Champagne eventyr

Undertegnede har deltaget i et sandt champagne eventyr. Smagning blev stablet på benene for at finde en champagne der kunne outperforme Krug 1996. Selvom der var mange værdige konkurrenter, blev aftenens konklusion at den ikke blev slået. Smagningen bestod af 12 champagner. Jeg kendte på forhånd de 9 af vinene i smagningen. Alt blev serveret blindt i 3 sæt af fire vine. I hvert sæt indgik 3 vine fra det officielle line up og 1 surprice flaske. Points er givet før flaskerne blev afsløret.

10406905_10152751184343546_7303448136462293477_n

Jacques Selosse Les Carelles Grand Cru Le Mesnil
Ret funky dyb champagne, med noter af knækbrød, sesam, comté. Igen meget dyb smag, med en meget moden æblesmag. God mineralitet i eftersmagen, men eftersmagen er denne vins svageste led.
~ 97 point

 

Janisson- Baradon Tue Beouf 100% PN 2006
Masser af appelsin skal i næsen, mineralsk udtryk med lidt vanilje. Relativ aggresiv mousse og en ret krudtet samg. Meget vedvarende eftersmag som er lækker, men måske en smule ufokuseret. Det er en champagne som virkelig overraskede, det var en af surprice flaskerne. Den er MEGET billigere end de øvrige i smagning, og en hel del yngre, men virker ikke voldsom lavere kvalitetsmæssigt.
~ 95 points

Taitinger Comtes de Champagne 1979
Man fornemmer i næsen at vi har at gøre med en ældre vin at gøre her. Rugbrød, dyb koncentreret og ikke mindst fudge. Smagen spiller på de samme noter, og syren er heldigvis stadig meget levende, det er boblerne imidlertidigt ikke. Eftersmagen er behagelig, og har den her særlige kryderede sødme som ældre champagne ofte har. Det er godt, men den skulle nok være poppet lidt tidligere.
~ 94 points

Billecart-Salmon Clos st. Hilaire 1998
Denne vin var lang tid om at åbne sig op, og den vin i smagningen som ændrede sig mest i glasset. Vel og mærke til det bedre, hvorfor mit gæt er at den nok skulle have ligget et par år mere. Masser af smør i næsen, og efter noget tid er den rigtig tiltalende. I starten var det mest syre og lime den havde i sig, men efter noget tid åbnede den op og fik de dybe tertiære noter. En meget kompleks vin med stor syre.
~ 95 points

Krug Clos du Mesnil 19982015-02-20 21.23.15
Vild næse, med hummer, saltvand, øster, fudge. Meget tiltalende.
Igen de salte noter går igen i smagen, mineralsk, nøddet, marcipan. Som fortsætter i eftersmagen. En meget kompleks vin, men også dyb og bære en hvis vildskab.
~ 99 points

Krug 1996
Salt karamel, hav, skaldyr. Har lignende noter som CdM i næsen.
Masser af energi i smagen, den vil alt mulig, nødder, tang, syre, flint, gnister… men den mister ikke den røde tråd. Man bliver i meget godt humør af denne smag og giver en smule sommerfugle i maven. Det her er hvordan den perfekte champagne kan smage.
Eftersmagen er vild, og vinen dør bestemt ikke af at blive gemt et par år mere, men det smager bare så vanvittig godt nu.
~ 100 poins.

Taitinger Comtes de Champagne 1976
Dyb kandiseret frugt i næsen.
Virker ret sød i smagen, og henleder tankerne på sauterens (dog mindre sødme!). Den er desværre nok blevet poppet et årti for sent. Det smager OK, det bare ikke helt vildt.
~ 92 points

Dom Perignon 197811015107_10152751184913546_5624426234638149729_n
Denne vin var endnu en af de helt hemmelige flasker, og det var fedt at der kom en ældre DP med i smagningen.
Meget dyb rugbrødsnæse.
Nærmest voldelig i smagen, fed, bamset, blommer. Afrundes med en kæmpe kaffe note. Det er en voldsom vin, det smager rigtig godt, men jeg synes det blev lige voldsomt nok til mig. Men vi ligger stadig meget højt point mæssigt.
~ 98 points.

Pol Roger Cuvee Winston Churchill 2002
Endnu en fuldstændig blind champagne. Jeg er glad for at smage Winston igen. Har tidligere smagt 1999 og det var ikke synderlig imponerende. Det var det desværre heller ikke denne gang. Ung meget krudtet næse. Meget ren i smagen, mineralsk, men mangler dybde. Nødet eftersmag.
~ 92 points

2015-02-20 21.22.29

Krug 1996 magnum
Vi havde krug 1996 med i to størrelser, og det var sjovt at prøve det. Mine noter ligner rigtig meget dem som jeg har skrevet ved standard flasken. Eneste forskel er at jeg har beskrevet denne som lidt mere fokuseret i sin eftersmag. Men stadig en kæmpe vildbasse.
~ 100 points

Krug 1988
En vin som vi jo tidligere har smagt her på fabrikken, og der imponerede den os ikke ligefrem. Må dog konkludere at den flaske vi havde fået fat på den gang, ikke har været optimal, for denne her smagte sublimt. Lidt støvet i næsen, stor syre, masser af energi, kompleks, dybde. Lang vedvarende nøddet eftersmag. En meget stor fornøjelse at smage.
~ 99 points

Krug 1990 magnum
Jeg havde på forhånd troet at krug 90 kunne have slået krug 96. Det kunne den dog ikke, slet ikke. Dette var den svageste af de krug flasker der var denne aften. Frisk næse, papaya og eksotisk frugt. Stor syre i smagen, masser af renhed, ældre æbler. Flot finish.
~ 95 points

 

En tanke om "Champagne eventyr"

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.