Hvis der er en drue jeg mangler at beskrive her på Winefactory, så er det da Nebbiolo. Har før snakket om Barbera og Sangiovese, men jeg mangler lige den sidste af de rigtig store.

Nebbiolo er ligesom Sangiovese, en svær drue at ha med at gøre. Den kræver optimale forhold både mht. jordbund, klima og beliggenhed. Det er ikke så underligt at man ikke har haft held med druen andre steder i verden, men det kommer jeg tilbage til. Druen giver vine, der indeholder store tanniner og typiske noter af rosenblade/violblade, tobak og vejarbejde/ tjære. Et fantastisk sammenspil af noter, hvis producenten ellers kan finde ud af det. I mange år har man også brugt rigtig meget fad og når jeg siger rigtig meget fad, så mener jeg det! Jeg kommer tilbage til det under Barolo.

Barolo, Barbaresco behøver jeg sige mere? Ja det gør jeg, for der er også andre spillere på banen. Hvis jeg skal tage udgangspunkt i DOCG´erne hvor Nebbiolo er i højsæde er der 5 i Piemonte:

• Barolo
• Barbaresco
• Roero
• Ghemme
• Gatinara.

Lad mig bare kaste mig ud i toppen af poppen, nemlig Barolo:

Barolo, en lille flække der ligger navn til et lille område ca. 20 km fra Alba by. Området råder over 11 kommuner, hvor de 5 er af stor vinmæssig betydning. Man har nogle fingerregler omkring typen af Barolo eller Nebbiolo man opnår hvilke steder, men det er altså kun hypotetisk!

Før starten af 70erne var det ikke unormalt at lægge en Barolo på fad i mere en 10 år. Det skal selvfølgelig lige siges, at disse fade var af den store type, de såkaldte Botti – kæmpefade man kunne køre en traktor igennem – gerne slovenske. Plus en ekstrem lang maceration (tiden mosten er i berøring med drueskind), som bevirkede at man fik nærmest udrikkelige mængder af tanniner. Det resulterede altså i en meget adstringent og fad/toastet vintype, som ikke umiddelbart var nem at drikke. Det kunne tage år før en sådan Barolo begyndte at være moden.

Dette vanvid stoppede omkring starten af 70erne, hvor man gradvist gik over til en meget mere frugtig stil (som man gjorde i det meste af verden). Man har nedsat macerationen og fadlagringen samt gået over til brugen af små egefade i stedet(Barriques). Landet ligger nu sådan at der har været krig imellem de producenter, som stadig går ind for en lang lagring og større udtræk af tanniner og de moderne, der hælder meget over til den frugtige, mere drikkevenlige stil. De traditionelle producenter vil ikke gå med på hvad den glade vindrikker vil ha, men har større interesse i at opretholde det gamle Barolo, det er traditionen og den viger vi ikke fra. Nu vil en traditionalist typisk macerere deres Barolo i 10 – 20 dage, hvor en typisk modernist ligger på omkring 4 – 10 dage. Så nu kan man opleve den stadigt traditionelle stil med mange taninner som eksempelvis Giacomo Conternos ”Monfortino”, eller den moderne Renatto Rattis ”Barolo Normale”.

Det sidste der skal fremhæves i denne skrivelse, er marknavne. Man er begyndt at benytte sig rigtig meget af enkeltmarksvine, som pendant til Bourgognes Grand Crú, og dem findes der naturligvis rigtig mange af. Nogle af de bedste og mest omtalte er eksempelvis Cannubi, Bussia og Rionda.

Nå, men der er som sagt også andre spillere. Barbaresco er en af dem. Denne region har altid stået i skyggen af Barolo, og kom først frem i lyset i 50erne og 60erne, et stykke tid efter Barolo. Dette skyldes at den fuldt udgæret Barolo kom til verden i 1848 og Barbaresco først kom i en fuld udgæret version sidst i 1800-tallet. Før det, var Barbaresco en halvtør vin. Så med et 50 års forspring er det ikke så underligt, at Barolo er kommet først over målstregen.  Noget af grunden skal man også finde hos den royale familie. I 1850erne var kongen nemlig vildt optaget af Barolo, reklame og økonomisk støtte fra dennes side har selvfølgelig også sit at sige.

Barbaresco bliver lavet på samme måde som Barolo, men med en typisk lidt kortere lagring, både i praksis og ved lov. Man har typisk set på Barbaresco som en mere feminin udgave af Barolo, men det er lang fra rigtigt. Man finder nemt Barbaresco, der har den samme volumen som Barolo.

Barbaresco er ligesom Barolo delt op i kommuner. Her er det dog kun 3, Treiso, Barbaresco og Neive.   En mand ved navn Angelo Gaja har båret denne region frem på hans skuldre. Han har været forgangsmanden mht. så mange ting, fadlagring, brugen af barriques, markedsføring osv. Han laver nu nogle af Italiens dyreste vine, netop fra denne region.

Nord for Tanaro floden ligger der et område, som virkelig også har forstået at knække koden til god Nebbiolo. Roero hedder stedet og med dets mere sandede jorder, kan man forvente en lidt mere elegant, stille og rolig/feminin Nebbiolostil end Barolo og Barbaresco. Specielt producenten Matteo Correggia er en fantastisk producent af Nebbiolo i Roero og kan virkelig konkurrere med Barolo og Barbaresco!

