No. 61 – Odenses bedste (og eneste) vinbar!

YES! Endelig skete det – Der var omsider én som havde mod på at give Odense en rigtig vinbar. Tidligere forsøg på dette var vinbaren Mundo i Vestergade, der desværre måtte lukke, men som jeg dog nåede at have 2-3 gode oplevelser på.

Det er Martin Pilsmark, som både er uddannet kok, tjener OG sommelier, der er manden bag både vinbar No. 61 og restaurant No. 61. Martin har fået sin erfaring fra flere interessante steder i den fynske vin- og mad verden, bl.a. fra Falsled Kro og Munkebo Kro. Martin står for ledelsen af både restauranten og vinbaren, men formår dog alligevel ofte at være tilstede i vinbaren, hvor han er klar med vejledning og en god snak om vinens verden generelt.

Førhen var Franck A Odense centrums eneste rigtig gode sted for en vin-nørd, som ledte efter et godt udvalg af vine på både glas og flaske – ellers måtte man tage turen til en af Københavns mange glimrende vinbarer, hvilket man så ofte gjorde. Dette er heldigvis ikke længere tilfældet, efter åbningen af No. 61 i slutningen af 2011. Jeg må sige, at jeg er rimelig begejstret over det niveau som No. 61 lægger for dagen – hyggelig rustik indretning med masser af levende lys i store franske lysestager, gode glas, ofte kompetent rådgivning, stort udvalg af vine på glas (ca. 25 forskellige) og mulighed for servering af både oste, brød og charcuteri, eller et helt måltid for den sags skyld i den tilstødende restaurant. Det er imponerende ambitiøst og bestemt den centrale beliggenhed på Kongensgade værdig.

Jeg har indtil videre kun været på No. 61 to gange. Første gang var en stille torsdag eftermiddag, hvor der kun var ganske få andre gæster. Ved denne lejlighed fik jeg et glimrende glas af den robuste og voluminøse champagne R&L Legras Blancs de Blancs NV og et glas af den interessante Martinet Bru 2008, fra Priorat, som udviklede sig igen og igen hen over aftenen. Da der ikke var så mange gæster denne aften, havde Hr. Pilsmark god tid til en samtale om stort og småt indenfor vinens verden, herunder de mange forskellige typer af mousserende vin som han håbede kunne blive repræsenteret lidt bedre på hans kort i fremtiden.

Anden gang var en regnfuld fredag aften, hvor stedet var næsten fyldt. Dette gav en rigtig god stemning – nogle folk sad og diskuterede de vine de drak, andre talte med med tjeneren om hvilken vin de skulle prøve næste gang og andre igen talte selvfølgelig om alt andet end vin. Ved dette besøg blev vi taget imod af en sød kvindelig tjener, der senere skulle vise sig at have et lidt begrænset, men brugbart kendskab til vin, som viste os et bord og et sted til at hænge jakkerne. Efter et par glas (så vidt jeg kunne se nogle af Spiegelaus bordeaux- og bourgogne glas) af lidt forskelligt, prøvede vi den eneste flaske bordeaux på kortet: Cht. Croix de l’Esperance 2004, Lussac-St. Emilion. Denne vin overskyggede resten af aftenen med sin duft og smag – fantastisk flot og elegant Lussac-St. Emilion, hvor specielt duften var enormt lækker: violer, tørrede rosenblade, blåbæris, tåget elegant vanilje, minimal undertone af landligt hø og lidt engelsk lakrids. 2004 er nok min favorit bordeaux-årgang ud af de sidste femten år, inklusiv 2005, og denne oplevelse bekræftede dette. Ægte bordeaux, hvis elegance og subtile noter charmerede mig fuldstændigt.

Chateau Croix de l'Esperance

Generelt er jeg ovenud lykkelig over at Odense endelig har fået en vinbar igen – at den gør det så godt som No. 61 gør det, er en dobbeltglæde. Priserne for vine på glas, går fra kr. 65 til ca. kr. 120., og der er vintyper fra mange steder, dog mest fra den gamle verden. No. 61 holder åbent torsdag, fredag og lørdag, fra kl. 17 til 24 – vinbar.no61.dk

anbefaling vine vi smager i dette afsnit point pris
Godt Køb R&L Legras Blancs de Blancs NV, Champagne 90 300
Neutral Clos Martinet, Martinet Bru 2008, Priorat 89 199
Godt Køb Chateau Croix de l’Esperance 2004, Lussac-St. Emilion 92 160

Oxidation

Oxidation i vin

Her på WF ønsker vi gerne at beskæftige os med alle dele af vinverdenen, herunder i høj grad også produktionen af vin – hvilket vi (og forhåbentlig også I) blev en hel del klogere på, under vores tur til Californien – i et forsøg herpå, præsenterer vi hermed WF’s første “videnskabelige” artikel/rapport om et emne vedr. vinproduktion, nemlig: Oxidation/Oxidering.

