Tema smagninger er jo altid en god ting. Så da jeg fik muligheden for at deltage en smagning af hvidvine på rhone druer slog jeg selvfølgelig til. Programmet stod på fjorten australske og én fransk.

Generelt sjovt at prøve. Enkelte vine skilte sig ud, men ingen var ligefrem fantastiske. Derudover ville dekantering have været en rigtig smart ting at have gjort ved vinene. Da langt de fleste åbnede sig gevaldigt op efter noget ilt. Vinene herunder er som vanlig skrevet i den smagte rækkefølge. Vinene blev serveret i heat af to vine, udover Collector Lamp Lit som blev serveret med Ben Haines og All Saints.

Tahbilk Marsanne 2011 Nagambie Lakes, Central Victoria
Melon i næsen, lidt grøn duft og blomstret. Smagen byder på en overraskende lav syre lidt grønne æbler. Eftersmagen er yderst behagelig men en smule kort. En af aftenens bedre vine.
~ 88 points

Tahbilk 1927 Vines 2001 Nagambie Lakes, Central Victoria
Sjov sag som jeg har glæder mig til. Tahbilk har verdens ældste marsanne vinstokke stående, de er fra 1927. Som navnet antyder er den lavet på druerne fra disse stokke. Det er jo sjovt i sig selv. Derudover har den nogle år på bagen – 11 år. Denne vin kan således give et fingerpeg om lagringspotentialet. Vinen har ligger under glimrende forhold – alle vine kommer nemlig direkte fra producenterne.
Næsen er sjov. Banen og ekstrem nøddet/tawny agtig. Smagen her en god portion syre, nødede noter men mangler noget frugt. Finish er OK. Men vinen er simpelthen for ensporet.
~ 84 points.

Collector Lamp Lit Marsanne 2011 Canberra District, NSW
Storten set fraværende duft. Smagen byder på lidt melon. God tanin.
Igen melon i eftersmag. En lille ting ved denne. Den var selvfølgelig forseglet med skruelåg. Den flaske det andet bord fik havde fået et stød så der var kommet en lille bule i kapslen, det betød at den havde fået ilt og var totalt oxideret.
~ 83 points.

Ben Haines Marsanne 2011 Central Victoria
Overoaked satan. Masser af pære og melon i smagen. Eftersmagen bliver totalt domineret af eg.
~ 82 points.

All Saints Estate Marsanne 2010 Rutherglen, North East Victoria
For mig aftenens bedste vin. Denne her er ét år ældre en de sidste par stykker.
Masser af nødder og honning i duften. Det kan lyde lidt kvalmt men det er det ikke. Smagen er giver et meget rent udtryk, blomster honning stader, syre og pære.
Meget fin syrerig finish.
~ 89 points.

The Story Wines Westgate Vineyard Blanc 2011 Grampians, Western Victoria
Så går vi over til vine med andet end marsanne i.Blomster honning i duften og slamiak.
Honingen køre videre i smagen, men det bliver på en skæv facon sammen med syren.
Meget grøn og nærmest sød. Det er bestemt ikke godt.
~ 81 points.

Ravensworth ‘The Grainery’ Marsanne Roussanne Viognier 2011 Canberra District
Spændene duft. Honning og pærer med et støvet præg.
Smagen giver lidt lime men er ellers ret kedelig. Finishen er for meget alkohol.
~ 82 points

d’Arenberg The Hermit Crab MVR 2010 McLaren Vale, South Australia
En af de lidt billigere i smagningen, til omkring 14$. (resten ligger i intervallet mellem 20 og 30). Til prisen rigtig fornuftig.
Lidt bark i duften, en smule alkohol som hurtigt forsvinder med noget ilt. Glimrende og helstøbt duft.
Fint mouthfeel i munden. En del af ovenstående noter gentager sig, men det passer godt sammen. Glimrende finish og god rød tråd.
~ 87 points

Mitchelton Air Strip MVR 2010 Nagambie Lakes, Central Victoria
Floral honning duft.
Honning, kalk og mineral i smagen. Desværre kort eftersmag, men udmærket med den kombination af det søde og mineralske.
~ 86 points

Torbreck Woodcutters RVM 2010 Barossa Valley, South Australia
Denne her blev smagt i årgang 2011 da jeg var på besøg hos Torbreck. Så sjovt at smage denne. Den gør det nu meget godt og mange om bordet var glade for den.
Godt spil mellem lime og honning i duften.
Lidt fad i smagen der desværre udløser en smule bitterhed. Eftersmagen fejler derimod ikke noget, dejlig floral.
~ 87 points.

All Saints Estate ‘Family Cellar’ Marsanne 2009 Rutherglen, North East Victoria
Støvet blomster honning i næsen. Man kan vel næsten begynde at fornemme et gennemgående element i de her vine? Lidt kedelig smag, men god finish der trækker på noterne i duften og et skud eg.
~ 87 points.

Jamsheed Roussanne 2011 Beechworth, Victoria
For alvor også en af de sjove vine her.
Duften er noget helt nyt for mig her, minder om japansk mad. Ingefær, soja flødekaramel og lidt saltet. Lidt kemi agtigt i munden, ‘medicin skab’. Men frugten er der også i form af melon. Finishen er en smule bitter/syrerig. Men det er en sjov vin. Måske ikke en man sidder med hele aftenen.
~ 88 points.

Bird On A Wire Marsanne 2010 Yarra Valley, Victoria
Denne blev nok ikke ubevist serveret i samme heat som Jamsheed. Også rigtig sjov sag. Duften er vanilje is, i ved den duft man for når den smelter, og det er ikke bare fadet man kan dufte. Sjovt! Og så en smule fyrtræ.
Smagen er meget mineralsk med et godt skud lime. Næsten sodavandsis.
Desværre er der for meget eg i eftersmagen og den bliver lidt kedelig.
~ 86 points.