Længere mod nord finder vi områderne Gattinara og Ghemme. Her kalder man lokalt Nebbiolo for Spanna, blot endnu et synonym. I midten af 1800-tallet var disse vine regnet som Piemontes bedste og dyreste, sammen med Barolo, men kriser og andet negativt bl.a. alt for høje høstudbytter, har ført dem længere og længere bag lyset. Dog er det siden 1990erne gået støt op ad bakke og nu dikterer loven mindre høstudbytter end i Barolo. Vine fra disse områder finder man ikke tit i DK, men de stykker jeg har smagt har været ganske geniale. Travaglini er en fantastisk producent og foruden høj kvalitet og skæve flasker, er det den største producent i området.

Det er helt overvejende i Piemonte man finder Nebbiolodruen, men der laves også udmærket Nebbiolo i naboregionen Lombardiet, hvor de lokalt kalder druen for Chiavennasca. I de ikke ret store arealer helt nordligt i regionen finder man de bedste eksempler på Nebbiolo. Det er meget stejle skråninger, man ser flest af og dette har det med at forhøje produktionsomkostningerne en smule, men alternativer er der blevet arbejdet med, således at høsten mere og mere kan udføres med maskiner til hjælp. Selve stilen her er generelt noget slankere og lettere end Barolo.

Det er altså Italien, som har eneret på Nebbiolo. Jeg har endnu ikke smagt noget, der kommer i nærheden af Piemontekvaliteten fra andre steder i verden. Jeg har dog stiftet bekendtskab med en Amerikansk producent, som har gjort italienske vine til deres speciale. Dvs. de overvejende benytter sig af Nebbiolo, Sangiovese og Dolcetto, men ingen af dem kommer helt derop, hvor man sidder og savner en flaske mere.

Den høje pris man ofte skal betale for Nebbiolo vine, hænger altså sammen med det store arbejde man skal ligge i druernes produktion. Startniveauet for en top Nebbiolovin ligger typisk omkring 300, men det kommer selvfølgelig an på, hvor den kommer fra. Barolo er betydeligt dyrere end Roero, men med respekt i stemmen ligger kvaliteten fra Roero altså også et stykke under Barolo. Ydermere siger man at Nebbiolo skal læres at drikke og det ikke umiddelbart er en vin, der er lappelækker ligesom eksempelvis Cabernet og Merlot fra oversøiske lande. Det tager måske tid at blive gode venner med denne drue og dens tanniner, men når og hvis man kommer til at holde af den, så leverer den nogle af de bedste vine i verden. Jeg kan kun komme på enkelte Bordeauxer og ellers Bourgogne, som har vist den samme kompleksitet og frugtintensitet i samme flaske som en Barolo! Lad dette være de sidste ord fra en Nebbiolo-lover, der når han først er begyndt ikke stopper igen

Normalt handler vores indlæg her på siden om hvad vi synes om de enkelte vine. Så hvorfor har vi så pludselig et indlæg om andres holdninger vil nogen måske spørge. Fordi de her point, hvor godt man end synes om Robert Parker m.v., er virkelig vigtige for vinpriser osv.

Årgang 2009 er et rigtig godt år. Varmt men ikke for varmt, kølige sommernætter, ikke for meget regn. Årgangen har givet druerne en del tanin, hvilket gør at de kan ligge og udvikle sig et godt stykke tid endnu. Men ingen lovprisning uden forbehold. Årgangen har også en tendens til at blive en anelse for moderne. Lidt alá 2005. Inden for de sidste år hører den formentlig blandt de tre bedste årgange, som er 2000, 2005 og 2009. Det er selvfølgelig en smagssag, og det er stadig en meget ung årgang. Det er tidligere set at en årgang bliver degraderet efterfølgende.

Men lad os kaste ud i hvilke vine der har scoret de famøse 100 point af hhv. Robert Parker (RP) og James Suckling (JS)

• Ausone (JS)
• Beausejour Duffau Lagarrosse (RP)
• Bellevue Mondotte (RP)
• Château Margaux (JS)
• Château Pape Clément blanc (RP)
• Clinet (RP)
• Clos Fourtet (RP)
• Cos d’Estournel (JS, RP)
• Ducru Beaucaillou (RP)
• Haut Brion (JS, RP)
• Le Pin (RP)
• Lafite (JS)
• Lafleur (JS)
• Latour (JS, RP)
• Montrose (JS, RP)
• Vieux Château Certan (JS)
• L’Evangile (RP)
• Leoville Poyferre (RP)
• La Mission Haut Brion (RP)
• Mondotte (RP)
• Pavie (RP)
• Petrus (RP)
• Pontet Canet (RP)
• Smith Haut Lafitte Rouge (RP)

Jeg kan ikke sige andet, end at jeg glæder mig til at smage 2009 og bedømme den selv!

Jeg har i løbet af de sidste 3-4 måneder forsøgt at skrive lidt noter på lidt mere af de vine jeg drikker uden for winefactory video og til smagninger. Lad mig bare være ærlig, det er ikke gået så godt. Men nogen noter er det blevet til og dem får i her. Det er selvfølgelig noter!

Laurent Perrier Grand Siecle Champagne (ca. 700,-)
Smør noter, karklud. En rimeligt ‘let’ champagne. Er bestemt vellavet men en stor skuffelse.
~89 point

Ulysse Collin BdN Champagne (500,-)
Meget æblet, har skrevet “natur”-kedelig. Jeg ved godt selv hvad jeg mener, men det er måske ikke så informativt. Det jeg mener er at den skriger af ingen svovl m.v. og den her er altså på vej til eddike stadie. Smagen er floral og eftersmagen er faktisk ret glimrende.
Jeg havde hørt godt om denne, og set i lyset af at det heller ikke var en helt billig flaske var jeg også ret skuffet her. Jeg synes ikke ilt hjalp den.
~87 point

Jean Vesselle 1996 (ca. 350,-)
Vi har haft smagt den før her på sitet. Duften er relativ frugtig masser af melon noter.
Smagen byder på citrus, en pæn syre. Smager rigtig godt. Eftersmagen er tilgengæld kort og kedelig.
~88 point

Castillo Perelada Ex Ex 7 2007 (575,-)
Fik denne blindt. Eukalyptus og stor kraftig frugt.
Meget behagelig smag med lakrids noter. Eftersmagen var rigtig harmonerende.
Jeg gættede på at det var oversøisk cabernet. Enten australsk eller californien. Men ak nej…
~ 92 point.

