På en regnfuld mandag eftermiddag kan man kun drømme sig op i en penthouse lejlighed midt i Birmingham fyldt med Champagne… Nogle gange bliver drømme til virkelighed.

Via mit arbejde på Simpsons Restaurant (http://www.simpsonsrestaurant.co.uk/) fik jeg muligheden for at deltage i et uformelt Champagne event, med Pommery som arrangør for byens Michelin restauranter. Pommery var naturligvis et familieret navn for mig, dog mest fra deres Brut Royal NV i Co-op og deres til tider humoristiske men god brandet POP serie. (http://www.pommery.fr/) Det var derfor med store spænding jeg så frem til at smage nogle (forhåbentlig) bedre produkter fra den deres store portefølje.

På smagning var 6 flasker, vi startede med at smage

Pommery Brut Royal NV

Henholdsvis 1/3 Chadonnay, Point Noir & Point Meunier, 10-11 gram dosage. Duften er genert, smagen er ret simpel og kompleksiteten er i den lave ende, generelt et ret simpelt let drikkeligt produkt, ret standardiseret, ikke en standard Brut, som skiller sig ud fra mængden. 85 point.

Pommery Summertime Blanc de Blancs NV

En serie jeg ikke kendte til, nemlig deres “årstids serie” med Springtime, Summertime, Falltime og Wintertime – noget nyt! Det gør det ikke mindre interessant. Summertime er som navnet Blanc de Blancs antyder 100% Chardonnay ligeledes med en dosage på 10-11 gram. Duften er lidt spinkel (ikke de bedste smageglas) lidt nybagt brød, toasted, dog ligeledes masser af friske noter (sommertid), smagen er cremet på en let måde, fin elegance og lidt frisk citrus i finishen. 90 point.

Pommery Wintertime Blanc de Noirs NV

75% Point Noir 25% Point Meunier, dosage 10-11 gram. Næsen er fyldt af røde bær, ret muskuløs i udtrykket, kraftig duft selv i flutes glas, nogle vil antyde den mangler elegance, men jeg bliver en anelse forfalden til den røde duft. Smagen fortsætter i samme muskuløse stil med en cremet (mormors rødgrød) finish. En vil der dele vandene, ikke desto mindre ramte stilen mig denne vinterdag derfor kvitteres der med 92 point.

Pommery Aganage Rose NV

48% Chardonnay, 40% Piont Noir 12% Pinot Menuier, dosage 10-11 gram. Meget genert næse, efter min smag for stor mousse. Forholdsvis kraftig rød eftersmag, dog ikke noget der imponerer mig (personligt ikke den største Rosé fan) ikke at jeg ikke kan lide det, men synes der mangler kompleksitet, fokus og balance så 87 point.

Pommery Grand Cru Vintage 2002

50% Chardonnay 50% Point Noir, 4-5 års lagring inden frigivelse. Stor næse en anelse krudt, I første omgang en smule svær at finde rundt i. Efter 5-7 minutter i glasset falder den til ro: Balanceret, bageri tidligt om morgen (stadig frisk morgen dug udenfor), smeltet smør, frisk og ung. Kompleks og balanceret. Min personlige vinder efter flere gensmagninger. 93 point.

Pommery Cuvee Louise 1999

65% Chardonnay fra Aviz og Cramant, 35% Pinot Noir fra Ay. Dosage 6 gram. Pommerys prestige cuvee. Lige fra flaske var næsen fyldt med syltet agurk og sure sokker, en anelse animalsk, meget speciel. Det stilnede en anelse af og blev mere harmonisk. Dejlig syre! Fine bobler, virker desværre lidt simple – skal måske have noget mere tid? Eftersmagen virker ligeledes en anelse for ukompleks og simple.. Der blev snakket om flaske fejl eller prop, dog svært at smage der skulle nogle decideret fejl i den. En vin der vandt med tiden, men aldrig blev en vinder – tiden kunne bruges på at gensmage Grand Cru Vintage 2002. Derfor ender Louise på 91 point.

Generelt vil jeg sige at mit syn på Pommery er et noget andet efter denne smagning, ikke at jeg er blevet kæmpe Pommey fan, men jeg synes bestemt der var flere interessant produkter jeg vil nyde at gensmage og dele med andre vin entusiaster, det er ikke noget jeg vil være nervøs for at smide lidt penge efter, så længe det ikke hedder POP

Hvad er dit personlige kendskab til Pommery?

Sassicaia, Ornellaia, Guardo al Tasso, Ca´macanda samt Castello di Bolgheri… 2004… lyder det ikke godt!?

Det synes undertegnet og resten af Winefactory staben! Det siger jo sig selv at disse vine skulle op i ringen og vise os, hvem der slog hårdest. En blindsmagning blev arrangeret – sølvpapir rundt om hver flaske og så ellers i gang:

Bolgheriområdet i Toscana er ikke noget særligt stort område. Det var faktisk heller ikke et synderligt vigtigt vinproducerende område indtil for ca. 35 år siden. Et område med flade sandede jorder, helt ud til vestkysten. Ikke just det område man tænkte ville give nogle af verdens mest kendte vine… ikke desto mindre så er det det, der er tilfældet i dag. Store familier fra Toscana laver hamrende god vin, på det lille stykke kystnære land.

Jeg kunne godt lige tænke mig at gå igennem de forskellige vine før jeg kommer til selv smagningens forløb.

