YES! Endelig skete det – Der var omsider én som havde mod på at give Odense en rigtig vinbar. Tidligere forsøg på dette var vinbaren Mundo i Vestergade, der desværre måtte lukke, men som jeg dog nåede at have 2-3 gode oplevelser på.

Det er Martin Pilsmark, som både er uddannet kok, tjener OG sommelier, der er manden bag både vinbar No. 61 og restaurant No. 61. Martin har fået sin erfaring fra flere interessante steder i den fynske vin- og mad verden, bl.a. fra Falsled Kro og Munkebo Kro. Martin står for ledelsen af både restauranten og vinbaren, men formår dog alligevel ofte at være tilstede i vinbaren, hvor han er klar med vejledning og en god snak om vinens verden generelt.

Førhen var Franck A Odense centrums eneste rigtig gode sted for en vin-nørd, som ledte efter et godt udvalg af vine på både glas og flaske – ellers måtte man tage turen til en af Københavns mange glimrende vinbarer, hvilket man så ofte gjorde. Dette er heldigvis ikke længere tilfældet, efter åbningen af No. 61 i slutningen af 2011. Jeg må sige, at jeg er rimelig begejstret over det niveau som No. 61 lægger for dagen – hyggelig rustik indretning med masser af levende lys i store franske lysestager, gode glas, ofte kompetent rådgivning, stort udvalg af vine på glas (ca. 25 forskellige) og mulighed for servering af både oste, brød og charcuteri, eller et helt måltid for den sags skyld i den tilstødende restaurant. Det er imponerende ambitiøst og bestemt den centrale beliggenhed på Kongensgade værdig.

Jeg har indtil videre kun været på No. 61 to gange. Første gang var en stille torsdag eftermiddag, hvor der kun var ganske få andre gæster. Ved denne lejlighed fik jeg et glimrende glas af den robuste og voluminøse champagne R&L Legras Blancs de Blancs NV og et glas af den interessante Martinet Bru 2008, fra Priorat, som udviklede sig igen og igen hen over aftenen. Da der ikke var så mange gæster denne aften, havde Hr. Pilsmark god tid til en samtale om stort og småt indenfor vinens verden, herunder de mange forskellige typer af mousserende vin som han håbede kunne blive repræsenteret lidt bedre på hans kort i fremtiden.

Anden gang var en regnfuld fredag aften, hvor stedet var næsten fyldt. Dette gav en rigtig god stemning – nogle folk sad og diskuterede de vine de drak, andre talte med med tjeneren om hvilken vin de skulle prøve næste gang og andre igen talte selvfølgelig om alt andet end vin. Ved dette besøg blev vi taget imod af en sød kvindelig tjener, der senere skulle vise sig at have et lidt begrænset, men brugbart kendskab til vin, som viste os et bord og et sted til at hænge jakkerne. Efter et par glas (så vidt jeg kunne se nogle af Spiegelaus bordeaux- og bourgogne glas) af lidt forskelligt, prøvede vi den eneste flaske bordeaux på kortet: Cht. Croix de l’Esperance 2004, Lussac-St. Emilion. Denne vin overskyggede resten af aftenen med sin duft og smag – fantastisk flot og elegant Lussac-St. Emilion, hvor specielt duften var enormt lækker: violer, tørrede rosenblade, blåbæris, tåget elegant vanilje, minimal undertone af landligt hø og lidt engelsk lakrids. 2004 er nok min favorit bordeaux-årgang ud af de sidste femten år, inklusiv 2005, og denne oplevelse bekræftede dette. Ægte bordeaux, hvis elegance og subtile noter charmerede mig fuldstændigt.

Chateau Croix de l'Esperance

Generelt er jeg ovenud lykkelig over at Odense endelig har fået en vinbar igen – at den gør det så godt som No. 61 gør det, er en dobbeltglæde. Priserne for vine på glas, går fra kr. 65 til ca. kr. 120., og der er vintyper fra mange steder, dog mest fra den gamle verden. No. 61 holder åbent torsdag, fredag og lørdag, fra kl. 17 til 24 – vinbar.no61.dk

Endelig fik jeg prøvet en vinbar jeg ikke har prøvet før i KBH. Man bliver hurtigt forfalden til at komme de samme steder igen og igen.

