Mouton-Seminar 2010

Igen havde den ambitiøse vinklub i Slagelse (jf. www.vinfestivalen.dk), fået en særdeles spændende smagning sat i stand. To af WineFactory’s rapportere havde fået reserveret plads, til hvad der på forhånd lignede en interessant Mouton Rothschild smagning, med det tvist, at overvægten af vinene kom fra skæve årgange.

Det er blevet bevist igen og igen, at der er mange sjove overraskelser at få, når man dykker ned i dygtige producenters vine, som ellers stammer fra generelt dårlige årgange, men som derfor også er nemmere og billigere at få fat i.

Til dem af vores kære læsere/seere, som endnu ikke er faldet over en flaske Mouton Rothschild i den lokale vinbutik, eller til en smagning, kommer her en kort introduktion:

Château Mouton Rothschild (herefter: M.R.) ligger i Pauillac, i regionen Medoc i Bordeaux, og ejes i dag af Baronesse Philippine de Rothschild og hendes børn, og anses af mange for at producere en af verdens bedste vine. I 1853 købte Baron Nathaniel de Rothschild slottet Cht. Brane-Mouton, og omdøbte det til Cht. M.R. Det var dog først i 1922, da Baron Philippe de Rothschild kom til, at der virkelig begyndte at ske nogle reformer på vinfronten. Baron Philippes seneste og største bedrift var, at opnå en revision af Bordeaux’s 1855-klassifikation, således at Cht. M.R. opnået status af 1.Cru i 1973.
Cht. M.R. er beplantet med 77 % Cabernet Sauvignon, 12 % Merlot, 9 % Cabernet Franc og 2 % Petit Verdot. Mosten/vinen gæres stadig i store egefade, og vinen modnes næsten altid i nye egefade. Vinstokkene er i gennemsnit 48 år gamle, jordbunden er gruset og den årlige produktion ligger på omkring 300.000 flasker.

OBS – Vinene til smagningen blev smagt dobbelt blindt, dog med en minimal skelen til alder, således at de yngste vine ikke kom først og derigennem potentielt kunne ødelægge oplevelsen af de ældre, mere skrøbelige vine. Jeg har dog valgt at opliste nedenstående smagsnoter på vinene, i rækkefølge efter alder, for overskuelighedens skyld!

M.R. 1970
>>> Desværre havde denne flaske fejl. Masser af lagereddike og råd.

M.R. 1976
>>> Næsten det samme som 1970, dvs. fejl. Der har været mange problemer med de propper der blev brugt i 70’erne, og det er desværre tit man finder oxiderede flasker fra dette årti.

M.R. 1980
>>> Endelig en vin der var værd at sætte tænderne i. Den klassiske Mouton-note i duften med både røde bær, vanilje og ristet fad, kombineret med traditionel medoc- terroir. Udviklede dybere og dybere note af frisk, mørk muld med tiden i glasset. Smagen var mørk og kødfuld, med en varm fylde og et hint af kanel. Vinen var i god stand, med sine 30 år i betragtning, men var heller ikke mere end det.
… 88p.

M.R. 1981
>>> Igen klassisk Mouton, dog med mere ristet vanilje og en klar røget note, end 80’eren. Smagen havde saft og kraft, og var næsten ungdommelig i sin frugt – manglede dog både dybde og balance.
… 89p.

M.R. 1983
>>> Fejl IGEN – dette var blevet en frustrerende trend.

M.R. 1984
>>> Mere urtet end de forrige. Let røget vanilje, krydret frugt og et hint af mynte. Smagen manglede dybde, men var gennemtrængende, med stor frisk syre.
… 88p.

M.R. 1985
>>> Støvet lerjord, svage jordbær, let jordede Karl Johan svampe > Jordbærerne tog til med tiden. Utroligt elegant duft OG smag. Smagen bød på bitre kirsebærsten, men ikke meget mere.
… 90p.

M.R. 1988
>>> Stille og rolig syrligt kirsebær, med en smule lakrids. Smagen var stringent og tjæret – ikke opløftende. Denne vin har tidligere fået hele 96p. af Wine Spectator, men på denne aften var jeg ikke i skyggen af tvivl, og måtte give den ikke mindre end 10 p. mindre!
… 86p.

