Forfatterarkiv: Tobias Liechti

WineFactorys Store Piemonte-Tur 2015

Udgivet den af
Svar

Så blev det efterår, og efterår rimer på Piemonte. På denne tid af året byder området i det nordlige Italien på svampe (trøfler), kastanjer, hasselnødder, vildt, store klassiske rødvine og meget mere – alt af ekstrem høj kvalitet. Vi tog afsted midt i oktober og brugte en lille uge på at spise og drikke os igennem området. Vi var bl.a. til trøffelfestival i Alba og til Barolo-festival i La Morra, og så besøgte vi 7 producenter i henholdsvis Barolo, Barbaresco og Roero.

Mark og Morten i Piemonte

Mark og Morten i Piemonte

Vi kan kun anbefale alle at gå på opdagelse i Piemonte, hvor klassisk italiensk mad ikke koster noget særligt, og hvor god vin kan købes direkte hos de mange forskellige producenter, ligeledes til meget rimelige priser. Menneskene er meget venlige og gæstfrie, området er et af de smukkeste vinområder i verden og det tager ikke længe at flyve dertil.

Vi har allerede udgivet et par video-afsnit fra Piemonte. Nedenfor følger en hurtig oversigt over de vine som vi smagte og scorede hos de forskellige producenter. Visse vine er tildelt point i et spænd på 2-3 point. Hvis man har lyst til at vide mere om en specifik vin, må man endelig skrive en kommentar til os nederst på siden.

Morten i marken i Piemonte

Morten i marken i Piemonte

Ettore Germano (Barolo, Serralunga)

  • Langhe Chardonnay 2014, 85-86 point
  • Langhe Nascetta 2012, 84-85 point
  • Langhe Riesling ”Hérzu”, 86-88 point
  • Rosanna Brut Rosé Metodo Classico, 86-87 point
  • Alta Langhe Brut Metodo Classico 2011, 88-89 point
  • Langhe Merlot ”Baláu” 2012, 89-90 point
  • Barolo 2011, 90-91 point
  • Barolo, Cerretta 2009, 91-92 point
  • Barolo Ris., Lazzarito 2009, 92 point

Aldo Conterno (Barolo, Monforte)

  • Bussiador (hvid på chardonnay) 2012, 91-92 point
  • Barbera Conca tre Pile 2012, 91-92 point
  • Barolo, Colonello 2011, 92-93 point
  • Barolo, Cicala 2011, 92-93 point
  • Barolo, Romirasco 2011, 94-96 point
  • Barolo, Gran Bussia Ris. 2008, 94-95 point

Matteo Correggia (Roero)

  • Roero Arneis (hvid) 2014, 85 point
  • Langhe Sauvignon 2013, 87-88 point
  • Anthos Brachetto (tør) 2014, 87-88 point
  • Barbera d’Alba 2013, 90 point
  • Barbera d’Alba Sup. ”Marun” 2012, 91-92 point
  • Roero ”La Val dei Preti” 2012, 91 point
  • Roero Ris. ”Ròche d’Ampsèj” 2011, 92-93 point

Oddero (Barolo, La Morra)

  • Langhe Bianco Collaretto 2012, 84-85 point
  • Barbera d’Asti Sup. 2012, 87-90 point
  • Barbaresco ”Gallina” 2010, 90-91 point
  • Barolo 2012, 90-92 point
  • Barolo, Bussia Vigna Mondoca 2007, 91-92 point

E. Pira & Figli (Barolo, Barolo)

  • Dolcetto d’Alba 2014, 84 point
  • Barbera d’Alba 2013, 88 point
  • Barolo, Cannubi 2012, 91-93 point
  • Barolo, Cannubi 2003, 92-93 point
  • Barolo, Mosconi 2012, 91-93 point
  • Barolo, Mosconi 2009, 92-93 point
  • Barolo, Mosconi 2003, ingen point (gået over)
  • Barolo , Via Nuova 2011, 90-91 point