Lad os da bare kaste os ud i Sassicaia i og med det bliver den der tager mest tekstplads. En temmelig kendt og ”kultet” vin i Italien, ja, nok en af de største 3 vine i Italien – i hvert fald på historiesiden. Det er en vin jeg har skrevet om før her på Winefactory, men dengang var det 2005 jeg kastede mig over og konkluderede at den slet ikke var klar.. Nu sad jeg med 2004 i glasset og skulle vurdere den, men det kommer jeg til.

Selve historien om Sassicaia starter tilbage i 1960erne, hvor faderen Nicolò Incisa, som er en fætter til Piero Antinori, vælger at plante nogle cabernetstokke på en skråning. Lidt for sjov og spas, men finder sidst i 60erne ud af at han gerne vil have den på markedet. Til denne mission for han hjælp af Antinoris ønolog, Giagomo Tachis, som forvandlede vinen til et hit på nogle år. Det var starten på de vine som senere skulle komme til at gå under navnet ”supertoscanere” – vine der ikke opfylder de normale krav med henblik på druesammensætning for et specifikt område som eksempelvis Chianti. Man begyndte at benytte sig af Cabernet Sauvignon og merlot samt andre internationale druer. Alt dette kan du læse mere om i det tidligere indlæg DOC(G).

Men Sassicaia er altså en vin lavet på Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og kommer fra gården Tenuta San Guido.

Godt, næste store skud på stammen er Ornellaia. Historien hertil er lidt mystisk, da gården blev grundlagt i 1981 af en af Antinori familiens medlemmer.  Han ville højst sandsynligt lave en pendant til netop Sassicaia. Det sjove indtræder så, når gården den dag i dag, bliver ejet og kørt af Antinoris rivaliserende familie Frescobaldi – et andet kæmpe vinhus.

Ornelaia bliver lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og petit Verdot. Som vi siger i videobloggen, så kan dette blend direkte sammenlignes med en venstrebreds Bordeaux.

Så har vi Ca´macanda vinen, hvor der også står en fornem herre bag, nemlig Mr. Angelo Gaja himself. Han opererer egentlig i Piemonte og lave store dyre Barbarescovine samt en stripe andre alternative topvine. Gaja er manden der gik i spidsen for brugen af små barrigs i stedet for de normale større fade i Italien. Ydermere er han også manden, som turde gå egne veje med mht. druevalg og var yderst flyvsk og eksperimenterende, når det kommer til forskellige produktionsmetoder. Og sørme om han ikke også havde styr på det med markedsføring…

 Ca´macanda Camacanda er den 3. og topvinen i en serie af bolgherivine fra Gajas hånd, de to andre hedder hhv. Ca´macanda Promis og Ca´macanda Magari. Han købte ejendommen i 1996 og laver vinene på Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Cabernet Franc. Topvinen Ca´macanda Camacanda er lavet på Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Denne vin kan således også sammenlignes med Bordeaux, ligesom Ornellaia, bortset fra det er et blend fra højre bred

Og som om det ikke skulle være nok, så kastede vi os også lige en tur over Guardo al Tasso. Vinen GaT er førnævnte Antinoris forsøg på en top Bolgherivin – de ville selvfølgelig ikke stå tilbage, så familiens daværende rosémarker fik en opdatering og ud kom Guardo al Tasso første gang i 1990. Det specielle ved denne vin er, at man i visse årgange har valgt at smide lidt syrah i blendet.

Sidste vino vi skulle igennem var Castello di Bolgheri. Man ved godt at man er kommet til Bolgheri by, når man står og kigger op på den gamle borg fra 1200 tallet midt i byen. Det er der vist ikke noget at være i tvivl om. Noget andet er om ejerne af dette fantastiske sted kan lave ordentlig vin. Borgen og omgivelserne lover meget . Denne vin er den eneste jeg lige vil knytte smagenoter til, da den ikke indgår i et af de følgende afsnit:

I vores noter står der en start af mynte/krydderier og ligefrem fyringsolie og asfalt i duften, samt syltetøjsnoter. Også brændte noter og solbær! Det lyder umiddelbart genialt så man skulle tro den opførte sig lige så fantastisk i smagen, men det sker bare ikke. I mine noter står der manglende frugt og brændte noter tager for meget over… ydermere mangler den tynge dog med en fin syrer, samt tanniner. Jeg har rigtig mange gange fået vine der er super i duft, med alle disse noter af flere dimensioner, men mangler frugten i smagen. Pas på med at misforstå mig, jeg vil ikke ha en masse frugt, men hvis en vin skal mangfoldiggøre sig på noterne, så skal der være en frugt der opretholder og balancerer vinen. Det synes jeg denne vin mangler og hvis man endelig skal tage stilling til prisen, som vi normalt ikke gør, så er den overpriced! Over 400 kroner for denne vin er bare ikke godt nok! Vi scorer den 91.

Bolgheriområdet er i hvert fald et område der er værd at kigge nærmere på, men pas nu på derude, eftersom det koster penge. Jorderne i området er åndsvagt dyre, nogle af de dyreste i Italien, og derved bliver vinen også dyr! Men alligevel synes jeg helt klart at enhver, der elsker italiensk vin skal ofre de penge bare en gang og læne sig tilbage og høre fuglene synge.

