Jeg har i løbet af de sidste 3-4 måneder forsøgt at skrive lidt noter på lidt mere af de vine jeg drikker uden for winefactory video og til smagninger. Lad mig bare være ærlig, det er ikke gået så godt. Men nogen noter er det blevet til og dem får i her. Det er selvfølgelig noter!

Laurent Perrier Grand Siecle Champagne (ca. 700,-)
Smør noter, karklud. En rimeligt ‘let’ champagne. Er bestemt vellavet men en stor skuffelse.
~89 point

Ulysse Collin BdN Champagne (500,-)
Meget æblet, har skrevet “natur”-kedelig. Jeg ved godt selv hvad jeg mener, men det er måske ikke så informativt. Det jeg mener er at den skriger af ingen svovl m.v. og den her er altså på vej til eddike stadie. Smagen er floral og eftersmagen er faktisk ret glimrende.
Jeg havde hørt godt om denne, og set i lyset af at det heller ikke var en helt billig flaske var jeg også ret skuffet her. Jeg synes ikke ilt hjalp den.
~87 point

Jean Vesselle 1996 (ca. 350,-)
Vi har haft smagt den før her på sitet. Duften er relativ frugtig masser af melon noter.
Smagen byder på citrus, en pæn syre. Smager rigtig godt. Eftersmagen er tilgengæld kort og kedelig.
~88 point

Castillo Perelada Ex Ex 7 2007 (575,-)
Fik denne blindt. Eukalyptus og stor kraftig frugt.
Meget behagelig smag med lakrids noter. Eftersmagen var rigtig harmonerende.
Jeg gættede på at det var oversøisk cabernet. Enten australsk eller californien. Men ak nej…
~ 92 point.

Perelada 5 fincas (169,-)
Fyldig moderne spansk sag. En vin jeg er blevet rigtig glad for!
~ 90 point.

Rainer Wess, Wachauer Grüner Veltiner 2010 (ca. 140,-)
Masser af banan noter i næsten. Kniv skarp sag, noget af det bedste grüner jeg har prøvet!
~ 90 point.

Gut Oggau atanasius 2009 Østrig (135,-)
Meget behagelig kom og drik mig.  En vin i den lette ende, men levere en god frugt og har sin egen personlighed.
~89 point.

Ovid experiment a 2.7, Napa 2007 (ca. 550,-)
Intens frugt. Meget bordeaux stil. Flot flot frugt – ikke oversøiske frugt! Meget elegant sag, som dog ”mætter’. Bør helt klart have nogle år på langs.
~94 point.

Lenoble BdB NV
Masser af gær, hø, græs og intensitet. Bærer præg af sur lie.
Smagen er lidt usvovlet, i ved gamle æbler ret blide bobler.
Glimrende eftersmag, og det virker som om den har lidt alder (?). Meget hæderlig champange.
~89 point.

Baron de Rothschild  NV bdb Champagne (ca. 400,-)
Lidt saltet næse. Men ellers smager det billigt og kedeligt.
~ 80 point.

Beaufort rose
Meget lidt i næsen desvære. Typisk beaufort smag. Har faktisk en bedre syre end jeg huskede det fra sidst jeg smagte det. En del mørke bær. Faktisk overraskende god.
~ 87 point

Aggrapart Avize extra brut (5 g/l)
Krudtet næse. Syren er god, men i den lette ende. Har lidt citrus med sig. Eftersmagen er glimrende, men desværre noget kort. Lidt skuffet, for dette har tideligere været et af mine favorit huse.
~89 point

Bereche NV Solara
Ekstrem meget mælkprodukt i næsen – smør og youghurt. Meget lækker mousse og i det hele taget et meget lækkert og helstøbt produkt. Glimrende frugt endda!
~ 90 point.

Cliff Lede Cabernet Sauvignon Napa 2006 (ca. 400,-)
Typisk Napa cab.  Tobak, peber. Desværre lidt alkohol i næsen, som dog forsvinder efter den har fået lidt ilt. Voluminøs vin. Eftersmagen er aldeles glimrende.
~ 91 point

Mount Eden, Chardonnay 2007
Sjov næse med harapiks, popcorn og tidsler. Vinder gevaldigt med ilt. Desværre lidt ukontrolleret alkohol i smagen, og en smule for oaked i eftersmagen.
~90 point.

Chãteau La Cabanne 2005, Pomerol (200,-)
Meget lukket i næsen. Lidt svag mørk frugt.
Lidt creamet fylde i munden, men den er ikke lige frem et bombardement af sanserne. Måske vil der ske noget hvis den får rigelig ilt og år!? Eftersmagen er OK, men mangler finesse og nogle lidt klassiske bordeaux noter.
~86 point.

Chateau Lagrange 2000
En flaske jeg meget længe gerne har villet prøve, og årgang 2000 bordeaux er jeg meget glad for. Jeg blev selvfølgelig glad da en bekendt hev den med til en middag. Virkelig en dejlig duft. Klassisk bordeaux, læder og en smule bret. Duften fortsætter i smagen og byder på en virkelig lækker frugt. Eftersmagen er lang og yderst behagelig. Mere læder, sort the og dejlig bly.Vinen virker på alle måder overraskende ung, og kan sagtens tåle flere år i kælderen. Denne har været perfekt opbevaret. Kunne godt have været 92 point, men tror så meget på at den ville vinde mere med mere ilt…..
~ 93 point.

Emille Balland Les Beaux Jours, Giennois Loire 2006  (ca. 100,-)
Lidt grøn i næsen og samtidig lidt skovbund.
Smagen er blomstret med lidt bær ala hyben og ribs. Man kan godt smage det er en blanding af Gamay og PN. Lidt kort eftersmag men der kommer lidt lakrids noter. En rigtig glimrende bællevin.
~ 84 point.

Billedet ovenover af Ulysse Colin flasken er venligst udlånt af Thomas Iversen fra Mad About Wine.