Albino Rocca (Barbaresco)

  • La Rocca (hvis på cortese druen) 2014, 88-89 point
  • Barbera d’Alba ”Gepin” 2013, 87-88 point
  • Barbaera d’Alba ”Gepin” 2008, 90-91 point
  • Nebbiolo d’Alba 2013, 88 point
  • Barberesco, Montersino 2012, 91-92 point
  • Barbaresco, Ovello 2012, 90-91 point
  • Barbaresco, Ronchi 2012, 91 point
  • Barbaresco, Ronchi 200+, 92 point
  • Barbaresco 1978, ingen point (gået over)

Revello (Barolo, La Morra)

  • Barbera d’Ala 2013, 82-84 point
  • Langhe Nebbiolo 2013, 87-88 point
  • Barbera d’Alba ”Ciabot du Re” 2013, 90 point
  • Langhe Rosso ”Linsieme” 2013, 87 point
  • Barolo 2011, 91 point
  • Barolo, Vigna Gattera 2010, 91-92 point
  • Barolo, Vigna Giachini 2011, 92-93 point
  • Barolo, Vigna Conca 2011, 91 point
  • Barolo, Rocche dell’Annunziata 2010, 91 point

WINEFACTORYS STORE TONIC-TEST!

Udgivet den af
3

Her på WineFactory hedder go-to drinken Gin&Tonic. Det er en drink som i værste fald er frisk og læskende, og som i bedste fald er vidunderligt aromatisk, kompleks og balanceret.

Gin&Tonic er imidlertid ikke bare Gin&Tonic – kvaliteten af drinken afhænger voldsomt af kvaliteten af den gin og tonic man bruger. Man kan vælge at spare lidt på den ene eller den anden ingrediens, men aldrig på begge!

Vi har smagt 10 forskellige tonics – først alene og bagefter med gin. De blev alle smagt i store champagneglas: noget vi også kan anbefale, at man serverer sin Gin&Tonic i – det er en mere elegant og tørstvækkende præsentation, end det traditionelle highball glas.

OBS: det skal siges med det samme: det er ikke muligt at udnævne den perfekte tonic til Gin&Tonic, da de forskellige gin matcher bedst med forskellige tonics.

DSC07732

(Historie:) Til dem der ikke allerede ved det, kan det til fornøjelighed oplyses, at Gin&Tonic blev opfundet af de udsendte britiske soldater i 1700-tallet. I Indien, og andre steder hvor malaria var et problem, skulle soldaterne indtage betydelige mængder af stoffet kinin, som forebygger malaria. Kinin er bittert, og soldaterne fandt hurtigt ud af, at det smagte meget bedre sammen med vand, sukker, lime og gin, og dermed var drinken opfundet. I 2004 blev der gennemført et studie som påviste, at store mængder tonic (0,5-1 l.) kortvarigt kan forebygge malaria. Det er dog et upraktisk forebyggelsesmiddel, da man kontinuerligt skal indtage store mængder tonic.

