Charles Heidsieck Middag

For nyligt var wine factory inviteret til middag med Charles Hiedsieck af Interbrands som står for importen i Danmark. Middagen foregik på elegante Restaurant Niels.

Lad os lige slå fast til at starte med, at vi i forvejen havde en positiv opfattelse af Charles Heidsieck, som værende en af de store producenter (de producerer i omegnen af 1 mio. flasker om året), som leverer en hæderlig kvalitet.

Formålet med middagen var tofoldig, først og fremmest skulle vi naturligvis smage champagnen, men Charles Heidsieck ville også gerne slå et slag for, at champagne ikke kun hører til som appertif, men også sagtens kan ledsagde maden. En tanke som for os ikke ligger så fjernt.

Brut Reserve
Aftenens første vin, som både blev serveret som apperitif og til første ret, var naturligvis deres Brut Reserve NV. Et virkelig godt glas champagne, som er også er et rigtig godt udgangspunkt for at fortælle om Charles Heidsieck og hvad der gør huset interressant for os chamagne nørder. Den hedder ikke reserve uden grund, den indeholder nemlig 40% reserve vin. Et meget højt tal for en almindelig nonvintage champagne. Det er ikke unormalt for store huse at have i omegnen af 10% reserve vin. Nogle endda endnu lavere, mens andre højere. 20% eller over, vil betegnes som højt. Som et helt konkret eksempel vil være den nuværende Krug Grande Cuvee edition 166, som den mundret kaldes, ligger reserve vin på 42% mens den resterende andel er 2010. Det er også 2010 som er basen for Charles’ Brut Reserve. Ikke at de to champagner skal sammenlignes, men Krug er blot en af de champagner som virkelig har et ry for at benytte reserve i deres blending, og vidner om at Charles Heidsieck ikke hopper over, hvor gærdet er lavest. Det skal naturligvis understreges at reservevin ikke er den hellige gral inden for champagne. Et tænkt eksempel: 50% 2013 og blendet med 30% 2012 og 20% 2011, ville du have en non-vintage med 50% reserve vin. Men den vil formentlig ikke være bedre end en non-vintage med base af 2008 og 10% reserve vin. Alder har også meget at skulle have sagt samt naturligvis det mest afgørende, druekvalitet.

Blendet i Charles Heidsiecks Brut Reserve er helt klassisk en tredjedel af de tre hoveddruer i Champagne, pinot noir, meunier og chardonnay. Det smager rigtig godt, og kan nemt blive en reference for hvad et stort hus kan præstere i en non-vintage. Syren er super præcis og det virker (sjovt nok) som en moden vin vi har med at gøre, og den klarer maden rigtig fint, uden at summen bliver højere end input. Vi ender på pæne 91 points.

 

Rose NV
Herefter blev vi præsenteret for Charles Heidsiecks Rose non vintage. Normalt vil jeg påpege, at vi ikke har den helt store referenceramme når det kommer til rose, men efter vores nylige marathon hos Vintage Champagne hvor vi gennemgik en ordenlig mængde rose champagne, kan vi ikke rigtig bruge dette argument. Denne rose var for mig til den kedelige side. Den mangler syre og er for vinøs til, hvad jeg bryder mig om i en champagne. Den blev serveret med tartar og stenbidderrogn, og det er for mig den ret som gør det allerbedst med vinen. Vinen bliver med maden løftet op på et højere niveau, og skulle jeg have deres rose NV igen, så ville det være til mad. Vi ender på ~89 point.

Rose 2006
Herefter stryger vi videre til Charles’ 2006 rose, og er med andre ord aftenens første vintage champagne. Blendet er pinot noir og chardonnay, og i forhold til før sker der rigtig meget. Den er markant mere kompleks med både rød frugt, gyldent æble, kvaliteten fornemmes høj. Ville ikke tage skade af ekstra lagring. 91 points.

