”Arj, nu er der én, der har spyttet i karaflen igen!!”.
Ordene kommer fra min sidemand i MyWine standen, der ikke helt vidste, om han skulle grine eller græde – eller måske råbe højt – ad dén gæst, der, nu som den anden uheldige ud af to denne eftermiddag, havde ødelagt den karafel med vin, vi havde stillet frem til blindsmagning.
Der var vin både til højre, til venstre og ligeud, når man denne lørdag d. 6. marts spejdede rundt i sportshallen, der var gjort klar til arrangementet i Slagelse, så det var måske til at forstå, at deltagerne efterhånden havde svært ved at fokusere.

For der var vinfestival. Selvom en anden titel, itonesat af Hej Matematik, ville beskrive det bedre; Party i Provinsen.
For når folk i Slagelse går ud og drikker vin, går de ikke til smagning – de går til gilde!

Måske man godt kunne stoppe op, og begynde at overveje sværhedsgraden i at skelne mellem en spyttespand og en karafel, men vi lader den ligge. For det er heller ikke retfærdigt at lade episoden overskinne det faktum, at der også fandtes mange klogere (ja, for man bider da ikke hånden, der fodrer!) og vin-nysgerrige gæster til stede i Vesthallen.

MyWine havde taget 8 vine med. Af den røde slags.

Favoritten? Helt klart 2005 Barolo Meriame, som blev helt udsolgt. En fuldstøbt, afrundet og koncentreret vin, der giver sammenhæng og mening både i næse og i mund og om sagtens både lader sig drikke nu og flere år frem.

Med MyWine’s lille bord, var det godt arbejde sådan at overdøve de større og også rigtigt vinspændende stande udenom med både vindronninger, tombola og slagtilbud såsom sød asti til 10,- kroner. (Vi smagte det også – og vi har valgt at holde pointene i lommen, da man nogle gange skal holde munden lukket, hvis man ikke har noget pænt at sige…).
At der var god trafik ved MyWine-standen kan – udover den gode vin selvfølgelig – bl.a. tilskrives følgende faktorer:
-Vi havde også konkurrencer! Foruden den lidt misforståede karafelsmagning (hvor svaret i øvrigt var denne vin fra Portugal), kunne man også vinde vin for 1000,- kroner på mywine.dk.
-Vi havde de nok yngste OG flotteste mænd på messen (ikke sandt?).
-Vi stod tæt på ostebordet.
-Og sidst men ikke mindst var vi iklædt flotte, éns t-shirts, som du kan købe hér.

Alt i alt var det en god dag for MyWine.

Og heldigvis gik det ikke så galt for os, som det gik par år tilbage på samme adresse (og efter traditionen samme første lørdag i marts), da en gæst valgte at tømme sit glas med vin ned i en karafel med Mouton Rothschild 1996 i kultbaren hos Søberg vin. Vin, der var så kostbar og sjælden, at den blev solgt per glas.
Historien er efterhånden blevet en kendt myte til festivalen.
Og man kan sige, vi lærte en masse. At deltagerne til Slagelse Vinfestival – der kom mange steder fra – er glade og begejstrede for vin og indtryk. Og måske at holde karaflen tættere på kroppen næste gang.

/Sandra Nanette Skriver

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget

Dagens værter: Mark Jøns & Rasmus Greis

Ikke set alle afsnit? Se flere afsnit herunder eller læs om Moutons labels

Det er snart tid til den årlige festival vini d’Italia. Som navnet svagt antyder, så er det en vin festival udelukkende med italienske vine. Arrangementet er en årlig begivenhed. Ikke uden grund, for der er mulighed for at smage en masse god italiensk vin. I år er festivalen rykket til Tivoli, hvor alle kan finde hen til. Vi er taget ud til en af med arrangørene, Tom Brandis fra Domain Brandis.Vi får os en lille snak om vini d’Italia, formålet, idéen mv. Vi smager selvfølgelig også på en italiensk rødvin!

Besøg messens hjemmeside hér.

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget

Dagens værter: Morten Jørgensen & Tom Brandis

Ikke set alle afsnit? Se flere afsnit herunder eller læs om DOC & DOCG systemet

Det er selvfølgelig i forbindelse med vores smagning den 4. marts på Frederiksberg at vi er i avisen, du kan læse mere om vores vinsmagning her, og der er stadig få ledige billetter til de hurtige. Artiklen fra avisen kan læser hér.