Perelada 5 fincas (169,-)
Fyldig moderne spansk sag. En vin jeg er blevet rigtig glad for!
~ 90 point.

Rainer Wess, Wachauer Grüner Veltiner 2010 (ca. 140,-)
Masser af banan noter i næsten. Kniv skarp sag, noget af det bedste grüner jeg har prøvet!
~ 90 point.

Gut Oggau atanasius 2009 Østrig (135,-)
Meget behagelig kom og drik mig.  En vin i den lette ende, men levere en god frugt og har sin egen personlighed.
~89 point.

Ovid experiment a 2.7, Napa 2007 (ca. 550,-)
Intens frugt. Meget bordeaux stil. Flot flot frugt – ikke oversøiske frugt! Meget elegant sag, som dog ”mætter’. Bør helt klart have nogle år på langs.
~94 point.

Lenoble BdB NV
Masser af gær, hø, græs og intensitet. Bærer præg af sur lie.
Smagen er lidt usvovlet, i ved gamle æbler ret blide bobler.
Glimrende eftersmag, og det virker som om den har lidt alder (?). Meget hæderlig champange.
~89 point.

Baron de Rothschild  NV bdb Champagne (ca. 400,-)
Lidt saltet næse. Men ellers smager det billigt og kedeligt.
~ 80 point.

Beaufort rose
Meget lidt i næsen desvære. Typisk beaufort smag. Har faktisk en bedre syre end jeg huskede det fra sidst jeg smagte det. En del mørke bær. Faktisk overraskende god.
~ 87 point

Aggrapart Avize extra brut (5 g/l)
Krudtet næse. Syren er god, men i den lette ende. Har lidt citrus med sig. Eftersmagen er glimrende, men desværre noget kort. Lidt skuffet, for dette har tideligere været et af mine favorit huse.
~89 point

Bereche NV Solara
Ekstrem meget mælkprodukt i næsen – smør og youghurt. Meget lækker mousse og i det hele taget et meget lækkert og helstøbt produkt. Glimrende frugt endda!
~ 90 point.

Cliff Lede Cabernet Sauvignon Napa 2006 (ca. 400,-)
Typisk Napa cab.  Tobak, peber. Desværre lidt alkohol i næsen, som dog forsvinder efter den har fået lidt ilt. Voluminøs vin. Eftersmagen er aldeles glimrende.
~ 91 point

Mount Eden, Chardonnay 2007
Sjov næse med harapiks, popcorn og tidsler. Vinder gevaldigt med ilt. Desværre lidt ukontrolleret alkohol i smagen, og en smule for oaked i eftersmagen.
~90 point.

Chãteau La Cabanne 2005, Pomerol (200,-)
Meget lukket i næsen. Lidt svag mørk frugt.
Lidt creamet fylde i munden, men den er ikke lige frem et bombardement af sanserne. Måske vil der ske noget hvis den får rigelig ilt og år!? Eftersmagen er OK, men mangler finesse og nogle lidt klassiske bordeaux noter.
~86 point.

Chateau Lagrange 2000
En flaske jeg meget længe gerne har villet prøve, og årgang 2000 bordeaux er jeg meget glad for. Jeg blev selvfølgelig glad da en bekendt hev den med til en middag. Virkelig en dejlig duft. Klassisk bordeaux, læder og en smule bret. Duften fortsætter i smagen og byder på en virkelig lækker frugt. Eftersmagen er lang og yderst behagelig. Mere læder, sort the og dejlig bly.Vinen virker på alle måder overraskende ung, og kan sagtens tåle flere år i kælderen. Denne har været perfekt opbevaret. Kunne godt have været 92 point, men tror så meget på at den ville vinde mere med mere ilt…..
~ 93 point.

Emille Balland Les Beaux Jours, Giennois Loire 2006  (ca. 100,-)
Lidt grøn i næsen og samtidig lidt skovbund.
Smagen er blomstret med lidt bær ala hyben og ribs. Man kan godt smage det er en blanding af Gamay og PN. Lidt kort eftersmag men der kommer lidt lakrids noter. En rigtig glimrende bællevin.
~ 84 point.

Billedet ovenover af Ulysse Colin flasken er venligst udlånt af Thomas Iversen fra Mad About Wine.

Elegant, landlig og dyr vin. Bourgogne er uden tvivl en fantastisk vin, men ret mange mennesker må klø sig i nakken når de står og kigger på hylderne efter flaskerne fra guldskråningen. Hvordan finder man rundt i dette virvar af navne på både appellationer, marker og producenter? Det er det, jeg vil forsøge at krænge frem i lyset.

Først og fremmest har vi inddelingen af selve den overordnede vinproducerende Bourgogneregion. Den bliver inddelt i 5 forskellige, igen overordnede appellationer fra nord til syd:

Chablis                                                                        Coté d´Or

Coté Chalonnaise                                                   Maconnais

Beaujolais

Den eneste jeg vil gå I detaljer med, er Coté d´Or, da det er dette område, som indeholder det mest indviklede aspekt.