Vintage 2006
Vi smagte efterfølgende den hvide udgang af årgang 2006. I glasset møder vi en fin næse med vanille, gylden frugt og lidt bageri, dog til den lidt simple side. Munden følger næsen og den slutter af med en fin syre. Kvaliteten er høj dog uden at overraske. 91 point.

Blanc de Millinaires 1995
Herefter til en vin vi har prøvet før, uden for bloggens regi og altid været begejstret for. Først og fremmest er det vanvittig fedt, at man stadig i dag kan gå ud og erhverve sig en top champagne med årgangen 1995 påtrykt, uden at blive flået (kan findes til omkring 1400 kroner, og det er sammenlignet med andre top cuveer, ikke dyrt). Lad os bare slå fast med det samme, at den her spiller. Syren er som den skal være, der er modne noter uden at det er for overdrevet og den har kompleksiteten. Det er den sidste madvin, og denne blev serveret med osten, som fungerede, men måske ikke hvad jeg selv ville gøre med denne vin. Det er den simpelthen for god til. Jeg ville nok også vælge at servere den af større glas, end de havde valgt på Restaurant Niels. ~ 93 points

Blanc de Millinaires 1989
Efterfølgende blev deres chardonnay top cuvee serveret igen, denne gang dog i årgang 1989 og fra jeroboam. Det smagte ligeledes fantastisk. Man kan sommetider risikere med gammel champagne at mousse forsvinder, men det var absolut ikke tilfældet her. Det var gyldent og lækkert, med masser af kompleksitet og noter af nedfaldsæbler. Det er ikke en vin jeg vil gemme, meget længere, for den smager bare godt nu. ~ 94 points.

Blanc de Millinaires 2004
Denne blev serveret til allersidst, en priotering der blev valgt, da folk efter osten begyndt at gøre tegn til at forlade stedet. Det er naturligvis rigtig svært at komme efter 1989. Til at starte med var blanc de millinaires da også skuffende. Men efter noget tid skete der noget i glasset og det blev faktisk rigtig fint. Det er først og fremmest en vin, som jeg vil anbefale at man gemmer nogle år, og hvis man nu gerne vil drikke den nu, så sørge for at den får noget ilt. Så skal den nok vågne op. ~ 92 points (med potentiale).

Mætte, småfulde og glade cyklede vi hjem, med en endnu bedre opfattelse af Charles Heidsieck end før! Tak for en god aften til Charles Heidsieck og Interbrands.

 

Vintage Champagne Galore

Hold nu fast! Nu tager det fart!

Endnu engang stod en aften i Champagnes tegn. Div. fagfolk og glade amatører var samlet for sammen at fokusere på fire ikoniske flasker champagne. Idéen var at sammenligne to store årgange, der ligger tæt på hinanden og som samtidig har fået lidt alder. Derudover blev der smagt en mængde interessante, blinde flasker. De fire hovedflasker var:

  • Bollinger R.D. 1995
  • Bollinger R.D. 1996
  • Krug 1995
  • Krug 1996

De fire vine blev severet samtidig (et ærefrygtindgydende flight), i mellemstore glas, og det var ikke blindt for en gangs skyld. Ved første gennemgang skilte R.D. 1995 sig mest ud, og var mest åben. De andre var endnu ikke vågnet. Ved hver gennemgang voksede vinene i både duft og smag, og først ved 4-5 gennemgang, efter 2-3 timer, udtrykte vinene sig med fuld kraft og intensitet! Herunder er noterne i den rækkefølge vinene blev smagt i.
krug og rd

Bollinger RD 1995, (2.000,-)
Champagnen som først kom ud af starthullerne, og klart den mest modne af de fire. Meget dyb duft, kælder, tørret frugt, mandel, butterscotch og så en floral note der satte fedmen lidt i skak. Stadig meget dyb smag også, en meget stor smør note og et hint af salmiak.
~ 95 points.