Elegant, landlig og dyr vin. Bourgogne er uden tvivl en fantastisk vin, men ret mange mennesker må klø sig i nakken når de står og kigger på hylderne efter flaskerne fra guldskråningen. Hvordan finder man rundt i dette virvar af navne på både appellationer, marker og producenter? Det er det, jeg vil forsøge at krænge frem i lyset.

Først og fremmest har vi inddelingen af selve den overordnede vinproducerende Bourgogneregion. Den bliver inddelt i 5 forskellige, igen overordnede appellationer fra nord til syd:

Chablis                                                                        Coté d´Or

Coté Chalonnaise                                                   Maconnais

Beaujolais

Den eneste jeg vil gå I detaljer med, er Coté d´Or, da det er dette område, som indeholder det mest indviklede aspekt.

For det første ser man aldrig vine med etiketskriften Coté d´Or. Det er ganske enkelt fordi Coté d´Or indeles i de to mere genkendelige appellationer Coté d´Beaune og Coté d´Nuits. Det er disse to områder man typisk forbinder med Bourgogne og det er da også her, at de største vine kommer fra.  Coté d´ Beaune er mest kendt for hvidvine, men laver i særdeleshed også røde. Coté d´Nuits er omvendt mest respekteret for deres røde vine. Nå, nu starter det indviklede.

Eller egentligt ikke. Fordi det der altid er nemt at huske på er, at der for rødvinenes vedkommende kun bliver brugt Pinot Noir. Og ligeledes for hvidvinenes vedkommende bliver der kun brugt Chardonnay. Dog er der stadig plantet en forsvindende lille mængde César og Tressot, men disse to “ældre” druer bliver stort set ikke brugt længere.

Så langt så godt.  Hvis vi brækker områderne Coté d´Beaune og Coté d´Nuits op i 4 kategorier, så vil det være som følger:

- Overordnet Coté d´Beaune Village og Coté d´Nuits Villages (Haut Coté d´Nuits/Beaune)

 -Kommunale vine

 -1. Crú / Premier Crú vine (Omtales herfra kun som Premier Crú)

 -Grand Crú vine.

- Coté d´Beaune Villages og Coté d´Nuits Villages er de mest overordnede appellationer, hvor druerne kan komme fra et stort område inden for de to områder. Vinenes etiket afslører altså ikke en nærmere detaljering af hvor druerne kommer fra. Der står blot  Coté d´Beaune Village/Nuits. Vine med skriften Haut Coté d´Nuits/Beaune er vine fra to specifikke områder under Coté d´Nuits/Beaune, men princippet bag etiket-udførelsen er den samme som Villages.

- De kommunale vines etiketter vil være præget af kommunens navn, men igen kommer man ikke nærmere et specifikt sted i kommunen. Nedenunder er der en komplet liste af de kommunenavne, som kan angives på etiketten:

Cotes de Nuits:                                                                               Cotes de Beaune:

Marsannay                                                                                          Ladoix

Fixin                                                                                                  Pernand Vergelesses *

Chevrey Chambertin *                                                                      Aloxe Corton *

Morey St. Denis *                                                                             Chorey les Beaune

Chambolle Musigny *                                                                       Savigny les Beaune

Vougeot *                                                                                          Beaune *

Flagey Echezeaux *                                                                         Pommard *

Vosne Romanée *                                                                            Volnay *

Nuits St. Georges *                                                                          Monthélie

Prémeaux                                                                                         Auxey Duresses

St.Romain

Meursault*

Blagny

St. Aubin

Puligny Montrachet *

Chassagne Montrachet*

Santenay *

Maranges

Det er dog langt fra alle sammen vi typisk ser på det danske marked. Kommunerne med * efter, er dem man tyspisk vil støde på herhjemme.

- Først når vi kommer hen til Premier Crú vinene begynder der at ske noget mht. specifik beliggenhed indenfor nogle ha. På en Premier Crú vins etiket vil der stå kommunenavnet med stor skrift og nedenunder vil der stå Premier Crú og så et marknavn, eksempelvis:

Chambolle-Musigny Les Cras

Hvor Chambolle-Musigny er kommunenavnet og Les Cras er marknavnet. Bid lige mærke i at det kun er Chambolle-Musigny der er en appellation (AOC) og ikke marknavnet. Markerne omtales fejlagtigt som appellationer, men de er altså blot såkaldte climats. Man skal forresten ikke kaste sig ud i en ellers så fredelig huskeleg, når det gælder Premier Crú marknavne – der findes 684 stk.

Dog skal man lige huske på, at en Premier Crú vin også kan være et blendt af Pinot fra forskellige marker. Hvis dette er tilfældet, så er det kun kommunenavnet der vil være trykt, efterfulgt af ordet ”Premier Crú”.

- Godt, den sidste kategori er de store Grand Crúer – toppen af poppen og også toppen af prislisten! Hver Grand Crú er en separat mark, som i modsætning til Premier Crú markerne ER en separat appellation (AOC). Der er således 33 marker der må tilføje Grand Crú betegnelsen til sig. På en etiket vil marknavnet stå stort og tydeligt og kun det!

Her er det vigtigt at vide, at visse kommunenavne er prydet med en Grand Crú marks navn. Herunder er en liste med samtlige af disse kommuner. Det understregede navn er Grand Crú marken:

Coté d´Nuits:                                                                                   Coté d´Beaune:

Gevrey Chambertin                                                                             Aloxe-Corton

Morey-St-Denis                                                                                    Puligny-Montrachet

Chambolle-Musigny                                                                            Chassagne-Montrachet

Vougeot

Flagey-Echezeaux

Vosne-Romanèe

Nu skal det lige nævnes at Grand Crú navnet som regel indeholder et ”Clos” eller et ”Le” / ”La” foran selve marknavnet – Clos Saint Denis,  Le Montrachet. Så husk nu at kigge efter det typisk mindre Grand Crú ord neden under marknavnet, så er man i sikkerhed.

Og lige til sidst så kan man også støde på etiketter, hvor der blot står Bourgogne. Denne appelation dækker hele Bourgogne regionen, så hvor vinen lige kommer fra er ikke rigtigt til at vide. Det er også disse vine, som typisk er de mest simple.