Denne rapport omhandler emnet oxidation i vin, og ikke mindst hvorledes man i forskellig udstrækning søger at forhindre denne oxidation.
Oxidation anses som bekendt som en fejl i vin, i det det kan give et ubehageligt præg af eddike i duft og smag, og derfor er oxidation et problem som vinproducenter har kæmpet med i flere tusinde år, og stadig i dag kæmper hårdt for at forhindre. Grunden hertil er bl.a. at oxidation er en konstant fare under stort set hele produktionen. Den mest almindelig måde at forhindre oxidation på, er (og har i århundreder været) ved anvendelse af svovl (svovldioxid), der også har andre gavnlige egenskaber for vinproduktionen. Dog er der også andre forbehold der skal tages for at undgå oxidation – som der selvfølgelig bl.a. kan læses mere om i rapporten (se link herunder:)

Rapport om oxidation

Bilag til rapport om oxidation
Denne rapport beskæftiger sig med oxidation og forhindring af denne videnskabeligt, med specielt henblik på kemi og biologi, og er skrevet af Jonas Liechti.

 

Jura phd.

Aaahhhh: Jura! … ikke blot et fantastisk spændende samfundsvidenskabeligt område, men også et fantastisk spændende, fransk vin område!

Dette indlæg er inspireret af en interessant smagning, som Krone Vin (http://kronevin.dk/) afholdte i september, hvor 3 medlemmer af WFs redaktion deltog, for at udvide deres (meget begrænsede) kendskab til de mystiske vine, fra det lille, relativt ukendte område: Jura. Nederst i dette indlæg finder du en kort beskrivelse af de mest interessante oplevelser på aftenen – generelt var det et super hygsomt arrangement, med både mad og 20 vine for blot 300kr.

Området: Jura, er beliggende i det nordøstlige Frankrig, nær grænsen til Schweiz – og altså i et relativt køligt klima. Klimaet kan til en vis grad sammenlignes med bourgogne – dog kan der i Jura være (endnu) koldere, hvorfor høstdagene som regel først falder i oktober. Også grundet dette kolde klima, er det lovligt at chaptalisere (=tilsætning af sukker til mosten).

Her produceres der vine, som kan have visse ligheder med bourgogne, beaujolais og vine fra Schweiz og Østrig – men bestemt også vine, hvis lige man ikke finder andre steder, som f.eks. den nok mest kendte/berygtede vintype fra Jura: Vin Jaune. Vin Jaune er en vintype med en stærk oxyderet note, og kan til dels sammenlignes med tør, lys sherry – denne særlige profil bliver skabt under den ”flor-hat”, der er et biprodukt af gæren, som dannes ovenpå vinen i tanken/tønden, hvor vinen skal ligge i min. 6 år. Vin Jaune er produceret på savagnin druen – andre druesorter som ofte bliver benyttet i Jura er: poulsard(rød), trousseau, chardonnay og pinot noir.

Vin-Jaune: en særlig oxyderet vin fra Jura

 

 

 

 

 

 

 

 

Cremant du Jura, er et kapitel for sig, og viser sig ofte at være meget interessante mousserende vine, som uden problemer kan konkurrerer med de andre franske cremanter, og i nogle tilfælde endda champagne. Vi smagte et par rigtige gode eksempler på Cremant du Jura til smagningen – *se nedenfor.

De fleste vinmarker i Jura området, findes i højder mellem 200 og 500 meter, og har som regel en god blanding af ler, kalk og mergel i jorden, med en god portion jern i en del af leren. Jura indeholder en håndfuld AOC’er: Arbois, Chateau-Chalon, Cremant du Jura, Côtes du Jura, L’Etoile og Macvin du Jura. Mange producenter i Jura er biodynamiske, og har derigennem minimeret brugen af svovl.