En søndag aften hvor ikke mange barer har åbent kom Lundgren Torvet os til undsætning. Baren er rigtig hyggeligt indrettet. Rustikt kan man sige. Den er placeret på Vesterbros torv. Indretningen er behagelig, med vinreoler hist og her. Et par af væggene er pudset hevet af så man kan se de rå mursten. Tillæg dæmpet belysning og sterinlys så har du en rigtig behagelig atmosfære. Baren servere dagens ret og snack til meget rimelige priser. Vi fokuserede dog på vinen. Vi var stort set de eneste gæster den aften.

Vi startede med et glas Agèpe riesling fra Alsace. God syre, men ellers ret annonym. Dernæst røg vi på et glas Acon Crianza Ribera Del Duero. Som smagte rigtig godt og passede perfekt til vores humør. Til sidst kom betjeningen ind og spurgte om vi havde mod på lidt blindt. Efter at have gættet i øst og vest, fortalte han os at det var Siciliansk på druer jeg ikke rigtig kendte. Ikke desto mindre et godt glas og en sjov udfordring!

Betjening var meget rar og i mødekommende. Det var ejeren selv der stod for den denne aften. Kærligheden til vinen skinner godt i gennem – og sådan skal det være!

Min favorit vinbar er fortsat Ved Stranden 10 men Lundgren Torvet stryger direkte ind på en 2. plads!

Så var sommervejret endelig over os. København er virkelig smuk på sådan en aften. Så det var jo en oplagt mulighed for at tage på vinbar. Denne gang gik turen til Adendum på Islands Brygge. Adendum er beliggende på den lille plads hvor Snorresgade møder Gunløgsgade. Baren virkede hyggeligt indrettet, men da det jo var en lun aften, var det et af de mange udendørs borde der trak i os.

Adendum har, som man måske kan gætte, samme ejer som Falernum, Bibendum og Panzón. Opbygningen og udvalget minder da også meget om de øvrige.

Man kan købe lidt at spise hos Adendum, men vi var der for de våde varer. Der er en del vine pr. glas. Ligesom der også et et ok udvalg af vine pr. flaske. Kortet er ikke enormt, men mon ikke det kan stille de flestes tørst sådan en aften?

Vi startede (selvfølgelig) med champagne. Francois Diligent NV. Ganske glimrende Blanc de Noirs – og et glas Champagne til 75 kroner, er bestemt helt ok.

Dernæst gik vi til et par forskellige pinot. Ingen af vinene skuffede, og var behagelige at sidde med. Alt i alt kan jeg kun anbefalde Adendum – specielt hvis vejret tillader at man sidder udendørs.

I dagens afsnit er vi taget en tur på vinbar, nærmere betegnet Villa Vino i hjertet af København.

Villa Vino har et godt vinkort med mange forskellige 3 og 5 glas smagninger, som der kan vælges imellem.

I dagens afsnit smager vi to flasker Priorat fra 1999, så altså spansk vin med lidt alder på, ikke noget man finder alle steder.

Den første Primitiu de Bellmunt score 90 point! Vi oplever den som et rigtig spændende glas, som har en god kombination af det gamle og det ungdommelige.

Den anden vin Fuentes Gran Clos får 92 point! Ganske enkelt en rigtig top vin, du kan fordybe dig i rigtig længe.

Begge vine kan købes som glas til 100,- og nydes i baren, eller 200,- for at købe flasken med hjem. De får begge vores anbefaling, ligeledes gør Villa Vino!

Hvis trænger til et god glas vin eller en vinsmagning, så kig forbi Villa Vino. Alle oplysningerne finder du herunder.