  1. Fever-Tree Premium Indian Tonic Water
    Meget aromatisk, sødlig tonic, med fine noter af naturlig citron og lime. Bitterheden i eftersmagen er behagelig, men bestemt ikke overvældende. Dette er bestemt en tonic, der kan drikkes rent uden gin. Det er også en tonic, som i sig selv er så aromatisk og velsmagende, at den kan løfte en billigere gin op på et acceptabelt niveau. Vi kunne godt ønske os lidt mere syre og bitterhed, men alt i alt en fremragende tonic – en af de bedste!
  1. Gents Swiss Roots Tonic Water
    Hmmm… Det er mærkeligt det her – den er domineret af en, endog meget tydelig, note af toiletrens (Froggy, Citron) og kunstig citron-aroma. Det skal siges, at dette ikke er en billig tonic, og produktet er formentlig meget professionelt lavet og af gode råvarer, men kombinationen af de tilsatte ingredienser giver simpelthen denne spøjse note. Selv med gin, overdøver denne note drinken. Den har til gengæld lidt bedre balance mellem bitterhed og sødme end de fleste. Kan kun anbefales til de eventyrlystne.
  1. Naturfrisk Økologisk Tonic Water
    Meget klassisk tonic, med noter af våd flintesten og friske blomster. Den er rank, frisk, læskende og behageligt bitter. En rigtig god tonic, som ikke dominerer for meget over ginnen i en drink – selv ikke den traditionelle london dry gin. God tonic.
  1. Goldberg & Sons Tonic Water
    En meget anonym tonic i duften. Smagen minder slående om sprite. Den er sød og mangler bitterhed. Den lille buttede flaske er fed, og prisen er heller ikke vanvittig, men det er ikke nogen stor tonic.
  1. Thomas Henry Tonic Water
    Igen lidt anonym i duften, men bedre smag her. Den er ren, frisk og har naturlige aromaer. Den mangler dog kant og syre. En fin lille tonic.
  1. San Pellegrino Acqua Tonic
    Lidt flad urtet note. Store bobler. Ret sød. Let drikkelig. Behagelig citrus-note og god finish. En fin hverdagstonic.
  1. Fentimans Tonic Water
    Wow! Helt andre noter her – tydelige noter af is-the, citrongræs og middelhavs urter. Med lidt luft får den en lidt uheldig note af vaskepulver, men indtil da er det klart den mest komplekse tonic af dem alle. Der er bestemt en fare for, at denne tonic vil overdøve ens gin totalt. En virkelig vellavet og kompleks tonic.
  1. 1724 Tonic Water
    Lidt neutral og afdæmpet tonic, med fine citrus noter. Den smager godt, men har en lidt spøjs prop-agtig note. En stilren tonic, som ikke vil dominere i en drink.
  1. Schweppes Indian Tonic Water
    Et friskt, men standardiseret produkt. Der er noter af citron og appelsin, men den er ikke kompleks eller udfordrende. Den er meget sød, og den mangler bitterhed. Den er dog heller ikke utåleligt ringe. Fint, hvis der ikke er noget bedre.
  1. Harboe Indian Tonic Water
    Den dufter af BonBon-Land. Noter af bolcher og kunstige blomster. Den er ufokuseret og for sød. Et ringe produkt som bør undgås, hvis der findes andet på hylden.

DSC07737

Afsluttende kommentarer…

Harboe og Gordons må være tæt på den dårligste Gin&Tonic man kan få, men selv denne kombination er drikkelig, hvis den blandes med rigelige mængder is og får et pift af lime.

Den bedste Gin&Tonic jeg har fået, blev blandet af Hven gin og Fever-Tree tonic.

Hvad der er den bedste gin, er svært at afgøre, da nogen bedst kan lide en ren london dry gin, mens andre bedst kan lide en meget aromatisk og kompleks gin. Hvis vi skal gå efter sidstnævnte type, må den bedste gin siges at være Monkey 47 Schwarzwald Dry Gin (http://www.monkey47.com/home/).

Ny vinbog: DIN VIN

Udgivet den af
Svar

Winefactory har læst den nye vinbog af den unge britiske vinforfatter Matt Walls. Hr. Walls har tidligere arbejdet med salg af vin, men skriver nu for flere magasiner og hjemmesider, bl..a Timatkin.com. Denne, hans første bog, er blevet godt modtaget i England og har bl.a. vundet Fortnum & Masons pris ”Newcomer of the Year 2013”.

Matt Walls

At det er en ung forfatter, med et frisk syn på vinverdenen, skinner tydeligt igennem i bogens farverige layout og lettilgængelige sprog. Fakta og div. vintermer bliver præsenteret i øjenhøjde med læseren, og man oplever nærmest et kammeratskab med forfatteren, hvor han som den vinkyndige ven, præsenterer en for vinverdenen på en direkte og uprætentiøs måde. Bogen slår fast, at der ikke er nogen dumme spørgsmål og at der ikke er nogen facitliste – alle kan finde ud af at sætte pris på vin og alle mennesker er deres egen bedste smagsdommer. Dette er noget som klinger godt med Winefactory’s tilgang til vin, hvorfor vi har valgt at anmelde bogen her på siden.

