WFV #592 – Australsk top – Australis vs. Amonra

anbefaling vin point pris
Neutral Ben Gleatzer Winery, Amon Ra 2006 92 700
Neutral Clarendon Hills, Australis 2013 93 2000

Velkommen til Winefactorys første silluet-afsnit – vi undskylder for den høje optimisme mht. lys før optagelserne – vi skulle måske ha været rykket indenfor… 😉

Hartland / Ben Glaetzer

Jeg kunne ikke besøge Barossa Valley uden også at slå et smut forbi Ben Glaetzers vineri. Vi har smagt vinene herfra flere gange på wine factory og er ret glade for dem. Vinene forhanldes i Danmark af wine.dk. Jeg blev pænt modtaget af Martin Strachan. Efter en rundtur på vineriet som deles af fire producenter, kørte vi en smagning igennem med alle deres vine. Nogle af vinene havde fået en times karaffel og det har de godt af.

Han har to serier af vine: Hartland og Glatzer. Førstnævnte er produceret på købte druer fra Langhorne Creek og Limestone Coast. Langhorne og Limestone ligger ikke i Barossa Valley, men derimod syd for Adelaide og regnes for at være koldt klima. Vinene fra Hartland er billigere end Barossa vinene. Barossa vinene er hvad man kan kalde ‘typiske’ barossa valley vine. Har i lang tid været rigtig glad for Glaetzer stil, og det er jeg ikke ene om. Han har på rekord tid fået et enormt godt ry. Lad os gå videre til smagsnoterne.

[portfolio_slideshow]

Hartland

Stickleback White 2010
[39% verdelho, 38% Viognier, 23% Semillion] 85 kroner.
Glimrende frisk sommer hvidvin. Ret godt alternativ til en sauvignon blanc. Masser af viognier noter i duften, lime, cirtus. Fortsætter i smagen hvor det dog er mere semillion der tager over. God frugt, abrikos og citrus.
~ 88 points.

Hartland Pinot Gris 2011
Meget høj syre. Derudover floral i duften og masser af miniralitet og granit.
~ 84 points.

Stickleback Red 2009
[45% Cab S, 38% Shiraz, 9% Dolcetto, 8% Lagrein] 85 kroner.
Deres entry level vin. Stor sællert i Danmark. Var mere imponeret over den denne gang end sidst jeg smagte den. Masser af peber og god mørk frugt.
~ 88 points. 

Dolectto & Lagrein 2010
Disse to nord italienske  druer gør det godt i det sydlige Australien. Ikke voldsom stor duft men byder dog på lidt mørk frugt. Smagen mangler lidt tanin men har en glimrende syre. Mere mørk frugt i smagen og lidt krydderet feel. Ganske glimrende vin.
~89 points.

Cabernet Sauvignon 2009
125 kroner
Masser af lakrids og klassiske noter i duften. Lidt jammy i smagen men det er OK. Der kommer også noget mint og holder en god syre og tanin.
~ 89 points.

Shiraz 2009 
135 kroner
Masser af læder i duften. Forstætter i smagen, hvor der kommer blommer og mørk frugt også. Desværre stikke alkoholen en lille smule ud.
~ 88 points.

Directors Cut 2010
100% Shriaz, 184 kroner.
I min optik det næstbedste australske køb jeg er stødt på. Det bedste i Danmark. Virkelig en tiltrækkende vin.  Havde fået karaffel. Toasted duft, mørke kirsebær og frugt. Har et rigtig godt mouthfeel og masser af tanin til at holde frugten lidt i skak. Pæn eftersmag.
~ 92 points. 

Glaetzer
 
Wallace 2010
[80% Shiraz 20% Grenache], 175 kroner.
Grenet grenache i duften, derudover behagelig balanceret mørk frugt. Masser af mint og lakrids i smagen.
~ 88 points.

Bishop 2010
[100% Shiraz], 275 kroner.
Masser af læder i duften, god stor frugt men afbalanceret. Mint i smagen og de klassiske shiraz noter, læder, chokolade og kaffe.
~ 90 points.

Anaperenna 2010
[72 % Shiraz, 28% Cabernet Sauvignon], 395 kroner.
Så sker der for alvor noget. Havde fået karaffel. Masser af sort the i duften, lakrid og tobaksblade. God saftig smag, fokuseret bombe – på den gode måde! Eftersmagen er der, den er lidt kort. Men OK. Fik flaskerne med, og efter noget tid var der sjov i eftersmagen.
 ~ 92 points

Amon-Ra 2010
[100% Shiraz] 695 kroner.
Havde ligeledes fået karaffel. Virker en smule mere kontrolleret end Aaperenna. Derudover mange af de samme noter. Masser af the, chokolade og kaffe. Masser af peber, men også lidt mere syre. Alkoholen stak en lille smule ud, men det hjalp efter nogle timer. Den mangler måske lidt spræl, vinen er næsten for ‘pæn’. Får et point mere end Anaperenna men de ligger tæt.
~ 93 points. 