For det første ser man aldrig vine med etiketskriften Coté d´Or. Det er ganske enkelt fordi Coté d´Or indeles i de to mere genkendelige appellationer Coté d´Beaune og Coté d´Nuits. Det er disse to områder man typisk forbinder med Bourgogne og det er da også her, at de største vine kommer fra.  Coté d´ Beaune er mest kendt for hvidvine, men laver i særdeleshed også røde. Coté d´Nuits er omvendt mest respekteret for deres røde vine. Nå, nu starter det indviklede.

Eller egentligt ikke. Fordi det der altid er nemt at huske på er, at der for rødvinenes vedkommende kun bliver brugt Pinot Noir. Og ligeledes for hvidvinenes vedkommende bliver der kun brugt Chardonnay. Dog er der stadig plantet en forsvindende lille mængde César og Tressot, men disse to “ældre” druer bliver stort set ikke brugt længere.

Så langt så godt.  Hvis vi brækker områderne Coté d´Beaune og Coté d´Nuits op i 4 kategorier, så vil det være som følger:

- Overordnet Coté d´Beaune Village og Coté d´Nuits Villages (Haut Coté d´Nuits/Beaune)

 -Kommunale vine

 -1. Crú / Premier Crú vine (Omtales herfra kun som Premier Crú)

 -Grand Crú vine.

- Coté d´Beaune Villages og Coté d´Nuits Villages er de mest overordnede appellationer, hvor druerne kan komme fra et stort område inden for de to områder. Vinenes etiket afslører altså ikke en nærmere detaljering af hvor druerne kommer fra. Der står blot  Coté d´Beaune Village/Nuits. Vine med skriften Haut Coté d´Nuits/Beaune er vine fra to specifikke områder under Coté d´Nuits/Beaune, men princippet bag etiket-udførelsen er den samme som Villages.

- De kommunale vines etiketter vil være præget af kommunens navn, men igen kommer man ikke nærmere et specifikt sted i kommunen. Nedenunder er der en komplet liste af de kommunenavne, som kan angives på etiketten:

Cotes de Nuits:                                                                               Cotes de Beaune:

Marsannay                                                                                          Ladoix

Fixin                                                                                                  Pernand Vergelesses *

Chevrey Chambertin *                                                                      Aloxe Corton *

Morey St. Denis *                                                                             Chorey les Beaune

Chambolle Musigny *                                                                       Savigny les Beaune

Vougeot *                                                                                          Beaune *

Flagey Echezeaux *                                                                         Pommard *

Vosne Romanée *                                                                            Volnay *

Nuits St. Georges *                                                                          Monthélie

Prémeaux                                                                                         Auxey Duresses

St.Romain

Meursault*

Blagny

St. Aubin

Puligny Montrachet *

Chassagne Montrachet*

Santenay *

Maranges

Det er dog langt fra alle sammen vi typisk ser på det danske marked. Kommunerne med * efter, er dem man tyspisk vil støde på herhjemme.

- Først når vi kommer hen til Premier Crú vinene begynder der at ske noget mht. specifik beliggenhed indenfor nogle ha. På en Premier Crú vins etiket vil der stå kommunenavnet med stor skrift og nedenunder vil der stå Premier Crú og så et marknavn, eksempelvis:

Chambolle-Musigny Les Cras

Hvor Chambolle-Musigny er kommunenavnet og Les Cras er marknavnet. Bid lige mærke i at det kun er Chambolle-Musigny der er en appellation (AOC) og ikke marknavnet. Markerne omtales fejlagtigt som appellationer, men de er altså blot såkaldte climats. Man skal forresten ikke kaste sig ud i en ellers så fredelig huskeleg, når det gælder Premier Crú marknavne – der findes 684 stk.

Dog skal man lige huske på, at en Premier Crú vin også kan være et blendt af Pinot fra forskellige marker. Hvis dette er tilfældet, så er det kun kommunenavnet der vil være trykt, efterfulgt af ordet ”Premier Crú”.

- Godt, den sidste kategori er de store Grand Crúer – toppen af poppen og også toppen af prislisten! Hver Grand Crú er en separat mark, som i modsætning til Premier Crú markerne ER en separat appellation (AOC). Der er således 33 marker der må tilføje Grand Crú betegnelsen til sig. På en etiket vil marknavnet stå stort og tydeligt og kun det!

Her er det vigtigt at vide, at visse kommunenavne er prydet med en Grand Crú marks navn. Herunder er en liste med samtlige af disse kommuner. Det understregede navn er Grand Crú marken:

Coté d´Nuits:                                                                                   Coté d´Beaune:

Gevrey Chambertin                                                                             Aloxe-Corton

Morey-St-Denis                                                                                    Puligny-Montrachet

Chambolle-Musigny                                                                            Chassagne-Montrachet

Vougeot

Flagey-Echezeaux

Vosne-Romanèe

Nu skal det lige nævnes at Grand Crú navnet som regel indeholder et ”Clos” eller et ”Le” / ”La” foran selve marknavnet – Clos Saint Denis,  Le Montrachet. Så husk nu at kigge efter det typisk mindre Grand Crú ord neden under marknavnet, så er man i sikkerhed.

Og lige til sidst så kan man også støde på etiketter, hvor der blot står Bourgogne. Denne appelation dækker hele Bourgogne regionen, så hvor vinen lige kommer fra er ikke rigtigt til at vide. Det er også disse vine, som typisk er de mest simple.

Det var en lille gennemgang af Bourgognes etiketvirvar. Det er ikke så svært få det overordnede overblik, men det er svært at huske i hvilken kommune det lige var den og den mark lå, når man står i butikken… jeg vil bare sige held og lykke herfra

Kære seere / læser,

Vi har nu leveret videoer om vin i over 2 år, 152 afsnit er det blevet til + vores julekalender på 25 afsnit, så en masse timer om vin.. Vores afsnit er i alt blevet set over 40.000 gange på Viddler og Youtube, og da ingen af os kan synge som Justin Bieber, deler tøjstil med Lady Gaga eller er udstyret med en overkrop som ham fra Old Spice, så er vi faktisk rigtig stolte af at have så mange seere, der gider se på 4 unge gutter snakke om (og drikke) vin.