Der udkommer en del, men langt fra nok vinlitteratur på dansk. Man kan kun håbe på at dette vil ændre sig i fremtiden, i takt med at vi får uddannet flere sommelier, at der kommer flere vinblogs og generelt mere fokus på kvalitetsvin herhjemme. Her på Winefactory kunne vi i særdeleshed godt tænke os langt mere specialiseret vinlitteratur, dvs. bøger med fokus på et bestemt emne indenfor vinverdenen, f.eks. en bestemt drue, et bestemt område eller en bestemt vintype.

Nå det er sagt, så har nærværende bog en meget bred tilgang til vinverdenen, hvor den forsøger at få dækket alt det basale. Forskellen på denne bog og mange andre vinbøger, som har forsøgt at gøre det samme, er, at den gør det på en festlig, pædagogisk og grafisk spændende måde. Det opfanges hurtigt, at forfatteren har en oprigtig passion for vin og i løbet af sit unge liv har haft nogle meget store oplevelser med vin. Denne passion er smittende, og under læsningen får man gentagne gange lyst til at gå en tur i kælderen efter en særlig god flaske. Jeg tænkte, efter jeg havde læst den, at mange af mine venner og familiemedlemmer, som er glade for vin, men som ikke er nørder/eksperter, burde læse denne bog. DIN VIN er en velskrevet nøgle til vinverden, og den vil ruste den nystartede vinnørd, så han/hun ikke føler sig så ”nøgen” ved næste middag eller smagning.

DIN VIN - Matt Walls

Bogen er delt op i to dele: Del 1. At købe, smage og drikke vin – Del 2. De mest almindelige vine i verden. Første del er en introduktion til meget af det basale: hvor vin kommer fra, sikre køb, hvordan man får mest ud af vinen osv. Anden del er udgjort af 14 specificerede kapitler, med fokus på kendte vintyper og –lande.

For hardcore vinnørder, vil flere dele af bogen virke meget forsimplede og lidt overfladiske, men for den almindelig vinnyder eller den nystartede vinnørd, der godt kan lide at drikke vin et par gange om ugen og som godt vil lære noget mere, er disse dele vigtige for at få udvidet det ordforråd, som er nødvendigt for at kunne forstå andet, mere avanceret vinlitteratur og for at kunne tale med andre vininteresserede.

Bogen er fyldt med farverige skemaer/oversigter, tekstbokse og fremhævede nøgleord. Dette gør at læseren bliver kvikket op under læsningen, og stoffet bliver mere tilgængeligt. At læse DIN VIN, opleves ikke som at læse en støvet vinbog, men mere som at læse et sammenstik af udvalgte numre af et moderne vin-magasin. Nå det er sagt, så bør man endelig ikke tro at bogen savner fakta eller reel vinviden – den berører overraskende mange emner og giver mange gode anbefalinger. Jeg synes særligt godt om kapitlet der omhandler kombinationen af mad og vin.

Formentlig i et forsøg på at give bogen kant og personlighed (hvilket den da også har), giver forfatteren til tider ret markante og lidt karl-smart-agtige anbefalinger, f.eks. ”Bør undgås hvis du ikke har en velspækket tegnebog: … Bordeaux … Californien” og ”Bør undgås uanset hvad: … de fleste pinot grigioer”. Nogen af disse anbefalinger er jeg personligt uenig i, men de spiller ikke den store rolle ved læsningen, og jeg kan sagtens se, at forfatteren for overskuelighedens og tilgængelighedens skyld bliver nødt til at være lidt ensidig og kort for hovedet – hvis alle undtagelser til div. tommelfingerregler skulle listes op, ville bogen, ift. sit formål, blive for omfattende og tung.