Dard & Ribo Hermitage Blanc (Roussanne) 2009 Hermitage, France
Min første franske vin i 3 måneder og 13 dage! Og hvilken skuffelse.
Dufter totalt oxideret. Duften giver også eddike, men dog lidt citrus og melon efter lidt ilt. Den bliver dog aldrig en rigtig fornøjelse. Eftersmagen er direkte bitter. Møg vin.
~ 79 points

Giaconda Aeolia Roussanne 2009 Beechworth, North East Victoria
Aftenens sidste vin. En glimrende afslutning.
Lidt eg i duften og lime. Men den virker ret frisk.
Smagen er igen frisk, citrus. En god pleaser og meget tiltrækkende. En lidt kort eftersmag men udover det glimrende.
~ 88 points.

Alt i alt en god aften som gav mig et godt indblik i marsanne og roussanne. Tak til Swirl, sniff, spit for arrengement!

Mit sidste besøg i Barossa Valley blev hos Two Hands Wine. Ikke noget lille foretagende (årlig produktion ca. 600.000 flasker), og har høstet stor anerkendelse bl.a. for deres Bella’s Garden som i flere år har været at finde på wine spectators top 100. Gennem Philipson Wine havde jeg fået en aftale i stand med deres markedsføring koordinator. Det blev til en smagning af vine, samt lidt lokal skinke.

Two Hands har 5 serier af vine. Picture Series som er deres entry level, Garden Series som er deres middel ting (omkring 350 kr/flasken), hvor der er et godt forhold mellem pris og kvalitet, deres single vineyard serie hvor de prøver at vise lidt terroir, dere Flagship series hvilket vidst giver sig selv hvad det er, sidst men absolut ikke mindst interessant deres Showroom series som kun sælges på stedet, og er deres eksperimenterende serie hvor de prøver lidt nye ting.

The Wolf, Eden Valley Riesling 2011
Denne hører til i showroom serien. Produceret på druerne fra 90 år gamle stokke. Meget lækker mineralitet, en smule frugt sødme god del syre til at holde sødme i snor. Meget vellavet.
~ 88 points

Yesterdays Hero, Grenache 2010
En anelse for grenet grenache. Godt cremet mouthfeel.
~ 87 points 

Angels Share Shriaz 2010, 170 kroner.
Masser af mint og lakrids på næsen. Smagen er lidt for ensformig, og eftersmagen næsten helt fraværende.
~ 85 points.

Samantha’s Garden 2010
Clare Valley Shiraz, 350 kroner.
Så kom vi til have serien. Desværre var de løbet tør for Bella’s Garden. Mange af de klassiske noter på duften, læder, the. God syre i vinen eftersmagen er lang og meget behageligt. Yderst helstøbt vin.
~ 90 points.

Lily’s Garden 2010
Mclaren Vale Shiraz, 350 kroner.
Igen en god shiraz, dog bliver den lidt for voluminøs, kunne godt klare noget mere syre og tanin.
~ 88 points.

Coach House Block 2009
Single Vineyard Barossa Cabernet Sauvignon, 500 kroner.
Meget koncentreret cabernet. Den er stor, men ikke bombet. Gode mint noter og egentlig meget rank. Fantastisk cabernet.
~ 91 points.

Ares 2009
Barossa Valley, 900 kroner.
Så kom turen til flagskibet. Ingen tvivl om at det er en rigtig god shiraz, men man får altså meget mere for pengene i deres have serie. Masser af lakrids i næsen, tobak. Fuld power på. Godt mouthfeel, fin syre og stor tanin. Det gør at vinen ikke bliver for voldsom.
~ 92 points.

Ikke alle vinene, men de fleste kan erhverves hos Philipson Wine, hvor priserne også er taget fra.

Jeg kunne ikke besøge Barossa Valley uden også at slå et smut forbi Ben Glaetzers vineri. Vi har smagt vinene herfra flere gange på wine factory og er ret glade for dem. Vinene forhanldes i Danmark af wine.dk. Jeg blev pænt modtaget af Martin Strachan. Efter en rundtur på vineriet som deles af fire producenter, kørte vi en smagning igennem med alle deres vine. Nogle af vinene havde fået en times karaffel og det har de godt af.

Han har to serier af vine: Hartland og Glatzer. Førstnævnte er produceret på købte druer fra Langhorne Creek og Limestone Coast. Langhorne og Limestone ligger ikke i Barossa Valley, men derimod syd for Adelaide og regnes for at være koldt klima. Vinene fra Hartland er billigere end Barossa vinene. Barossa vinene er hvad man kan kalde ‘typiske’ barossa valley vine. Har i lang tid været rigtig glad for Glaetzer stil, og det er jeg ikke ene om. Han har på rekord tid fået et enormt godt ry. Lad os gå videre til smagsnoterne.

Hartland

Stickleback White 2010
[39% verdelho, 38% Viognier, 23% Semillion] 85 kroner.
Glimrende frisk sommer hvidvin. Ret godt alternativ til en sauvignon blanc. Masser af viognier noter i duften, lime, cirtus. Fortsætter i smagen hvor det dog er mere semillion der tager over. God frugt, abrikos og citrus.
~ 88 points.

Hartland Pinot Gris 2011
Meget høj syre. Derudover floral i duften og masser af miniralitet og granit.
~ 84 points.

Stickleback Red 2009
[45% Cab S, 38% Shiraz, 9% Dolcetto, 8% Lagrein] 85 kroner.
Deres entry level vin. Stor sællert i Danmark. Var mere imponeret over den denne gang end sidst jeg smagte den. Masser af peber og god mørk frugt.
~ 88 points. 

Dolectto & Lagrein 2010
Disse to nord italienske  druer gør det godt i det sydlige Australien. Ikke voldsom stor duft men byder dog på lidt mørk frugt. Smagen mangler lidt tanin men har en glimrende syre. Mere mørk frugt i smagen og lidt krydderet feel. Ganske glimrende vin.
~89 points.

Cabernet Sauvignon 2009
125 kroner
Masser af lakrids og klassiske noter i duften. Lidt jammy i smagen men det er OK. Der kommer også noget mint og holder en god syre og tanin.
~ 89 points.

