For lidt tid siden, hvor vi havde Barbera på bordet, lavede vi en lille smagning, hvor små som store huse var repræsenteret. Her fik vi opfrisket vores syn på netop denne drue (Læs evt. tidligere indlæg omkring Barberavinene). Vi smagte alle vine semiblind, altså hvor vi kendte producenterne, men ikke hvornår de kom i smagningen. De smagte vine var:

Paiagal Barbera d’Alba fra Marchesi di Barolo 08.

Franco Roero Barbera d’Asti af Franco Roero 07.

Caranti Barbera d’Asti af Garitina 03.

Barbera d’Alba af Massolino 08.

Fides Barbera d’Asti af Pio Cesare 03

Lad mig starte med den øverste og arbejde mig nedefter (det var sådan de kom i smagningen):

Paiagal havde en næse af tynd frugt, hertil kommer at det ikke var god frugt. Duften var billig med hints at bitre kirsebær og et snært af grønsager. Efter man har duftet til en vin plejer man som regel at smage på den. Det kunne jeg godt have været foruden i det her tilfælde. Smagen var katastrofal!! Det her er en vin til normalt 170 kroner og den er ikke 1/3 værd! Marchesi di Barolo er ellers en af de store drenge, ja faktisk den første producent af helt udgæret barolovin, som kom omkring 1850erne. Men det er en anden historie. I hvert fald ikke noget jeg kan anbefale!       7.8 p.

Næste vin i rækken blev bedre. Franco Roero. Denne vin var noget andet, lækker, stor, fyldig frugtig duft væltede op af glasset og den gik næsten hen i retningen af brugt motorolie og roser/violer. En smule fad kunne også komme på tale. Smagen var kun bedre, igen stor voluminøs, fed frugt, igen efterfulgt af den her note omkring vejarbejde, eller motor. Dette er positivt! Det florale aspekt fulgte også med i duften. Dog havde den lidt ukontrolleret alkohol til sidst, det skal siges at vinen holdte 15 %, men alkoholen skal altså så integreres lidt bedre, hvis kældermesteren vil helt derop hvor det ringer.  At den holder så stor alkohol betyder samtidig også et indhug i syrerniveauet. En fantastisk stor og lækker vin!     8.9 p.

Caranti Barbera var den næste. I duften var det en lidt tynd frugt, der indtog glasset. Mere lukket end de to tidligere.  Rød sodavandsis, mild engelsk lakrids, som blev fulgt af små urtede noter, samt moreller. I smagen var det ligeledes en mere elegant Barbera, der gjorde dit indtog. Igen urter og lidt sødligere grøntsager. Men det der dominerede var fadet. En hel del vanilje lå gemt under brædderne og kom altså op efter lidt tid. Dette er som jeg skrev længere oppe typisk for fadlagret Barbera, det dominere meget synes jeg. Men en pæn vin uden de helt store armbevægelser.      8.5 p.

Massolinos standart Barbera, som også er en af de store spillere, stod vi også overfor. Denne vin var endnu en skuffelse… duften var mest af alt kedelig og domineret af en lille tynd frugt, dog elegant. Smagen viste ikke helt hvad den ville. Der var lidt tyndbenet frugt her og så lidt grønne noter der, nyslået græs om man vil. Det er fint at en vin har lidt grønne noter, men så skal det også kun være små beherskede noter og det var ikke tilfældet her. Generelt var vinen bare kedelig og det tegner faktisk et godt billede af Massolino som prodecent. Vi synes ikke at deres standart vine kan præstere noget som helst og det er både deres Barolo, Barbera og Dolcetto. Inden jeg så tager al æren fra familien Massolino, så skal det lige nævnes, at deres enkeltmark Baroloer er mere end fantastiske!          8.2 p.

Den sidste vin vi havde med var Pio Cesare, og vel at mærke deres enkeltmark Barbera Fides. Mørke bær, jordbær og modne kirsebær samt krydrede noter. Stor frugt med lidt mokka og chokolade nedenunder. Virkelig en lækker duft, som til tider også mindede lidt om bordeaux, med lidt jord og læder. Smagen tog sig også flot ud. Lækker stor frugt, men samtidig elegant, animalsk, fine røde bær, chokolade, lakrids og små nødde – og mokkatoner. Også i denne vin havde fadet sin indvirkning. Lækker vanilje flød stille og roligt rundt oven på alle de her komplekse noter. Det er første gang jeg har oplavet så meget kompleksitet i en Barberavin, men denne vin er nu også oppe hvor det begynder at gøre ondt pengemæssigt.. 350 kroner ligger vi og roder rundt på, men den er alle penge værd!         9.2 p.

Hvis ikke du har udforsket Barbera endnu, så gør det. Det er en super vin til et bredt udvalg af mad og det er høj kvalitet til pengene!

Del 1.

Uha uha, Nebbiolo er ikke den eneste drue i Piemonte der kan føre sig frem. En lille smagning viste at Barbera virkelig godt kan være med om medaljerne.

Sangiovese er sværd at dyrke, Nebbiolo er nærmest umulig, men der er en anden drue, som vi ikke drikker nok af desværre, der ikke kræver den samme mængde opmærksomhed som de to andre. Druen jeg taler om er Barbera.  Barbera tilpasser sig meget nemmere det miljø og den jordbund, den er plantet i, end de to andre. Så kan det godt være at top Nebbiolo eller Sangiovese i form af hhv. Barolo/Barbaresco  og Brunello er Italiens flagskibe, men de koster også en krig, i og med at der stilles høje krav til mark – og kælderarbejde plus fadlagring. Det er ikke billigt at lave vine på Nebbiolo, men hvis der investeres penge nok i produktionen, så bliver det også til de bedste vine ifølge undertegnet.