Amon Ra

Her forleden dag kunne jeg ikke nærer mig – jeg åbnede en flaske Amon ra. En af Australiens kultvine, som næsten ikke er til at opdrive i og med at forhandlerne kun får 1 eller 2 kasser af denne dejlige vin (6 stk. vel at mærke). Der er simpelthen et ekstrem lille høstudbytte på marken, så der laves næsten ingenting.

Vinen er lavet på 100 % Shiraz-druer og så er den ufiltreret, som der højt og tydeligt står på etiketten. Dvs. blot sige at vinen ikke er kørt igennem diverse filtre før aftapning og dermed kan der findes mere bundfald, selv i de unge flasker. Der var da også en del i denne 08 vi drak.
Winemakeren er en gut ved navn Ben Glaetzer, som ejer og styrer Glaetzer Winery, der har til huse i Barossa Valley – South Australia. Her laver han 4 forskellige vine, heriblandt Amon Ra som er flagskibet. Desuden er han også winemaker hos Mitolo Wines, et projekt sammen med Italiensk fødte Frank Mitolo. Disse vine er dog mere stramme og nogen vil måske også sige mere komplekse, end Glaetzers egne vine. Vinene fra Mitolo kommer ikke alle fra Barossa Valley, men også fra McLaren Vale, som ligger lidt mere syd på. Sidst men ikke mindst er han også med i firmaet Heartland, som laver vin i en mindre ekslusiv klasse, så det er mere et “value for money” vineri end de to andre.

Det første jeg lagde mærke til, da jeg øjnede vinen, var den ekstremt mørke farve. Helt mørkerød med overgang til det lilla. At vinen har et lilla skær indikere selvfølgelig at det er en ung vin. Dette kan i nogle tilfælde godt være henfaldende til den negative side, men overhovedet ikke i Amon ra´s tilfælde!
Efter den havde stået på karaffel i en lille times tid, tog vi det første glas – Himmelsk, hvis man er til de australske kratfulde vine. En kraftfuld frugt, som mange gange bliver dominerende overfor andre komponenter og smagsnoter, som man kan støde på i et glas vin. Eksempelvis fad, tobak, chokolade eller jord, læder og nødder… Det er selvfølgelig en smagssag, om man er til den stræke dominans af frugt eller en en mere afdæmpet frugt, blandet med et vælg af andre kvaliteter, eksempelvis dem nævnt før, som mange gange findes i Europæiske vine.
I Amon Ra bliver munden angrebet, på den gode måde, af perfekt afbalanceret frugt, god solid, hverken for meget eller for umoden, og kraftige mørke bær, der bare vælter bare rundt, efterfuldt af en god mængde sød lakrids og en smule tobak. Jeg fik dog ikke meget af det krydrede aspekt med peber som hovedkrydderi, der ellers siges at være Shiraz´ kendetegn. Det gjorde dog ikke noget som helst. Frugten var på en eller anden måde nok kompliceret i sig selv, så den hverken manglede fad eller noget. Den var så at sige Australsk skompliceret og ikke europæisk kompliceret, der som sagt i manges ører henleder til, at vinen skal have mere end kun frugt at byde på.
Men nu skal vi også passe på, at vi ikke kun fylder hovedet med frugt. Der var også noget andet, der gjorde Amon Ra spændende. Dette var et strejf af marcipan, eller noget “slikket”, som lå gemt. Det er svært at forklare, og jeg har kun oplevet det et par gange og alle gangene har det været i Shirazvine fra den nye verden.

Jeg selv er gået lidt væk fra disse sindsoprivende, kraftige, frugtfulde, oversøiske vintyper, i og med man bliver lidt træt af denne her fede frugtfylde. Jeg vil lige i øjeblikket hellere have den lidt mere jordede, tanninholdige mere komplekse vine fra Europa. Dog vil jeg gøre en undtagelse i Amon Ra´s tilfælde. Det er altså et super glas og jeg skal godt nok have en del flasker, før jeg bliver træt af de smagsnoter, eller den frugt der hærger glasset, fordi den gør det på en så gennemført måde!

Så hvis du overvejer et godt glas Australs vin og du er villig til at smide omkring 500 kr. så er Amon Ra 08 et rigtig godt bud på en sådan. Det skal også lige siges, at jo længere man går ned i årgangen, desto mere afdæmpet bliver frugten og dette skal ikke forstår negativt.