Det var en lille gennemgang af Bourgognes etiketvirvar. Det er ikke så svært få det overordnede overblik, men det er svært at huske i hvilken kommune det lige var den og den mark lå, når man står i butikken… jeg vil bare sige held og lykke herfra

Kære seere / læser,

Vi har nu leveret videoer om vin i over 2 år, 152 afsnit er det blevet til + vores julekalender på 25 afsnit, så en masse timer om vin.. Vores afsnit er i alt blevet set over 40.000 gange på Viddler og Youtube, og da ingen af os kan synge som Justin Bieber, deler tøjstil med Lady Gaga eller er udstyret med en overkrop som ham fra Old Spice, så er vi faktisk rigtig stolte af at have så mange seere, der gider se på 4 unge gutter snakke om (og drikke) vin.

Ikke alle afsnit er af lige høj kvalitet (naturligvis) vi gør det af passion, interesse og ikke mindst hygge, vi synes nemlig det er sjovt at blogge om vin.

Vi prøver hele tiden at forbedre os og sætter derfor stor pris på den feedback, som vi løbende modtager fra både vinhandlere, seere, venner mm. Hvis du sidder inde med en kommentar eller idé til hvordan vi kan gøre vores blog mere attraktiv for dig og dine bekendte, så er der nu en rigtig god anledning til at råbe op og dele dine tanker med os!

En af de ting du kan gøre først og fremmest at stemme i følgende afstemning omkring længden på vores videoer, det kan gøre meget let blot ved at stemme her:

Dernæst kan du give din generelle mening til kende, det kan fx gøres ved at besvare et af nedenstående spørgsmål (du kan skrive en kommentar i bunden af indlægget, eller sende en mail til Winefactory@winefactory.dk)

Hvad synes du skal gøres bedre?

Hvorfor ofte ser du vores afsnit og hvorfor?

Har du anbefalet dine venner at følge vores blog?

Har du delt vores blog på sociale medier som facebook/twitter mm? Hvorfor/hvorfor ikke?

Tak for din tid! Skål og på gensyn

Alt det bedste fra Team Wine Factory

Oxidation i vin

Her på WF ønsker vi gerne at beskæftige os med alle dele af vinverdenen, herunder i høj grad også produktionen af vin – hvilket vi (og forhåbentlig også I) blev en hel del klogere på, under vores tur til Californien – i et forsøg herpå, præsenterer vi hermed WF’s første “videnskabelige” artikel/rapport om et emne vedr. vinproduktion, nemlig: Oxidation/Oxidering.

Denne rapport omhandler emnet oxidation i vin, og ikke mindst hvorledes man i forskellig udstrækning søger at forhindre denne oxidation.
Oxidation anses som bekendt som en fejl i vin, i det det kan give et ubehageligt præg af eddike i duft og smag, og derfor er oxidation et problem som vinproducenter har kæmpet med i flere tusinde år, og stadig i dag kæmper hårdt for at forhindre. Grunden hertil er bl.a. at oxidation er en konstant fare under stort set hele produktionen. Den mest almindelig måde at forhindre oxidation på, er (og har i århundreder været) ved anvendelse af svovl (svovldioxid), der også har andre gavnlige egenskaber for vinproduktionen. Dog er der også andre forbehold der skal tages for at undgå oxidation – som der selvfølgelig bl.a. kan læses mere om i rapporten (se link herunder:)

Rapport om oxidation

Bilag til rapport om oxidation
Denne rapport beskæftiger sig med oxidation og forhindring af denne videnskabeligt, med specielt henblik på kemi og biologi, og er skrevet af Jonas Liechti.

Jo skam, Portugal kan andet og mere end ”blot” producere hedvin i verdensklasse. I Portugal er der blevet produceret ”almindelig vin” (bordvin) i umindelige tider – og det gøres der stadig i stor stil – trods det, er det sjældent at man støder på en dansk vinnyder, på udkig efter portugisisk bordvin, og hvordan kan det så være?

Dette WF-indlæg er inspireret af en smagning som Philipson Wine afholdte på restaurant AOC i september, hvor producenten: Quinta do Vallado, blev præsenteret i flotte rammer og med interessant mad til. Denne smagning var lige det skub som WF-redaktionen havde brug for, for at komme ”i gang” med Portugal som vinland, og ikke bare som ”portvinsland” … for vi ELSKER i sandhed portvin, men samtidig har vi også enkelte gange fået lov til at opleve hvad de andre vinområder, end Douro, har af evner, og hvilke fantastisk interessante, rustikke og finurlige vine der bliver lavet der.

Den smukke Douro dal, i det nordlige Portugal

Nu kommer der lidt oplysninger om portugisisk vins status quo, og umiddelbart derunder en præsentation af Quinta do Vallado, og produkterne fra denne producent:

Portugal er naboland til Spanien og har en ca. ligeså lang vin-historie, der specielt blomstrede op i romertiden, og desuden er hjemland for den første officielle vinregion: Douro, hvilken vi vender tilbage til. Noget af det der karakteriserer Portugal som vinland, er det meget store antal forskellige nationale druesorter. Portugals ”appellations” system er som følger:

1. D.O.C (Denominação de Origem Controlada) – de mest beskyttede og regulerede regioner
2. I.P.R (Indicação de Proveniência Regulamentada) – vine der er beskyttede og regulerede, men som dog ikke hører under en D.O.C.
3. Vinho Regional – regionale vine
4. Vinho de Mesa – alm. bordvine, som kan være fra hele Portugal

Herunder er der nogle nyttige udtryk, som kan gøre det nemmere at ”låse op” for den portugisiske vinverden:

• Adega: vineri
• Branco: hvid
• Casta: druesort
• Colheita: årgang
• Garrafeira: en rødvin lagret mindst 2 år på fad og 1 år i flaske – eller – en hvidvin lagret mindst 6 måneder på fad og 6 måneder i flaske
• Quinta: vingård
• Seco: tør
• Tinto: rød