Jura - kort over området (fra Wikipedia)

 

Nedenstående vine er alle fra Krone Vin, og repræsenterer et lille udtag fra smagningen (Krone Vin har desuden et glimrende udvalg af vine fra Mosel og Bourgogne)

Cremant du Jura, Domaine des Cavarodes (chardonnay + sauvignon blanc, Côtes du Jura) – Her en virkelig spændende cremant, med noter i duft og smag af: asier, mild nød, mineralitet, yoghurt, ost, gylden frugt. En anderledes og sjov cremant – 87+p.

(Rød) Domaine de la Cibellyne, Mesney,”Les Orobanches” (ploussard + trouss., Arbois) – Wow, interessant: bolsjestøv, vaniljekorn, boysenbær. Er skræmmende tæt på at blive kunstig, men holder sig lige akkurat på den rigtige side. Dog mangler der stadig dybde, kompleksitet og bredde – 84p.

(Hvid) Domaine des Cavarodes, Cramans (chardonnay, Arbois) – Wow (igen), her er der kandiseret ananas, vanilje, vaniljecreme, key-lime-pie og pina colada i duften. Smagen er mere overfladisk, men har stadig stjernefrugt, kokos og vanilje. Den har sikkert fået for meget fad, men den er vildt forførende! – 90+p.

 

Portugisisk Vin (…ikke portvin!)

Jo skam, Portugal kan andet og mere end ”blot” producere hedvin i verdensklasse. I Portugal er der blevet produceret ”almindelig vin” (bordvin) i umindelige tider – og det gøres der stadig i stor stil – trods det, er det sjældent at man støder på en dansk vinnyder, på udkig efter portugisisk bordvin, og hvordan kan det så være?

Dette WF-indlæg er inspireret af en smagning som Philipson Wine afholdte på restaurant AOC i september, hvor producenten: Quinta do Vallado, blev præsenteret i flotte rammer og med interessant mad til. Denne smagning var lige det skub som WF-redaktionen havde brug for, for at komme ”i gang” med Portugal som vinland, og ikke bare som ”portvinsland” … for vi ELSKER i sandhed portvin, men samtidig har vi også enkelte gange fået lov til at opleve hvad de andre vinområder, end Douro, har af evner, og hvilke fantastisk interessante, rustikke og finurlige vine der bliver lavet der.

 

Den smukke Douro dal, i det nordlige Portugal

 

Nu kommer der lidt oplysninger om portugisisk vins status quo, og umiddelbart derunder en præsentation af Quinta do Vallado, og produkterne fra denne producent:

Portugal er naboland til Spanien og har en ca. ligeså lang vin-historie, der specielt blomstrede op i romertiden, og desuden er hjemland for den første officielle vinregion: Douro, hvilken vi vender tilbage til. Noget af det der karakteriserer Portugal som vinland, er det meget store antal forskellige nationale druesorter. Portugals ”appellations” system er som følger:

  1. D.O.C (Denominação de Origem Controlada) – de mest beskyttede og regulerede regioner
  2. I.P.R (Indicação de Proveniência Regulamentada) – vine der er beskyttede og regulerede, men som dog ikke hører under en D.O.C.
  3. Vinho Regional – regionale vine
  4. Vinho de Mesa – alm. bordvine, som kan være fra hele Portugal

Herunder er der nogle nyttige udtryk, som kan gøre det nemmere at ”låse op” for den portugisiske vinverden:

  • Adega: vineri
  • Branco: hvid
  • Casta: druesort
  • Colheita: årgang
  • Garrafeira: en rødvin lagret mindst 2 år på fad og 1 år i flaske – eller – en hvidvin lagret mindst 6 måneder på fad og 6 måneder i flaske
  • Quinta: vingård
  • Seco: tør
  • Tinto: rød

Sarah Ahmed, en glimrende engelsk vinskribent, beskriver vinlandet Portugal som: ”excitingly different”, og gør det ydermere klart at englænderne (heller) ikke har opdaget Portugal som et bordvins land, men tværtimod stadig associerer Portugal mest og alt med portvin = Altså er det ikke kun danskerne, der mangler at indse hvad Portugals bordvine egentlig er!
Jancis Robinson, Englands nok mest anerkendte vin-forfatter og MW, mener at Portugals bordvine aldrig har været på et højere kvalitetsniveau, end de er netop nu. Dog mener hun også, at Portugals vinproducenter bør have lidt mindre fokus på deres egen historie, og lidt mere fokus på den internationale vinverden, og på de konkurrenter de har rundt omkring i verden.
Tim Atkin, engelsk vinkritikker og MW, mener at folk går glip af en af de mest unikke samlinger af druetyper i verden, hvis de ikke giver portugisiske bordvine en chance, og mener at man aldrig bliver træt af Portugal som vinland, grundet de mange lokale druesorter og de mange forskellige områder.