Vi takker selvfølgelig for omtalen!

Et lille jubilæum, vores WFV nummer 25, og sammenlagt med vores julekalender er det video nummer 50 vi lægger ud. Skål på det! Vi tager nu hul på vores første flaske Chateauneuf-du-Pape her på Wine Factory, i dette afsnit. Området har i løbet af de seneste år gennemgået en stor forandring. Nogle mener de prøver for hårdt på at få deres gamle ry tilbage, det er måske tilfældet nogen gange. Vi smager en årgang 2007, som i øvrigt er et ret rost år i området, og denne vin smager ganske godt. Det er helt klart noget, som vi har på Wine Factory kan anbefale!

Vi havde ikke helt flasken på karaffel inden afsnittet. Det var temmelig dumt fandt vi hurtigt ud af. Derfor er afsnittet optaget af to gange, 6 timer i mellem, således at vinen fik en chance på karaffel. Så husk det, smid vinen på karaffel!

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget

Dagens værter: Mark Jøns & Rasmus Greis

Ikke set alle afsnit? Se flere afsnit herunder eller læs om Moutons labels

Billetter skal købes i forvejen, og kan købes ved at skrive til:

winefactory@winefactory.dk

Svaret, eller beviset om man vil, kom i form af kultvinen Sassicaia! Sassicaia gjorde sig gældende i starten af 70erne og deltog i en blindsmagning i 1978 og vandt foran mange af de store bordeuaxer – dette var vel at mærke årgang 72… Ikke fordi, det er en stor bedrift, da andre forskellige vine har gjort det samme i tiden efter og sådan set også før.
Det var starten på det eventyr, der senere blev beskrevet fra statens side, som IGT-vine.

Italien er opdelt i større vinområder som eksempelvis Toscana og Pimonte. Disse er så igen inddelt i mindre områder som f.eks. Barolo eller Chianti. Igen er disse indelt i mindre stykker, og sådan kunne man blive ved, i nogle tilfælde to gange mere. Hvis vi tager udgangspunkt i Toscana, er der en hel del vindistrikter, eksempelvis Brunello, Bolgheri og førnævnte Chianti . Efter disse distriksnavne vil der så stå DOC, eller DOCG – henholdsvis Denominazione de Orgine Controlatta og Denominazione de Orgine Controlatta e´garantita.
DOC(G) er blot en oprindelsesgaranti. Så hvis der står “Chianti DOC” på en flaskes etiket, er det altså blot en tilkendegivelse af, at vinen kommer fra Chianti området og, mere vigtigt, at den er lavet efter foreskrifterne i det pågældende område mht. lagringtid, druesammensætning, maximalt høstudbytte osv. Hvis der så bliver tilføjet et G i enden af DOC – DOCG, vil det således indikere at vinens kvalitet er garanteret. Vinene der kommer under DOCG ligger under en skrappere kontrol, eksempelvis mindre høstudbytter. Ydermere skal DOCG-vinene igennem et smagepanel, som dog mere koncentrer sig om typicitet end direkte kvalitet!!
DOCG betegnelsen, blev indført sammen med DOC i 1963, men man tildelte først udvalgte regioner denne betegnelse i 1980. Disse regioner var Barbaresco, Barolo, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.
Imidlertidigt kan man sagtens undladde at skrive DOC(G) på flasken, selvom denne kommer fra f.eks. Bolgheri DOC området. Vinen vil i et sådant tilfælde komme til at gå under VdT – Vino da Tavola, hvor man har frit spil omkring hvilke druer, som skal i vinen og hvordan man generelt vil lave den (høstudbytter, lagring osv.). Tidligere måtte producenten hverken skrive årgang eller druesammensætning på flasken. Dette er der nu lavet om på og fra og med årgang 2008 er det tilladt.

Italien har, lige for en god ordens skyld, 316 områder, hvor der kan laves vin med DOC-stempel på flasken og kun 38, hvor der kan skrives DOCG.