Ikke alle afsnit er af lige høj kvalitet (naturligvis) vi gør det af passion, interesse og ikke mindst hygge, vi synes nemlig det er sjovt at blogge om vin.

Vi prøver hele tiden at forbedre os og sætter derfor stor pris på den feedback, som vi løbende modtager fra både vinhandlere, seere, venner mm. Hvis du sidder inde med en kommentar eller idé til hvordan vi kan gøre vores blog mere attraktiv for dig og dine bekendte, så er der nu en rigtig god anledning til at råbe op og dele dine tanker med os!

En af de ting du kan gøre først og fremmest at stemme i følgende afstemning omkring længden på vores videoer, det kan gøre meget let blot ved at stemme her:

Dernæst kan du give din generelle mening til kende, det kan fx gøres ved at besvare et af nedenstående spørgsmål (du kan skrive en kommentar i bunden af indlægget, eller sende en mail til Winefactory@winefactory.dk)

Hvad synes du skal gøres bedre?

Hvorfor ofte ser du vores afsnit og hvorfor?

Har du anbefalet dine venner at følge vores blog?

Har du delt vores blog på sociale medier som facebook/twitter mm? Hvorfor/hvorfor ikke?

Tak for din tid! Skål og på gensyn

Alt det bedste fra Team Wine Factory

Oxidation i vin

Her på WF ønsker vi gerne at beskæftige os med alle dele af vinverdenen, herunder i høj grad også produktionen af vin – hvilket vi (og forhåbentlig også I) blev en hel del klogere på, under vores tur til Californien – i et forsøg herpå, præsenterer vi hermed WF’s første “videnskabelige” artikel/rapport om et emne vedr. vinproduktion, nemlig: Oxidation/Oxidering.

Denne rapport omhandler emnet oxidation i vin, og ikke mindst hvorledes man i forskellig udstrækning søger at forhindre denne oxidation.
Oxidation anses som bekendt som en fejl i vin, i det det kan give et ubehageligt præg af eddike i duft og smag, og derfor er oxidation et problem som vinproducenter har kæmpet med i flere tusinde år, og stadig i dag kæmper hårdt for at forhindre. Grunden hertil er bl.a. at oxidation er en konstant fare under stort set hele produktionen. Den mest almindelig måde at forhindre oxidation på, er (og har i århundreder været) ved anvendelse af svovl (svovldioxid), der også har andre gavnlige egenskaber for vinproduktionen. Dog er der også andre forbehold der skal tages for at undgå oxidation – som der selvfølgelig bl.a. kan læses mere om i rapporten (se link herunder:)

Rapport om oxidation

Bilag til rapport om oxidation
Denne rapport beskæftiger sig med oxidation og forhindring af denne videnskabeligt, med specielt henblik på kemi og biologi, og er skrevet af Jonas Liechti.

Jo skam, Portugal kan andet og mere end ”blot” producere hedvin i verdensklasse. I Portugal er der blevet produceret ”almindelig vin” (bordvin) i umindelige tider – og det gøres der stadig i stor stil – trods det, er det sjældent at man støder på en dansk vinnyder, på udkig efter portugisisk bordvin, og hvordan kan det så være?

Dette WF-indlæg er inspireret af en smagning som Philipson Wine afholdte på restaurant AOC i september, hvor producenten: Quinta do Vallado, blev præsenteret i flotte rammer og med interessant mad til. Denne smagning var lige det skub som WF-redaktionen havde brug for, for at komme ”i gang” med Portugal som vinland, og ikke bare som ”portvinsland” … for vi ELSKER i sandhed portvin, men samtidig har vi også enkelte gange fået lov til at opleve hvad de andre vinområder, end Douro, har af evner, og hvilke fantastisk interessante, rustikke og finurlige vine der bliver lavet der.

Den smukke Douro dal, i det nordlige Portugal

Nu kommer der lidt oplysninger om portugisisk vins status quo, og umiddelbart derunder en præsentation af Quinta do Vallado, og produkterne fra denne producent:

Portugal er naboland til Spanien og har en ca. ligeså lang vin-historie, der specielt blomstrede op i romertiden, og desuden er hjemland for den første officielle vinregion: Douro, hvilken vi vender tilbage til. Noget af det der karakteriserer Portugal som vinland, er det meget store antal forskellige nationale druesorter. Portugals ”appellations” system er som følger:

1. D.O.C (Denominação de Origem Controlada) – de mest beskyttede og regulerede regioner
2. I.P.R (Indicação de Proveniência Regulamentada) – vine der er beskyttede og regulerede, men som dog ikke hører under en D.O.C.
3. Vinho Regional – regionale vine
4. Vinho de Mesa – alm. bordvine, som kan være fra hele Portugal

Herunder er der nogle nyttige udtryk, som kan gøre det nemmere at ”låse op” for den portugisiske vinverden:

• Adega: vineri
• Branco: hvid
• Casta: druesort
• Colheita: årgang
• Garrafeira: en rødvin lagret mindst 2 år på fad og 1 år i flaske – eller – en hvidvin lagret mindst 6 måneder på fad og 6 måneder i flaske
• Quinta: vingård
• Seco: tør
• Tinto: rød