Ligeledes kan det godt være at Barbera aldrig bliver favoritdruen, men ikke desto mindre er det en fantastisk spændende drue at stifte bekendtskab med. Det er den fordi den kan frembringe vine der ikke koster en formue og samtidig virkelig indeholder udmærket kompleksitet og lækker fylde! Vinene har generelt den fordel, fordi druerne igen ikke kræver så meget opmærksomhed i marken, at udvise stor kvalitet i selv billigere vine. En fordel som hverken Nebbiolo eller Sangiovese har! Disse vine kommer prismæssigt højere op, før de bringer den samme kvalitet med sig! Bid også lige mærke i at Barbera er Piemontes mest beplantede druesort og at det er den piemonteserne ynder at drikke selv (selvfølgelig fordi den netop er billigere).

Barbera udmærker sig faktisk også rigtig godt fra andre vinkler. Druen er fra naturens side udstyret med en tynd skal, dette vil sige at der ikke er plads til ret meget farve, ej heller tannin (garvesyre), da det er i skallen disse to ting meget overvejende kommer fra. Så til dem der ikke finder sig i godt selskab med tannin, gå efter Barbera.  En anden ting druen også er velsignet med, er høj syrer. Dette kan godt tolkes negativt, men det skal det aldeles ikke. Det betyder blot at Barberavine kører rigtig godt til rigtig mange retter, specielt i det Italienske køkken. Generelt vil Barbera være en frugtrig vin, med en masse undertoner, som kan varierer. Desuden gør fadlagring en tydelig indtrængen på vinen, så typisk vil fadlagrede Barberavine have undertoner af vanilje.

Barberadruen har hjemstavn i Piemonte.  Området fra og med byen Barolo og så et godt stykke nord og øst på. Det er de to områder Barbera d’Asti og Barbera d’Alba man finder mest på hylderne herhjemme. Navnene betyder simpelthen bare at vinene kommer fra hhv. området omkring byen Alba og byen Asti. Asti området er det største og det er også her man skulle mene, at de bedste vine skulle komme fra. Denne påstand bakkes op af beliggenheden af markerne. I Alba området bliver de bedste marker brugt til Nebbiolo, da både områderne, hvor der kan produceres Barolo og Barbaresco, som jo er de to mest kvalitative vine, ligger indenfor området hvor man også må producere Barbera d’Alba. For at lave Barolo og Barbaresco, skal man simpelthen, som jeg var inde på tidligere, benytte sig af godt markarbejde, men så sandelig også de bedst beliggende marker. Så i Alba er det altså Nebbiolo, der løber med de bedste placeringer. Med de bedste marker mener jeg de marker, der ligger på en sydvendt skråning, således at marken får den bedste eksponering af sollys. Hældningen på marken betyder desuden også en del, ligesom jordbundsteksturen også gør det.  I Asti området må der ikke produceres topvinene Barolo eller Barbaresco, så her er der grobund for, at de bedste marker kan tilfalde Barberadruen. Det kan godt være at teorien siger et, men at praksis siger noget andet. Der skal trods alt mere end bare en god mark til at lave en hæderlig vin!

Lige en lille fodnote omkring Asti og Barbera d’Asti… Man skal passe på ikke at tage fejl af vintypen fra hhv. den ene og den anden. De flasker, hvor der på etiketten står Barbera d’Asti er en rødvin, lavet på Barbera druen. Vine hvor der står Asti på etiketten, er hvide mousserende vine, som laves på Muscat druen. Disse mousserende vine må laves i et område der overlapper området hvor rødvinen Barbera d’Asti må laves. Men selv om områderne, hvor det er lovligt at producere hhv. Asti og Barbera d’Asti overlapper hinanden, er det to vidt forskellige vintyper. (Der henvises til indlægget omkring DOC-områderne i Italien, for mere indblik).

Det er snart tid til den årlige festival vini d’Italia. Som navnet svagt antyder, så er det en vin festival udelukkende med italienske vine. Arrangementet er en årlig begivenhed. Ikke uden grund, for der er mulighed for at smage en masse god italiensk vin. I år er festivalen rykket til Tivoli, hvor alle kan finde hen til. Vi er taget ud til en af med arrangørene, Tom Brandis fra Domain Brandis.Vi får os en lille snak om vini d’Italia, formålet, idéen mv. Vi smager selvfølgelig også på en italiensk rødvin!

Besøg messens hjemmeside hér.

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget

Dagens værter: Morten Jørgensen & Tom Brandis

Ikke set alle afsnit? Se flere afsnit herunder eller læs om DOC & DOCG systemet

Velkommen til Jul På Vinslottet. Det er blevet 3. december, i dag snakker vi endnu engang om vin. Er vin bare vin? eller er der forskel på
vin, findes der kvalitets vin og kvantitets vin? Få svar på dette og se hvad Julemanden har haft med til os

Smid endelig en kommentar – vi sætter pris på dem. Glædelig jul!

Vi er klar over at mange af de omkostninger vi nævner er variable - men håber i har forstået vores pointe, de faste omkostninger er de samme, om vinen koster 25 kr eller 200 kr.

Du kan selvfølgelig som altid sende os en mail med din adresse, så sender vi dig en af vores flotte wine factory badges!

Har du ikke set alle afsnittene, så klik på billederne.