Champagne oplevelse af de helt store!

Efter flere måneders glæde og spænding, havde vi store forventninger til Champagnesmagningen hos Leisner Wine i Hellerup i midten af november. Smageprogrammet var hemmeligt, og det var ikke til at lokke noget ud af dem, selvom vi flere gange havde kontaktet dem. Tobias, Morten og jeg ankom derfor i god tid, til deres hyggelige butik, hvor vi kunne studere diverse spændende flasker i deres ”skattekammer”.

Klokken nærmede sig 19:00, og de andre smagedeltagere begyndte at dukke op, der blev gjort klar til aftenens første flaske, som blev serveret blindt. Spændende bouquet der startede i den reduktive stil, med masser af friske æblenoter, efter lidt tid i glasset blev noterne dog mere og mere ”bagte” og endte i noget der næsten kan beskrives, som en bagt æblekage med vanilje.  Alt i alt en rigtig god Champagne – 88 point.
Da den blev serveret blindt, skulle der gættes, og sjovt nok havde Tobias og jeg lige få et glas hjemme fra, som til dels mindende om denne. Gættet fra os var derfor Veuve Forny, Clos Notre Dame – som viste sig at være korrekt. For mange et ukendt hus, men de laver fantastisk Champagne!

Nu var tiden så kommet til at smagningen rigtig skulle gå i gang! Vi tog plads i deres ”kælderrum” et fint lille smagelokale, med nogle ret spektakulære flasker på væggene – der skabte en super vin-stemning fra første sekund!

Champ'

Smagningen var delt op i 3 sæt. Første sæt bestod af Diebolt Valois – Fleur de Passion 2002 en ren Blanc de Blanc ( “Blanc de Blanc = 100 % Chardonnay baseret”). En spændende Champagne at have i de perfekt formede Taittinger glas – starter med en lidt anonym duft, men med noter af både bagt brød, gær, blomster og vanilje. På tungen var det en helt anden, lagt mere eksplosiv oplevelse, vilde bobler. God frisk syre og lang frisk eksplosiv eftersmag, der blæser en tilbage i stolen – 92 point!

 Gosset Célebris 1995 tog mig lagt fra med storm, en citrus / opvaskemiddel / muggen karklud, falsk og kunstig duft. Smagen igen ret speciel, ikke på nogen måde kraftig, eftersmagen endnu engang, som en gammel sur karklud, der skulle ha’ været til vask for længst . 78 point, ikke en flaske der faldt i min smag.

Heldigvis var der overvægt af positive overraskelser i sættet, der blev rundet af med Veuve Clicquot – La Grande Dame 1998 behagelig-elegant-brød-smør-og-alligevel-frisk-æble-duft, kraftig eftersmag men mangler lidt at træde i karakter i selve smagen – alligevel 87 point.

I 2. og 3. sæt var årgangen ukendt, men navene (navnene) talte deres tydelige sprog – store Champagner var i vente!

 Perrier-Jouet – Belle Epoque 1996 har tidligere skuffet mig, ved en tidligere Champagne smagning, dengang var det 1999. Denne gang var det til gengæld superåret 1996 – det kom til at betyde glæde! Kælder, mug, citronfromage i en kraftig eksplosiv combo, der springer op ad glasset. Ligeledes stor smag – syre, æbler, med en virkelig lækker-behagelig struktur. Kanon pagne – 94 point!!

Næste Champ der stod for tur, er måske verdens største Champagne Brand – Möet & Chardon – Dom Perignon 1996. Myten, legenden, historien, brandet som alle kender. Desværre havde flasken et strejf af prop 🙁 så har valgt ikke at score den. Men man kunne fornemme noter af noget stort, bagt brød med smør, i en ellers lukket propduft.  – Dom P 1996 har jeg stadig til gode.

Sidste flaske i 2. sæt var Taittinger – Comtes de Champagne 1996 (Blanc de Blanc) syrlig frisk duft, men alligevel med et cremet element, der næsten kunne gå over i en animalsk skinke – kompleks. Fantastisk elegant, lang behagelig syrerig smag, endnu en stor Champagne, aftenen var ved at udvikle sig til en af de bedste vinoplevelser – 91 point.

Sidste sæt , og det på navnene også, største sæt. Der bliver lagt hårdt ud fra start! Louis Roederer – Cristal 1996 endnu en myte, historie og legende – om så ikke andet, så især hos de amerikanske rappere – en skuffende lukket duft, hvor der skulle arbejdes godt for at finde noter af bagerforretningen. I munden var det en vild oplevelse, vilde bobler fulde af energi, smagen beskrives bedst med ”Smooth” – den glider ned – langt større smag en duft – 91 point!

