Charles Heidsieck Middag

For nyligt var wine factory inviteret til middag med Charles Hiedsieck af Interbrands som står for importen i Danmark. Middagen foregik på elegante Restaurant Niels.

Lad os lige slå fast til at starte med, at vi i forvejen havde en positiv opfattelse af Charles Heidsieck, som værende en af de store producenter (de producerer i omegnen af 1 mio. flasker om året), som leverer en hæderlig kvalitet.

Formålet med middagen var tofoldig, først og fremmest skulle vi naturligvis smage champagnen, men Charles Heidsieck ville også gerne slå et slag for, at champagne ikke kun hører til som appertif, men også sagtens kan ledsagde maden. En tanke som for os ikke ligger så fjernt.

Brut Reserve
Aftenens første vin, som både blev serveret som apperitif og til første ret, var naturligvis deres Brut Reserve NV. Et virkelig godt glas champagne, som er også er et rigtig godt udgangspunkt for at fortælle om Charles Heidsieck og hvad der gør huset interressant for os chamagne nørder. Den hedder ikke reserve uden grund, den indeholder nemlig 40% reserve vin. Et meget højt tal for en almindelig nonvintage champagne. Det er ikke unormalt for store huse at have i omegnen af 10% reserve vin. Nogle endda endnu lavere, mens andre højere. 20% eller over, vil betegnes som højt. Som et helt konkret eksempel vil være den nuværende Krug Grande Cuvee edition 166, som den mundret kaldes, ligger reserve vin på 42% mens den resterende andel er 2010. Det er også 2010 som er basen for Charles’ Brut Reserve. Ikke at de to champagner skal sammenlignes, men Krug er blot en af de champagner som virkelig har et ry for at benytte reserve i deres blending, og vidner om at Charles Heidsieck ikke hopper over, hvor gærdet er lavest. Det skal naturligvis understreges at reservevin ikke er den hellige gral inden for champagne. Et tænkt eksempel: 50% 2013 og blendet med 30% 2012 og 20% 2011, ville du have en non-vintage med 50% reserve vin. Men den vil formentlig ikke være bedre end en non-vintage med base af 2008 og 10% reserve vin. Alder har også meget at skulle have sagt samt naturligvis det mest afgørende, druekvalitet.

Blendet i Charles Heidsiecks Brut Reserve er helt klassisk en tredjedel af de tre hoveddruer i Champagne, pinot noir, meunier og chardonnay. Det smager rigtig godt, og kan nemt blive en reference for hvad et stort hus kan præstere i en non-vintage. Syren er super præcis og det virker (sjovt nok) som en moden vin vi har med at gøre, og den klarer maden rigtig fint, uden at summen bliver højere end input. Vi ender på pæne 91 points.

 

Rose NV
Herefter blev vi præsenteret for Charles Heidsiecks Rose non vintage. Normalt vil jeg påpege, at vi ikke har den helt store referenceramme når det kommer til rose, men efter vores nylige marathon hos Vintage Champagne hvor vi gennemgik en ordenlig mængde rose champagne, kan vi ikke rigtig bruge dette argument. Denne rose var for mig til den kedelige side. Den mangler syre og er for vinøs til, hvad jeg bryder mig om i en champagne. Den blev serveret med tartar og stenbidderrogn, og det er for mig den ret som gør det allerbedst med vinen. Vinen bliver med maden løftet op på et højere niveau, og skulle jeg have deres rose NV igen, så ville det være til mad. Vi ender på ~89 point.

Rose 2006
Herefter stryger vi videre til Charles’ 2006 rose, og er med andre ord aftenens første vintage champagne. Blendet er pinot noir og chardonnay, og i forhold til før sker der rigtig meget. Den er markant mere kompleks med både rød frugt, gyldent æble, kvaliteten fornemmes høj. Ville ikke tage skade af ekstra lagring. 91 points.

Vintage 2006
Vi smagte efterfølgende den hvide udgang af årgang 2006. I glasset møder vi en fin næse med vanille, gylden frugt og lidt bageri, dog til den lidt simple side. Munden følger næsen og den slutter af med en fin syre. Kvaliteten er høj dog uden at overraske. 91 point.

Blanc de Millinaires 1995
Herefter til en vin vi har prøvet før, uden for bloggens regi og altid været begejstret for. Først og fremmest er det vanvittig fedt, at man stadig i dag kan gå ud og erhverve sig en top champagne med årgangen 1995 påtrykt, uden at blive flået (kan findes til omkring 1400 kroner, og det er sammenlignet med andre top cuveer, ikke dyrt). Lad os bare slå fast med det samme, at den her spiller. Syren er som den skal være, der er modne noter uden at det er for overdrevet og den har kompleksiteten. Det er den sidste madvin, og denne blev serveret med osten, som fungerede, men måske ikke hvad jeg selv ville gøre med denne vin. Det er den simpelthen for god til. Jeg ville nok også vælge at servere den af større glas, end de havde valgt på Restaurant Niels. ~ 93 points

Blanc de Millinaires 1989
Efterfølgende blev deres chardonnay top cuvee serveret igen, denne gang dog i årgang 1989 og fra jeroboam. Det smagte ligeledes fantastisk. Man kan sommetider risikere med gammel champagne at mousse forsvinder, men det var absolut ikke tilfældet her. Det var gyldent og lækkert, med masser af kompleksitet og noter af nedfaldsæbler. Det er ikke en vin jeg vil gemme, meget længere, for den smager bare godt nu. ~ 94 points.

Blanc de Millinaires 2004
Denne blev serveret til allersidst, en priotering der blev valgt, da folk efter osten begyndt at gøre tegn til at forlade stedet. Det er naturligvis rigtig svært at komme efter 1989. Til at starte med var blanc de millinaires da også skuffende. Men efter noget tid skete der noget i glasset og det blev faktisk rigtig fint. Det er først og fremmest en vin, som jeg vil anbefale at man gemmer nogle år, og hvis man nu gerne vil drikke den nu, så sørge for at den får noget ilt. Så skal den nok vågne op. ~ 92 points (med potentiale).

Mætte, småfulde og glade cyklede vi hjem, med en endnu bedre opfattelse af Charles Heidsieck end før! Tak for en god aften til Charles Heidsieck og Interbrands.

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.