WFV #238 – The Label Project

Da vi optog dette afsnit var vi meget i tvivl om det var 1 eller 3 regioner, efter kameraet blev slukket kom vi frem til at vinen er fra tre forskellige regioner. Deadline for at gætte til den officelle konkurrence var fredag og vores gæt er følgende:

Vin #1: Chardonnay – Adelaide Hills

Vin #2: Shiraz – Barossa Valley

Vin #3: Cabernet Sauvignon – Coonawarra

Dette leder os frem til at tro at huset er Jacob’s Creek. Huset og vinene afsløres i morgen mandag, ligesom vinderne offentliggøres.

Tak til The Label Project for at sende flasker.

Blindsmagning september ’12

Det var blevet tid til en blindsmagning blandt gode mennesker. Vi var 8 personer, og alle have medbragt 1-2 flasker som blev serveret blindt. Point og noter herunder er altså givet uden skelen til pris og etiket. Som vanlig, rækkefølge som serveret.
Point er givet af Mark/Morten/Tobias

Domaine Leon Barral 2008, Frankrig (169,-)
Naturvin, biodynamisk. Ikke destomindre en meget lækker vin. Den er baseret på syrah, men den er så fornem at mit gæt var Pinot Noir. En god lidt saltet/urtet næse, meget flot syre og lidt jordbær/kirsebær. Det skal nævnes at Morten fra redaktionen var dygtig og gættede syrah.
~ 90/89/89 points

Arbis Ros 2004, Friuli IT (279,-)
Denne vin er baseret på Cab S. samt Pignolo. Glimrende næse. Choko, læder og en lille smule grøn. Urtet i smagen, lidt frugt men mangler lidt for at komme helt ud over kanten.
~ 89/89/90 points

Chateau La Bastide 2006, Frankrig (130,-)
Ekstremt krudtet og en anelse bret i duften. Rød peber og syrlige bær i næsen. Saftig eftersmag men en anelse for kort. Vinen virker en smule uharmonisk.
~ 87/87/88 points

Chateau Gouprie 2000, Pomerol (300,-)
Grøntsaget, tobaksæske og blyant. Bordeaux! Smagen er overraskende lukket, og man fornemmer merlotten.Gode kaffe noter i eftersmagen. Kunne godt ligge længere.
~ 90/90/91 points

Duemani 2010, Toscana (600,-)
Meget tung vin. Masser af tobak og lidt søde noter. Man overvejede om denne var oversøisk. Meget fed i smagen, men har heldigvis en smule syre. Tobak og sødlakrids i eftersmagen. Vinen virker alt for tung, og kunne godt være noget mere raffineret. Især til den pris. Måske vil tiden være kærlig ved den.
~ 89/85/90 points.

Louis Jadot, Dom Duc De Magenta, Morgeot, Monopole Clos De La Chapelle Chassagne Montrachet, Pinot Noir, Bourgogne (500,-)
Lidt spinkel i næsen og masser af blomster/rosenblade. Har en god syre, men virker lidt for spinkel. Mangler frugt. Dør desværre hurtigt i eftersmagen.
~ 88/88/89 points.

Dominus 2000, Napa, Californien (950,-)
Pow! Det er godt det her. Ikke nogen bomber, men masser af velafbalancerede noter.  Lidt smeltet vanilieis i duften, god kombination af fad og frugt. Virkelig god frugt. Lidt kageagtig i duften også. Virkelig tiltalende. Masser af tobak i smagen, fortætter i eftersmagen hvor der kommer lidt urter henover. Var for flere aftenens bedste vin.
~ 93/89/90 points

Clarendon Hills Grenache Blewitt Springs 2001 (500,-)
Lidt alkohol på næsen, god fed frugt, meget lidt grenet. I smagen genkender man overhoved ikke dens alder. Men det smager ret godt. Lidt kort eftersmag, sjov parfume note.
~ 91/92/90 points

Yarden Syrah 2009, Israel (300,-)
Der var ikke nogen der gættede Israel her 😉 Meget tæt vin, en smule slikket. Men har egentlig en ganske ok syre til at bære det.
~ 87/88/89 points.

Fred Loimer Zweigelt 2010, Østrig (95,-)
En vin hvor mange gættede oversøisk. Samtidig også en vin som fik den laveste gennemsnitlige score til smagningen. Ret grøn og stilket i næsen. God syre men lidt kemisk eftersmag.
~ 86/85/83 points.