Smagning var ved at nå enden, men det var rækken af de store navne ikke. Krug vintage 1996 kom i glasset –og hvilken Champagne. Tung, mørk, gylden farve. Tyk, frisk-kælder-duft. Helt surrealistisk kraftig smag, lammende vild, vild, vild, vinøs oplevelse! Tydeligt hvad 26% Pinot Meunier gør ved Champagnen – den giver smag! Den vildeste Champagne oplevelse jeg endnu har haft, hvilket også afspejles i den højeste score jeg endnu har givet – 97 point!!!

Sidste flaske i sættet var endnu en legende Bollinger R.D. 1996 endnu en rigtig lækker, fed, stor champagne, der dog kommer til at spille en rolle i skyggen af Krug. Bollinger laver høj kvalitet, og det afspejles tydeligt i den ekstremt elegante og så alligevel kraftfulde Champagne – 94 point!

Store pagner

Til at gå hjem på var der endnu en helt blind flaske. Det var en enorm frisk oplevelse, med massere af lime/citrus noter. Mit gæt var Taittinger 1999 pga. mange noter gik igen, samtidig med at den udstrålede en enorm friskhed. Til alles store overraskelse var der Dampierre 1985! i glasset. Glimrede Champagne, der også gav anledning til slut kommentaren ”Jeg drikker fra nu af kun vin der er ældre end mig selv” – 91 point!

Fantastisk hyggelig, spændende og lærerig aften, hvor vi fik smagt mange af Champagnes sværvægtere, kun tilbage at spørge – hvor var Salon?

Jul på vinslottet – 5. december

Velkommen til Jul På Vinslottet. Det er blevet 5. december, vi snakker i dag om dekantering / iltning af vin. Hvad gør det ved vinen? Vi har prøvet det med en vin, og giver vores råd, se også hvad julemanden har med i sokken.

Smid endelig en kommentar – vi sætter pris på dem. Glædelig jul!

Vinen fra pakkekalenderen kan findes på linket herunder
Bahans-Haut-Brion 2004 – 91 point – pris ca. 349,-

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget hér.

Du kan selvfølgelig som altid sende os en mail med din adresse, så sender vi dig en af vores flotte wine factory badges!

Har du ikke set alle afsnittene, så klik på billederne.

jul på vinslottet jul på vinslottet2

Jul på vinslottet – 4. december


Velkommen til Jul På Vinslottet. Det er blevet 4. december, vi snakker i dag om myten / druen / ordet Merlot!! Er Merlot altid godt? Vi snakker mere om druen der nærmest er blevet en myte! Få svar på alle dine spørgsmål om Merlot og se også hvad julemanden har lagt i sokken!

Smid endelig en kommentar – vi sætter pris på dem. Glædelig jul!

Vinen fra pakkekalenderen kan findes på linket herunder
Chateau Mauvinon Bellevue 2005 – 86 point – pris ca. 149,-

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget hér.

Du kan selvfølgelig som altid sende os en mail med din adresse, så sender vi dig en af vores flotte wine factory badges!

Har du ikke set alle afsnittene, så klik på billederne.

jul på vinslottet jul på vinslottet2

Jul på vinslottet – 3. december

Velkommen til Jul På Vinslottet. Det er blevet 3. december, i dag snakker vi endnu engang om vin. Er vin bare vin? eller er der forskel på
vin, findes der kvalitets vin og kvantitets vin? Få svar på dette og se hvad Julemanden har haft med til os 🙂

Smid endelig en kommentar – vi sætter pris på dem. Glædelig jul!

Vinen fra pakkekalenderen kan findes på linket herunder
The Barbarian Shiraz/Barbera 2007 – 84+ point – pris ca. 65 kr.

Vi er klar over at mange af de omkostninger vi nævner er variable – men håber i har forstået vores pointe, de faste omkostninger er de samme, om vinen koster 25 kr eller 200 kr.

Du kan selvfølgelig som altid sende os en mail med din adresse, så sender vi dig en af vores flotte wine factory badges!

Har du ikke set alle afsnittene, så klik på billederne.

jul på vinslottet jul på vinslottet2

Wine Factory indtager AmagerBladet!

Så skete det, Wine Factory fik for første gang omtale i den trykte presse!

AmagerBladet havde på deres julesider d. 1. december 2009, fundet plads til at skrive om ”Jul På Vinslottet” Artiklen fortæller ligeledes om vores mål med bloggen, nemlig at opfordre jer vindrikkere, til at prøve noget forskelligt, frem for altid at drikke den samme vin.

Amager Bladet

Vi takker for omtalen 🙂  Glædelig jul!

 Artiklen kan læses her: http://www.e-pages.dk/bgmonline_ab/171/15

Hjælp os med at sprede det gode budskab, send os en mail med dit navn og adresse, og vi sender en af vores fine badges retur!

wine factory badge