I dette afsnit prøver vi en portugisisk rødvin. Det er selvfølgelig et meget kendt land i vinverdenen når man snakker om portvin, som vi sidste år fik lavet et par afsnit om, som du kan se her. Men modsat kender vi ikke Portugal som et rødvinsland. Det er på en måde lidt synd, for man kan faktisk godt få god rødvin fra portugal, i dette afsnit skuffer rødvinen f.eks. ikke.

Køb billetter til vores vinsmagning her

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget

Dagens værter: Rasmus Greis & Tobias Liechti

Ikke set alle afsnit? Se flere afsnit herunder eller få dig en profil hos VinoMemo

Kunsterne har frie hænder til at male hvad de nu mener at vinens tema repræsentere for dem, ligeledes er Mouton frie til at forkaste værker som de ikke finder egnede. Nå ja, så bliver kunsterne selvfølgelig ikke betalt penge for at male, men et bestemt antal kasser af den gode vin. Hvad ellers?

For den seneste label, 2007, er valget faldet på den franske skulptur og grafiske kunster Berner Venet. Hans værk skulle illustrere vinstokkene som sidder fast i jorden og holder sig åben mod energien fra oven. Hvor vidt det er kønt kan man altid diskutere, men den kan ses herunder. Baron og Baronesse Rothschild har valgt at betale ham fem kasser af årets vin, samt fem kasser anden udvalgt vin for værket.

/Mark Gerts Rentzmann Jøns

Til at starte med ved jeg gerne sige at jeg på ingen måde er nogen stor Barolo ekspert, jeg har drukket utallige flasker Barolo igennem årene, men det har aldrig været en vin der har fanget min opmærksomhed mere end så meget andet. Mange har opfattelsen ”Barolo kan holde sig for evigt” en opfattelse jeg aldrig har haft af vinen fra Norditalien.

Vi sidder en 15-17 stykker gennem en langt bord i formandens stue, men han fortæller lidt grundlæggende om det vi skal i gang med at smage. Vi (Tobias, Morten og jeg) er som så ofte de klart yngste deltagere til smagningen, hvor selv hovedparten af vinene er betydeligt ældre end os.

Første del af smagningen består af 4 vine fra 70’erne, som hvis jeg skal være virkelig grov og skære alt over en kam, alle var døde, eller tæt på døden. Især i de to første vine fandt jeg ikke meget andet en eddike og det var bestemt ikke nogen fornøjelse at have i munden. De sidste to i det sæt var der lidt mere sjov ved, men det var ikke på nogen måde en vin jeg havde lyst til at sidde og nyde.

Efter den lidt triste, men meget lærerige start hoppede vi endnu et skridt tilbage i årgangene – 1961 stod der på etiketten, vi er altså her tilbage før mine forældre fødsel. Fascinerende at tænke på den rejse en sådan vin har været igennem for at ende i mit glas. Til forskel for de første vine havde denne ældre sag en meget mere interessant, spændende men også yderst kompliceret både duft og smag.  Masser af spinkle Chokoladenoter, blide kirsebær og en stor portion animalskhed – råt kød, mødding og en duft er næsten bedst kan beskrives som en gammel latrin – men ikke desto mindre interessant.

1980erne smagte vi en enkelt flaske fra, men det hvor det rigtig begynder at please mine smagsløg er når vi når op i de ”yngre” vine. Vi smagte massere af interessant både huse og årgange fra 90erne, hvor jeg især vil fremhæve Parussi 1993 som min vinder. De yngre årgange havde det mere drive-power-intensitet-lakrisnoter og så alligevel Barolos elegance over sig, som klart mere tiltaler mig end de lidt mere skrøbelig-meget-frugt-fattige ældre årgange. Til at slutte af med skulle vi selvfølgelig have en flaske for 00’erne, og fandtes der en bedre årgang til at slutte vores rejse med, end det perfekte år 2004 – Cascina Cucco Ceratti en ligeledes glimrende flaske, med den unge friskhed.

Alt i alt en spændende smagning, hvor jeg fik et stort lærerigt udbytte og massere af nye vinoplevelser med i bagagen. Vinen var dog i mine øjne lidt skuffende, min holdning til at Barolo ikke kan holde sig for evigt, blev bekræftet – bedømt ud fra mine smagsløg. Men det er jo det fantastiske ved vin, alle har en forskellige oplevelse af det.

/Rasmus Greis