Tandem Syrah 2007, Marokko (100,-)
Ret grøn i næsen. Meget stor syre, lys frugt såsom hindbær m.v. Ret ok eftersmag som er i den milde ende.
~ 88/83/87 points

Spice Route Flagship Syrah 2007, Sydafrika (299,-)
Læder og kaffte. Har lidt kant og syre. Fylder godt i munden og fortsætter noterne fra duften. Lang og behagelig eftersmag med et godt syre touch.
~ 89/90/90 points

Catena Zepeta 2005, Argentina (500,-)
En næse der faktisk er ret mild i sin frugt. Kirsebær og hindbær. Smagen giver rigtig meget frugt og en virkelig flot syre. Holder en fin eftersmag med god fad.
~ 90/91/90 points

Marques de Griñon Emeritus 2004, Spanien
Masser af frugt i denne sag. Smager godt, tobak og sort the. En anelse for meget tørstof i eftersmagen.
~ 88/88/89 points

[portfolio_slideshow]

Alt i alt en dejlig smagning hvor niveauet lå højt.

Clean Skin

Nej, vi skal ikke til at snakke om hud her på sitet. Clean Skin er en kategori af vine i Australien. Det er vine der bliver solgt til en relativ lav pris, hvor der på etiketten højst står drue sort, høst år op stat. Eksempel på sådan en kan ses herunder. Der er også vine som blot hedder ‘classic dry white’. Så må man selv gætte sig til hvad der er i flasken. Blindsmagning på højeste niveau. Man ved altså ikke hvem der i realiteten har lavet den osv. Der kan derfor være stor forskel i kvaliteten. Det prøver de at signalere med pris selvfølgelig og ved at tilføje ‘Special Reserve’, ‘tasters choice’ osv. ved de bedre. En flaske Clean Skin koster mellem 18 og 60 kroner.

Clean Skin blev introduceret omkring år 2000, for at få bugt med noget af al den overproduktion som der er i Australien. Der er stadig en overproduktion, og pt. er jordpriser meget lave i selv Barossa valley. Grunden til at der opleves overproduktion i Australien kan findes flere steder, men de vigtigste er:

  • En apprecierende australsk doller de senere år.
  • Pensionsfonde har tidligere opkøbt jord og plantet vin da markedet var gunstigt, hvilket giver yderligere udbud.
  • En ændring i forbrugernes smag efterfulgt af et svigtende marked.

Jeg har ikke haft givet mig I kast med Clean Skin før, men skal jo have det prøvet inden jeg tager hjem. Flasken her er som kan ses på billedet en 2009 Shiraz Cabernet (Sauvignon går jeg ud fra), fra South Eastern Australia. Den holder en alkohol på 14,5% og er mærket med Special Reserve. Denne stod til 36 kroner.

Ikke nogen voldsom duft. En smule lakrids, mint og desværre også lidt alkohol der stikker ud. Derudover en lidt jammy note. Smagen er overraskende god. Alkoholen stikker ikke ud, der er lidt solbær, blomme og chokoladekage. Den har faktisk lidt syre så den ikke bliver decideret marmelade agtigt. I eftersmagen stikker alkoholen lidt ud, og der er lidt mørk frugt. Eftersmagen dør dog ret hurtigt.

Konklusionen bliver at jeg egentlig er overrasket over at det kan drikkes, for det kan det. Denne her ender på 81 point, men til 36 kroner er det altså et rigtig godt køb.

The Granite Belt

Granite Belt!?! Man er skam fuldstændig tilgivet hvis man aldrig har hørt om dette vinområde. Til dem som har fulgt med på siden de sidste 3 måneder vil nok gætte at det ligger i Australien – hvilket er fuldstændig korrekt. Men selv i Australien er det ikke ligefrem det mest kendte områder, jeg har mødt folk i vinindustrien hernede der end ikke kendte til det. Det er også et småt område der kun står for 3% af den samlede australske vinproduktion. Men samtidig er det også (mere eller mindre) det eneste vinområde i Queensland som jeg bor i. Derfor skulle jeg da lige spendere et par dage med en tur derned til. Området er på grund af sin relativt høje belligenhed på 1000 m. over havet forholdsvis kold. De oplever frost og sne i løbet af vinteren.

Udover at være et lille område er det også domineret af små vinerier, som producerer i temmelig begrænsede mængder. Så begrænset at for mange kommer vinene aldrig længere end cellar door salg og for størstedelen aldrig udover Queenslands grænser og ingen når til Danmark. Der er to lidt større producenter som er Sirromet og Ballandean Estate. Som man kan fornemme på billederne er det efterår nu og høsten er overstået.

Jeg havde sat besøg op med en enkelt af producenterne dernede og valgte bare at droppe ind hos de resterende i deres cellar door. Det gav mig lidt mere fleksibilitet.