Sarah Ahmed, en glimrende engelsk vinskribent, beskriver vinlandet Portugal som: ”excitingly different”, og gør det ydermere klart at englænderne (heller) ikke har opdaget Portugal som et bordvins land, men tværtimod stadig associerer Portugal mest og alt med portvin = Altså er det ikke kun danskerne, der mangler at indse hvad Portugals bordvine egentlig er!
Jancis Robinson, Englands nok mest anerkendte vin-forfatter og MW, mener at Portugals bordvine aldrig har været på et højere kvalitetsniveau, end de er netop nu. Dog mener hun også, at Portugals vinproducenter bør have lidt mindre fokus på deres egen historie, og lidt mere fokus på den internationale vinverden, og på de konkurrenter de har rundt omkring i verden.
Tim Atkin, engelsk vinkritikker og MW, mener at folk går glip af en af de mest unikke samlinger af druetyper i verden, hvis de ikke giver portugisiske bordvine en chance, og mener at man aldrig bliver træt af Portugal som vinland, grundet de mange lokale druesorter og de mange forskellige områder.

Ovenstående udtalelser fra nogle af Europas vineksperter, er meget sigende for den generelle holdning også danske vinfolk/-eksperter har til portugisisk bordvin – nemlig: ”at der bestemt er noget at komme efter”, at der endda er eksempler på verdensklasse vin som kan konkurrerer med de største vine fra Frankrig, Italien og Spanien, at prisniveauet er attraktivt og at portugisisk vin stilmæssigt er noget af det mest spændende lige nu! >> Alligevel halter det dog GEVALDIGT med portugisisk bordvins udbredelse i Danmark, såvel som i resten af verden – hvorfor!?

Der er formentlig mange grunde til dette. En kunne være de anderledes navne, som de portugisiske druer, producenter og områder har, der gør det svært at udtale og huske dem – det er klart, at hvis det er svært for det første at huske, den ellers gode portugisiske vin man fik hos vennerne sidst, og for det andet også er svært at spørge efter den, hos sin vinhandler… ja så gør de fleste det nok ikke.
En anden grund kunne være, at mange portugisiske producenter har insisteret på at bibeholde en meget gammeldags, rustik stil, som mange danske vinnydere nok lige skal vende sig til – i modsætning til f.x. nabolandet Spanien, hvor mange producenter har valgt at lave mere moderne vine, med større frugt og blidere struktur. En tredje grund kunne være, at kvaliteten generelt bare ikke har været høj nok, til at kunne påkalde sig tilstrækkelig opmærksomhed. En fjerde grund kunne være manglen på markedsføring og ”branding” af de portugisiske vine og områder.

Min personlige holdning til portugisiske bordvine generelt er, ikke overraskende, at de KAN være utroligt spændende og er reelt anderledes end de andre vine fra Europa. Det skal dog siges, at der også er mange uinteressante billige portugisiske bordvine – heldigvis ser det ud til, at det danske marked er blevet forskånet for mange af disse vine, indtil videre.
Jeg tror at forbrugerne i Danmark, og i resten af Europa, har brug for flere gode portugisiske vine i prislejet: 50-75kr. Vi ser i øjeblikket en del billige portugisiske vine, 20-40kr., som egentlig gør det fint til de penge, men som bestemt ikke rykker noget for de mere hardcore vinnydere. Samtidig ser vi også en lille del portugisiske vine til mellem 100 og 200kr., og disse klarer det ligeledes godt, men problemet for disse er blot, at næsten alle vinområder, i alle lande, kan lave gode vine til de penge. Derfor er det som sagt portugisiske vine til 50-75kr. jeg savner at se – vine der kunne konkurrere med billige bordeaux’er, chianti’er og rioja’er, og dermed forhåbentlig kunne markere sig som de ”uopdagede”, men alligevel klassiske, europæiske vine, der både kan være strukturerede, relativt komplekse og lettilgængelige, både stilmæssig og prismæssigt.

…og så til Quinta do Vallado:

Vallado ligger tæt ved Dourofloden og altså i området: Douro, i det nordlige Portugal, som er bedst kendt for sin portvins produktion. Ejendommen, som Quinta do Vallado ligger på, kan spores tilbage til 1716. Vallado ejes af Ferreira familien, en stor familie i portvins sammenhæng, og drives i dag af ’Francisco Spratley Ferreira’. I 1987 blev portvinshuset: ’Ferreia’ solgt fra, og fra 1990 flyttede familiens fokus fra portvin til produktion af kvalitets bordvine. I 1997 blev der bygget ny kælder og vineri (se: højre del af billede ovenfor)

Vallado viste sig i løbet af smagningen at være en producent der laver elegante, strukturerede vine, med god frugtkvalitet og koncentration. João Ferreira Álvares Ribeiro, som ledte os igennem smagningen af Vallado’s vine, viste at Vallado både laver vine der er gode repræsentanter for klassiske, rustikke portugisiske bordvine, men også for vine der er mere moderne i deres stil. Altså har vi at gøre med en producent, som har dens rødder solidt plantet i gammel portugisisk vinhistorie, men som også har øjnene åbne for fremtiden og den konkurrence der er fra andre vinlande i Europa, for ikke at sige Verden. Det er formentlig denne type vinproducenter der kommer til at bane fremtiden for portugisisk vin, og kommer til at kæmpe for portugisisk vins plads på den internationale scene.
Der kan ses og høres mere om Vallado i denne video: http://www.youtube.com/watch?v=dEMUDQOJ008

Smagsnoter til vinene fra Quinta do Vallado:

-          2010 Vallado Douro White Quinta do Vallado – Frisk, simple. Pæreskal, græs, mineralsk. Kunne være en god sommervin – 80point > 79,95kr. = ”Køb ikke”