Sarah Ahmed, en glimrende engelsk vinskribent, beskriver vinlandet Portugal som: ”excitingly different”, og gør det ydermere klart at englænderne (heller) ikke har opdaget Portugal som et bordvins land, men tværtimod stadig associerer Portugal mest og alt med portvin = Altså er det ikke kun danskerne, der mangler at indse hvad Portugals bordvine egentlig er!
Jancis Robinson, Englands nok mest anerkendte vin-forfatter og MW, mener at Portugals bordvine aldrig har været på et højere kvalitetsniveau, end de er netop nu. Dog mener hun også, at Portugals vinproducenter bør have lidt mindre fokus på deres egen historie, og lidt mere fokus på den internationale vinverden, og på de konkurrenter de har rundt omkring i verden.
Tim Atkin, engelsk vinkritikker og MW, mener at folk går glip af en af de mest unikke samlinger af druetyper i verden, hvis de ikke giver portugisiske bordvine en chance, og mener at man aldrig bliver træt af Portugal som vinland, grundet de mange lokale druesorter og de mange forskellige områder.

Ovenstående udtalelser fra nogle af Europas vineksperter, er meget sigende for den generelle holdning også danske vinfolk/-eksperter har til portugisisk bordvin – nemlig: ”at der bestemt er noget at komme efter”, at der endda er eksempler på verdensklasse vin som kan konkurrerer med de største vine fra Frankrig, Italien og Spanien, at prisniveauet er attraktivt og at portugisisk vin stilmæssigt er noget af det mest spændende lige nu! >> Alligevel halter det dog GEVALDIGT med portugisisk bordvins udbredelse i Danmark, såvel som i resten af verden – hvorfor!?

Der er formentlig mange grunde til dette. En kunne være de anderledes navne, som de portugisiske druer, producenter og områder har, der gør det svært at udtale og huske dem – det er klart, at hvis det er svært for det første at huske, den ellers gode portugisiske vin man fik hos vennerne sidst, og for det andet også er svært at spørge efter den, hos sin vinhandler… ja så gør de fleste det nok ikke.
En anden grund kunne være, at mange portugisiske producenter har insisteret på at bibeholde en meget gammeldags, rustik stil, som mange danske vinnydere nok lige skal vende sig til – i modsætning til f.x. nabolandet Spanien, hvor mange producenter har valgt at lave mere moderne vine, med større frugt og blidere struktur. En tredje grund kunne være, at kvaliteten generelt bare ikke har været høj nok, til at kunne påkalde sig tilstrækkelig opmærksomhed. En fjerde grund kunne være manglen på markedsføring og ”branding” af de portugisiske vine og områder.

Min personlige holdning til portugisiske bordvine generelt er, ikke overraskende, at de KAN være utroligt spændende og er reelt anderledes end de andre vine fra Europa. Det skal dog siges, at der også er mange uinteressante billige portugisiske bordvine – heldigvis ser det ud til, at det danske marked er blevet forskånet for mange af disse vine, indtil videre.
Jeg tror at forbrugerne i Danmark, og i resten af Europa, har brug for flere gode portugisiske vine i prislejet: 50-75kr. Vi ser i øjeblikket en del billige portugisiske vine, 20-40kr., som egentlig gør det fint til de penge, men som bestemt ikke rykker noget for de mere hardcore vinnydere. Samtidig ser vi også en lille del portugisiske vine til mellem 100 og 200kr., og disse klarer det ligeledes godt, men problemet for disse er blot, at næsten alle vinområder, i alle lande, kan lave gode vine til de penge. Derfor er det som sagt portugisiske vine til 50-75kr. jeg savner at se – vine der kunne konkurrere med billige bordeaux’er, chianti’er og rioja’er, og dermed forhåbentlig kunne markere sig som de ”uopdagede”, men alligevel klassiske, europæiske vine, der både kan være strukturerede, relativt komplekse og lettilgængelige, både stilmæssig og prismæssigt.

…og så til Quinta do Vallado:

Vallado ligger tæt ved Dourofloden og altså i området: Douro, i det nordlige Portugal, som er bedst kendt for sin portvins produktion. Ejendommen, som Quinta do Vallado ligger på, kan spores tilbage til 1716. Vallado ejes af Ferreira familien, en stor familie i portvins sammenhæng, og drives i dag af ’Francisco Spratley Ferreira’. I 1987 blev portvinshuset: ’Ferreia’ solgt fra, og fra 1990 flyttede familiens fokus fra portvin til produktion af kvalitets bordvine. I 1997 blev der bygget ny kælder og vineri (se: højre del af billede ovenfor)

Vallado viste sig i løbet af smagningen at være en producent der laver elegante, strukturerede vine, med god frugtkvalitet og koncentration. João Ferreira Álvares Ribeiro, som ledte os igennem smagningen af Vallado’s vine, viste at Vallado både laver vine der er gode repræsentanter for klassiske, rustikke portugisiske bordvine, men også for vine der er mere moderne i deres stil. Altså har vi at gøre med en producent, som har dens rødder solidt plantet i gammel portugisisk vinhistorie, men som også har øjnene åbne for fremtiden og den konkurrence der er fra andre vinlande i Europa, for ikke at sige Verden. Det er formentlig denne type vinproducenter der kommer til at bane fremtiden for portugisisk vin, og kommer til at kæmpe for portugisisk vins plads på den internationale scene.
Der kan ses og høres mere om Vallado i denne video: http://www.youtube.com/watch?v=dEMUDQOJ008

Smagsnoter til vinene fra Quinta do Vallado:

-          2010 Vallado Douro White Quinta do Vallado – Frisk, simple. Pæreskal, græs, mineralsk. Kunne være en god sommervin – 80point > 79,95kr. = ”Køb ikke”

-          2009 Vallado Douro Red Quinta do Vallado – lidt blommesten, lidt overfladisk i frugten, grønlig og upoleret, god rank hindbærdfrugt – 81point > 79,95kr. = ”Neutral”