Shiraz 2009 
135 kroner
Masser af læder i duften. Forstætter i smagen, hvor der kommer blommer og mørk frugt også. Desværre stikke alkoholen en lille smule ud.
~ 88 points.

Directors Cut 2010
100% Shriaz, 184 kroner.
I min optik det næstbedste australske køb jeg er stødt på. Det bedste i Danmark. Virkelig en tiltrækkende vin.  Havde fået karaffel. Toasted duft, mørke kirsebær og frugt. Har et rigtig godt mouthfeel og masser af tanin til at holde frugten lidt i skak. Pæn eftersmag.
~ 92 points. 

Glaetzer
 Wallace 2010
[80% Shiraz 20% Grenache], 175 kroner.
Grenet grenache i duften, derudover behagelig balanceret mørk frugt. Masser af mint og lakrids i smagen.
~ 88 points.

Bishop 2010
[100% Shiraz], 275 kroner.
Masser af læder i duften, god stor frugt men afbalanceret. Mint i smagen og de klassiske shiraz noter, læder, chokolade og kaffe.
~ 90 points.

Anaperenna 2010
[72 % Shiraz, 28% Cabernet Sauvignon], 395 kroner.
Så sker der for alvor noget. Havde fået karaffel. Masser af sort the i duften, lakrid og tobaksblade. God saftig smag, fokuseret bombe – på den gode måde! Eftersmagen er der, den er lidt kort. Men OK. Fik flaskerne med, og efter noget tid var der sjov i eftersmagen.
 ~ 92 points

Amon-Ra 2010
[100% Shiraz] 695 kroner.
Havde ligeledes fået karaffel. Virker en smule mere kontrolleret end Aaperenna. Derudover mange af de samme noter. Masser af the, chokolade og kaffe. Masser af peber, men også lidt mere syre. Alkoholen stak en lille smule ud, men det hjalp efter nogle timer. Den mangler måske lidt spræl, vinen er næsten for ‘pæn’. Får et point mere end Anaperenna men de ligger tæt.
~ 93 points. 

OK, normalt er jeg ikke verdens største fan af vin nature. Ikke fordi jeg er imod det, men fordi jeg ofte synes vinen bliver for meget eddike. Men der er selvfølgelig gode imellem. Biodynamik synes jeg er en god ting og at holde tilsætningsstoffer på et absolut minimum er for mig et klart plus. Dette bringer mig videre til Shobbrook wines som jeg var så heldig at få besøg hos på min tur i Barossa Valley. Her viste Tom Shobbrook mig rundt i sit skur/vineri, vi smagte en masse ting og jeg har desværre ikke noteret point m.v.

Tom Shobbrook er en af Australiens upcoming winemakere (vandt som den Gourmet Travellers Wine Australia Medal 2010[godt blad i øvrigt!] ) og han er meget atypisk. Efter 6 år som vinmager hos Riecini i Toscana, tog han tilbage til Australien. Efter at have fundet ud af at hans stil ikke passede sammen med mange andre australske vinmageres startede han sit eget. Hans vineri er placet hos hans fars gård som har 9 hektar mouvedré, merlot og shiraz. Da jeg var på besøg var shiraz høstet mens merlot og mouvedre stadig hang på stokke.

Hans stil er som nævnt ret atypisk. Det er vine som i højere grad er lavet til at gå til mad end blot at have høj alkohol og masser af power. Han er blandt den nye generation af australske vinmagere som viser terroir og forskellighed end de typiske barossa shiraz. Hans forbilleder er europa, især Italien (selvfølgelig) men også Jura og Loire er meget interessante i hans øjne.

Hos shobbrook er ingen tilsætning et must. Det eneste er svovl der bliver tilsat, men det er ikke altid han finder det nødvendigt. Hvor han finder det nødvendigt er for at stabilisere vinen så den ikke dør når den kommer op over 20 grader og det kommer vinen let hernede. Svovl mængden er så begrænset som muligt (omkring 20-40 ppm mener jeg), hvis det bliver tilsat. Ligesom (næsten) intet bliver tilsat, bliver der heller ikke filtreret.

Derudover er deres egne marker økologiske og er på vej mod biodynamik. Han er ikke certificeret, men det skyldes mest at han ikke synes at det australske certificerings system er godt nok.

Vineriet er ret nystarted og det gav et rigtig godt indblik i startfasen. F.eks. havde han endnu ikke labels, men printede dem på sin print, skar til, smurte lim på og klistrede dem på en efter en… Besværligt men godt for cash-flow.

Men det der for alvor gør Shobbrook interessant er den konstante eksperimentielle tilgang han har til sin produktion. F.eks  legede han med at fermentere sauvignon blanc med skindet, bruge fad i sin riesling. Keramik og ler til sin riesling osv.
Ofte ved han ikke hvad slutresultatet bliver men eksperimentere for at lære og måske finde nye stile. Et eksempel var han sauvignon blanc som nævnt ovenfor. Da vi gik over til tønden med den sagde han “da jeg smagte den for to uger siden var den udrikkelig. Lad os se hvad den er nu” bestemt ikke udrikkelig men en voldsom duft af syntetisk banan. Den får lige et lille år mere i tønden. Sådan var det hele vejen rundt, ofte var det godt. Han bruger for det meste brugte egetræs tønder og vil gerne have flere store fade (ca. 1200l), og til de mindre ting bruger han naturligvis almindelige barriques.

Ligeledes fik jeg muligheden for at smage mosten i forskellige stadier, og med vidt forskellige metoder.

En anden ting der adskiller ham fra mængden hernede, er at han bruger kork prop. Det er et sjældent syn i Australien. Hans begrundelse for kork er at han synes det holder vinen bedre og han vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. Denne beslutning koster cirka 8 kroner pr. prop mere end skruelåg ville have gjort. Dertil er flasken også dyrere…

Lad os tale lidt om nogle af hans færdige vine

Eden Valley Riesling 2011
Dejlig riesling, god frugt og har et godt mouthfeel.

Ebenezer Mouvedré 2011
Rigtig god mouvedre, godt grenet aspekt og ikke bombet australsk. Syren er rigtig god her, hvilket i øvrigt var meget gennemgående for Toms vine.