M.R. 1989
>>> Var med det samme en helt anden oplevelse! Fantastisk balanceret og behageligt stald, lidt kanel, støvet ler, hvid peber, stegt flæsk og stegt vildsvin. FANTASTISK! Smagen havde både noter af sort te og mild mokka, og var umådelig elegant og vel sammensat. I eftersmagen kom der pludselig hint af støvet engelsk lakrids.
… 93p.

M.R. 1991
>>> Lækkert, røget, stegt kød, men stadig med underliggende jordbær, hindbær og mælkechokolade. Meget flot. Smagen var også super, med røget blomme og brombær.
… 90p.

M.R. 1992
>>> Det første der rammer en, er karamelliseret mokka – hvad det så end er. Duften er fremragende, med yderligere stegt kød og stegte grøntsager. Smagen var desværre ikke nær så kompleks som duften, dog med lidt sort te. Duften er til 93p., men pga. den skuffende smag:
… 90p.

M.R. 1993
>>> Fin rød frugt, med uden rigtig Medoc karakter – mangler substans. Smagen havde frisk mørk frugt og fin struktur – MEN mangler terroir-udtryk og karakter.
… 88p.

M.R. 1994
>>> Varme vanilje stænger, overhældt med smeltet smør og varme kirsbær. Ydermere mælkechokolade, lidt urtet og stegt rødt kød. I smagen langvarig frisk frugt, bitter blomme og moreller. Efter lidt tid kom der lidt mokka og flere urtede noter. Desværre en lidt for stringent finish.
… 91p.

Hvis andre har haft personlige oplevelser med M.R. – både gode og dårlige – så del dem endelig med andre læsere/seere i kommentarerne nedenunder!

Siciliansk Kursændring

Vi kender alle de acceptable, prisbillige, hverdagsvine fra det sydlige Italien, herunder særligt fra Sicilien og Puglia, på druerne Nero d’Avola, Malvasia, Primitivo, Negro Amaro m.fl., som går så ganske glimrende til de fleste pasta-retter og mange ”dansk-italienske” retter, som danskerne nyder i så høj grad.

MEN, nu rumler det i dybet, i det glemte/undervurderede italienske vin-skattekammer. Særligt Sicilien byder i disse år på mange fantastiske oplevelser til meget, MEGET rimelige penge. Dette faktum blev vi igen mindet om, til årets Gambero Rosso messe i jan. 2010, hvor en af de ikke så besøgte stande fangede vores opmærksomhed, med deres vilde labels og anderledes, interessante vine. Repræsentanten fra den unge producent, Azienda Agricole Gulfi, var meget informativ og opsat på at få præsenteret de forskellige Sicilianske vine for det, de i virkeligheden er!

Gulfi repræsenterer en ny generation af producenter på Sicilien, der i løbet af de sidste 10-20 år har ændret kurs mod vine af bedre kvalitet, og vine der i højere grad afspejler det terroir, som Sicilien trods alt er indehaver af. Præcis dette terroir, er Gulfi meget på sinde i deres produktion, ligesom de insisterer på en næsten udelukkende økologisk produktion – disse faktorer kom til udtryk i deres vine, der gav os et interessant indblik i de varierede kvaliteter og stile, Sicilien nu er i stand til at levere.

( for nærmeste forhandler af Gulfi: winewise)

Top 1986 Bordeaux oplevelse!

Ja, nu er tiden så kommet til, at Wine Factory’s Odense-blogger debuterer med et indlæg. Og findes der en bedre debut, end en blog om en fantastisk Bordeaux 1986 smagning!?

Mine smage-kumpaner og jeg, havde set meget frem til denne smagning, som der var blevet snakket om i næsten et år. En sen aften sidst i oktober, var et dusin af os sat i stævne på klub-formandens bopæl (jf. Slagelse Vinklub, http://www.vinfestivalen.dk/), hvor vi vist alle var spændte på hvad aftenen ville bringe – aftenens tema lød: Bordeaux 1986 – årgangens generelle kvalitet herskede der ikke megen tvivl om, men man ved jo aldrig hvad der havner i glasset, når man har med ældre flasker at gøre. Dette faktum – dette mysterium, er selvfølgelig også en stor del af grunden til, hvorfor vi er mange der bruger store dele af både vor sparsomme tid og formue på VIN!