-          2009 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – interessant med en ren Sousao vin hvilket er rimeligt sjældent. Masser af varme kirsbær, overhældt med smør. Stort fedt fad, som forfører meget, med chokolade også. Mangler nok lidt balance – 89point > 149,95kr. = ”Godt køb”

-          2008 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – godt med fad, mere solbær og lakrids end tidligere årgang, også dyster tobak og sort peber. Flot! – 91point > 149,95kr. = ”Godt køb”

-          2009 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen en ren-drue vin, hvilket er interessant at se fra Portugal. Nogen fra bordet siger ”Nordrhone, med violer”, hvilket jeg godt kan give personen ret i, men jeg tænker mest af alt: billig, overfladisk tranebær frugt. Dog elegant, og parfumeret: blåbær og solbær – 87point > 149,95kr. = ”Neutral”

-          2008 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen den elegante frugt, velintegreret eg, flot floral note – 88point > 149,95kr. = ”Godt køb”

-          2009 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – desværre alt for ung, men god intensitet, solbærthe, blåbærmuffin, med smeltet smør fra fadet – 90point > 199,95kr. = ”Neutral”

-          2007 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – violer, blåbær, mørk chokolade. Frugten virker på en mærkelig måde lidt overfladisk – 91point > 199,95kr. = ”Godt køb”

-          2008 Quinta do Vallado Adelaide Douro Red – med mere end 40 forskellige druesorter, og med en pris på 750kr., var der forventninger til denne vin. Desværre LUKKET, virker decideret ungdommelig og kedelig. Lidt krydret fad, velpoleret frugt, lidt tobak. Uden tvivl potentiale, men lige nu: – 90 point > 749,95kr. = ”Køb ikke”

-          2009 Quinta do Vallado Vintage Port – virkelig god kvalitets frugt, som virker ypperlig og frodig. Stadig meget frisk og læskende, og kompleksiteten kommer formodentlig om nogle år – 90+point > 349,95k. = ”Neutral”

-          Quinta do Vallado Reserva 10 års Tawny – den er OK, men har en lille oxyderet note, sammen med en lidt muggen-nød note. Lidt bitter mokka. Der kan bestemt findes både bedre og billigere vin i denne kategori – 84point > 199,95kr. = ”Køb ikke”

Quinta do Vallado Reserva 20 års Tawny – langt bedre end ”lillebroderen”! Super elegant, flot ristet nød, fin ristet mokka, flot rød tråd – 91+point > 399,95kr. = ”Godt Køb”

Vi alle kender “deal” siderne, hvor der dagligt er mulighed for at spare en masse på mad, spaophold, ansigtsbehandlinger med meget mere. Nu har et par guttere dog lavet en side hvor der er fokus på vin og kun vin. Når siden har fået rigtig fat er planen at vi på winefactory skal lave anmeldelser af de vine du har mulighed for at købe på winedeal.dk, så følg med både her på vores side samt på deres.

I deres pressemeddelelse skriver de følgende:

Hjemmesiden Winedeal.dk vil forkæle ganen og tilbyde vin, der harmonerer med den bedste gastronomiske oplevelse. Få tankerne til  at flyve til en italiensk vinmark, en chilensk skråning eller et fransk vinslot. Og det hele til en pris, du normalt kun drømmer om.

50-70 % rabat
Winedeal.dk vil finde de bedste vine hos lokale og nationale vinhandlere og hver uge præsentere et unik tilbud på helt op til 70 % rabat på www.winedeal.dk og i nyhedsbrevet. I samarbejde med førende vinbloggere vil Windeal.dk lave videoanmeldelser, fortælle om vinens fortræffeligheder, og hvordan man får den bedst mulige gastronomiske oplevelse sammen med vinen.

“Vi vil ændre forestillingen om, at god vin skal være dyr. Winedeal.dk vil gøre op med dette og samtidig tilbyde vin af den bedste kvalitet. Opbakningen fra vinhandlerne har allerede været meget stor,” siger direktør i Winedeal.dk, Thomas Thoresen, der gerne selv nyder italiensk eller spansk rødvin.

Den perfekte weekend
Når weekenden nærmer sig, finder Winedeal.dk sammen med en vinekspert et nyt unikt vintilbud, der skal være med til at gøre weekenden perfekt. Om det er en middag med stearinlys sammen med kæresten, en vennemiddag eller noget helt tredje, går det altid hånd i hånd med vin fra Winedeal.dk.

Så er den seneste afstemning afsluttet. Denne gang spurgte vi jer, hvad I typisk gav for en flaske vin. Altså for det I drikker mest af.

Afstemningen var delt i to, en for hvid og en for rød. Først og fremmest ser det ud til at mange slet ikke drikker hvidvin. 399 stemte i rødvins undersøgelsen, mens kun 266 stemte i hvidvin. Der kan selvfølgelig også være hvidvins drikker der aldrig køber rødvin. Det lyder jo vanvittigt, og vi bør jo allerede her stille os kritiske over for udfaldet af denne stikprøve. Stemmefordelingen kan ses herunder. Bemærk det er procent der er på y-aksen.

Vi ser tydeligt at fordelingen er venstreskæv. Det kunne tyde på det der kaldes “warm glow effect”. Det vil sige, man stemmer det som man synes lyder godt. Ikke nødvendigvis hvad der er korrekt.

Selvfølgelig kan en mulighed jo være at wine factorys bruger går mere op i vin end den generelle vinforbruger. Hvilket i sagens natur lyder yderst plausibelt. Dog må det siges at vi har nogle brugere der er rigtig glade for vin, for over 50 % af  dem som stemte i rødvins afstemningen, bruger for det meste mellem 100 og 199 kroner. Det er jo kun dejligt.

Hvad der dog bekræfter vores (bange) anelser, er at det ser ud til at der er en tendens til at man bruger lidt mindre på hvidvin.

Hvis vi havde en statistik på det samlede vinsalg i Danmark, og dermed hvad der blev købt mest af. Så ville vi nok have en temmelig højreskæv fordeling, således at de fleste vil bruge knap så mange penge på vin. Dernæst ville vi formentlig se at folk bruger væsentligt mindre på hvidvin.