En torsdag eftermiddag havde Philipson Wine i anledningen af at Paul Hobbs var i landet inveteret undertegnede til en smagning med frokost på Le Sommelier i København.
Men lad os lige starte med hvem Paul Hobbs egentlig er. Hvis du læse om vores tur i Californien, kan du muligvis huske at vi besøgte Paul Hobbs i Sonoma County. Paul Hobbs er både navnet på vineriet og navnte på grundlæggeren/ejeren.

Paul Hobbs er ønolog og startede sin vinkarriere hos Robert Mondavi i starten af 1980erne. Det er almindelig kendt at mange der startede hos de store huse i 80erne senere har haft stor succes efter de fandt andre vinmarker. Stags Leap, Caymus m.v. Senere fik Paul ansættelse hos Catena i Argentina. Catena har vi tidligere smagt her, og er jo en af de dominerende huse i Philipsons portefølje. Men Paul er jo fra Californien så naturligvis ville han også starte sin vingård her. Valget falgt på sonoma county da han mener det er Californiens mest konsistente område at lave Pinot Noir i. Han anerkender Sta. Rita Hills, Alexander Valley m.v., men mener at Sonoma giver det mest optimale forhold mellem jordbund og klima. Senere startede han så vineriet i Mendosa, Argentina. Muligvis pga. sit kendskab til området gennem Catena og ja, så mødte han også sin kone dernede. Udover sine egne huse er han også konsulent for en del vinhuse i Argentina.

Paul er ikke certificeret økologisk eller biodynamisk. Men han benytter sig meget gerne af metoderne, som han mener er rigtige. Hans begrundelse for ikke at blive certificeret, er at han derved vil blive forhindret i at bruge kemikalier såfremt uheldet er ude. Det var det eksempelvis i foråret 2011 hvor der faldt regn i Sonoma. Det betød at mange drueklasser begyndte at få mug, hvorfor det var nødvendigt at sprøjte med svovl, og derved rede årets høst. Dette havde været umuligt hvis han var certificeret.

Det giver sig selv at han afholder sig fra at bruge unødvendig kemi i vinene. Det vil sige et minimum af svovl, ingen filtrering eller fining. Dette gælder både i Californien og i Mendoza. Han er behageligt selskab, og har bestemt styr på hvad han laver. Der er vidst ikke andet for at kaste os ud i smagningen!

Felino Chardonnay Mendoza Viña Cobos 2010 (79,95)
God smør I duften, bærer præg af fad, men har også den renhed som vinen får fra stål. Vinen er selvfølgelig en kombo af eg (32%) og stål (68%). Smagen er glimrende, og henleder én på californisk Chardonnay. Der bliver brugt amerikansk eg, som får brænd hovederne. Der mangler måske lidt syre, og der kommer desværre lidt bitterhed til sidst. Jeg synes dog han er sluppet heldigt fra det i Argentina, og til 80 kroner er det her jo rigtig fornuftigt.
~ 87 point

Crossbarn Chardonnay Sonoma Mountain Paul Hobbs 2008 (129,95)
Samme produktions metode som han burger til Felinoen, dog udgør eg kun 22 % her. Masser af vanilie(fad) i næsen, men ellers lidt lukket. Smagen derimod er noget sjovere end sin argentinske søster, og byder på lidt honning og melon. Pæn finish.
~87 point

Paul Hobbs Chardonnay Russian River Valley 2009 (249,95)
Sjove nødede noter i næsen, nærmere betegnet mandel. Der er også lidt fad. Lidt spids i udtrykker, men meget frisk ren smag. Måske en smule vandet. Dejlig eftersmag, som også byder på lidt brændte noter.
~ 89 point

Paul Hobbs Pinot Noir Lindsay Vineyard 2008 (499,95)
Masser af dejlige californisk pinot noter. Kirsebær, modne mørke jordbær. Igen et meget rent udtryk, masser af læskende saft, lidt fun-saft agtig. Uden at det er dårligt ment. God pebret finish. Det her er helt sikkert en pinot i den bedre ende af skalaen. Vi tog den med til frokosten, hvor den sad lige i skabet til stegt andebryst. Men måske er prisen lige voldsom nok? Jeg kan i al fald finde en del Cali pinoter som jeg hellere ville kaste 500 kroner efter.
~ 91 point

Felino Malbec Mendoza Viña Cobos 2009 (79,95)
Så går vi tilbage til Argentina igen. Malbec – national drue. Det siges at Malbec er nationaldruen fordi den kan tåle at man er doven. Felinoen byder på masser af peber i næsen, lidt jammy, og smagen er ærlig talt en smule tynd. Den har dog en overraskende god eftersmag. Vinen her har fået 5 måneder i eg og derefter 6 måneder i stål.
~85 point.

Cobos Bramara Malbec Lujan de Cuyo Mendoza 2009 (199,95)
Denne har fået en blanding af amerikansk (35%) og fransk (65%) eg. Desværre er der en kedelig duft, smagen er faktisk ganske fin. Det er lidt jævnt, men fint nok.
~86 point

Cobos Bramare Malbec Marchiori Vineyard Mendoza 2008 (449,95)
Her smider han den så på 100 % ny fransk eg. Spændene duft, lidt maling agtig. Ellers lidt lukker. Smagen er ung, og det bliver igen lidt vandet. Eftersmagen er til gengæld virkelig fyldig og behagelig, det skyldes måske brugen af eg.
~88 point