Tommy Ruff Shiraz+Mouvedre 2009
Som han forklarede var hans ide her at skabe en vin der var klar til at drikke med det samme og så indbydende at du åbner den på vejen hjem i bilen og har tømt halvdelen inden du når indkørslen. Jeg må give ham ret. Det er virkelig en lækker vin. Indtil videre det bedste køb jeg har oplevet her i Australien. Står til 26$ ~ cirka 130 kroner.

Nebbiolo 2011
Var ikke flasket endnu, men rigtig sjov ting. Denne bør prøves hvis man på et tidspunkt kommer i nærheden af den!

Seppeltsfield Single Vineyard syrah 2010
Hans topvin. Et forsøg på at lave en Barossa Shiraz, med et personligt touch. Det er lykkedes, smager rigtig godt. Koster omkring 40$ ~ ca. 250 kroner. Hvilket er meget rimeligt, vi snakker omkring 92-93 point her.

Shobbrook forhandles ikke i Danmark. Men det håber jeg det kommer til, for det her er virkelig et friskt pust til australsk vin. Derudover er det sjovt at prøve noget anerledes vin nature end blot diverse franske. Terroir er kun sjovt hvis man prøver det fra en masse forskellige sted. Hvis man skulle være i tvivl, så er jeg meget positiv over for shobbrooks tilgang og jeg synes det er rigtig fedt at der er nogen i Barossa der går mod strømmen og viser man kan lave andre interessante vine i området end blot shiraz bomber.

På min tur i Barossa Valley havde jeg en ledig stund og den brugte jeg da selvfølgelig i Torbrecks tasting room. Gik blot ind fra gaden og for 5$ kunne man smage sig igennem herlighederne. Priserne herunder er i australske dollars og er de priser er hvis man køber vinen i tasting room. Det ligger en del under de australske udsalgspriser. 1$ = 6 kroner. Jeg fik desværre ikke noteret point på de første fire.

Woodcutter semillon 2010
Lidt tam duft. Smagen giver en del tanin (trætanin?). Kort eftersmag men ok syre

Woodcutter Rousanne, Viognier og Marsanne 2011
Masser af indbydende viognier i duften (lime osv.) . Følger med i smagen og har en rigtig god syre. Desværre alt for kort eftersmag.

Juveniles, Genache, Syrah og mouvedre, unoaked 2010
Lidt for meget marmelade, masser af frugt. I smagen træder grenachen virkelig frem med sit lidt grenede udtryk. Ret god struktur. Bliver en smule bitter i eftersmagen.

The Stading Genache, Syrah og mouvedre på fransk eg 2009
Forskellen på denne og Juveniles er altså brugen af eg og så selvfølgelig året. Duften er desværre endnu mere marmelade. Smagen bære stadig præg af grenachens grenede egenskaber men egen gør det hele mere cremet og taninerne mere kontrollerede. Meget bedre mouthfeel. Glimrende finish.

The Pict 100% Mouvedre  2007 (187,5$)
Sjovt at prøve en 100% Mouvedre (eller Mataro som det hedder down under). Masser af kaffe på duften. Virkelig indbydende duft. Smagen er også rigtig glimrende, der er frugt men også en god syre der gør at det ikke bliver en bombe vin. Desværre er eftersmagen lidt kort.
92 point

Les Amis 100 % Grenache 2009 (187,5$)
Ny fransk eg og 110 år gamle stokke!
Duften er næsten totalt fraværende. Tilgengæld er smagen fuld af masser af sort the. Rigtig god finish med en tilpas mængde tanin og syre. Dejlig vin.
91 point.

Woodcutter 100% Shiraz 2010 (21,5$)
En ordenlig omgang marmelade og solbær. Smager OK men spændene er det ikke.
86 point

Fish Shriaz 2010 (29,5$)
Duften er igen masser af solbær, og der mangler lidt rygrad. Frugt i smagen men den voldsomme frugt bliver dæmpet en smule. Eftersmagen ender ret godt ud, det kommer stil over det.
88 point

The Loon 2010 90% Shiraz 10% Rousanne (29,5$)
Interessant  duft med tørret frugt og rødt kød. Mit indtryk er at rousannen bidrager med at gøre den lidt mere afstemt i smagen altså mere rygrad. Det kommer lidt mint i smagen også. Eftersmagen er en god omgang lakrids. Faktisk en rigtig glimrende vin man sagtens kan lege lidt med.
90 point

The Struie 100% Shiraz 2010 (48,5$)
Duften giver noget lakrids og sort the. Herlig duft og det fortsætter over i smagen hvilket for mig er et stort plus når der er en sammenhæng i vinen. Eftersmagen har en god behagelige finish der afslutter den lidt tunge vin godt.
90 point 

The Celts 100% Shiraz 2009 (75$)
Duften er som at træde ind i A.C. Perchs. Virkelig lækkert. Igen en god rød tråd over i smagen. Masser af syre, men på den gode måde. Eftersmagen er lidt kort, men den afrunder egentlig OK.
91 point.

The Factor 100% Shiraz 2008 (125$)
Sidst jeg smagte denne fik jeg den serveret blindt på AOC i december. Dengang var jeg rigtig glad for den. Det har ikke ændret sig. En ‘typisk’ stor flot Barossa, stor frugt i smagen men samtidig kontrolleret med hints af kaffe, the og chokolade. Smagen er næsten for bombet og der kommer et blomme hint. Tilgengæld er eftersmagen eminent, hele baduljen kommer med.
93 point.

The Descendent 92% shiraz 8% viognier 2008 (125$)
Frugten er lidt mere kontant her i, det skal forstås som at den er lidt strammere, og det er egentlig ok. Smagen er glimrende, mere frisk i frugten. Eftersmagen er kort, der er masser af tanin men den mangler syre. Kunne forestille mig at hvis man bliver træt af at drikke The Factor så ville man vælge denne af de to. Men helt ærligt, hvis man drikker så meget The Factor så man bliver træt af det så har man for mange penge.
90 point.