Der skulle prøves noget nyt. For tiden er undertegnede pjattet med ‘Ved Stranden 10′. Men vi kan jo ikke sidde det samme sted hele tiden. En ven foreslog Malbeck så der tog vi ind og spenderede onsdag aften. Måske er det overflødigt at nævne at malbeck specialiserer sig i Argentinsk vin. Det var dejligt forårsvejr den aften så Istedgade var livlig (på den gode mode), og baren var da også velbesøgt. Folk slængede sig på trappen. Den ene væg på malbeck består af en overdimensioneret trappe som benyttes som stedets siddepladser.

Vi var i pinot humør så vi startede med et glas ‘las perdices pinot noir 2008′. Først og fremmest var selve glasset ikke en vinbar værdigt. Det var ikke særlig stort, så det betød at der blev skænket højt op i det. Hvilket selvfølgelig betød at man ikke havde mulighed for at slynge vinen. Det er meget langt til zalto glas. Men ned kom vinen da. Hvis jeg skal lege Søren Frank et øjeblik, så var vinen serveret ved helt optimal temperatur. Vinen derimod var ikke helt så optimal. Det var ikke de typiske pinot noter der kom frem, derimod lidt tunge noter. Den virkede ikke helt frisk, måske den havde stået åbent for længe? Alt i alt, var det ikke en vin som kan anbefales.

Baren hedder jo malbeck, så vi måtte jo prøve noget med Argentinas hoveddrue malbec. Valget faldt på et glas
‘viña alicia, paso de piedra malbec 2008′. Desværre blev det igen til en skuffelse. En skuffelse indebærer jo en forventning og her havde vi forventet at man som et sted der specialiserer sig i malbec kan finde noget frem, der distancerer sig fra alt den malbec man hiver ned fra hylden i supermarkedet til 40 kroner flasken, og vist druen fra sin bedste side. Det var desværre ikke tilfældet, den var kedelig og smagte som alt andet tylle-malbec. En so-what oplevelse.

Efter dette gad vi ikke forsøge os mere med af deres røde og vi hoppede over til et glas bobler. Valget faldt en på en et glas mousserende på et blendt af 50 % malbec og 50 % Chardonnay. (jeg kan desværre ikke huske navnet). En dejlig oplevelse til slut, sprød, fine bobler, pæne noter af æbler, frugt osv. Kan godt anbefales.

For at runde malbeck af så var betjeningen flink og venlig. Desværre også en del fraværende og jeg tvivlede lidt på kompetencen. Men måske går malbeck ikke ud på at give folk en vinoplevelse, men derimod muligheden for at drikke et mere eller mindre ligegyldigt glas vin i uformelle omgivelser. Hvis deres mission er førstnævnte har de fejlet komplet, hvis deres mission er sidstnævnte så er malbeck en succes.

Herfra kan Malbeck i midlertidigt bestemt ikke anbefales. Det er livet ganske enkelt for kort til og udbuddet er af gode vinbarer for stort.

[ad#Google Adsense]

Vinbar, vinbar, vinbar. Det er nu et dejligt tiltag. En bar kun med vin og ingen af disse her mystiske drinks ”Killer elefant”, eller hvad ved jeg. Jo jo, de kan da også være dejligt en gang imellem, men at kunne sidde i hyggelige omgivelser med alkoholisk væske lavet af druer, jamen så bliver det ikke bedre for mig.

Når vi så taler om vinbarer, så kan vi ikke slippe unden om NIMB. Den store velbeliggende, ja nok københavnsbedst beliggenede bygninger, lige uden for hovedbanen, er ikke nem at overse! Går man ind i lobbyen og kigger rundt, ser man en trappe, som fører ned til bl.a. toiletter, men gå lidt længere frem og der vil man træde ind i et lille paradis for vinelskere.