Endelig anbefaling: for dig der er godt inde i det meste i forvejen, så køb den ikke til dig selv, men evt. til den ven eller veninde som er glad for vin og som gerne vil lære mere. Er du den ven eller veninde, så køb den selv.

Bogen udkommer den 15. november 2013, fra forlaget Samvirke, og vil koste 150 kr.

Degorgeringsdatoer og en champagnes liv

Udgivet den af
7

En af de helt store debatter i champagne-verdenen går på, om producenterne bør skrive datoen for degorgering på bagetiketten. Dvs. angive den dag hvorpå den individuelle flaske champagne, efter lang tids lagring, gennemgår en proces der involverer 1) åbning (typisk ved at fjerne en midlertidig kapsel), 2) fjernelse af bundfald (alt. sediment eller bærmen), 3) tilsætning af dosage (afhængig af type og producent) og endelig 4) lukning igen med en korkprop – en proces som måske bedst kan sammenlignes med en voldsom kirurgisk operation, hvorefter vinen skal have tid til at komme sig og finde en ny balance.

Debatten om angivelse af en degorgeringsdato eller ej på champagne flasker, er blusset op igen i de seneste år, efter at Krug har bekendtgjort at de også vil påsætte et degorgeringstidspunkt (i form af en ID-kode) på deres flasker.

Tillader man sig at være ligefrem, kan debatten formentlig koges ned til denne konklusion: angivelse af en degorgeringsdato (eller anden form for degorgeringstidspunkt) er en nødvendighed for at kunne følge en given flaskes udvikling, og er en information som bør angives på alle flasker – i hvert fald alle Non-vintage flasker – og de producenter som nægter at oplyse degorgeringsdatoen, gør kun dette af frygt for, at alle de flasker champagner som får lov til at stå på butikshylderne i årevis, ikke vil blive solgt, hvis forbrugerne først kan se hvor gamle vinene egentlig er.

Et lidt løjerligt kompromis mellem disse to hensyn, bliver formentlig Krug’s ID-kode – en kode som man først skal indtaste på Krug’s hjemmeside eller scanne med sin smartphone, før man kan få degorgeringstidspunktet (og en hel del anden information) at vide. Krug undskylder selv denne “finte” med, at degorgeringsdatoen alene, ikke giver meget information, men kun sammen med andre informationer som høstår, markoprindelse, dosage, druesammensætning m.v., kan være nyttig. På denne måde sikrer Krug sig, at det kun er den meget interesserede forbruger (dvs. nørden/vinkenderen) som får oplysningerne, mens den “almindelige” forbruger er stillet som tidligere og forhåbentlig bare bliver ved med at købe vinene uanset hvor gamle de er.

Dét, at angivelsen af en degorgeringsdato er en god idé, erklærer mange af de internationale eksperter, bl.a. Giles Fallowsfield, Peter Liem og Tom Stevenson, sig enige i, og flere seriøse producenter har da også anerkendt vigtigheden af den information som degorgeringsdatoen er, og angiver derfor denne på bagetiketten af nogle eller af alle deres vine – producenter som: Charles Heidsieck, Lanson, Jacquesson, Philipponnat, Jacques Selosse, Bollinger og Bruno Paillard – hvoraf de to sidstnævnte var pionerer på området, Bollinger med deres R.D. og Bruno Paillard som i næsten tyve år var den eneste producent med degorgeringstidspunkt på alle sine vine.

Hvorfor er degorgeringsdatoen en vigtig information?
Fordi en flaske champagne vil dufte og smage forskelligt, afhængigt af hvornår champagnen er degorgeret. Både tiden før- og efter degorgering påvirker champagnens smag, så selvom to flasker standard NV gul enke kan se helt ens ud, kan de dufte og smage vidt forskelligt, hvis den ene er degorgeret et par år før eller efter den anden.