 Vi startede, som vi så tit gør, med en joker – Chateau de Haux 1986. Producenten er særligt kendt i Danmark, da slottet ejes af et dansk selskab og mange danskere har andel i dette. Det var i virkeligheden lidt synd for denne vin, da den egentlig fremstod rimelig og i hvert fald drikkelig, men aftenens forventninger var nok skruet for højt i vejret, til rigtig at kunne værdsætte den egentlig OK vin. MEN, man kan ikke komme uden om vinens manglende karakter, struktur og generelle lidt vage udtryk. Til gengæld kunne man så glæde sig over det, der for nogle kunne tolkes, som elegance og velsmag.
78-80 p.
(jf., den af Rober Parker brugte, 100-point skala)

 Vine fra Slottet Haux

Næste levende billede var Chateau Cantenac Brown 1986. Denne Margaux-vin har flere på Wine Factory’s redaktionen et særlig positivt forhold til, og en vin vi har smagt i flere årgange. Producenten har gennemført flere kvalitetsreformer igennem de sidste 50 år, og prøver til stadighed at lave bedre og bedre vin. Duften fremstod med masser af power, med grøntsager, mineralitet, mørk dyb frugt og et komplekst urtet aspekt. Smagsoplevelsen var præget af flot, markant struktur, smukt sammensat med en fed, ulmende karakter, der efter min erfaring går igen i mange af årgangene fra C.B. – Aldeles glimrende!
88 p.

 Chateau Kirwan 1986. Vinen fra dette respekterede 3.cru slot, viste sig at være en anderledes og interessant oplevelse. Duften bar en klar note af røget, nærmest asket brombær – meget spændende og en absolut positiv oplevelse. Smagen viste sig fra en helt anden side – kæmpe stor, saftig, kødfuld og med tonsvis af frisk frugt, både mørke og røde bær. Denne vin viste ingen tegn på alderdom, og er et klasse-eksempel på, at god bordeaux i en god årgang, kan og bør modne i flere årtier.
89 p.

Nu til en af de tunge Graves-drenge – denne Grand Cru vin forveksles nogen gange med det andet Graves slot: Chateau Haut Brion, men er, på trods af sin kortere historie, bestemt en vin der kan stå alene. Chateau La Mission Haut Brion 1986. Vinen brager først og fremmest igennem, med en kæmpe duft af stegte grøntsager, ristede tørre krydderier og grillstegt rødt kød. Smagen havde noter af bl.a. mint-chokolade og friskkværnet sort peber. Vinen gav os en super oplevelse, og levede bestemt op til sit ry.
92 p.

Chateau L’Evangile 1986 – En pomerol-vin, som ingen ved bordet umiddelbart havde nogle særlige meninger om, men som viste sig at være en lille charmetrold, der fremkaldte mange smil rundt om bordet. Duften var lidt afdæmpet til at starte med, men viste flot røget vanilje og elegant fad. Smagen var svær at analysere og beskrive, MEN var til gengæld en af de mest smagfulde, mest elegante og simpelthen lækreste af slagsen. Min smagsnote til denne vin, lød simpelthen: ”Det’ bare godt!” – hvilket selvfølgelig ikke hjælper dem, som måtte ønske en detaljeret beskrivelse af vinen, men i stedet kan jeg forsikre alle, der måtte betænke at investere i en flaske, at det er en vidunderlig, delikat smagsoplevelse.
90 p.

 SÅ skulle der smages vin … håbede vi!
Chateau Cheval Blanc, behøver for mange ingen introduktion – en af de mest anerkendte bordeauxer, for ikke at sige vine, overhovedet, og kongen af St. Emilion – og så endda i den fantastiske 86’er årgang – det kunne næsten ikke andet, end at blive en oplevelse for livet!
Ja, jeg kan jo lige så godt sige det, som det var – nemlig, en kæmpe skuffelse! Duften bød på klassisk blyantspids og lidt tørrede violer, men var ellers enten lukket eller bare uimponerende. Selve smagsoplevelsen var virkelig sindssygt poleret, ren og føltes næsten aristokratisk, men også vildt kedelig og, hvad der er værst, uden håndgribelige tegn på potentiale ved yderligere lagring eller iltning. Dette måtte simpelthen være et tilfælde af, enten: en uheldig flaske, et uheldigt tidspunkt at drikke den eller en flaske som har været opbevaret forkert – for ellers var det en skandaløs præstation. Misforstå mig endelig ikke – vinen kunne sagtens drikkes og smagte også fint, men ”fint” holder bare ikke helt, når prisen for Cheval B. er den, den er.
86 p.

