WFV #23 – Hang Stone Chardonnay & Syrah Sydafrika

Denne gang er turen kommet til at teste et par vine fra Syd Afrika. Vi har taget en rød og hvid fra samme hus. Vi har personligt et lidt anstrengt forhold til sydafrikanske vine i konsum prisklassen. Desværre overrasker dagens vine os ikke positivt – tværtimod. Se med, måske er du ikke enig. Vin er trods alt subjektivt! Så smid en kommentar ;-) I samme prisklasse testede vi for nyligt en australsk chardonnay, i samme prisklasse som overraskede meget positivt.

Køb billetter til vores vinsmagning her

Vi tester i dette afsnit følgende vine.
Hang Stone Chardonnay 2008, point 78, pris 50,-
Hang Stone Syrah 2008, point 74, pris 50,-

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget

Dagens værter: Mark Jøns & Rasmus Greis

Ikke set alle afsnit? Se flere afsnit her eller Læs også om Wine Spectators top 10 for 2009

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Del dine vinoplevelser over nettet!

”Vinomemo er siden hvor du kan komme i tanke om det. du glemte aftenen før – i hvert fald hvis det er navnet på den vin, du fik lidt for meget af”

Næsten samtidig med at Wine Factory så dagenslys, startede et andet vinprojekt ikke meget langt fra os – nemlig Vinomemo, som vel næsten kan kaldes Facebook for vindrikkere.

Vinomemo giver dig mulighed for at dele dine vinoplevelser med dine medlemmer af din vinklub (venner), det er muligt at bedømme hver flaske, skrive smagenoter og kommentarer til både egne vine men også dine venners vine. Undertegnede har været aktiv på siden den sidste månedstid, og jeg har efterhånden samlet 135 medlemmer af min vinklub og fået tilføjet 51 vine i min vinkælder.

Bag Vinomemo står flere dygtige personer med hver deres kompetencer, her kan bl.a. nævnes somalier uddannet Nana Wad, som alle for øvrigt får som deres første ven. Reklame manden Claus Skytte skal også nævnes, manden er faktisk landskendt dog mere fra sin rolle alles favorit DJ Harske Hubbi, der vender LP’er i største stil, mens han speaker over det meste.

Nu tænker du måske Vinomemo er vel kun for vinnørder – og NEJ, en af vinomemos missioner er lige netop at få alle jer, der gerne nyder et glas vin, om det er til 50 kr. fra Netto eller 1500 kroners Bourgogne du hælder i dig, så er dette stedet, hvor du har mulighed for at dele dine personlige vinoplevelser, samtidig med at du kan læse om andres – måske gemmer din kommende favorit vin sig i min WineCeller. Så få dig en bruger og tilføj mig som ven. :) www.vinomemo.com

/Rasmus Greis

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

WFV #22 – Australsk Chardonnay test, Westend Estate & Sir Beauford

I dag tester vi et par flasker Chardonnay fra Australien, samtidig snakker vi lidt generelt om Chadonnay, kommer ind på nogle af druen op og nedturer. En af dagens vine overrasker os rigtig positivt, så se med og smid en kommentar :)

Køb billetter til vores vinsmagning her

Vi tester i dette afsnit følgende vine.
Westend Estate No.1 Oak Aged Chardonnay 2007, point 79, pris 65,-
Sir Beauford Chardonnay 2007, point 86, pris 59,-

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget

Dagens værter: Mark Jøns & Tobias Liechti

Ikke set alle afsnit? Se flere afsnit her: Læs også om Wine Spectators top 10 for 2009

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Drink and drive

cr-frontlink

Er du træt af at sidde med “jeg kører hjem”-nålen, når du er til vinsmagning eller middag? Af at spytte den lækre Amarone fra Fratelli Giuliari ud igen, når den bare smager af mere, og du har lyst til at sidde og nyde den?

Drik løs!

Nattens riddere – CityRiders – kommer nemlig til undsætning i weekenden 12.-13. februar og kører bilen, med dig som passager, hjem for dig.

