Så var sommervejret endelig over os. København er virkelig smuk på sådan en aften. Så det var jo en oplagt mulighed for at tage på vinbar. Denne gang gik turen til Adendum på Islands Brygge. Adendum er beliggende på den lille plads hvor Snorresgade møder Gunløgsgade. Baren virkede hyggeligt indrettet, men da det jo var en lun aften, var det et af de mange udendørs borde der trak i os.
[st width=500 height=400 showalt=on]
Adendum har, som man måske kan gætte, samme ejer som Falernum, Bibendum og Panzón. Opbygningen og udvalget minder da også meget om de øvrige.
Man kan købe lidt at spise hos Adendum, men vi var der for de våde varer. Der er en del vine pr. glas. Ligesom der også et et ok udvalg af vine pr. flaske. Kortet er ikke enormt, men mon ikke det kan stille de flestes tørst sådan en aften?
Vi startede (selvfølgelig) med champagne. Francois Diligent NV. Ganske glimrende Blanc de Noirs – og et glas Champagne til 75 kroner, er bestemt helt ok.
Dernæst gik vi til et par forskellige pinot. Ingen af vinene skuffede, og var behagelige at sidde med. Alt i alt kan jeg kun anbefalde Adendum – specielt hvis vejret tillader at man sidder udendørs.
Fedt med en vinbar på Bryggen! Der skal jeg snart ned.