Ovenstående udtalelser fra nogle af Europas vineksperter, er meget sigende for den generelle holdning også danske vinfolk/-eksperter har til portugisisk bordvin – nemlig: ”at der bestemt er noget at komme efter”, at der endda er eksempler på verdensklasse vin som kan konkurrerer med de største vine fra Frankrig, Italien og Spanien, at prisniveauet er attraktivt og at portugisisk vin stilmæssigt er noget af det mest spændende lige nu! >> Alligevel halter det dog GEVALDIGT med portugisisk bordvins udbredelse i Danmark, såvel som i resten af verden – hvorfor!?

Der er formentlig mange grunde til dette. En kunne være de anderledes navne, som de portugisiske druer, producenter og områder har, der gør det svært at udtale og huske dem – det er klart, at hvis det er svært for det første at huske, den ellers gode portugisiske vin man fik hos vennerne sidst, og for det andet også er svært at spørge efter den, hos sin vinhandler… ja så gør de fleste det nok ikke.
En anden grund kunne være, at mange portugisiske producenter har insisteret på at bibeholde en meget gammeldags, rustik stil, som mange danske vinnydere nok lige skal vende sig til – i modsætning til f.x. nabolandet Spanien, hvor mange producenter har valgt at lave mere moderne vine, med større frugt og blidere struktur. En tredje grund kunne være, at kvaliteten generelt bare ikke har været høj nok, til at kunne påkalde sig tilstrækkelig opmærksomhed. En fjerde grund kunne være manglen på markedsføring og ”branding” af de portugisiske vine og områder.

Min personlige holdning til portugisiske bordvine generelt er, ikke overraskende, at de KAN være utroligt spændende og er reelt anderledes end de andre vine fra Europa. Det skal dog siges, at der også er mange uinteressante billige portugisiske bordvine – heldigvis ser det ud til, at det danske marked er blevet forskånet for mange af disse vine, indtil videre.
Jeg tror at forbrugerne i Danmark, og i resten af Europa, har brug for flere gode portugisiske vine i prislejet: 50-75kr. Vi ser i øjeblikket en del billige portugisiske vine, 20-40kr., som egentlig gør det fint til de penge, men som bestemt ikke rykker noget for de mere hardcore vinnydere. Samtidig ser vi også en lille del portugisiske vine til mellem 100 og 200kr., og disse klarer det ligeledes godt, men problemet for disse er blot, at næsten alle vinområder, i alle lande, kan lave gode vine til de penge. Derfor er det som sagt portugisiske vine til 50-75kr. jeg savner at se – vine der kunne konkurrere med billige bordeaux’er, chianti’er og rioja’er, og dermed forhåbentlig kunne markere sig som de ”uopdagede”, men alligevel klassiske, europæiske vine, der både kan være strukturerede, relativt komplekse og lettilgængelige, både stilmæssig og prismæssigt.

…og så til Quinta do Vallado:

 

Vallado ligger tæt ved Dourofloden og altså i området: Douro, i det nordlige Portugal, som er bedst kendt for sin portvins produktion. Ejendommen, som Quinta do Vallado ligger på, kan spores tilbage til 1716. Vallado ejes af Ferreira familien, en stor familie i portvins sammenhæng, og drives i dag af ’Francisco Spratley Ferreira’. I 1987 blev portvinshuset: ’Ferreia’ solgt fra, og fra 1990 flyttede familiens fokus fra portvin til produktion af kvalitets bordvine. I 1997 blev der bygget ny kælder og vineri (se: højre del af billede ovenfor)