Fra klokken 21 og lige til kl. 2 om natten venter smokingklædte privatchauffører på at hente dig og din bil, hvor end du så er i København.

Jakkesæt? Privatchauffør? Nattakst? Det lyder dyrt…

Hér kommer så den ret vilde nyhed: i næste weekend er det nemlig helt gratis!

cr3

Et argument for ikke at bruge servicen fra CityRiders har været, at det er dyrere end en taxa. Og det er unægtelig lidt dyrere at have privatchauffør på. Selvom man skal huske, at man ikke behøver stå op næste dag og igen bruge taxa for at hente bilen, hvilket faktisk gør det billigere…

Men altså: næste uges free ride vil derfor betyde, at det pludselig bliver MEGET billigere at bruge CityRiders, når du skal hjem. Du skal nemlig slet ikke have dankortet op ad lommen!

Grunden til det vilde eksperiment er, at januar er en forholdsvist ‘død’ måned. Både for restaurationer, barer – og dermed også for CityRiders. Så for at få et boost i hele branchen, får tørstige billister altså chancen for at få deres helt egen chauffør – hvis bare man sørger for bilen, sørger CityRiders for resten.

cr2

Du booker enten din køretur på hjemmesiden www.cityriders.dk eller på telefon 29 888 900.

Så på med cologne og kørehandske og kom sikkert både ud og hjem fra byen.

God weekend;)

/Sandra Nanette Skriver

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Wine Spectator top 10 for 2009

Det amerikanske vinmagasin Wine Spectator opstiller hvert år en top 100 over de vine som de har smagt. Listen har eksisteret siden 1988 og det er en kæmpe anerkendelse inden for vinverdenen at komme med på denne liste. Det er ikke for ingenting!

For at komme på denne liste skal vinen opnå 90+ point i Wine Spectator, der skal være et vist sammenhæng mellem pris og kvalitet, vinen skal være til at opdrive på det amerikanske marked og sidst men ikke mindst skal vinen have x-faktor! Den skal selvfølgelig ikke kunne synge, men den skal skille sig lidt ud af mængden. Nå ja, og mængden er i øvrigt 17.000 smagte flasker, hvoraf 3.800 scorede 90+ point.

Vi kigger lige på top 10 her:

  1. Colombia Crest, Cabernet Sauvignon Columbia Valley (USA) Reserve 2005
  2. Numanthia-Termes, Toro Termes (Spanien) 2005
  3. Domaine du Vieux Télégraphe, Châteauneuf-du-Pape La Crau (Frankrig) 2007
  4. Koste Browne Pinot Noir, Sonoma Coast (USA) 2007
  5. Barone Ricasoli Chianti Classico, Cestello di Brolio (Italien) 2006
  6. Chappellet, Cabernet Sauvignon Napa Valley Signature (USA) 2006
  7. Renato Ratti, Barolo Marcenasco (Italien) 2005
  8. Fontodi, Colli della Toscana, Centrale Flaccianello (Italien) 2006
  9. Merry Edwards, Sauvignon Blanc Russian River Valley (USA) 2007
  10. Brancaia, Toscana Tre (Italien), 2007

Et ret spændene felt, hvor der især er overvægt af amerikanske og italienske vine. Mange af vinene kan sagtens findes på det danske marked, og som nævnt er de til at betale. Mange af vinene stiger i pris i og med der nu kommer en større efterspørgsel på dem efter denne placering, derudover er vine ofte dyrere i Danmark end i Amerika.

Eksempel vis nummer 3 på listen erhverves for 200 kroner i Danmark.  En vin man blandt andet kunne smage på årets Rhône festival i september måned.  Hvor vi i øvrigt på Wine Factory er en smule glade for, at vi stemte på den som årets vin på festivalen (men den fik ikke flest stemmer). Det viser blot at vin er en subjektiv ting.

Fik du i øvrigt læst om prisudviklingen på Champagne eller set vores reportage fra Gambero Rosso?

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)