Chateau Gruaud-Larose 1986 – En fænomenal 2cru. vin, med duft af varm tobak, dyb mørk muld, amarena kirsebær og fin, krydret vanilje. Smagen havde både god fylde, lækker frugt, grillstegt kød og anis.
91 p.

Endnu en imponerende 2cru. vin fra Saint Julien: Chateau Leoville-Las Cases 1986. En 100 points vin ifølge Robert Parker, som viste sig at være en af de mest ungdommelige i sættet. Farven var nærmest lilla, hvor mange af de andre vines var begyndt at antage brunlig karakter. Duften besad både små solbær, gajol, cremet brombær og fed vintage portvin. Smagen var stadig lidt stram, men besad samtidig kæmpe personlighed. Mørk, saftig frugt som tydeligt havde kvalitet og potentiale til endnu 20 år i flasken. Så altså umiddelbart en stor vin, men manglede for mig traditionel, bordeaux karakter.
92 p.

Igen kommer vi til en vin med kæmpe omdømme i vinens verden, 1cru. vinen: Chateau Latour 1986.
Her får man til gengæld klassisk bordeaux for alle pengene – duft af varm vanilje, støvet lerjord og lakridspulver. Smagen er bred og flyder næsten over i en fed, blød, varm fylde. Stilen er på en og samme tid bred og kødfuld, og stringent, struktureret og nobel.  Altså en klasse-vin, men hvor prisen i forhold til kvaliteten, igen kan diskuteres – jeg sad tilbage med en positiv oplevelse, uden dog at blive blæst af stolen.
90 p.

Cht. Mouton Rothschild 1986 (Motivet på etiketten skifter hver årgang)
Cht. Mouton Rothschild 1986 (Motivet på etiketten skifter hver årgang)

Chateau Mouton Rothschild 1986 – igen, igen stod vi overfor en legende i vin verdenen. Jeg har personligt aldrig været den store Mouton-fan, bl.a. pga. deres kompromisløse brug af 100 % nye egefade til lagring af deres vine, hvilket desværre nogle gange skinner negativt igennem. Duften var lækker, med krydret fad, jordbær og hindbær strøet med vaniljesukker. Smagen var ligeledes lækker, fed og fyldig (af en bordeaux at være selvfølgelig), med en poleret, silke lind følelse på tungen. Ydermere var en hindbær-vaniljecreme, tydeligt tilstede i smagen. Dog var egetræets påvirkning af alle vinens aspekter, efter min smag, for markant (igen igen!).
93 p.

Chateau Lafite Rothschild 1986 – En vin som efter sit omdømme, må siges at være værdig til, at afslutte denne glimrende smagning. En vin som altid resulterer i diskussion på Wine Factory’s redaktion. Flere mener, at Lafite bibeholder sin position i vin verdenen som en af de bedste vine, på et tyndt grundlag. Undertegnet rater derimod ofte Lafite højt, og mener at de kan (ikke altid nødvendigvis gør) producere vine, som kvalitetsmæssigt kan retfærdiggøre positionen og prisen.
Duften var klassisk Lafite, med sort te, engelsk lakrids og elegant cremet solbær. Smagen var raffineret og klassisk, men savnede måske lidt gennemslagskraft i eftersmagen. Ydermere havde Lafite en af de mest polerede og uspolerede udtryk, af alle vinene. Lafite og Mouton får samme score, men er to vidt forskellige vine – lidt som forskellen på en charmerende amerikaner og en fashionabel englænder.
93 p.

Det var så hvad jeg kunne berette om denne fantastiske smagning. Jeg brugte som sagt 100-point skalaen, hvilket er generelt for alle WineFactory’s bloggere, da vi mener det er den mest anerkendte, både nationalt og internationalt – grundlæggende gives der kun point mellm 50 og 100, da vinen får de første 50 p. automatisk, bare for at være vin. Vine mellem 70 og 80 p. er OK og kan sagtens drikkes, men bør ikke koste det vilde – vine i 80’erne er mere interessante og skal vi være ærlige, er det normalt først på dette niveau vi vinelskere rigtig blir interesseret. 90 point og over, er vine af meget høj kvalitet, der som regel følges af et relativt højere prisniveau. Som en sidste kommentar til det med point, vil jeg bare nævne, at jeg endnu aldrig personligt har scoret en vin hverken 98, 99 eller 100 point.
Tak til Slagelse Vinklub for at tilbyde interessante smagninger!