Runrig 100% Shiraz 2009 (225$)
Næsen byder på en omgang peber, traditionelle Barossa noter som The Factor havde, men er her meget mere rygrad. Lidt tørret frugt er der også. Masser af frugt i smagen men også en god syre til at holde frugten i skak. Eftersmagen er lækker, den nærmest sparker benene væk under dig. God sort the, power med også et europæiske touch der bringer lidt elegance over vinen.
94 point. 

Mit første vinbesøg i Australien blev i Adelaide Plains. Adelaide Plains er et område der ligger en kort kørsel uden for Adelaide og grænser op til Barossa Valley. Området er mindre prestigefyldt, og deraf også billigere vine. Jeg var så heldig at have fået kontakt til Tim Freeland som er er en af de to personer bag vinene Old Plains og Longhop. Førstnævnte er deres brand for vine der er lavet på druer fra gamle vinstokke (80-130 år!) mens andet brand er fra nye stokke. Tim hentede mig og min kammerat fra vores hotel i Adelaide og tog os på en rundtur ud blandt nogle af de marker som de købte materiale fra. Old Plains er ikke noget stort foretagende så antallet flasker de sender ud er ikke særlig stort. Efter en god køretur rundt i området var det tid til en smagning i hans olivenlund. Her smagte vi vinene fra Old Plains.

Old Plains grenache 2010 (i Danmark bliver denne dog solgt under navnet Longhop)
En vin der skal have lidt tid til at åbne sig op, men levere straks en flot klassisk kirsebær bouquet. Holder en rigtig fornuftig syre og har en meget lang god eftersmag. En vin jeg var rigtig glad for.
90-91 points

Power One, shiraz 2009
Her er tale om 50 år gamle stokke, hvilket i øvrigt gennemgående er alderen på stokkene der levere frugten til Old Plains. Her har de forsøgt at finde det bedste frugt de kan finde i området for at vise at de godt kan være på niveau med god kvalitets Barossa. Det er lykkedes. Den har de traditionelle shiraz noter et hint af rød peber der gør at den faktisk bliver lidt mere stram en blot en bombe. Smagen er lidt mere stram og det klæder den. God syre, men desværre lidt kort eftersmag.
91 points

Alluvium 2008, 65% Cabernet Sauvignon, 35% Shiraz.
Det australske svar på et “Cab/merlot” blend. Duften er stor og fed, truer med at vælte dig bagover. Heltigvis er smagen lidt mere balanceret og har et rigtig godt kakao element. Det smager godt, men eftersmagen er lidt kort og man får en lille smule den jammy fornemmelse.
89 points.

Senere tog vi hjem forbi ham selv et smut hvor vi smagte et par vine mere, sammen med nogen af hans gode oliven.

Longhop 2010 Shiraz
Duften giver lidt tomat. Der er tobak og sort the. I det hele taget en god næse, smagen er god og den eftersmag man oplever lige når man synker er rigtig god. Desværre er det en kort fornøjelse.
88 points

Longhop 2010 Cabernet Saugvignon
Her er der fuld smæk på duften, masser af australsk cabernet. Desværre er syren lidt høj, men med lidt ilt burde det kunne kureres. Smagen kunne være mere fyldig.
86 points

Alt i alt et rigtig godt besøg, og vi afsluttede da også med et udmærket måltid mad ved vandet. Her blev det også til en snak om årgange. 2008, 2010 og 2012 er indtil videre rigtig gode årgange, med gode vækstbetingelser.
Prismæssigt er hans vine ikke særlig dyre så man får rigtig meget for pengene. Jeg vil anbefale at man enten prøver hans Shiraz eller Grenache.

Vi siger tak til Tim Freeland for at sætte dagen af og tage os en tur rundt.
Forhandler i Danmark: Atom Wine

Jeg har i løbet af de sidste 3-4 måneder forsøgt at skrive lidt noter på lidt mere af de vine jeg drikker uden for winefactory video og til smagninger. Lad mig bare være ærlig, det er ikke gået så godt. Men nogen noter er det blevet til og dem får i her. Det er selvfølgelig noter!

Laurent Perrier Grand Siecle Champagne (ca. 700,-)
Smør noter, karklud. En rimeligt ‘let’ champagne. Er bestemt vellavet men en stor skuffelse.
~89 point

Ulysse Collin BdN Champagne (500,-)
Meget æblet, har skrevet “natur”-kedelig. Jeg ved godt selv hvad jeg mener, men det er måske ikke så informativt. Det jeg mener er at den skriger af ingen svovl m.v. og den her er altså på vej til eddike stadie. Smagen er floral og eftersmagen er faktisk ret glimrende.
Jeg havde hørt godt om denne, og set i lyset af at det heller ikke var en helt billig flaske var jeg også ret skuffet her. Jeg synes ikke ilt hjalp den.
~87 point

Jean Vesselle 1996 (ca. 350,-)
Vi har haft smagt den før her på sitet. Duften er relativ frugtig masser af melon noter.
Smagen byder på citrus, en pæn syre. Smager rigtig godt. Eftersmagen er tilgengæld kort og kedelig.
~88 point

Castillo Perelada Ex Ex 7 2007 (575,-)
Fik denne blindt. Eukalyptus og stor kraftig frugt.
Meget behagelig smag med lakrids noter. Eftersmagen var rigtig harmonerende.
Jeg gættede på at det var oversøisk cabernet. Enten australsk eller californien. Men ak nej…
~ 92 point.

Perelada 5 fincas (169,-)
Fyldig moderne spansk sag. En vin jeg er blevet rigtig glad for!
~ 90 point.

Rainer Wess, Wachauer Grüner Veltiner 2010 (ca. 140,-)
Masser af banan noter i næsten. Kniv skarp sag, noget af det bedste grüner jeg har prøvet!
~ 90 point.

Gut Oggau atanasius 2009 Østrig (135,-)
Meget behagelig kom og drik mig.  En vin i den lette ende, men levere en god frugt og har sin egen personlighed.
~89 point.