Det kan godt være der ikke er borde ude om sommeren, da lokalet ligger i kælderen, men hvad gør det når man sidder ovenpå et rustikt sandfejet stengulv ved store egetræsbænke med levende lys,  lidt kloster er der over det, og det er fantastisk. Nogle søjler fører ned til disken, hvor der selvfølgelig står en sommelier klar og langs siderne og nu mener jeg begge hele langsider,  er udgjort af glaslåger og bag disse låger ligger der alle de store vine fra ethvert tænkeligt sted. Selvfølgelig lidt Krug, jaja, Sassicaia 76, tja hvorfor ikke, men også Romaneé Conti ligger klar, hvis  man har lyst til at gå fra hus og hjem Men selvfølgelig kommer prisen jo an på hvilken flaske man vælger, man behøver nødvendigvis ikke betale en bondegård for en flaske derinde, der kan også sagtens findes vine der er til at betale

Hvis man ikke har lyst til at købe en hel flaske, kan man som andre steder selvfølgelig også købe ”pr. glas” og her er normen 15 cl. Ud over disse standart muligheder, ligger det også lige til højrebenet at tage en lille smagning. Vi prøvede en smagning, der bestod af 4 Italienske vine bl.a. sassicaia 04 og Il Bruciato, anden vinen til Antinoris Guardo Al Tasso. Nu skal det så lige nævnes, at disse glas var 7 cl., men super lækkert, hvis man er til en smagning, frem for nydelsen af et stort glas.

Så en tur på Nimb vinotek, kan sagtens oplyse enhver trist og mørk vinteraften, som der nok kommer en del af inden længe, så helt klart et besøg værd!

Vi har igen været på vinbar. Denne gang på Villa Vino hvor vi har været nogle gange før, man aldrig skrevet om det herinde. Villa Vino ligger i Mikkel Bryggers Gade – en sidegade til strøget.

Villa vinos helt store trumf kort er de udendørs borde under parasollerne. Det er jo et must her om sommeren at sidde ude, og der er meget behageligt at sidde hos Villa Vino. Man kan også sidde indendørs hos Villa Vino, men i vores øjne er vinbaren lidt kedelig indendørs. Indretningen minder mest af alt om en ligegyldig cafe. Hvilket er lidt en ulempe, om vinteren vil jeg overveje at gå andre steder hen. En anden ulempe er at der udendørs må ryges ved bordene. Det er lide ærgerligt hvis man gerne vil nyde sin vin at nabobordet sidder og ryger.

Baren har mange vine på glas og kortet er ikke så nørdet som så mange andre steder. Det virker som om at villa vino henvender sig mere bredt end mange andre vinbarer som nogle gange godt kan blive lidt for nørdede. Vinen fejler dog ingen ting, vi fik et glas tysk hvidvin hver (Kendermann Riesling & Weingut Philipp Kuhn Riesling)  og det var rigtig godt. Kortet er meget overskueligt og priserne hos Villa Vino er måske også lidt lavere end andre gode steder.  Ydermere er betjeningen på Villa Vino helt i top, personalet er meget imødekommende og her kan man også spørge om et godt forslag til hvad man skal vælge hvis tvivlen skulle melde sig. Derudover får man altid en lille skål oliven med til vinen – så er den sydlandske stemning vidst fuldendt ?

Så er du på strøget eller skal du en tur i Grand der ligger lige overfor en sommerdag, så kan vi godt anbefale Villa Vino.

img_4754

◄ Back

Next ►

Picture 1 of 9

Vejret er godt, så efter arbejde er en tur på vinbar jo ikke værst. I København er vi jo priviligerede ved at have mange at vælge i mellem. Set i lyset af at vejret var godt den dag, så ville de næsten være synd ikke at tage på en af byens udendørs barer. Derfor faldt valget på den nye etablerede Ved Stranden 10. Her kan man sidde udenfor langs kanalen og kigge over på magtens højborg – Christiansborg.

Ved Standen vil gerne have et vinkort der ligger vægt på de mindre producenter. Et fænomen som er højeste mode for tiden, og som vi også synes godt om.

Den dag vi var derinde havde man ikke noget vinkort parat  – det gør det lidt mindre mageligt at skulle vælge sin vin. Det er dog noget de vil få styr på. Vi valgte en flaske Montrachet Puligny fra bourgogne selvfølgelig.