Vallado viste sig i løbet af smagningen at være en producent der laver elegante, strukturerede vine, med god frugtkvalitet og koncentration. João Ferreira Álvares Ribeiro, som ledte os igennem smagningen af Vallado’s vine, viste at Vallado både laver vine der er gode repræsentanter for klassiske, rustikke portugisiske bordvine, men også for vine der er mere moderne i deres stil. Altså har vi at gøre med en producent, som har dens rødder solidt plantet i gammel portugisisk vinhistorie, men som også har øjnene åbne for fremtiden og den konkurrence der er fra andre vinlande i Europa, for ikke at sige Verden. Det er formentlig denne type vinproducenter der kommer til at bane fremtiden for portugisisk vin, og kommer til at kæmpe for portugisisk vins plads på den internationale scene.
Der kan ses og høres mere om Vallado i denne video: http://www.youtube.com/watch?v=dEMUDQOJ008

Smagsnoter til vinene fra Quinta do Vallado:

–          2010 Vallado Douro White Quinta do Vallado – Frisk, simple. Pæreskal, græs, mineralsk. Kunne være en god sommervin – 80point > 79,95kr. = ”Køb ikke”

–          2009 Vallado Douro Red Quinta do Vallado – lidt blommesten, lidt overfladisk i frugten, grønlig og upoleret, god rank hindbærdfrugt – 81point > 79,95kr. = ”Neutral”

–          2009 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – interessant med en ren Sousao vin hvilket er rimeligt sjældent. Masser af varme kirsbær, overhældt med smør. Stort fedt fad, som forfører meget, med chokolade også. Mangler nok lidt balance – 89point > 149,95kr. = ”Godt køb”

–          2008 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – godt med fad, mere solbær og lakrids end tidligere årgang, også dyster tobak og sort peber. Flot! – 91point > 149,95kr. = ”Godt køb”

–          2009 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen en ren-drue vin, hvilket er interessant at se fra Portugal. Nogen fra bordet siger ”Nordrhone, med violer”, hvilket jeg godt kan give personen ret i, men jeg tænker mest af alt: billig, overfladisk tranebær frugt. Dog elegant, og parfumeret: blåbær og solbær – 87point > 149,95kr. = ”Neutral”

–          2008 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen den elegante frugt, velintegreret eg, flot floral note – 88point > 149,95kr. = ”Godt køb”

–          2009 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – desværre alt for ung, men god intensitet, solbærthe, blåbærmuffin, med smeltet smør fra fadet – 90point > 199,95kr. = ”Neutral”

–          2007 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – violer, blåbær, mørk chokolade. Frugten virker på en mærkelig måde lidt overfladisk – 91point > 199,95kr. = ”Godt køb”

–          2008 Quinta do Vallado Adelaide Douro Red – med mere end 40 forskellige druesorter, og med en pris på 750kr., var der forventninger til denne vin. Desværre LUKKET, virker decideret ungdommelig og kedelig. Lidt krydret fad, velpoleret frugt, lidt tobak. Uden tvivl potentiale, men lige nu: – 90 point > 749,95kr. = ”Køb ikke”

–          2009 Quinta do Vallado Vintage Port – virkelig god kvalitets frugt, som virker ypperlig og frodig. Stadig meget frisk og læskende, og kompleksiteten kommer formodentlig om nogle år – 90+point > 349,95k. = ”Neutral”

–          Quinta do Vallado Reserva 10 års Tawny – den er OK, men har en lille oxyderet note, sammen med en lidt muggen-nød note. Lidt bitter mokka. Der kan bestemt findes både bedre og billigere vin i denne kategori – 84point > 199,95kr. = ”Køb ikke”

Quinta do Vallado Reserva 20 års Tawny – langt bedre end ”lillebroderen”! Super elegant, flot ristet nød, fin ristet mokka, flot rød tråd – 91+point > 399,95kr. = ”Godt Køb”

WFV #117 – Evening Land Chardonnay


I dette afsnit rapporterer vi igen fra Sunny California!

Rasmus og Tobias har begivet sig ud i vinmarkerne ved Ampelos Cellars, for at nyde omgivelserne og, ikke mindst, for at nyde lidt vin!
Vinen i dette afsnit kommer ikke fra Ampelos, men fra Evening Land – vis smagelokale vi besøgte i Lompoc,  hvor vi fandt særligt deres chardonnay interessant, og derfor valgte at købe en flaske med og præsentere den på WF.

Udover vinmarker og chardonnay taler vi lidt om vores meget interessante morgen-møde med Wine-Consultant Jeff Newton!

Vi scorer chardonnay’en fra Eveningland (http://www.eveninglandvineyards.com/) hele 91 point – den kan købes i Californien for ca. 30$, vi er i skrivende stund ikke klar over om den kan købes i DK.