Ovid experiment a 2.7, Napa 2007 (ca. 550,-)
Intens frugt. Meget bordeaux stil. Flot flot frugt – ikke oversøiske frugt! Meget elegant sag, som dog ”mætter’. Bør helt klart have nogle år på langs.
~94 point.

Lenoble BdB NV
Masser af gær, hø, græs og intensitet. Bærer præg af sur lie.
Smagen er lidt usvovlet, i ved gamle æbler ret blide bobler.
Glimrende eftersmag, og det virker som om den har lidt alder (?). Meget hæderlig champange.
~89 point.

Baron de Rothschild  NV bdb Champagne (ca. 400,-)
Lidt saltet næse. Men ellers smager det billigt og kedeligt.
~ 80 point.

Beaufort rose
Meget lidt i næsen desvære. Typisk beaufort smag. Har faktisk en bedre syre end jeg huskede det fra sidst jeg smagte det. En del mørke bær. Faktisk overraskende god.
~ 87 point

Aggrapart Avize extra brut (5 g/l)
Krudtet næse. Syren er god, men i den lette ende. Har lidt citrus med sig. Eftersmagen er glimrende, men desværre noget kort. Lidt skuffet, for dette har tideligere været et af mine favorit huse.
~89 point

Bereche NV Solara
Ekstrem meget mælkprodukt i næsen – smør og youghurt. Meget lækker mousse og i det hele taget et meget lækkert og helstøbt produkt. Glimrende frugt endda!
~ 90 point.

Cliff Lede Cabernet Sauvignon Napa 2006 (ca. 400,-)
Typisk Napa cab.  Tobak, peber. Desværre lidt alkohol i næsen, som dog forsvinder efter den har fået lidt ilt. Voluminøs vin. Eftersmagen er aldeles glimrende.
~ 91 point

Mount Eden, Chardonnay 2007
Sjov næse med harapiks, popcorn og tidsler. Vinder gevaldigt med ilt. Desværre lidt ukontrolleret alkohol i smagen, og en smule for oaked i eftersmagen.
~90 point.

Chãteau La Cabanne 2005, Pomerol (200,-)
Meget lukket i næsen. Lidt svag mørk frugt.
Lidt creamet fylde i munden, men den er ikke lige frem et bombardement af sanserne. Måske vil der ske noget hvis den får rigelig ilt og år!? Eftersmagen er OK, men mangler finesse og nogle lidt klassiske bordeaux noter.
~86 point.

Chateau Lagrange 2000
En flaske jeg meget længe gerne har villet prøve, og årgang 2000 bordeaux er jeg meget glad for. Jeg blev selvfølgelig glad da en bekendt hev den med til en middag. Virkelig en dejlig duft. Klassisk bordeaux, læder og en smule bret. Duften fortsætter i smagen og byder på en virkelig lækker frugt. Eftersmagen er lang og yderst behagelig. Mere læder, sort the og dejlig bly.Vinen virker på alle måder overraskende ung, og kan sagtens tåle flere år i kælderen. Denne har været perfekt opbevaret. Kunne godt have været 92 point, men tror så meget på at den ville vinde mere med mere ilt…..
~ 93 point.

Emille Balland Les Beaux Jours, Giennois Loire 2006  (ca. 100,-)
Lidt grøn i næsen og samtidig lidt skovbund.
Smagen er blomstret med lidt bær ala hyben og ribs. Man kan godt smage det er en blanding af Gamay og PN. Lidt kort eftersmag men der kommer lidt lakrids noter. En rigtig glimrende bællevin.
~ 84 point.

Billedet ovenover af Ulysse Colin flasken er venligst udlånt af Thomas Iversen fra Mad About Wine.

Elegant, landlig og dyr vin. Bourgogne er uden tvivl en fantastisk vin, men ret mange mennesker må klø sig i nakken når de står og kigger på hylderne efter flaskerne fra guldskråningen. Hvordan finder man rundt i dette virvar af navne på både appellationer, marker og producenter? Det er det, jeg vil forsøge at krænge frem i lyset.

Først og fremmest har vi inddelingen af selve den overordnede vinproducerende Bourgogneregion. Den bliver inddelt i 5 forskellige, igen overordnede appellationer fra nord til syd:

Chablis                                                                        Coté d´Or

Coté Chalonnaise                                                   Maconnais

Beaujolais

Den eneste jeg vil gå I detaljer med, er Coté d´Or, da det er dette område, som indeholder det mest indviklede aspekt.

For det første ser man aldrig vine med etiketskriften Coté d´Or. Det er ganske enkelt fordi Coté d´Or indeles i de to mere genkendelige appellationer Coté d´Beaune og Coté d´Nuits. Det er disse to områder man typisk forbinder med Bourgogne og det er da også her, at de største vine kommer fra.  Coté d´ Beaune er mest kendt for hvidvine, men laver i særdeleshed også røde. Coté d´Nuits er omvendt mest respekteret for deres røde vine. Nå, nu starter det indviklede.

Eller egentligt ikke. Fordi det der altid er nemt at huske på er, at der for rødvinenes vedkommende kun bliver brugt Pinot Noir. Og ligeledes for hvidvinenes vedkommende bliver der kun brugt Chardonnay. Dog er der stadig plantet en forsvindende lille mængde César og Tressot, men disse to “ældre” druer bliver stort set ikke brugt længere.

Så langt så godt.  Hvis vi brækker områderne Coté d´Beaune og Coté d´Nuits op i 4 kategorier, så vil det være som følger:

- Overordnet Coté d´Beaune Village og Coté d´Nuits Villages (Haut Coté d´Nuits/Beaune)

 -Kommunale vine

 -1. Crú / Premier Crú vine (Omtales herfra kun som Premier Crú)

 -Grand Crú vine.

- Coté d´Beaune Villages og Coté d´Nuits Villages er de mest overordnede appellationer, hvor druerne kan komme fra et stort område inden for de to områder. Vinenes etiket afslører altså ikke en nærmere detaljering af hvor druerne kommer fra. Der står blot  Coté d´Beaune Village/Nuits. Vine med skriften Haut Coté d´Nuits/Beaune er vine fra to specifikke områder under Coté d´Nuits/Beaune, men princippet bag etiket-udførelsen er den samme som Villages.