Vinen var for at sige det mildt, fantastisk god. Som en chardonnay skal være fra det område. En perfekt balance mellem det svampede og det friske. Helt perfekt til at sidde og nyde der. Det er dog ikke nemt at vælge en vin derinde, da man kun får et navn at gå ud fra (og nå ja, drue og område), men det kan jo være svært når de lige netop vælger de små producenter. Lokalerne er meget indbydende, så skulle vejret

være kedeligt ville jeg ikke være bedrøvet over at skulle sidde i deres lokaler. Billedet er derfra, det er desværre noget rystet.

Har man ikke lyst til at drikke vinen der, fungere baren også som vinbutik. Flasken vi drak stod til 175,- i butikken og 445,- i baren. Det er i vores øjne en anelse høj prop-penge. Vi synes det er ærgerligt at man som mange andre steder ikke blot vælger at lægge et fast beløb som prop-penge. At 445,- ikke var urimeligt for en vin af den kvalitet på en bar, men det er en anden snak.

R bar afholder henover efteråret, hver torsdag mellem 20 og 21 en lille smagning, hvor der er mulighed for at smage 3 forskellige vine for en hund. Wine Factorys to hovedstads bloggere besøgte torsdag den 15. oktober vinbaren i Møntergade.

Dagens tema var Pinot Noir, en følsom drue der kræver dygtighed at mestre. Den drue som har givet Bourgogne sin præstige.

Vi ankommer i god tid til R bar, hvor vi tager plads ved det ledige bord lige inden for døren. Den lille bar er hyggeligt indrettet med bløde lænestole og sofaer i krogene.  Væggene er flittigt dekoreret med R’er i alle størrelser og farver.

Mens vi sidder og venter på torsdagssmagningen skal starte, slår vi tiden ihjel med det glas glimrende standart André Clouet, Rosé Champagne til 90 kr. en okay pris, som generelt afspejler barens prisniveau ligger lige over middel. Vi studerer samtidig det tykke vinkort, der afspejler et stort udvalg af helflasker, fra alle verdens egne.

Som klokken nærmer sig 20, bliver baren stille og roligt godt fyldt, det er et populært sted, og man kan fornemme at der er mange gengangere fra tidligere torsdage. Der bliver hilst på de andre gæster og barens personale.

Stedets tjener tager ordet og byder velkommen, dagens tema bliver offentliggjort og første vin bliver skænket i glas nr. 1.

Ungarns Pinot, med en ret animalsk og levende duft, afspejler noget mere vildskab en vi finder i Bourgogne. Smagen derimod vinder klart, god kræft og fin balance.

Samtidig med at vi sidder og arbejder med vinen, fortæller barens tjener forskellige informationer om vinen og området.

Vin nr. 2 bliver løbende skænket op, denne gang befinder vi os i tangoens land Argentina. Dette afspejler sig i duften, hvor det animalske er skiftet ud med røde bær, jordbær, sol og varme. God behagelig duft. Smagen følger duften, solmodne blide bær. Fin balance i glas nr. 2.

Sideløbende med at vi smager vinen, kommer flere til en fyldte bar, men må konstatere at stedet er fyldt torsdag, så man skal være tidligt ude.

Aftenens sidste glas bliver serveret. Denne gang befinder vi os i Pinots hjemland: Bourgogne. I glas nr. 3 har vi en standart kommunevin. Der kunne man måske godt ha taget et lille skridt op af rangstigen, så vi var gået hjem på en oplevelse. Men man kan ikke få alt for en hund.

Helt klassisk Bourgogne duft, domineret af det animalske, (kokasser, stald, tang) og jordbær. Smagen følger desværre ikke helt med den fremragende duft, vinen mangler lidt balance, især eftersmager at alkoholen ikke er helt integreret i vinen. Ærgerligt!

Alt i alt en glimrende torsdag aften, god stemning i lokalet, hvor demografien var et spændende miks mellem ældre erfarne og unge. Et besøg værd, men vi havde håbet på at en af vinene havde haft et lidt højere niveau end de andre.