Hvad er dit synspunk?!?!

Sommelier hvad er det er jeg mange gange blevet spurgt… Det lette svar her er vintjener. En speciel tjener, der tager sig af vinen på en pågældende restaurant – gerne de bedre af slagsen, og kan sætte de rigtige vine til maden, så oplevelsen bliver optimal.

Herhjemme er det ikke det mest udbredte, dog stiftede man i 1989 Dansk Sommelier Forening. En forening med diverse aktiviteter som smagninger, foredrag og sågar mesterskaber. Det var og er stadig kun en forening for branchefolk, så den almindelige vininetresserede tømmermester kan altså ikke bare blive medlem, det kræver et bestemt antal år indenfor restaurantbranchen.

Mange inklusiv undertegnet har således undret sig over hvorfor der ikke var en dissideret uddannelse indenfor vin i DK. Og frem for alt en uddannelse, hvor alle kan komme ind. Denne uddannelse kom så i 2007, hvor Thomas Ilkjær, hjulpet af den svenske sommelieruddannelse Vinkällan, tog initiativ til at organiserer en uddannelse som indeholder undervisning i kursusform. En uddannelse hvor man møder op, gerne tirsdage og bliver undervist i de forskellige områder og aspekter fra formiddag til sidst på eftermiddagen.

Uddannelsen foregår på Hotel – og Restaurantskolen og løber over godt og vel 7 måneder, fra starten af oktober, til midten af maj – kan variere. Uddannelsen er ydermere opdelt i to niveauer, hvor man på niveau 1 får en grundviden indenfor vin, altså overordnet viden omkring vin, vinområder og vinsmagning. Niveau 2 er bestemt mere krævende og dybtgående end niveau 1. Niveau 1 løber over 7 undervisningsdage og niveau 2 løber over 13. Der følger undervisningsmateriale med til begge niveauer plus Hugh Johnsons ”Den Store Vinbog”.

Dagen starter gerne klokken halv 10 og slutter ca. 17. Alt efter hvor mange emner man har på dagen – Italien og Frankrig er eksempler på heldagsemner, hvor eksempelvis Portugal ikke kræver lige så meget tid at gennemgå. På sådanne dage kører man selvfølgelig blot to emner i løbet af dagen. Kurset er bygget sådan op, at man møder ind og modtager undervisning frem til klokken ca. 11.30 hvor dagens første smagning ligger. Efter denne er der arrangeret frokost i kantinen – det er jo trods alt Hotel – og Restaurantskolen man befinder sig på, så det vrimler med kokkeelever, der hellere end gerne vil fylde tomme maver. Efter frokosten kommer man tilbage og starter op igen hvor man slap, indtil klokken bliver 15.30 / 16.00. Her ligger dagens anden smagning.

Det sidste man bliver bedt om på dagen er, at snuppe repetitionsspørgsmål med sig hjem og forhåbentlig lave dem til gangen efter

Undervisningen er ret genial, da uddannelsen sigter efter, at få de bedste folk ind og undervise i netop det de er bedst til. For at nævne et par stykker, er det Thomas Ilkjær, der kører én rundt i Italien, René Langdal Jørgensen, som tager på tur i de oversøiske vinlande og Thilde Maabjer, der tager sig kærligt af Champagne og hedvin. Ud over disse er der naturligvis også mange andre kompetente hoveder.

Som nævnt, er der to smagninger på dagen som typisk består af 4 glas – gerne to røde og to hvide, men igen, det er forskelligt. Man får udleveret smageskemaer, hvorpå man analyserer hver vin med henblik på farveintensitet, duftaromaer, intensitet samt alkohol, tanniner, syre og potentiale, bare for at nævne nogle få parametre. Det skal lige siges at alt serveres blind, dog lægges der ikke vægt på, om man er i stand til at gætte sig frem til det helt rigtige, men i højere grad at analysen er korrekt.

Når alt kommer til ende, skal man selvfølgelig bestå en eksamen. Denne består af hhv. en skriftlig, mundtlig, samt en praktisk del om man vil. Den skriftlige del består af x antal spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Der skal læres nogle mark – og AOC/DOC(G) navne kan jeg godt hilse og sige. Den mundtlige del består i at sætte vine til en menu, samt nogle spørgsmål omkring forskellige emner. Sidst men ikke mindst er der den praktiske prøve, som består af en analyse af 4 vine, spotte en fejl i et udvalg af vine og identificerer spiritus.

Når man kommer igennem det berømte øje, får man udleveret diplom, nål og forklæde.

Alt i alt en super uddannelse, hvis du lige står og mangler mere viden om vinen/spiritussen/øllen du indtager. Enten med henblik på tjenergerningen, butiksfolket eller blot for interessens skyld. Står du i en situation og gerne vil vide mere om de våde varer, jamen så synes jeg ikke du skal tøve! Og det er nu også dejligt at få et bevis på sin viden  ;)

Ønsker du at læse mere omkring uddannelsen, tjek da hjemmesiden:

http://www.vinakademiet.dk/

Follow my blog with Bloglovin

Der skulle prøves noget nyt. For tiden er undertegnede pjattet med ‘Ved Stranden 10′. Men vi kan jo ikke sidde det samme sted hele tiden. En ven foreslog Malbeck så der tog vi ind og spenderede onsdag aften. Måske er det overflødigt at nævne at malbeck specialiserer sig i Argentinsk vin. Det var dejligt forårsvejr den aften så Istedgade var livlig (på den gode mode), og baren var da også velbesøgt. Folk slængede sig på trappen. Den ene væg på malbeck består af en overdimensioneret trappe som benyttes som stedets siddepladser.