- De kommunale vines etiketter vil være præget af kommunens navn, men igen kommer man ikke nærmere et specifikt sted i kommunen. Nedenunder er der en komplet liste af de kommunenavne, som kan angives på etiketten:

Cotes de Nuits:                                                                               Cotes de Beaune:

Marsannay                                                                                          Ladoix

Fixin                                                                                                  Pernand Vergelesses *

Chevrey Chambertin *                                                                      Aloxe Corton *

Morey St. Denis *                                                                             Chorey les Beaune

Chambolle Musigny *                                                                       Savigny les Beaune

Vougeot *                                                                                          Beaune *

Flagey Echezeaux *                                                                         Pommard *

Vosne Romanée *                                                                            Volnay *

Nuits St. Georges *                                                                          Monthélie

Prémeaux                                                                                         Auxey Duresses

St.Romain

Meursault*

Blagny

St. Aubin

Puligny Montrachet *

Chassagne Montrachet*

Santenay *

Maranges

Det er dog langt fra alle sammen vi typisk ser på det danske marked. Kommunerne med * efter, er dem man tyspisk vil støde på herhjemme.

- Først når vi kommer hen til Premier Crú vinene begynder der at ske noget mht. specifik beliggenhed indenfor nogle ha. På en Premier Crú vins etiket vil der stå kommunenavnet med stor skrift og nedenunder vil der stå Premier Crú og så et marknavn, eksempelvis:

Chambolle-Musigny Les Cras

Hvor Chambolle-Musigny er kommunenavnet og Les Cras er marknavnet. Bid lige mærke i at det kun er Chambolle-Musigny der er en appellation (AOC) og ikke marknavnet. Markerne omtales fejlagtigt som appellationer, men de er altså blot såkaldte climats. Man skal forresten ikke kaste sig ud i en ellers så fredelig huskeleg, når det gælder Premier Crú marknavne – der findes 684 stk.

Dog skal man lige huske på, at en Premier Crú vin også kan være et blendt af Pinot fra forskellige marker. Hvis dette er tilfældet, så er det kun kommunenavnet der vil være trykt, efterfulgt af ordet ”Premier Crú”.

- Godt, den sidste kategori er de store Grand Crúer – toppen af poppen og også toppen af prislisten! Hver Grand Crú er en separat mark, som i modsætning til Premier Crú markerne ER en separat appellation (AOC). Der er således 33 marker der må tilføje Grand Crú betegnelsen til sig. På en etiket vil marknavnet stå stort og tydeligt og kun det!

Her er det vigtigt at vide, at visse kommunenavne er prydet med en Grand Crú marks navn. Herunder er en liste med samtlige af disse kommuner. Det understregede navn er Grand Crú marken:

Coté d´Nuits:                                                                                   Coté d´Beaune:

Gevrey Chambertin                                                                             Aloxe-Corton

Morey-St-Denis                                                                                    Puligny-Montrachet

Chambolle-Musigny                                                                            Chassagne-Montrachet

Vougeot

Flagey-Echezeaux

Vosne-Romanèe

Nu skal det lige nævnes at Grand Crú navnet som regel indeholder et ”Clos” eller et ”Le” / ”La” foran selve marknavnet – Clos Saint Denis,  Le Montrachet. Så husk nu at kigge efter det typisk mindre Grand Crú ord neden under marknavnet, så er man i sikkerhed.

Og lige til sidst så kan man også støde på etiketter, hvor der blot står Bourgogne. Denne appelation dækker hele Bourgogne regionen, så hvor vinen lige kommer fra er ikke rigtigt til at vide. Det er også disse vine, som typisk er de mest simple.

Det var en lille gennemgang af Bourgognes etiketvirvar. Det er ikke så svært få det overordnede overblik, men det er svært at huske i hvilken kommune det lige var den og den mark lå, når man står i butikken… jeg vil bare sige held og lykke herfra

Dette indlæg skal handle om 2 vine fra Mendoza (Argentina) og så lidt om winedeal.dk der har tilsendt vinene til WF og som har præsenteret et nyt interessant tiltag ift. markedsføring af vin.

Vinene laves af producenten: Cavas de Crianza, og er henholdsvis et blend (40% Malbec, 30% Cabernet, 30 % Merlot) og en ren Cabernet – begge fra 08’. De kommer som sagt fra Mendoza, nærmere bestemt fra regionen: Luján de Cuyo.

Mendoza er Argentinas langt mest kendte vinområde og står for næsten 2/3-dele af Argentinas totale vinproduktion. Det ligger helt ude vestpå, grænsende op til Chile. De mest beplantede druesorter i Mendoza er: Malbec, Cabernet, Tempranillo og Chardonnay, dog er der også stadig mere traditionelle sorter som: Cereza og Criolla Grande. Området er delt op i to hoved-departementer: Maipú og Luján.
Winedeal, som har tilsendt vinene, tilbyder en ret original service i vin-sammenhæng. På winedeal sælges ikke vin, der sælges derimod tilbud. Specielle tilbud fra flere forskellige importører, som gerne skulle give alle os forbrugere mere vin for vores penge. Del endelig dine oplevelser med winedeal.dk med alle os andre på WF i kommentarfeltet herunder!

