Vi har igen været på vinbar. Denne gang på Villa Vino hvor vi har været nogle gange før, man aldrig skrevet om det herinde. Villa Vino ligger i Mikkel Bryggers Gade – en sidegade til strøget.
Villa vinos helt store trumf kort er de udendørs borde under parasollerne. Det er jo et must her om sommeren at sidde ude, og der er meget behageligt at sidde hos Villa Vino. Man kan også sidde indendørs hos Villa Vino, men i vores øjne er vinbaren lidt kedelig indendørs. Indretningen minder mest af alt om en ligegyldig cafe. Hvilket er lidt en ulempe, om vinteren vil jeg overveje at gå andre steder hen. En anden ulempe er at der udendørs må ryges ved bordene. Det er lide ærgerligt hvis man gerne vil nyde sin vin at nabobordet sidder og ryger.
Baren har mange vine på glas og kortet er ikke så nørdet som så mange andre steder. Det virker som om at villa vino henvender sig mere bredt end mange andre vinbarer som nogle gange godt kan blive lidt for nørdede. Vinen fejler dog ingen ting, vi fik et glas tysk hvidvin hver (Kendermann Riesling & Weingut Philipp Kuhn Riesling) og det var rigtig godt. Kortet er meget overskueligt og priserne hos Villa Vino er måske også lidt lavere end andre gode steder. Ydermere er betjeningen på Villa Vino helt i top, personalet er meget imødekommende og her kan man også spørge om et godt forslag til hvad man skal vælge hvis tvivlen skulle melde sig. Derudover får man altid en lille skål oliven med til vinen – så er den sydlandske stemning vidst fuldendt ?
Så er du på strøget eller skal du en tur i Grand der ligger lige overfor en sommerdag, så kan vi godt anbefale Villa Vino.
[imagebrowser id=2]
Hvem er hende den flotte ved nabo bordet??! 😀
fessen anmeldelse
minus s selvfølgelig
Den må du uddybe.
jeg synes i er meget negative i jeres bedømmelse. I lægger ud med at sige at indretningen er kedelig, hvilket ifølge jer er grund nok til at finde andet steds hen, hvilke jeg synes er en anelse snobbet. Jeres ordvalg forvirre mig, som læser kan jeg ikke konkludere hvad i egentlig synes om vinbaren. I nævner nogle plusser og minusser, men det i trækker ned på, er tåbeligt. Eks. kan man ikke forlange at folk ikke må ryge udenfor. I fokuser for meget på at være unik og speciel, hvilket Vila Vino ikke er ,indrømmet, men tilgengæld er den familiær og hyggelig og servicen er super. Jeg er meget glad for at i fremhæver vinen som tilfredsstillende, men som læser synes jeg at rosen forsvinder bagved risen, hvilket efterlader en forvirrende vurdering. Jeg håber i vender tilbage og får en bedre oplevelse.
Først og fremmest er det jo ikke nogen særlig dybdegående bedømmelse. Vi skal ikke fortæller folk hvor de skal gå hen og ikke gå hen. Vi vil gerne have folk prøver så meget så muligt, og vi ønsker så mange vinbarer som muligt.
Men for at forholde mig til din kritik:
– Vi er ikke negative i vores bedømmelse (hvorfor skulle vi så blive ved med at komme igen? Det er en af vores favorit steder)
– Jeg vil helt sikkert overveje andre steder fordi indretningen indendørs ikke er særlig inspirerende, det er vel et ganske rimelig kritikpunkt. Andre barer som K&S, Ved Stranden og Nimb har brugt rigtig mange penge på deres indretning så det tæller da selvfølgelig med i ens bedømmelse. Ellers kan man jo bare sidde hjemme. Man burde måske have haft et billede indendørs med, så folk selv kunne bedømme.
– Man kan godt forlange at folk ikke ryger udendørs. Der er kommuner og hospitaler der har indført denne praksis. Jeg er selvfølgelig enig det kan være svært at indføre, og jeg kan da se en del af deres kunder benytter sig af af man må ryge. Det er da et kritikpunkt på en vinbar hvis man gerne vil kunne dufte til sin vin ??
– Servicen er super, det bør du jo skrive når du selv er tjener der 🙂 – men det er jeg sådan set også enig i, og det burde vi have haft med. Efter min mening er servicen på Ville Vino højere end mange andre steder.
– “så kan vi godt anbefale Villa Vino” burde vel på en eller anden måde indikere hvad vi synes om baren ?? Derudover skal “..end andre gode steder” også læses positivt.
Vi sætter selvfølgelig altid pris på kommentarer og konstruktiv kritik. Vi vil selvfølgelig gerne vende tilbage til villa vino, det vil fortsat være et af de steder vi gang på gang kommer tilbage til.