Bollinger RD 1996, (2.000,-)
Umiddelbart en lidt mere stringent champagne end sin bror fra 1995. Byder på mere citrus og mere rugbrød. Renere, skarpere, men samtidig også mere effektfuld og intens. Masser af papaya i smagen, og et meget velafstemt skud lime. Eftersmagen er sjovere end i 95’eren. Her er det mandel og marcipan der dominerer.
~ 96 points.

Krug 1995, (2.000,-)
Dette var en vin der virkelig udfordrede. I første omgang fandt jeg den klart som den svageste af de fire champagner i heatet. Men med ilt sker der ting og sager! Stor, moden, fadlagret mersault i duften. Masser af krudt, salmiak, brioche og lidt mineralsk renhed. I smagen en fantastisk kombination af syre og mørk, mørk, mørk frugt. Fortsætter over i en flot finish, som udmunder i et nyt højdepunkt for vinen – WOW!
~ 97 points

Krug 1996, (2.500,-)
Formentlig Winefactorys favorit vin igennem tiden, og denne gang skuffede den heller ikke! Den har så vanvittig mange noter, og en udvikling i glasset der bliver ved og ved, i timevis. Næsen er røget, med havsalt, fersken, papaya, melon, remonce creme og brunet smør. Smagen er et studie i intensitet og fokus – der er simpelthen så meget nerve/energi i den, at man hvert øjeblik frygter at blive ‘blæst væk’. Som at stå med ansigtet mod en stiv kuling ved Vesterhavet. Det er eksplosiv vin! Eftersmagen af kaffe, appelsinskal og julekrydderi, bliver forlænget i det uendelige, hjulpet på vej af en fyldig syre. En vin der er svær at beskrive med ord. Det er ikke verdens billigste vin, men hvis man er interesseret i vin så er det en af de flasker man ‘skal’ smage.
~ 99 points

Nu går vi så videre til den lidt mere blandede del af smagningen. Vinene her blev serveret én af gangen og blindt.

Fleury Pere & Fils 1995 – (500,-)
Det var en vin som var meget frisk i forhold til sin alder. Rundt om bordet blev der gættet årgange omkring 1999-2002. En på samme tid krudtet og floral næse med et kraftigt frisk smør hint. Smagen i munden er knap så intens, men der er syre og der er hyldeblomst. Eftersmagen er glimrende med en omgang mandel og marcipan. Bestemt et godt køb.
~ 93 points.

guy_fleury

Pol Roger Cuvee Sir Winston Churchill 1999 (1.000,-)
En duft af lidt honning og oliven. Meget mineralsk i munden og igen honning noter. En let sødme i eftersmagen, blandet med lidt bitre noter. Man dør ikke af at drikke den, men vi havde forventet (langt) mere af Pol Rogers top cuvee.
~ 91 points

Piper Heidsieck Rare 2002 (1.400,-)
Spændende næse. Røget, vaniljesukker, lime og en nærmest lidt lakset note. Smagen er glimrende uden at have vildt mange noter. Meget behagelig fyldig eftersmag. Selvom den er meget ‘bling bling’ er det en gedigen vin. Den vandt i øvrigt førstepladsen i 2011 ved ‘Fine Champagne Magazine – Best Champagnes for 2011’. Vi er ikke helt enige, men lader det da stå et øjeblik…
~ 93 points.

Paul Bara Special Club 2002 (600,-)
Her er vi tilbage ved et mindre hus. Det var en vin som virkelig tog bordet med storm. Det var en meget, meget lækker og kompleks champagne og til prisen et rigtig godt køb. Duften var kage, kanel, toffee og havsalt. Meget stor mousse, gode æble noter og en smule fad. Eftersmagen er meget fed, med lidt smør noter. Ved anden gennemgang, 1-2 timer efter, var meget af duften desværre forsvundet.
~ 94 points