Cavas de Crianza, Cabernet Sauvignon, 14,2% vol., 2008
Her en ren Cabernet-vin. Druen er nok mest kendt fra Bordeaux’s venstrebred og måske Californien, men er nu spredt ud over store dele af kloden, f.x. i både Chile og Argentina. Vinen er fadlageret på fransk og amerikansk eg, dog er det ikke angivet hvor længe.
Duft: Noterne er lidt gemte – hovedsagligt solbær med sort peber over. Frugten er varm. God lille mineralitet kommer igennem.
Smag: Hovedsagligt solbær igen, som jo er en meget klassisk note for Cabernet, specielt Cabernet fra Sydamerika. Der er dog tale om en glimrende frugt, med fin struktur som ikke bliver marmelade-agtig.
Vinen mangler tydeligvis kompleksitet og bredde i noterne, dog skal det siges: at hvis man leder efter en fin frugt-styret vin fra Sydamerika, der smager af noget og som kan klare en rød bøf, så kunne denne flaske sagtens være en mulighed.
83 point

Cavas de Crianza, Blend, 14,8% vol., 2008
Her som sagt et blend på Malbec, Cabernet S. og Merlot – alle rimeligt brugte druer i Argentina. Vinen er fadlageret, det fremgår dog ikke hvor længe.
Duft: Noter der umiddelbart springer op af glasset er: bagte blommer, rødbede, jordet mørk frugt, sort peber, solbær, solbærblad og endelig brombærmarmelade. Solbær-noten er tydelig, men mere struktureret og tør end mange andre marmelade-vine fra denne del af verden.
Smag: smagen er velstruktureret og det er bestemt stadig en ung vin med masser af ung frugt og power. Solbær-noten bliver i smagen desværre rimeligt overvældende ift. de andre noter. I duften havde man flere noter at lege med, men i smagen bliver stilen meget mere simpel og frugtfokuseret. Det relativt mærkbare brug af fad gør dog, at vinen bestemt er behagelig og sagtens kunne serveres sammen med f.x. lidt grillet Argentinsk oksekød.
85 point

Ovenstående vine kan nu købes igennem winedeal i en begrænset periode til en meget fordelagtig pris.

Argentina er bestemt et vinland som vi snart vil vende tilbage til her på WF – landet er utroligt interessant ift. dets klima og jordbunds forhold. potentialet til at lave utroligt spændende vine er bestemt til stede!

Der kommer et tidspunkt på året hvor man virkelig begynder og få lyst til portvin. Ikke at man ikke altid kan drikke portvin, men I ved hvad jeg mener. Med tågen i denne uge kom lysten. Det var et heldigt sammenfald med at Philipson Wine køre kampagne på deres Burmester portvin. Så i den forbindelse har de tilsendt os en lille weekendkasse bestående af fire flasker (dem kommer vi til). Perfekt til sådan en trist lørdag som i dag. Du undrer dig måske over at dette indlæg ikke er en video, men der var ikke mulighed for at samle flere fra redaktionen og så må undertegnede jo tage en for holdet.

Her er tale om fire portvine i den absolut prisbillige klasse. To styk i tawny stil og to styk i ruby. Vi har tidligere talt om hvad forskellen på de to stile, hvis du trænger til en update på det, så kan jeg anbefale vores indlæg om det, det er opdelt i to afsnit her og her. Vinene vi skal smage i dag er alle fra Burmester. Tawny (39,95 kr) Colheita 1998 (79,95 kr), Vintage 1998 (79,95 kr) og Late Botteled Vintage (59,95). Lad os tage dem én af gangen.

Burmester Tawny
Duften er lidt efterårs skovbund-agtig. Lidt søde nøde noter. Jeg tror måske den falder lidt over til den vamle side. Figner. En lille smule alkohol kan man også dufte. Smagen er overaskende let, og alkoholen opfører sig pænt mens den er i munden. Der er lidt når man synker. Eftersmagen er meget stille og roliig. Der er igen lidt sødlige nødenoter. Det er faktisk en OK tawny, den er ikke så sprælsk og det bliver lidt for monotont i længden. Den får 80 point. Jeg er lidt i tvivl om den skal have neutral eller godt køb. Men altså, den koster 40 kroner (!), så tvivlen må komme den til gode. Godt køb.

Burmester Colheita 1998, flasket i 2010
Klassisk colheita, dog lidt for ungt til min smag. Der kommer en del gummi og træ som den allerede har nået at suge til sig på de 12 år den har hygget sig på fadet. Den scorer 85 point af mig. Det er selvfølgelig ikke vanvittig højt – men set i lyset af sin pris, og den altså ikke er helt skæv må det betragtes som et godt køb.

Burmester Late Bottled Vintage 2003 (bottled 2009)
Late Bottled Vintage (LBV) har jeg altid været glad for. Jeg elsker ruby stilen og jeg synes at LBV som hovedregel leverer et rigtig fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet. Hvis jeg selv skal ud og købe portvin, og det ikke lige er ældre vintage til kælderen så er det LBV jeg går efter. Lad os se om denne er værd at gå efter. Den dufter ungt, men den dufter faktisk glimrende, lidt kirsebær, friske bærfrugter. Meget cremet at få ind, pæn finish, mangler lidt spræl og alkoholen er ikke helt kontrolleret. Igen en fin ting, den er noget bedre en tawny’en (men jeg er som sagt også mere til ruby). Jeg kan sagtens hygge mig lidt med den her, så den kaster jeg en solid 87 efter. Og til 60 danske kroner, så er det bestem også et godt køb.

Burmester Vintage 1998
Så lad os se om den her kan lave noget sjovt. Der noget alkohol i næsen og det skæmmer faktisk frugten. Det er rigtig ærgeligt. Der er dog en smule at komme efter, abrikos, skovbund, figner. Merry Christmas! Igen overasker det hvor cremet den er at få ind. Alkohol viser desværre sit grimme ansigt igen i munden, men hvis man forsøger at se bort fra det, så får en man et godt skud solbær, en egentlig OK finish. En del tanin også. Jeg tror at hvis jeg havde indkøbt denne flaske så ville jeg lade den ligge nogle år endnu. Den er OK, især til prisen. Men jeg tror man kan få lidt mere sjov ud af den. Hvis man vil drikke nu, så synes jeg man skal gå efter deres 1989, den koster lidt mere men er til gengæld også klasser bedre.
86 point, og er igen et godt køb.

Alt i alt vil jeg gå efter Late Bottled Vintagen. Burmester er et fornuftigt hus, der var ikke noget der var elendigt, og de har nogle rigtig skarpe priser. Man bør drikke minimum 1 flaske Burmester inden jul!