Thomas New

Lad os starte hvor jeg startede, nemlig hos Thomas New som jeg har lavet aftale med på forhånd. Thomas er winemaker (selvfølgelig) og har sit eget brand ‘La Petite Mort’ og så laver han også vin med ‘Bents Road Winery‘. Thomas startede sit arbejde med vin i Østrig, hvor han arbejde hos Salomon Undhof. Derefter tog han hjem til Australien og slog sig ned i The Granite Belt. Han er af den slags vinmagere som jeg har stor respekt for, nemlig dem der eksperimentere og prøver alle mulige ting for at se ‘hvad der sker‘. Således var han igang med at lege med hvad der sker når en Sauvignon Blanc bliver udsat for keramik – hvor langt fra de traditionelle NZ og Aussie sauvignon blanc kan den komme? Derudover arbejder han med økologi og minimal tilsætning. Udelukkende svovl med maks på 25 mg.

Som det kan ses på billedet ovenover bliver der også brugt fad i produktionen. Her en blanding af amerikanske og franske. Vi gik rundt og lavede en masse fadprøver og til sidst sluttede af med nogen færdige vine. Især tre af hans vine skal kommenteres på som værende outstanding.
Han La Petie Mort chardonnay. Den har fad, men det er ikke en så voldsom fadbrug at den overskygger frugten. Det smager godt og det virker som et produkt der blot bliver endnu bedre med nogle år på bagen. Deltog i en smagning dagen før med 45 australske chardonnays, og kan uden tvivl sige at hvis denne havde været med havde den været i top 3.
~ 91 points
Han nebbiolo som bestemt ikke er en Barolo. Masser af frugt og energi. Den har sit kolde klima, masser af rosenduft, turkish delight osv. Faktisk en rigtig lækker sag som hurtigt ryger ned.
~ 92 points
Derudover (Bents Road) Estate Shiraz. Her et mix af amerikansk eg, fransk eg og uden eg. Alle fade medium toast. Det bliver en ret kompleks vin som holder lidt af sit kolde klima over sig på trods af fad. Og så til en udsalgspris på 165 kroner i Australien. Vildt godt køb!
~ 92 points 

Deruover besøgte jeg en del andre. Ikke alt var lige godt og ikke alle steder fik jeg taget noter. Så lad os nøjes med dem hvor der faktisk er noget at sige om.

Med undtagelse af Pyramids Road winery. Her tog jeg ingen noter, men vil alligevel nævne at vinene var ganske glimrende. Blandt andet en dessert vin lavet på spise druer (!). Det var faktisk godt. Det gav en god syre og en lavere sødme end man får i den slags vine.

Jeg besøgte også Tobin Wines, som udelukkende sælger via deres tasting room og et par enkelte restauranter. Dette er ejerens Adrian Tobins pensions projekt som han startede da han gik på pension. Meningen er ikke at tjene penge på det, hvilket han aldrig regner med at komme til, men at lave noget god vin. Det indebærer masser af beskæring og lagring af vinen et par år på flaske før den bliver før den bliver frigivet. Jeg smagte tre af hans vine.
2009 Kate Sauvignon Blanc. Sagtig sag med en lidt støvet næse. Glimrende smag med urte noter, frisk græs runder af med citrus og desværre en lille smule alkohol.
~ 88 points
2011 Jacob Tempranillo. Denne vin er lavet som en læskende sommervin. Det er i og for sig også opnået. Der er lidt karamel i næsten, men også hindbær roser. Smagen er lidt kedelig og eftersmagen har en rigtig god tanin struktur men mangler frugt. Jeg var ikke helt oppe og ringe over denne, men den vil tiltale nogen.
~84 points.
2009 Elliot Merlot. Dette er den bedste australske merlot jeg har smagt. Virkelig en lækker duft og leder tankerne kraftigt hen på højrebreds bordeaux. Masser af kakao og tobak. God frugt i munden bestemt. Den har fået fad, men den er meget balanceret og jeg vil gerne kalde den stringent. Den har en del syre men en virkelig god vin.
~ 91 points.

Den sidste jeg vil knytte et par ord til er Aventine Wines. Hvor deres 2005 ‘The Patrician’ Shiraz imponerede mig. Som nogen måske har gættet er der en god del granit i jorden, og det kan bestemt smages på vinen i form af at der en del mineralitet og leder hen på en lidt pebret næse. Det er også tilfældet her, hvor vinen har fået 12 måneder på amerikans eg. Den kombination af jordbunden og amerikansk eg synes jeg virker rigtig godt her. Det dufter meget forførende og smager glimrende. Lakrids, læder og peber i næsen. Som fortsætter over i smagen og sådan skal det være i min bog.
~ 90 points.

Alt i alt et område som jeg synes man bør stifte bekendtskab med hvis man kan komme i nærheden af nogen af ovenstående.