Vi var i pinot humør så vi startede med et glas ‘las perdices pinot noir 2008′. Først og fremmest var selve glasset ikke en vinbar værdigt. Det var ikke særlig stort, så det betød at der blev skænket højt op i det. Hvilket selvfølgelig betød at man ikke havde mulighed for at slynge vinen. Det er meget langt til zalto glas. Men ned kom vinen da. Hvis jeg skal lege Søren Frank et øjeblik, så var vinen serveret ved helt optimal temperatur. Vinen derimod var ikke helt så optimal. Det var ikke de typiske pinot noter der kom frem, derimod lidt tunge noter. Den virkede ikke helt frisk, måske den havde stået åbent for længe? Alt i alt, var det ikke en vin som kan anbefales.

Baren hedder jo malbeck, så vi måtte jo prøve noget med Argentinas hoveddrue malbec. Valget faldt på et glas
‘viña alicia, paso de piedra malbec 2008′. Desværre blev det igen til en skuffelse. En skuffelse indebærer jo en forventning og her havde vi forventet at man som et sted der specialiserer sig i malbec kan finde noget frem, der distancerer sig fra alt den malbec man hiver ned fra hylden i supermarkedet til 40 kroner flasken, og vist druen fra sin bedste side. Det var desværre ikke tilfældet, den var kedelig og smagte som alt andet tylle-malbec. En so-what oplevelse.

Efter dette gad vi ikke forsøge os mere med af deres røde og vi hoppede over til et glas bobler. Valget faldt en på en et glas mousserende på et blendt af 50 % malbec og 50 % Chardonnay. (jeg kan desværre ikke huske navnet). En dejlig oplevelse til slut, sprød, fine bobler, pæne noter af æbler, frugt osv. Kan godt anbefales.

For at runde malbeck af så var betjeningen flink og venlig. Desværre også en del fraværende og jeg tvivlede lidt på kompetencen. Men måske går malbeck ikke ud på at give folk en vinoplevelse, men derimod muligheden for at drikke et mere eller mindre ligegyldigt glas vin i uformelle omgivelser. Hvis deres mission er førstnævnte har de fejlet komplet, hvis deres mission er sidstnævnte så er malbeck en succes.

Herfra kan Malbeck i midlertidigt bestemt ikke anbefales. Det er livet ganske enkelt for kort til og udbuddet er af gode vinbarer for stort.

[ad#Google Adsense]

Alle kender dem, men kun få har et stærkt personligt forhold til vinene fra det sydlige Rhone, nærmere bestemt fra Chateauneuf-du-Pape AOC. Jeg deltog i en smagning af Chateauneuf-du-Pape vine (herefter: CdP), i et forsøg på at forbedre MIT forhold til disse sagnomspundne vine fra syden.

Folks meget varierede forhold til CdP skyldes formentlig, at der godt kan være langt imellem de helt store oplevelser med CdP, mens man til gengæld kan være sikker på næsten altid, at skulle af med min. 150-200 kr. for en flaske. CdPs generelle kvalitet har da også været mål for megen kritik de sidste 20-30 år, men så, for 5-10 år siden, så det pludselig ud til at producenterne tog sig sammen, og kvaliteten begyndte at stige dramatisk. Alligevel er der stadig gode chancer for at blive skuffet, hvis man vælger en flaske CdP på supermarkedshylden til under 200 kr., for selvom Sydrhone er kendt for at levere gode vine til billige penge, har CdP ofte været undtagelsen til denne regel. Man er ofte nødt til at ofrer en del penge for at få de store oplevelser, og ikke blot bitter, overfladisk tranebær-frugt.

Man skal selvfølgelig tage ovenstående udsagn med et gran salt, men jeg er ofte selv blevet skuffet og er derfor notorisk mistroisk, når det kommer til CdP.

Basic info: CdP er både en by og en AOC, i den sydlige ende af Rhone området, som ligger i det sydøstlige Frankrig. CdP er uden diskussion den mest velkendte AOC fra Sydrhone, og er særdeles omtalt og drukket i Danmark – i relation til dette kan nævnes, at CdP ALENE laver mere vin, end hele Nordrhone tilsammen. En del af grunden til disse vines succes, ligger uden tvivl (desværre) i historien om hvad ”Chateauneuf-du-Pape” betyder: nemlig Pavens nye slot. I 1300’tallet holdt Paven til i Frankrig, nærmere bestemt i Avignon i det sydlige Frankrig. Pave Johannes den 22’ende holdt meget af vinene fra det område, der skulle komme til at hedde CdP, i modsætning til hans forgængere som mest holdt af bourgogne. Derfor kom vinene også til at hedde ”Chateauneuf-du-Pape”, efter Johannes byggede det kendte slot, som nu kendetegner området.

Et andet element der gør CdP interessant, er den store mængde af tilladte druesorter, som gør at CdP vine ofte er vidt forskellige i karakter og stil + brug af flere forskellige druer ofte giver en kompleksitet til bedre vine. Man hører oftest at 13 druesorter er tilladt, men WF satte sig for at undersøge den nyeste franske lovgivning vedr. dette emne. Den var fra 2009, og fastslår at der er hele 18 druesorter tilladt – det store antal skyldes bl.a. at en del af druerne går igen, som både hvide og røde varianter:

(http://www.legifrance.gouv.fr/affichTexte.do;?cidTexte=JORFTEXT000021187577&dateTexte=vig#LEGIARTI000021188787)

De fleste røde CdP’er er domineret af druen Grenache, ofte blandet med Syrah og Mourvédre. Grenache giver ofte slanke, aromatiske og elegante vine, imens Syrah giver mere dybde og krydderi, og Mourvédre giver struktur og rustikke smagsnoter.

CdPs terroir er sikkert misundt af mange – god vind som forhindrer mug og sygdom, ofte god varme som sikrer modning og knytnæve-store sten i mange af markerne, som frigiver varme om natten og yderligere sikrer modningen, samtidig med at de selvfølgelig giver deres, til vinenes kompleksitet. (Disse sten ser man kun sjældent i den østlige del af området, og også kun sjældent i den sydlige del, hvor man dog har varme nok til at klare modningen uden sten).