Dom Ruinart 1996 (1.400,-)
Så er vi tilbage ved en af de store drenge i klassen, og  han gør det faktisk også ganske udmærket. Vi har før været skuffede over Dom Runiart, men denne flaske var balanceret og overskudsagtig. I næsen lidt sommerlige mejeriprodukter; ymer, koldskål, citron, græs og så en smule bøgetræ. Efter lidt tid i glasset kommer der svampe i fløde, smør og vanilje. Eftersmagen går næsten over i nøddekage og citronfromage med flødeskum.
~ 94 points

Guy Charlemagne bdb 2000 (500,-)
Så kører vi ned på et lille hus igen. Flasken er sygt grim, men indholdet smager heldigvis ret godt. Gode Chardonnay noter – gylden, cremet og tydelig sur lie note. Gode kage noter og dejlig dybde. Lyse nødder i smagen. Virker behageligt moden, med god friskhed stadig. Flot rød tråd over til eftersmagen som også er dyb og nøddet.
~ 93 points

champagneorgie

Som det kan fornemmes, alt i alt en fænomenal aften!

 

Champagne oplevelse af de helt store!

Efter flere måneders glæde og spænding, havde vi store forventninger til Champagnesmagningen hos Leisner Wine i Hellerup i midten af november. Smageprogrammet var hemmeligt, og det var ikke til at lokke noget ud af dem, selvom vi flere gange havde kontaktet dem. Tobias, Morten og jeg ankom derfor i god tid, til deres hyggelige butik, hvor vi kunne studere diverse spændende flasker i deres ”skattekammer”.

Klokken nærmede sig 19:00, og de andre smagedeltagere begyndte at dukke op, der blev gjort klar til aftenens første flaske, som blev serveret blindt. Spændende bouquet der startede i den reduktive stil, med masser af friske æblenoter, efter lidt tid i glasset blev noterne dog mere og mere ”bagte” og endte i noget der næsten kan beskrives, som en bagt æblekage med vanilje.  Alt i alt en rigtig god Champagne – 88 point.
Da den blev serveret blindt, skulle der gættes, og sjovt nok havde Tobias og jeg lige få et glas hjemme fra, som til dels mindende om denne. Gættet fra os var derfor Veuve Forny, Clos Notre Dame – som viste sig at være korrekt. For mange et ukendt hus, men de laver fantastisk Champagne!

Nu var tiden så kommet til at smagningen rigtig skulle gå i gang! Vi tog plads i deres ”kælderrum” et fint lille smagelokale, med nogle ret spektakulære flasker på væggene – der skabte en super vin-stemning fra første sekund!

Champ'

Smagningen var delt op i 3 sæt. Første sæt bestod af Diebolt Valois – Fleur de Passion 2002 en ren Blanc de Blanc ( “Blanc de Blanc = 100 % Chardonnay baseret”). En spændende Champagne at have i de perfekt formede Taittinger glas – starter med en lidt anonym duft, men med noter af både bagt brød, gær, blomster og vanilje. På tungen var det en helt anden, lagt mere eksplosiv oplevelse, vilde bobler. God frisk syre og lang frisk eksplosiv eftersmag, der blæser en tilbage i stolen – 92 point!

 Gosset Célebris 1995 tog mig lagt fra med storm, en citrus / opvaskemiddel / muggen karklud, falsk og kunstig duft. Smagen igen ret speciel, ikke på nogen måde kraftig, eftersmagen endnu engang, som en gammel sur karklud, der skulle ha’ været til vask for længst . 78 point, ikke en flaske der faldt i min smag.

Heldigvis var der overvægt af positive overraskelser i sættet, der blev rundet af med Veuve Clicquot – La Grande Dame 1998 behagelig-elegant-brød-smør-og-alligevel-frisk-æble-duft, kraftig eftersmag men mangler lidt at træde i karakter i selve smagen – alligevel 87 point.

I 2. og 3. sæt var årgangen ukendt, men navene (navnene) talte deres tydelige sprog – store Champagner var i vente!