Champagne er, ligesom alle andre typer vin, ikke er et uforanderligt produkt, men derimod et fødevareprodukt der hele tiden forandrer og udvikler sig med tiden – om denne modning er positiv eller negativ, kommer an på den givne flaske, hvor lang tid den allerede har lagret og det miljø den lagrer i. Eftersom en flaske champagne undergår en konstant udvikling, er det en fordel, hvis man skal kunne gætte på den individuelle flaskes udviklingsstadie uden først at åbne flasken, at kende det tidspunkt hvorpå flasken blev degorgeret – dvs. det tidspunkt hvor vinene blev adskilt fra sin bærm, udsat for ilt og tilsat dosage, og hvor den påbegyndte et nyt udviklingsstadie. Det behøver som sådan ikke være en bestemt dato; det kunne også være en bestemt måned, et kvartal eller blot et år.

Dertil, ville det naturligvis også være en fordel at kende til året hvor vinen blev til (=høståret), men eftersom NV-champagne typisk er en blanding af flere forskellige år, kan dette blive en meget kompliceret opgave, hvorfor vi som forbrugere nok må være parate til at slå os til tåls med en degorgeringsdato/-måned/-kvartal/-år.

Denne type information, og behovet for den, ses også ved andre vintyper – typisk dem som er en blanding af flere forskellige år ligesom NV champagne – f.eks. fino sherry og tawny portvin.

Den modning som en flaske champagne gennemgår efter degorgering, opdeles af nogle (bl.a. Bruno Paillard) i fem-seks stadier eller “liv”, hvor forskellige duft- og smagsnoter gør sig gældende. For nogle NV-produkter af lavere kvalitet, kan denne modning være ustabil og hurtig, hvorfor det ofte kan betale sig at drikke disse vine unge. For andre NV- eller Vintage vine af høj kvalitet, kan modningen være vidunderligt langtrukken, og i stand til, år for år, at tilbyde nye komplekse dufte- og smagsoplevelser. Meget kortfattet kan stadierne/livene navngives ud fra de noter som hovedsagligt gør sig gældende i den givne periode, men selvfølgelig vil gode champagner fra start til slut, indebære et element af alle stadier, og så er der naturligvis monster champagner, som Salon og Krug, der hæver sig over ethvert forsøg på at skemalægge en vins udvikling.

1. Frugt: 0-2 år efter degorgering, frisk og livlig citrusfrugt
2. Blomst: 2-3 år efter degorgering, hvide blomster, frisk æble, frisk smør og lyst brød
3. Krydderi: 3-7 år efter degorgering, krydderier, honning, bagt æble og nødder
4. Let ristet: 7-10 år efter degorgering, ristet rugbrød, appelsinskal, ristede nødder, svampe
5. Dybt ristet: 10 < år efter degorgering, julekager, mørk honning, karamel, mokka, kandiserede mørke frugter og dyb sherry.

Det er klart, at de enkelte forbrugere vil foretrække forskellige noter i deres champagner, og det er bl.a. derfor vigtigt at producenterne angiver et degorgeringstidspunkt på deres vine, så forbrugerne lettere kan planlægge åbningen af deres flasker ift. deres præferencer for duft og smag – og herved består også et paradoksalt element i denne debat: selvom mange producenter og importører formentlig frygter at deres kunder ikke vil købe ældre champagner hvis de først kender degorgeringstidspunktet, men kun vil have den nyeste aftapning og de friskeste vine, så er mange champagne-nydere faktisk interesserede i lidt ældre, modne vine. Derfor tror jeg personligt ikke, at angivelsen af degorgeringstidspunktet på champagner vil medføre en negativ påvirkning af salget generelt – de forbrugere som ønsker en frisk, ung vin kan få det, mens de som ønsker en ældre, mere moden vin kan få det, og de forbrugere som er ligeglade (hvilke nok stadig er størstedelen) vil ikke engang kigge efter en degorgeringsdato – som altid vil vinvalgets succes afhænge af god hjælp og rådgivning fra vinhandleren.