Cobos Malbec Mendoza Viña Cobos 2008 (899,95)
Jeg tror det her er det dyreste argentinske malbec jeg har prøvet. Det er faktisk en ret kompleks ting. Fedt at man prøver at gøre så meget ved en malbec. Helt klart en ting jeg ville lade ligge nogle år endnu, og så smide på karaffel. En rigtig fed sag, og den mangler måske lidt kakao eller kaffe noter til at balancere fedmen. Men det smager altså rigtig godt. Alkoholen i finishen er en smule ukontrollert.
~92 point

Cobos Bramare Cabernet Sauvignon Lujan de Cuyo Mendoza 2009 (199,95)
Rimelig kedelig cabernet næse. Glimrende frugt, der holder den lidt oppe. Eftersmagen er god, men alt alt alt for kort.
~86 point

Crossbarn Cabernet Sauvignon Npa Valley Paul Hobbs 2005 (169,95)
Kemisk næse, lukket. Kedelig I munden og meget kort eftersmag. Har fået et touch af amerikans eg (5-6 %), den kunne måske godt trække lidt mere. For det her er ganske enkelt for kedeligt.
~85 point

Cabernet Sauvignon Beckstoffer To Kalon Vineyard 2008 (1.499,95)
Her sker virkelig meget. Masser af læder, gummi. Noter af strand, havsalt. Den skuffer desværre lidt i munden. Det er ærgerligt. Heldigvis åbnede den sig senere. Lækker eftersmag, masser af kaffe og kakao. Det smager rigtig godt, men desværre overpriced.
~91 point.

Alt i alt en god smagen. Jeg fik et klart bedre indtryk af Paul Hobbs’ hus end jeg fik da vi besøgte det i Sonoma.

Aaahhhh: Jura! … ikke blot et fantastisk spændende samfundsvidenskabeligt område, men også et fantastisk spændende, fransk vin område!

Dette indlæg er inspireret af en interessant smagning, som Krone Vin (http://kronevin.dk/) afholdte i september, hvor 3 medlemmer af WFs redaktion deltog, for at udvide deres (meget begrænsede) kendskab til de mystiske vine, fra det lille, relativt ukendte område: Jura. Nederst i dette indlæg finder du en kort beskrivelse af de mest interessante oplevelser på aftenen – generelt var det et super hygsomt arrangement, med både mad og 20 vine for blot 300kr.

Området: Jura, er beliggende i det nordøstlige Frankrig, nær grænsen til Schweiz – og altså i et relativt køligt klima. Klimaet kan til en vis grad sammenlignes med bourgogne – dog kan der i Jura være (endnu) koldere, hvorfor høstdagene som regel først falder i oktober. Også grundet dette kolde klima, er det lovligt at chaptalisere (=tilsætning af sukker til mosten).

Her produceres der vine, som kan have visse ligheder med bourgogne, beaujolais og vine fra Schweiz og Østrig – men bestemt også vine, hvis lige man ikke finder andre steder, som f.eks. den nok mest kendte/berygtede vintype fra Jura: Vin Jaune. Vin Jaune er en vintype med en stærk oxyderet note, og kan til dels sammenlignes med tør, lys sherry – denne særlige profil bliver skabt under den ”flor-hat”, der er et biprodukt af gæren, som dannes ovenpå vinen i tanken/tønden, hvor vinen skal ligge i min. 6 år. Vin Jaune er produceret på savagnin druen – andre druesorter som ofte bliver benyttet i Jura er: poulsard(rød), trousseau, chardonnay og pinot noir.

Vin-Jaune: en særlig oxyderet vin fra Jura

Cremant du Jura, er et kapitel for sig, og viser sig ofte at være meget interessante mousserende vine, som uden problemer kan konkurrerer med de andre franske cremanter, og i nogle tilfælde endda champagne. Vi smagte et par rigtige gode eksempler på Cremant du Jura til smagningen – *se nedenfor.

De fleste vinmarker i Jura området, findes i højder mellem 200 og 500 meter, og har som regel en god blanding af ler, kalk og mergel i jorden, med en god portion jern i en del af leren. Jura indeholder en håndfuld AOC’er: Arbois, Chateau-Chalon, Cremant du Jura, Côtes du Jura, L’Etoile og Macvin du Jura. Mange producenter i Jura er biodynamiske, og har derigennem minimeret brugen af svovl.

Jura - kort over området (fra Wikipedia)

 

Nedenstående vine er alle fra Krone Vin, og repræsenterer et lille udtag fra smagningen (Krone Vin har desuden et glimrende udvalg af vine fra Mosel og Bourgogne)

Cremant du Jura, Domaine des Cavarodes (chardonnay + sauvignon blanc, Côtes du Jura) – Her en virkelig spændende cremant, med noter i duft og smag af: asier, mild nød, mineralitet, yoghurt, ost, gylden frugt. En anderledes og sjov cremant – 87+p.

(Rød) Domaine de la Cibellyne, Mesney,”Les Orobanches” (ploussard + trouss., Arbois) – Wow, interessant: bolsjestøv, vaniljekorn, boysenbær. Er skræmmende tæt på at blive kunstig, men holder sig lige akkurat på den rigtige side. Dog mangler der stadig dybde, kompleksitet og bredde – 84p.

(Hvid) Domaine des Cavarodes, Cramans (chardonnay, Arbois) – Wow (igen), her er der kandiseret ananas, vanilje, vaniljecreme, key-lime-pie og pina colada i duften. Smagen er mere overfladisk, men har stadig stjernefrugt, kokos og vanilje. Den har sikkert fået for meget fad, men den er vildt forførende! – 90+p.