 Perrier-Jouet – Belle Epoque 1996 har tidligere skuffet mig, ved en tidligere Champagne smagning, dengang var det 1999. Denne gang var det til gengæld superåret 1996 – det kom til at betyde glæde! Kælder, mug, citronfromage i en kraftig eksplosiv combo, der springer op ad glasset. Ligeledes stor smag – syre, æbler, med en virkelig lækker-behagelig struktur. Kanon pagne – 94 point!!

Næste Champ der stod for tur, er måske verdens største Champagne Brand – Möet & Chardon – Dom Perignon 1996. Myten, legenden, historien, brandet som alle kender. Desværre havde flasken et strejf af prop 🙁 så har valgt ikke at score den. Men man kunne fornemme noter af noget stort, bagt brød med smør, i en ellers lukket propduft.  – Dom P 1996 har jeg stadig til gode.

Sidste flaske i 2. sæt var Taittinger – Comtes de Champagne 1996 (Blanc de Blanc) syrlig frisk duft, men alligevel med et cremet element, der næsten kunne gå over i en animalsk skinke – kompleks. Fantastisk elegant, lang behagelig syrerig smag, endnu en stor Champagne, aftenen var ved at udvikle sig til en af de bedste vinoplevelser – 91 point.

Sidste sæt , og det på navnene også, største sæt. Der bliver lagt hårdt ud fra start! Louis Roederer – Cristal 1996 endnu en myte, historie og legende – om så ikke andet, så især hos de amerikanske rappere – en skuffende lukket duft, hvor der skulle arbejdes godt for at finde noter af bagerforretningen. I munden var det en vild oplevelse, vilde bobler fulde af energi, smagen beskrives bedst med ”Smooth” – den glider ned – langt større smag en duft – 91 point!

Smagning var ved at nå enden, men det var rækken af de store navne ikke. Krug vintage 1996 kom i glasset –og hvilken Champagne. Tung, mørk, gylden farve. Tyk, frisk-kælder-duft. Helt surrealistisk kraftig smag, lammende vild, vild, vild, vinøs oplevelse! Tydeligt hvad 26% Pinot Meunier gør ved Champagnen – den giver smag! Den vildeste Champagne oplevelse jeg endnu har haft, hvilket også afspejles i den højeste score jeg endnu har givet – 97 point!!!

Sidste flaske i sættet var endnu en legende Bollinger R.D. 1996 endnu en rigtig lækker, fed, stor champagne, der dog kommer til at spille en rolle i skyggen af Krug. Bollinger laver høj kvalitet, og det afspejles tydeligt i den ekstremt elegante og så alligevel kraftfulde Champagne – 94 point!

Store pagner

Til at gå hjem på var der endnu en helt blind flaske. Det var en enorm frisk oplevelse, med massere af lime/citrus noter. Mit gæt var Taittinger 1999 pga. mange noter gik igen, samtidig med at den udstrålede en enorm friskhed. Til alles store overraskelse var der Dampierre 1985! i glasset. Glimrede Champagne, der også gav anledning til slut kommentaren ”Jeg drikker fra nu af kun vin der er ældre end mig selv” – 91 point!

Fantastisk hyggelig, spændende og lærerig aften, hvor vi fik smagt mange af Champagnes sværvægtere, kun tilbage at spørge – hvor var Salon?

WFV #4 – Feist Colheita, Portvin 1 af 2

I dette første afsnit af to afsnit om portvin hvor vi fortæller lidt grundlæggende om portvin og de forskellige typer portvin. Dette afsnit lægger især vægt på colheita og vi smager to portvine fra det mest kendte colheita hus Feist. Kom endelig med kommentarer og spørgsmål med videre!

Vine vi smagte i dette afsnit:
Feist Colheita 1995                                             pris ca. 300 kr.
Feist Colheita 1975                                             pris ca. 600 kr.

Dagens værter: Rasmus Greis & Tobias Liechti

Se med sidst på ugen når afsnit 2 udkommer. Her vil vi se på vintage portvin!

Ikke set alle afsnit? Se flere afsnit her:

 WFV #1 - sådan smager du på vin  WFV 3 - Ripasso vs Amarone