-          2009 Vallado Douro Red Quinta do Vallado – lidt blommesten, lidt overfladisk i frugten, grønlig og upoleret, god rank hindbærdfrugt – 81point > 79,95kr. = ”Neutral”

-          2009 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – interessant med en ren Sousao vin hvilket er rimeligt sjældent. Masser af varme kirsbær, overhældt med smør. Stort fedt fad, som forfører meget, med chokolade også. Mangler nok lidt balance – 89point > 149,95kr. = ”Godt køb”

-          2008 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – godt med fad, mere solbær og lakrids end tidligere årgang, også dyster tobak og sort peber. Flot! – 91point > 149,95kr. = ”Godt køb”

-          2009 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen en ren-drue vin, hvilket er interessant at se fra Portugal. Nogen fra bordet siger ”Nordrhone, med violer”, hvilket jeg godt kan give personen ret i, men jeg tænker mest af alt: billig, overfladisk tranebær frugt. Dog elegant, og parfumeret: blåbær og solbær – 87point > 149,95kr. = ”Neutral”

-          2008 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen den elegante frugt, velintegreret eg, flot floral note – 88point > 149,95kr. = ”Godt køb”

-          2009 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – desværre alt for ung, men god intensitet, solbærthe, blåbærmuffin, med smeltet smør fra fadet – 90point > 199,95kr. = ”Neutral”

-          2007 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – violer, blåbær, mørk chokolade. Frugten virker på en mærkelig måde lidt overfladisk – 91point > 199,95kr. = ”Godt køb”

-          2008 Quinta do Vallado Adelaide Douro Red – med mere end 40 forskellige druesorter, og med en pris på 750kr., var der forventninger til denne vin. Desværre LUKKET, virker decideret ungdommelig og kedelig. Lidt krydret fad, velpoleret frugt, lidt tobak. Uden tvivl potentiale, men lige nu: – 90 point > 749,95kr. = ”Køb ikke”

-          2009 Quinta do Vallado Vintage Port – virkelig god kvalitets frugt, som virker ypperlig og frodig. Stadig meget frisk og læskende, og kompleksiteten kommer formodentlig om nogle år – 90+point > 349,95k. = ”Neutral”

-          Quinta do Vallado Reserva 10 års Tawny – den er OK, men har en lille oxyderet note, sammen med en lidt muggen-nød note. Lidt bitter mokka. Der kan bestemt findes både bedre og billigere vin i denne kategori – 84point > 199,95kr. = ”Køb ikke”

Quinta do Vallado Reserva 20 års Tawny – langt bedre end ”lillebroderen”! Super elegant, flot ristet nød, fin ristet mokka, flot rød tråd – 91+point > 399,95kr. = ”Godt Køb”

Vi alle kender “deal” siderne, hvor der dagligt er mulighed for at spare en masse på mad, spaophold, ansigtsbehandlinger med meget mere. Nu har et par guttere dog lavet en side hvor der er fokus på vin og kun vin. Når siden har fået rigtig fat er planen at vi på winefactory skal lave anmeldelser af de vine du har mulighed for at købe på winedeal.dk, så følg med både her på vores side samt på deres.

I deres pressemeddelelse skriver de følgende:

Hjemmesiden Winedeal.dk vil forkæle ganen og tilbyde vin, der harmonerer med den bedste gastronomiske oplevelse. Få tankerne til  at flyve til en italiensk vinmark, en chilensk skråning eller et fransk vinslot. Og det hele til en pris, du normalt kun drømmer om.

50-70 % rabat
Winedeal.dk vil finde de bedste vine hos lokale og nationale vinhandlere og hver uge præsentere et unik tilbud på helt op til 70 % rabat på www.winedeal.dk og i nyhedsbrevet. I samarbejde med førende vinbloggere vil Windeal.dk lave videoanmeldelser, fortælle om vinens fortræffeligheder, og hvordan man får den bedst mulige gastronomiske oplevelse sammen med vinen.

“Vi vil ændre forestillingen om, at god vin skal være dyr. Winedeal.dk vil gøre op med dette og samtidig tilbyde vin af den bedste kvalitet. Opbakningen fra vinhandlerne har allerede været meget stor,” siger direktør i Winedeal.dk, Thomas Thoresen, der gerne selv nyder italiensk eller spansk rødvin.

Den perfekte weekend
Når weekenden nærmer sig, finder Winedeal.dk sammen med en vinekspert et nyt unikt vintilbud, der skal være med til at gøre weekenden perfekt. Om det er en middag med stearinlys sammen med kæresten, en vennemiddag eller noget helt tredje, går det altid hånd i hånd med vin fra Winedeal.dk.

Så er den seneste afstemning afsluttet. Denne gang spurgte vi jer, hvad I typisk gav for en flaske vin. Altså for det I drikker mest af.

Afstemningen var delt i to, en for hvid og en for rød. Først og fremmest ser det ud til at mange slet ikke drikker hvidvin. 399 stemte i rødvins undersøgelsen, mens kun 266 stemte i hvidvin. Der kan selvfølgelig også være hvidvins drikker der aldrig køber rødvin. Det lyder jo vanvittigt, og vi bør jo allerede her stille os kritiske over for udfaldet af denne stikprøve. Stemmefordelingen kan ses herunder. Bemærk det er procent der er på y-aksen.

Vi ser tydeligt at fordelingen er venstreskæv. Det kunne tyde på det der kaldes “warm glow effect”. Det vil sige, man stemmer det som man synes lyder godt. Ikke nødvendigvis hvad der er korrekt.

Selvfølgelig kan en mulighed jo være at wine factorys bruger går mere op i vin end den generelle vinforbruger. Hvilket i sagens natur lyder yderst plausibelt. Dog må det siges at vi har nogle brugere der er rigtig glade for vin, for over 50 % af  dem som stemte i rødvins afstemningen, bruger for det meste mellem 100 og 199 kroner. Det er jo kun dejligt.