 

Endelig op randt dagen hvor vi skulle have vores længe ventede 96′er champagne smagning. Generelt et sæt hvor niveauet ligger højt. 1996 er i sig selv en konge årgang, læg dertil at vi har medtaget en god del af de store spillere. Winston Churchill udgik med prop. Smagningen forgik i maj 2011, og foregik semiblindt.

Duval Leroy femme 1996, ca. 900,-
Voldsom duft, smør, tropefrugt. Masser af citrus frugt og syre i smagen. Følger med over i eftersmagen hvor det dog bliver til en mere æble/pære syre ting.
~91

Dom Ruinat 1996 ca. 1.300,-
Noget ældet i duften. Smør og nødder i smagen. Fed eftersmag og en anelse bitter. På vej ned..
~90

Salon 1996 ca. 2.500
Virkelig skarp. Sodavandsis (de grønne sun lolly) og masser af kalk i duften. Kraftige bobler og en smule syntetisk ala slik og vingumme i smagen. Eftersmagen giver fornemmelse af fad, masser af frugt som banan og figner. For ung? Jeg er ikke helt med på dens popularitet.
~92

Charles Heidsieck 1996 ca. 900,-
Giver tegn på lidt alder. Toast caramel og lakrids i næsen. Lækkert. Næsen følger med i smagen, hvor det bliver en anelse mere frugt og syre. Flot finish. Waaaaau
~94+

Henriot 1996 ca. 700,-
Malt, hvede og fersken. i næsen. Svampet, youghurt osv. i smagen. Skulle lige have noget tid før den vågnede op i glasset. Men det blev ganske glimrende. Eftersmagen haltede en smule.
~94

Dom Perignon 1996 ca. 1.800,-
Jeg havde egentlig regnet med at denne ville falde fuldstændig igennem. Jeg er ikke den store d.p. fan. MEN. Udover at den muligvis var lidt ensporet var det faktisk rigtig godt. Lidt mælkeprodukt agtigt, fersken og røde bær i eftersmagen. Igen, skal have lidt luft.
~93

Jean Veselle Petit Clos 1996 ca. 500,-
Inden afsløringen havde jeg håbet dette var dp. Sikke noget tis. Smagte af æblecider og eddike. Ikke engang alkoholen blev kontrolleret.
~86

Bollinger RD 1996 ca. 1.300,-
Nu sker der noget! Virkelig kompleks. Lam. Kage. Kanel. Lakrids. Karamel. Hvede. En dejlig blanding i næsen! God syre og lidt grov i munden. Lækker lækker finish. Virkelig top top bobler.
~97

Krug 1996 ca. 2.300,-
Det bedste jeg har smagt. Så kan vi jo altid diskutere hvor meget jeg har smagt, men sådan er det jo…. Dog vil jeg sige at RD lå meget tæt på, og den er trods alt en smule billigere. Eksplosiv. Citrus, krudt. Faktisk nærmest blød i munden. saltvands noter. Citrus igen i eftersmag og flot flot frugt.
~98

Dom Perignon Rosé 1996 ca. 2.300
Endelig kom muligheden for at svine dp til. Hold da ferie en omgang crap. Det smager jo hjernedødt dårligt. Kedelig champagne blandet med middelmådig rødvin. Det er egentlig en meget rammene beskrivelse på denne. Død syg at drikke. Der må man altså gerne forvente lidt mere af en vin, til over 2.000 kroner.
~80

Jo skam, Portugal kan andet og mere end ”blot” producere hedvin i verdensklasse. I Portugal er der blevet produceret ”almindelig vin” (bordvin) i umindelige tider – og det gøres der stadig i stor stil – trods det, er det sjældent at man støder på en dansk vinnyder, på udkig efter portugisisk bordvin, og hvordan kan det så være?

Dette WF-indlæg er inspireret af en smagning som Philipson Wine afholdte på restaurant AOC i september, hvor producenten: Quinta do Vallado, blev præsenteret i flotte rammer og med interessant mad til. Denne smagning var lige det skub som WF-redaktionen havde brug for, for at komme ”i gang” med Portugal som vinland, og ikke bare som ”portvinsland” … for vi ELSKER i sandhed portvin, men samtidig har vi også enkelte gange fået lov til at opleve hvad de andre vinområder, end Douro, har af evner, og hvilke fantastisk interessante, rustikke og finurlige vine der bliver lavet der.

Den smukke Douro dal, i det nordlige Portugal

Nu kommer der lidt oplysninger om portugisisk vins status quo, og umiddelbart derunder en præsentation af Quinta do Vallado, og produkterne fra denne producent:

Portugal er naboland til Spanien og har en ca. ligeså lang vin-historie, der specielt blomstrede op i romertiden, og desuden er hjemland for den første officielle vinregion: Douro, hvilken vi vender tilbage til. Noget af det der karakteriserer Portugal som vinland, er det meget store antal forskellige nationale druesorter. Portugals ”appellations” system er som følger:

1. D.O.C (Denominação de Origem Controlada) – de mest beskyttede og regulerede regioner
2. I.P.R (Indicação de Proveniência Regulamentada) – vine der er beskyttede og regulerede, men som dog ikke hører under en D.O.C.
3. Vinho Regional – regionale vine
4. Vinho de Mesa – alm. bordvine, som kan være fra hele Portugal

Herunder er der nogle nyttige udtryk, som kan gøre det nemmere at ”låse op” for den portugisiske vinverden:

• Adega: vineri
• Branco: hvid
• Casta: druesort
• Colheita: årgang
• Garrafeira: en rødvin lagret mindst 2 år på fad og 1 år i flaske – eller – en hvidvin lagret mindst 6 måneder på fad og 6 måneder i flaske
• Quinta: vingård
• Seco: tør
• Tinto: rød

Sarah Ahmed, en glimrende engelsk vinskribent, beskriver vinlandet Portugal som: ”excitingly different”, og gør det ydermere klart at englænderne (heller) ikke har opdaget Portugal som et bordvins land, men tværtimod stadig associerer Portugal mest og alt med portvin = Altså er det ikke kun danskerne, der mangler at indse hvad Portugals bordvine egentlig er!
Jancis Robinson, Englands nok mest anerkendte vin-forfatter og MW, mener at Portugals bordvine aldrig har været på et højere kvalitetsniveau, end de er netop nu. Dog mener hun også, at Portugals vinproducenter bør have lidt mindre fokus på deres egen historie, og lidt mere fokus på den internationale vinverden, og på de konkurrenter de har rundt omkring i verden.
Tim Atkin, engelsk vinkritikker og MW, mener at folk går glip af en af de mest unikke samlinger af druetyper i verden, hvis de ikke giver portugisiske bordvine en chance, og mener at man aldrig bliver træt af Portugal som vinland, grundet de mange lokale druesorter og de mange forskellige områder.

Ovenstående udtalelser fra nogle af Europas vineksperter, er meget sigende for den generelle holdning også danske vinfolk/-eksperter har til portugisisk bordvin – nemlig: ”at der bestemt er noget at komme efter”, at der endda er eksempler på verdensklasse vin som kan konkurrerer med de største vine fra Frankrig, Italien og Spanien, at prisniveauet er attraktivt og at portugisisk vin stilmæssigt er noget af det mest spændende lige nu! >> Alligevel halter det dog GEVALDIGT med portugisisk bordvins udbredelse i Danmark, såvel som i resten af verden – hvorfor!?

Der er formentlig mange grunde til dette. En kunne være de anderledes navne, som de portugisiske druer, producenter og områder har, der gør det svært at udtale og huske dem – det er klart, at hvis det er svært for det første at huske, den ellers gode portugisiske vin man fik hos vennerne sidst, og for det andet også er svært at spørge efter den, hos sin vinhandler… ja så gør de fleste det nok ikke.
En anden grund kunne være, at mange portugisiske producenter har insisteret på at bibeholde en meget gammeldags, rustik stil, som mange danske vinnydere nok lige skal vende sig til – i modsætning til f.x. nabolandet Spanien, hvor mange producenter har valgt at lave mere moderne vine, med større frugt og blidere struktur. En tredje grund kunne være, at kvaliteten generelt bare ikke har været høj nok, til at kunne påkalde sig tilstrækkelig opmærksomhed. En fjerde grund kunne være manglen på markedsføring og ”branding” af de portugisiske vine og områder.

Min personlige holdning til portugisiske bordvine generelt er, ikke overraskende, at de KAN være utroligt spændende og er reelt anderledes end de andre vine fra Europa. Det skal dog siges, at der også er mange uinteressante billige portugisiske bordvine – heldigvis ser det ud til, at det danske marked er blevet forskånet for mange af disse vine, indtil videre.
Jeg tror at forbrugerne i Danmark, og i resten af Europa, har brug for flere gode portugisiske vine i prislejet: 50-75kr. Vi ser i øjeblikket en del billige portugisiske vine, 20-40kr., som egentlig gør det fint til de penge, men som bestemt ikke rykker noget for de mere hardcore vinnydere. Samtidig ser vi også en lille del portugisiske vine til mellem 100 og 200kr., og disse klarer det ligeledes godt, men problemet for disse er blot, at næsten alle vinområder, i alle lande, kan lave gode vine til de penge. Derfor er det som sagt portugisiske vine til 50-75kr. jeg savner at se – vine der kunne konkurrere med billige bordeaux’er, chianti’er og rioja’er, og dermed forhåbentlig kunne markere sig som de ”uopdagede”, men alligevel klassiske, europæiske vine, der både kan være strukturerede, relativt komplekse og lettilgængelige, både stilmæssig og prismæssigt.

…og så til Quinta do Vallado:

Vallado ligger tæt ved Dourofloden og altså i området: Douro, i det nordlige Portugal, som er bedst kendt for sin portvins produktion. Ejendommen, som Quinta do Vallado ligger på, kan spores tilbage til 1716. Vallado ejes af Ferreira familien, en stor familie i portvins sammenhæng, og drives i dag af ’Francisco Spratley Ferreira’. I 1987 blev portvinshuset: ’Ferreia’ solgt fra, og fra 1990 flyttede familiens fokus fra portvin til produktion af kvalitets bordvine. I 1997 blev der bygget ny kælder og vineri (se: højre del af billede ovenfor)