Vi kender alle ”de store røde” CdP’er, men faktisk bliver der også lavet store hvidvine i CdP. Ofte aromatiske og med god syre – ligesom de røde, er de ofte geniale madvine, men hvidvine fra CdP ses desværre alt for sjældent herhjemme. De hvide vine laves bl.a. på druerne: Clairette Blanc, Grenache Blanc, Grenache Gris og Roussanne. OBS: der laves IKKE rosé under ”Chateauneuf-du-Pape” AOC’en.

Nedenstående følger en gennemgang af undertegnets smagsnoter, som jeg fik nedfældet til den føromtalte smagning jeg deltog i d. 22-01-2011.

CdP Perdigal 2009

En supermarkeds CdP (fik vi først af vide bagefter selvfølgelig) med prisen: ”2 for 150kr.”

Duften var meget ungdommelig, med en overfladisk, simpel frugt. Smagen var ufokuseret og med en ubehagelig bitterhed i eftersmagen.

6.9 point ud af 10 (dette er WF-scoren, ønsker man en international score, fjerner man blot kommaet)

CdP Galets Bruns Reserve VV 2008

Efter vi havde smagt denne vin, fik vi at vide, at den var købt i ALDI til 80 kr. Dette overraskede flere, og cementerede at der var tale om et godt køb, til en sjælden pris for CdP.

Duften var decideret landlig, med behagelige animalske noter, modnet kød og sort peber. Smagen havde en behagelig fylde, men dog stadig elegant. Vinen var lidt svag i eftersmagen og blev aldrig den store komplekse oplevelse, men var absolut behagelig.

8.6 p.

CdP Domaine de la Vieilles Julienne 1996

Havde glædet mig ret meget til denne vin, da det altid er spændende at smage vine med lidt alder, men vinen var desværre gået over.

Ingen point.

CdP Roger Sabon Les Olivets 2002

Et par ting man her bør vide: for det første er Sabon familien meget kendt og respekteret i CdP, og flere producenter laver vin under dette navn. Roger Sabon er en af de ældre Sabon-producenter. Den anden ting er året 2002, som af mange beskrives som katastrofalt dårligt, hvorimod 2001 som smages nedenfor generelt er et godt, klassisk år.

Første flaske havde prop, men der blev straks fundet en ny flaske!

Stilen er rustik, men dog med varme kirsebær og varmt krydderi i både duft og smag. Denne flaske viste sig, for mit vedkommende, lettere drikkelig nu end 2001’eren, som ellers er det bedre år.

8.7 p.

CdP Roger Sabon Les Olivets 2001

Rustik og landlig stil i duften, med bl.a. sort peber, timian og enebær. Smagen var domineret af en kraftig struktur, som dog ikke kvalte de fine små jordbær og hindbær helt. En flot, rank vin, som viste sig stadig at være meget ungdommelig, og bestemt stadig har sin bedste tid foran sig.

8.8 p.

CdP Domaine de la Janasse 2000

Stor, mørk, intens frugt i duften med en smule kernemælk, som dog aldrig blev marmelade agtig. Smagen var igen voldsom intens, med sin mørke frugt, der til tider blev næsten syntetisk. Dertil også allehånde og enebær. Vinen er stadig voldsom ung, og lidt for krasbørstig på denne aften, men uden tvivl en oplevelse.

8.9 p.

CdP Domaine de la Janasse 2001

Havde en mere ristet/bagt note i duften, end 00’eren. Intens, ”lilla” frugt i smagen. Modne moreller, bitter chokolade og enebær, med et let urtet strejf. Meget mere min kop the end 00’eren.

9.1 p.

CdP Domaine du Caillou 2003

2003 var, ifølge min og mange andres mening, en fantastisk årgang i Rhone som helhed. Denne vin bestod af 70 % Grenache, 16 % Mourvédre og 14 % Cinsault.

Den havde en spøjs duft, som var både sur/sød/bitter, med et hint af hyben. Smagen var meget elegant og let krydret. Denne vin var svær at blive klog på, men endte med at blive en af mine favoritter på aftenen, da den var så indtagende.

9.0 p.

CdP Chateau de la Font de Loup 2003

Her havde vi 50 % Grenache, 25 % Syrah, 15 % Mourvédre og 10 % Cinsault.

Behageligt solbær og brombær i duften, med en lige så stor og behagelig frugt i smagen. Den var bamset og charmerende.

9.0+ p.

CdP Le Grandes Vignes du Roy 2004

Igen var vi over i de spøjse dufte, her med en række noter man ellers oftest finder i hvidvine, f.eks. passionsfrugt og stjernefrugt. Smagen var let og livlig, hvor der så til gengæld både manglede dybde og koncentration.

8.4 p.

CdP Domaine Patrice Magni 2004

Let stald, grønne noter, tranebær i duften. I smagen kom der desuden lidt engelsk lakrids. For simpel, men bestemt drikkelig.

8.5 p.

CdP Domaine de Cristia 2004

Her med blendet: 80 % Grenache, 10 % Syrah og 10 % Mouvédre.

Stor rød frugt i næsen, som dog havde noget simpelt og overfladisk over sig. Et godt eksempel på en standard CdP, som mange måske ville være tilfredse med, men som jeg synes er spild af penge, når man ser hvad man kan få for samme penge i Languedoc og Provence.

8.6 p.

CdP Domaine de Cristia ”Renaissance” 2004

Her i storebroderen, er der langt mere dybde, m. røget vanilje, rosenpeber, blommeskind og modne hindbær. I smagen eksploderer denne vin i mørk, tyk frugt, der lægger sig fløjlsblødt og tungt på tungen – en KÆMPE vin, som dog desværre er alt for ung. Eftersmagen er vildt lang, med behagelig noter af muld, læder og vildt. Potentiale til at blive en meget eftertragtet vin.

9.2 p.

CdP Comte de Lauze 2005

Simpel rød frugt i både duft og smag – ærligt sagt: kedelig.

8.1-8.3 p.

CdP Ancien Domaine des Pontifes 2005

Igen denne mærkelig sur/søde stil, som bare her ikke rigtig fungere. God chance for flaske-fejl.

Ingen point.