Det kan godt være at de store 1. crúer fra Bordeaux er super gode og blandt de største i verden, men det hjælper altså ikke noget for os dødelige, når de ikke er til at komme i nærheden af prismæssigt! Det kan der imidlertidigt findes en løsning på, næsten, og så selvfølgelig ikke alligevel, men man kommer altså et godt stykke med de respektive huses 2. vine, eller lillebror-vinen.

Der er ikke mange producenter der kun laver én enkelt vin og sådan forholder det sig også i bordeaux. Der bliver selvfølgelig lavet en topvin, som skal repræsenterer huset udadtil, men derefter kommer der en hel række andre ganske fornuftige vine. Dem man specielt skal lægge mærke til, er de førnævnte 2. vine, som virkelig også kan levere varen og så det vigtigste: de er til at betale!! Det kommer selvfølgelig an på hvilke vine man vil have fat på. Tager vi en af de 5  1. Crúer fra bordeaux, så kommer man ikke langt for 1000 kroner.  Der ligger de, alt afhængig af årgang, på flere tusind kroner stykket, så det er altså ikke nemt.

Nu kommer jeg så til det lidt sjovere i form af disse 1. crúers 2. vine. De er først og fremmest til at betale, dog kommer man af med fra 500 – 1000 dejlige danske kroner, men det er trods alt billigere end topvinene. Tilmed kommer mange af disse 2. vine fra samme mark som topvinen gør, blot ikke de allerbedste druer, men bestemt heller ikke noget ringe materiale. Der er tale om store vine og et par af dem smagte vi her for lidt tid siden.

Vi havde 3 flasker, Chateau Margaux´s Pavilion Rouge 07, Haut Brion´s Bahans Haut Brion 01 og La Mission Haut Brion´s La Chapelle de la Mission Haut Brion 06. 

Sidst nævte falder lidt uden for kontekst, da den ikke er en 2. vin til en 1. Crú producent. Derimod er det naboegendommen til Haut Brion og er såmen også eget heraf. Lidt mening gav det.  Men bemærk at La mission Haut Brion ikke er det samme som Haut Brion, det er to forskellige producenter, men med fælles ejer.

Hvordan smagte de her vine så?

Lad mig starte med Chateau Margaux. Denne vin var klart den mest komplekse, der var så mange ting der kom op af glassets, men specielt mokka noter og en god gang urter stod klart. En smule chokolade var heller ikke  i vejen for den tilbagelænede elegante frugt, der bestemt også havde sin plads. Og oven i alt det her kom der et lidt brændt fadpræg, som en skygge ind over det hele – det virkede rigtig godt.  Hvis man dog holder af de store, muskuløse og frugtige Bordeaux vine, så vil jeg ikke mene man skal gå ned og nuppe en af disse.. Vi skal mere hen til den elegante side. Men som sagt, super mange spor denne vin kunne gå ad og en vin med stort potentiale!  Hvis jeg skal hive den ned fra stjernestatus, så synes jeg den manglede lidt tyngde. Den var meget elegant, så et lille puf i ryggen ville den have godt af Men ikke desto mindre er Pavilion Rouge 07 en vin, hvor man må sige, hold da op, den bliver til noget stort om 7 – 10 år. Jeg glæder mig i hvert fald.

Haut Brion var for mig den bedste. Den var på ingen måde lige så kompleks som Margaux, men det den så havde var bare lækkert og virkelig vellavet! Helt nede på jorden, lækker frugt, med små hints af forskellige krydrede noter, mokka kan også godt komme på tale, men slet ikke i samme stil som Margauxen. Den var blødt afrundet og harmonisk med godt integreret, bløde tanniner. Der var denne her røde tråd igennem hele vinen. Ikke vildt mange noter, men man følte bare ikke smagen dykkede nogen steder den ikke skulle, den fulgte bare en blød kurve fra duft til eftersmag. Som sagt ikke vildt mange noter, men dem der var til stede,  var til gengæld super gennemført. Dette var naturligvis også den mest modne af de 3 i og med det var 01, men at ligge den en tur i kælderen nogle år endnu, vil ikke være nogen dårlig ide.

Den 3. og sidste vin var så La Chapelle de La Mission Haut Brion. Denne vin var vi ikke særligt oppe at køre over, det var en meget lukket sag, som ikke rigtigt havde noget at sige. Den var mere i stil med Bahans Haut Brion, end Margaux, men det er sådan set også forståeligt når de er naboer.

Men altså lukket, intetsigende i forhold til de andre. Kedelig frugt, eller ligefrem mangel på samme. Der er ikke ret meget jeg kan fremhæve, som var værdigt i denne vin. Den skal i hvert fald ligge nogle år endnu, om end tanninniveauet ikke var højt.  Vi sad og snakkede om hvor potentialet var blevet af, fordi vi kunne se en sindssyg mængde potentiale i Margauxen, men bare intet i denne.  Og husk nu på at Margaux var 07 og denne 06, men kun tiden kan jo vise hvad La Charpelle de la Mission Haut Brion vil bringe om 5 eller 10 år.

Hvis man er til super Bordeauxvin og gerne vil nærme sig 1. crúernes stil og smag, men ikke kan få sig selv til at smide pengene for the real deal, så er disse 2. vine det ypperste. Desuden smager de bare godt og hvis man er lidt i tvivl om hvilken vin man skal vælge, når nu man prøver at give 500 til 800 for en god flaske, så hvorfor ikke nuppe vinene fra de huse, der gennem tiden altid har høstet mest anerkendelse. De må da trods alt vide hvad de går og laver – og det gør de altså også.

 Dette må være konklusionen på en lille aften i de ”mindre” bordeauxvines tegn