Vallado viste sig i løbet af smagningen at være en producent der laver elegante, strukturerede vine, med god frugtkvalitet og koncentration. João Ferreira Álvares Ribeiro, som ledte os igennem smagningen af Vallado’s vine, viste at Vallado både laver vine der er gode repræsentanter for klassiske, rustikke portugisiske bordvine, men også for vine der er mere moderne i deres stil. Altså har vi at gøre med en producent, som har dens rødder solidt plantet i gammel portugisisk vinhistorie, men som også har øjnene åbne for fremtiden og den konkurrence der er fra andre vinlande i Europa, for ikke at sige Verden. Det er formentlig denne type vinproducenter der kommer til at bane fremtiden for portugisisk vin, og kommer til at kæmpe for portugisisk vins plads på den internationale scene.
Der kan ses og høres mere om Vallado i denne video: http://www.youtube.com/watch?v=dEMUDQOJ008

Smagsnoter til vinene fra Quinta do Vallado:

-          2010 Vallado Douro White Quinta do Vallado – Frisk, simple. Pæreskal, græs, mineralsk. Kunne være en god sommervin – 80point > 79,95kr. = ”Køb ikke”

-          2009 Vallado Douro Red Quinta do Vallado – lidt blommesten, lidt overfladisk i frugten, grønlig og upoleret, god rank hindbærdfrugt – 81point > 79,95kr. = ”Neutral”

-          2009 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – interessant med en ren Sousao vin hvilket er rimeligt sjældent. Masser af varme kirsbær, overhældt med smør. Stort fedt fad, som forfører meget, med chokolade også. Mangler nok lidt balance – 89point > 149,95kr. = ”Godt køb”

-          2008 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – godt med fad, mere solbær og lakrids end tidligere årgang, også dyster tobak og sort peber. Flot! – 91point > 149,95kr. = ”Godt køb”

-          2009 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen en ren-drue vin, hvilket er interessant at se fra Portugal. Nogen fra bordet siger ”Nordrhone, med violer”, hvilket jeg godt kan give personen ret i, men jeg tænker mest af alt: billig, overfladisk tranebær frugt. Dog elegant, og parfumeret: blåbær og solbær – 87point > 149,95kr. = ”Neutral”

-          2008 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen den elegante frugt, velintegreret eg, flot floral note – 88point > 149,95kr. = ”Godt køb”

-          2009 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – desværre alt for ung, men god intensitet, solbærthe, blåbærmuffin, med smeltet smør fra fadet – 90point > 199,95kr. = ”Neutral”

-          2007 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – violer, blåbær, mørk chokolade. Frugten virker på en mærkelig måde lidt overfladisk – 91point > 199,95kr. = ”Godt køb”

-          2008 Quinta do Vallado Adelaide Douro Red – med mere end 40 forskellige druesorter, og med en pris på 750kr., var der forventninger til denne vin. Desværre LUKKET, virker decideret ungdommelig og kedelig. Lidt krydret fad, velpoleret frugt, lidt tobak. Uden tvivl potentiale, men lige nu: – 90 point > 749,95kr. = ”Køb ikke”

-          2009 Quinta do Vallado Vintage Port – virkelig god kvalitets frugt, som virker ypperlig og frodig. Stadig meget frisk og læskende, og kompleksiteten kommer formodentlig om nogle år – 90+point > 349,95k. = ”Neutral”

-          Quinta do Vallado Reserva 10 års Tawny – den er OK, men har en lille oxyderet note, sammen med en lidt muggen-nød note. Lidt bitter mokka. Der kan bestemt findes både bedre og billigere vin i denne kategori – 84point > 199,95kr. = ”Køb ikke”

Quinta do Vallado Reserva 20 års Tawny – langt bedre end ”lillebroderen”! Super elegant, flot ristet nød, fin ristet mokka, flot rød tråd – 91+point > 399,95kr. = ”Godt Køb”

En dejlig torsdag aften afholdte Philipson Wine deres årlige smagning på børsen i anledning af deres fødselsdag. Smagningen er simpelt bygget op, man køber en billet og møder op (for vores vedkommende kl 1800), herefter er der smagning i to timer. Klokken 1900 bliver alle vine skiftet ud. Så det er en god ide fra starten at ligge en slagplan for hvad man vil smage. En time går stærkt. Der er selvfølgelig også en kultbar hvor man kan købe særlige glas. Undertegnede fandt den dog ikke voldsomt spændene, men den er et godt tilbud til dem der vil prøve noget der er “lidt mere”..

Bare rolig vi gennemgår ikke alle vine her, kun dem som stikker lidt ud fra mængden.
Hvad var bedst?
Vi kan lige så godt sige det med det samme, det var Bollinger Grande Année 2002. Virkelig en flot vin, med masser af velbalanceret syre. Den grønne æble note er meget klar her. 92 point.
Bollingers NV er også en knivskarp champus. Virkelig crispy, en meget flot standard champagne. Og så har fået den attraktive prislap på 270 kroner. (du skal bare købe 12…)

Vi fik lidt riesling fra Weinbach, to udgaver. Den første (theo) var noget skuffende, den næste var aldeles OK, men alt for dyr.

På den røde side var der selvfølgelig både gode og kedelige vine. Lad os tage de kedelige først så vi kan gå videre til de sjove.
Vi smagte Insignia 2006 fra Joseph Phelps i USA. Vi havde nu mulighed for at smage den igen, samme årgang. Denne gang var oplevelsen dog endnu mere skuffende. Det er jo ikke nogen billig vin, og vi ligger lige omkring 90 point. Det er altså ikke OK. Så hvis man skal have noget sjov Californisk så prøv noget andet.
Den anden virkelig triste oplevelse var Sassicaia 2008. Der skal selvfølgelig medtages at den er meget ung, den havde ikke fået den ilt den skulle have, ikke optimale glas og temperaturen var heller ikke ideel, MEN, sikke en skuffelse. Gå en stor bue uden om denne.