Hvad der dog bekræfter vores (bange) anelser, er at det ser ud til at der er en tendens til at man bruger lidt mindre på hvidvin.

Hvis vi havde en statistik på det samlede vinsalg i Danmark, og dermed hvad der blev købt mest af. Så ville vi nok have en temmelig højreskæv fordeling, således at de fleste vil bruge knap så mange penge på vin. Dernæst ville vi formentlig se at folk bruger væsentligt mindre på hvidvin.

Hvad er dit synspunk?!?!

Sommelier hvad er det er jeg mange gange blevet spurgt… Det lette svar her er vintjener. En speciel tjener, der tager sig af vinen på en pågældende restaurant – gerne de bedre af slagsen, og kan sætte de rigtige vine til maden, så oplevelsen bliver optimal.

Herhjemme er det ikke det mest udbredte, dog stiftede man i 1989 Dansk Sommelier Forening. En forening med diverse aktiviteter som smagninger, foredrag og sågar mesterskaber. Det var og er stadig kun en forening for branchefolk, så den almindelige vininetresserede tømmermester kan altså ikke bare blive medlem, det kræver et bestemt antal år indenfor restaurantbranchen.

Mange inklusiv undertegnet har således undret sig over hvorfor der ikke var en dissideret uddannelse indenfor vin i DK. Og frem for alt en uddannelse, hvor alle kan komme ind. Denne uddannelse kom så i 2007, hvor Thomas Ilkjær, hjulpet af den svenske sommelieruddannelse Vinkällan, tog initiativ til at organiserer en uddannelse som indeholder undervisning i kursusform. En uddannelse hvor man møder op, gerne tirsdage og bliver undervist i de forskellige områder og aspekter fra formiddag til sidst på eftermiddagen.

Uddannelsen foregår på Hotel – og Restaurantskolen og løber over godt og vel 7 måneder, fra starten af oktober, til midten af maj – kan variere. Uddannelsen er ydermere opdelt i to niveauer, hvor man på niveau 1 får en grundviden indenfor vin, altså overordnet viden omkring vin, vinområder og vinsmagning. Niveau 2 er bestemt mere krævende og dybtgående end niveau 1. Niveau 1 løber over 7 undervisningsdage og niveau 2 løber over 13. Der følger undervisningsmateriale med til begge niveauer plus Hugh Johnsons ”Den Store Vinbog”.

Dagen starter gerne klokken halv 10 og slutter ca. 17. Alt efter hvor mange emner man har på dagen – Italien og Frankrig er eksempler på heldagsemner, hvor eksempelvis Portugal ikke kræver lige så meget tid at gennemgå. På sådanne dage kører man selvfølgelig blot to emner i løbet af dagen. Kurset er bygget sådan op, at man møder ind og modtager undervisning frem til klokken ca. 11.30 hvor dagens første smagning ligger. Efter denne er der arrangeret frokost i kantinen – det er jo trods alt Hotel – og Restaurantskolen man befinder sig på, så det vrimler med kokkeelever, der hellere end gerne vil fylde tomme maver. Efter frokosten kommer man tilbage og starter op igen hvor man slap, indtil klokken bliver 15.30 / 16.00. Her ligger dagens anden smagning.

Det sidste man bliver bedt om på dagen er, at snuppe repetitionsspørgsmål med sig hjem og forhåbentlig lave dem til gangen efter

Undervisningen er ret genial, da uddannelsen sigter efter, at få de bedste folk ind og undervise i netop det de er bedst til. For at nævne et par stykker, er det Thomas Ilkjær, der kører én rundt i Italien, René Langdal Jørgensen, som tager på tur i de oversøiske vinlande og Thilde Maabjer, der tager sig kærligt af Champagne og hedvin. Ud over disse er der naturligvis også mange andre kompetente hoveder.

Som nævnt, er der to smagninger på dagen som typisk består af 4 glas – gerne to røde og to hvide, men igen, det er forskelligt. Man får udleveret smageskemaer, hvorpå man analyserer hver vin med henblik på farveintensitet, duftaromaer, intensitet samt alkohol, tanniner, syre og potentiale, bare for at nævne nogle få parametre. Det skal lige siges at alt serveres blind, dog lægges der ikke vægt på, om man er i stand til at gætte sig frem til det helt rigtige, men i højere grad at analysen er korrekt.

Når alt kommer til ende, skal man selvfølgelig bestå en eksamen. Denne består af hhv. en skriftlig, mundtlig, samt en praktisk del om man vil. Den skriftlige del består af x antal spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Der skal læres nogle mark – og AOC/DOC(G) navne kan jeg godt hilse og sige. Den mundtlige del består i at sætte vine til en menu, samt nogle spørgsmål omkring forskellige emner. Sidst men ikke mindst er der den praktiske prøve, som består af en analyse af 4 vine, spotte en fejl i et udvalg af vine og identificerer spiritus.

Når man kommer igennem det berømte øje, får man udleveret diplom, nål og forklæde.

Alt i alt en super uddannelse, hvis du lige står og mangler mere viden om vinen/spiritussen/øllen du indtager. Enten med henblik på tjenergerningen, butiksfolket eller blot for interessens skyld. Står du i en situation og gerne vil vide mere om de våde varer, jamen så synes jeg ikke du skal tøve! Og det er nu også dejligt at få et bevis på sin viden  ;)

Ønsker du at læse mere omkring uddannelsen, tjek da hjemmesiden:

http://www.vinakademiet.dk/

Follow my blog with Bloglovin