Nimb Vinotek

 

 

Vinbar, vinbar, vinbar. Det er nu et dejligt tiltag. En bar kun med vin og ingen af disse her mystiske drinks ”Killer elefant”, eller hvad ved jeg. Jo jo, de kan da også være dejligt en gang imellem, men at kunne sidde i hyggelige omgivelser med alkoholisk væske lavet af druer, jamen så bliver det ikke bedre for mig.

Når vi så taler om vinbarer, så kan vi ikke slippe unden om NIMB. Den store velbeliggende, ja nok københavnsbedst beliggenede bygninger, lige uden for hovedbanen, er ikke nem at overse! Går man ind i lobbyen og kigger rundt, ser man en trappe, som fører ned til bl.a. toiletter, men gå lidt længere frem og der vil man træde ind i et lille paradis for vinelskere.

Det kan godt være der ikke er borde ude om sommeren, da lokalet ligger i kælderen, men hvad gør det når man sidder ovenpå et rustikt sandfejet stengulv ved store egetræsbænke med levende lys,  lidt kloster er der over det, og det er fantastisk. Nogle søjler fører ned til disken, hvor der selvfølgelig står en sommelier klar og langs siderne og nu mener jeg begge hele langsider,  er udgjort af glaslåger og bag disse låger ligger der alle de store vine fra ethvert tænkeligt sted. Selvfølgelig lidt Krug, jaja, Sassicaia 76, tja hvorfor ikke, men også Romaneé Conti ligger klar, hvis  man har lyst til at gå fra hus og hjem ;) Men selvfølgelig kommer prisen jo an på hvilken flaske man vælger, man behøver nødvendigvis ikke betale en bondegård for en flaske derinde, der kan også sagtens findes vine der er til at betale ;)

Hvis man ikke har lyst til at købe en hel flaske, kan man som andre steder selvfølgelig også købe ”pr. glas” og her er normen 15 cl. Ud over disse standart muligheder, ligger det også lige til højrebenet at tage en lille smagning. Vi prøvede en smagning, der bestod af 4 Italienske vine bl.a. sassicaia 04 og Il Bruciato, anden vinen til Antinoris Guardo Al Tasso. Nu skal det så lige nævnes, at disse glas var 7 cl., men super lækkert, hvis man er til en smagning, frem for nydelsen af et stort glas.

Så en tur på Nimb vinotek, kan sagtens oplyse enhver trist og mørk vinteraften, som der nok kommer en del af inden længe, så helt klart et besøg værd!

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 9.3/10 (3 votes cast)

Bolgheri, DOC & DOCG

Bolgheri, et mindre område i Italien, som beskæftiger sig med vine af franske druer. Man spurgte sig selv i 60erne, om det kunne lade sig gøre, at skabe vin her, som faktisk ville blive en succes.
Antinoris leder, Piero Antinori, som stod bag Tignanello, var skeptisk. Så der skulle forelægges et bevis for at det kunne lade sig gøre.

Svaret, eller beviset om man vil, kom i form af kultvinen Sassicaia! Sassicaia gjorde sig gældende i starten af 70erne og deltog i en blindsmagning i 1978 og vandt foran mange af de store bordeuaxer – dette var vel at mærke årgang 72… Ikke fordi, det er en stor bedrift, da andre forskellige vine har gjort det samme i tiden efter og sådan set også før.
Det var starten på det eventyr, der senere blev beskrevet fra statens side, som IGT-vine.

Italien er opdelt i større vinområder som eksempelvis Toscana og Pimonte. Disse er så igen inddelt i mindre områder som f.eks. Barolo eller Chianti. Igen er disse indelt i mindre stykker, og sådan kunne man blive ved, i nogle tilfælde to gange mere. Hvis vi tager udgangspunkt i Toscana, er der en hel del vindistrikter, eksempelvis Brunello, Bolgheri og førnævnte Chianti . Efter disse distriksnavne vil der så stå DOC, eller DOCG – henholdsvis Denominazione de Orgine Controlatta og Denominazione de Orgine Controlatta e´garantita.
DOC(G) er blot en oprindelsesgaranti. Så hvis der står “Chianti DOC” på en flaskes etiket, er det altså blot en tilkendegivelse af, at vinen kommer fra Chianti området og, mere vigtigt, at den er lavet efter foreskrifterne i det pågældende område mht. lagringtid, druesammensætning, maximalt høstudbytte osv. Hvis der så bliver tilføjet et G i enden af DOC – DOCG, vil det således indikere at vinens kvalitet er garanteret. Vinene der kommer under DOCG ligger under en skrappere kontrol, eksempelvis mindre høstudbytter. Ydermere skal DOCG-vinene igennem et smagepanel, som dog mere koncentrer sig om typicitet end direkte kvalitet!!
DOCG betegnelsen, blev indført sammen med DOC i 1963, men man tildelte først udvalgte regioner denne betegnelse i 1980. Disse regioner var Barbaresco, Barolo, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.
Imidlertidigt kan man sagtens undladde at skrive DOC(G) på flasken, selvom denne kommer fra f.eks. Bolgheri DOC området. Vinen vil i et sådant tilfælde komme til at gå under VdT – Vino da Tavola, hvor man har frit spil omkring hvilke druer, som skal i vinen og hvordan man generelt vil lave den (høstudbytter, lagring osv.). Tidligere måtte producenten hverken skrive årgang eller druesammensætning på flasken. Dette er der nu lavet om på og fra og med årgang 2008 er det tilladt.

Italien har, lige for en god ordens skyld, 316 områder, hvor der kan laves vin med DOC-stempel på flasken og kun 38, hvor der kan skrives DOCG.

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)