Lad os nu gå over til noget af det sjove.
En af de gode oplevelser var Fogdog Pinot Noir 2008 (også fra Joseph Phelps), som smagte virkelig godt. God frugt, lidt cherry coke, behagelig eftersmag, nem at drikke. En smule alkohol til slut, men det kan skyldes temperaturen. 88 point (180 v/12 flasker).

Marcenasco Renato Ratti barolo 2007. Den sag, smager ikke som barolo. Men det er stadig en flot og meget fyldig vin. Lidt tung og bærer lidt præg af fad. Drak årgang 2006 et par dage efter, og umiddelbart var jeg egentlig mere imponeret af 2007. Den smager godt ungt. 91 point.

Det er torsdag formiddag, klokken har passeret 10 og diverse journalister, somelieer, restaurantchefer og ikke mindst bloggere begyndte så småt at ankomme til Le Somelier i Bredgade, København.

Dagens vært var Phillipson Wine i samarbejde med portvinsproducenten Burmester, som blev grundlagt tilbage i 1750, og derfor er et af de ældste huse. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wine, som ud over Burmester har Calem, Barros, Gilbers og Kopke i porteføljen, sidstnævnte besøgte undertegnet og Tobias tilbage i 2008.

På smagning var intet mindre end 52 vine, alle på nær to var lavet på Tawny stilen, (du kan se mere om Tawny i dette afsnit). Det var nemlig deres store udvalg af Colheita der skulle testes.

Portvin opdeles i to kategorier, Ruby og Tawny, generelt så er Ruby flaskelageret og Tawny fadlageret, navnene kommer fra farven på vinen, en Tawny, som betyder læder, er mere brunling hvor Ruby er rød.

Colheita, som betyder høstår, er årgangs Tawny, dvs. en Colheita er årgangs bestemt, til forskel fra en fx en 10 års Tawny der er en blanding af flere årgang, men smager som 10 års. For at kalde vinen en Colheita skal vinen lagres minimum 7 år på fad, men gerne meget længere! Når man køber Colheita, er det vigtigt også at kigge bag på flasken hvor tapningsåret står, på den måde kan man regne sig frem til hvor mange år flasken har fået fadlagring.

Phillipsons har tidligere lanceret deres store “Portvinskup”, der som navnet antyder giver den økonomiske situation i Portugal, forbrugeren mulighed for at købe kvalitetsportvin til fornuftige priser, hvad enten man kigger efter vine fra før 2. verdenskrig, eller unge novicer, der ikke har passeret de 10 år endnu. Det var i den forbindelse vi havde muligheden for at deltage i dette Burmester seminar.

Vi på Wine Factory kommer her med en kort beskrivelse af de flasker vi fandt mest interessant, samt dem vi anser som det bedste kup.

Overvældende frugt, intens, frisk, stor syre! Personlig favorit

Afdæmpet i stilen, masser af lækre nødder.

Meget kompleks! Mange af alle de gode ting som vi finder i de andre i en flot kombo.

Sjov oplevelse. Lækker, veludviklet. Citrus.

Nu har du en unik mulighed for at deltage i Danmarksmesterskaberne i vinsmagning, som løber af stablen fredag d. 19. august i Forum København klokken 15:00.

Wine Factory skal finde 3 deltagere til forbrugerholdet, som skal kæmpe mod Dansk Sommerlierforening, vinskribenter og detailleddet.

Det eneste der kræves fra dig er at du ikke arbejder i vinbranchen og at du har en interesse for vin!

For at vinde en af de 3 eksklusive pladser skal du blot sende en mail til winefactory@winefactory.dk hvor du skal skrive hvorfor lige netop du skal vinde pladsen, skriv gerne lidt om dit forhold til vin.

Du kan også købe billetter til messen som du kan læse mere om her, vin at sende en mail til winefactory@winefactory.dk

Se mere om Copenhagen Wine Forum

Fredag 19. August 12.00-17.00
12.30 – Den officielle åbning af Copenhagen Cooking og Copenhagen Wine Forum
ved WOCO, Kokkeriet og Christian Gregersen
13.30 – Kåring af Årets Vinbonde ved Peter Sissick og Dansk Sommelier Forening
14.00 – Verdens mester sommelier Andreas Larsson
15.00 – “DM i vin for hold” – holdkurrence arrangeret af Vinakademiet ml.
importører, Dansk Sommerlierforening, vinskribenter og detailleddet. Dommer:
Thomas Ilkjær

Lørdag 20. August – 12.00-20-00
12.00 – Åbning
13.00 – Frederik Kreutzer – Vin til mad tips
14.00 – Bruun Rasmussen vin auktion
15.00 – ”Årets Vin Næse” Kendte danskere gætter vin med næsen
16.00 – Super salg af vine
17.00 – Peter Work – Cowboy og vin entreprenør (husk at se vores afsnit med Peter Work)
19.00 Skandinaviens største vin middag

Søndag 21. August – 10.00-16-00
11.00 – Danske vinavlere fortæller
12.00 – Bruun Rasmussen vin auktion
13.00 – Frederik Kreutzer – Vin til mad tips
14.00 – Ordet er Solera
15.00 – Alle vine 50% rabat

Køb din billet af os, send en mail til winefactory@winefactory.dk og skriv navn, adresse og hvor mange biletter du skal bruge!