Sassicaia, Ornellaia, Guardo al Tasso, Ca´macanda samt Castello di Bolgheri… 2004… lyder det ikke godt!?

Det synes undertegnet og resten af Winefactory staben! Det siger jo sig selv at disse vine skulle op i ringen og vise os, hvem der slog hårdest. En blindsmagning blev arrangeret – sølvpapir rundt om hver flaske og så ellers i gang:

Bolgheriområdet i Toscana er ikke noget særligt stort område. Det var faktisk heller ikke et synderligt vigtigt vinproducerende område indtil for ca. 35 år siden. Et område med flade sandede jorder, helt ud til vestkysten. Ikke just det område man tænkte ville give nogle af verdens mest kendte vine… ikke desto mindre så er det det, der er tilfældet i dag. Store familier fra Toscana laver hamrende god vin, på det lille stykke kystnære land.

Jeg kunne godt lige tænke mig at gå igennem de forskellige vine før jeg kommer til selv smagningens forløb.

Lad os da bare kaste os ud i Sassicaia i og med det bliver den der tager mest tekstplads. En temmelig kendt og ”kultet” vin i Italien, ja, nok en af de største 3 vine i Italien – i hvert fald på historiesiden. Det er en vin jeg har skrevet om før her på Winefactory, men dengang var det 2005 jeg kastede mig over og konkluderede at den slet ikke var klar.. Nu sad jeg med 2004 i glasset og skulle vurdere den, men det kommer jeg til.

Selve historien om Sassicaia starter tilbage i 1960erne, hvor faderen Nicolò Incisa, som er en fætter til Piero Antinori, vælger at plante nogle cabernetstokke på en skråning. Lidt for sjov og spas, men finder sidst i 60erne ud af at han gerne vil have den på markedet. Til denne mission for han hjælp af Antinoris ønolog, Giagomo Tachis, som forvandlede vinen til et hit på nogle år. Det var starten på de vine som senere skulle komme til at gå under navnet ”supertoscanere” – vine der ikke opfylder de normale krav med henblik på druesammensætning for et specifikt område som eksempelvis Chianti. Man begyndte at benytte sig af Cabernet Sauvignon og merlot samt andre internationale druer. Alt dette kan du læse mere om i det tidligere indlæg DOC(G).

Men Sassicaia er altså en vin lavet på Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og kommer fra gården Tenuta San Guido.

Godt, næste store skud på stammen er Ornellaia. Historien hertil er lidt mystisk, da gården blev grundlagt i 1981 af en af Antinori familiens medlemmer.  Han ville højst sandsynligt lave en pendant til netop Sassicaia. Det sjove indtræder så, når gården den dag i dag, bliver ejet og kørt af Antinoris rivaliserende familie Frescobaldi – et andet kæmpe vinhus.

Ornelaia bliver lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og petit Verdot. Som vi siger i videobloggen, så kan dette blend direkte sammenlignes med en venstrebreds Bordeaux.

Så har vi Ca´macanda vinen, hvor der også står en fornem herre bag, nemlig Mr. Angelo Gaja himself. Han opererer egentlig i Piemonte og lave store dyre Barbarescovine samt en stripe andre alternative topvine. Gaja er manden der gik i spidsen for brugen af små barrigs i stedet for de normale større fade i Italien. Ydermere er han også manden, som turde gå egne veje med mht. druevalg og var yderst flyvsk og eksperimenterende, når det kommer til forskellige produktionsmetoder. Og sørme om han ikke også havde styr på det med markedsføring…

 Ca´macanda Camacanda er den 3. og topvinen i en serie af bolgherivine fra Gajas hånd, de to andre hedder hhv. Ca´macanda Promis og Ca´macanda Magari. Han købte ejendommen i 1996 og laver vinene på Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Cabernet Franc. Topvinen Ca´macanda Camacanda er lavet på Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Denne vin kan således også sammenlignes med Bordeaux, ligesom Ornellaia, bortset fra det er et blend fra højre bred 😉

Og som om det ikke skulle være nok, så kastede vi os også lige en tur over Guardo al Tasso. Vinen GaT er førnævnte Antinoris forsøg på en top Bolgherivin – de ville selvfølgelig ikke stå tilbage, så familiens daværende rosémarker fik en opdatering og ud kom Guardo al Tasso første gang i 1990. Det specielle ved denne vin er, at man i visse årgange har valgt at smide lidt syrah i blendet.

Sidste vino vi skulle igennem var Castello di Bolgheri. Man ved godt at man er kommet til Bolgheri by, når man står og kigger op på den gamle borg fra 1200 tallet midt i byen. Det er der vist ikke noget at være i tvivl om. Noget andet er om ejerne af dette fantastiske sted kan lave ordentlig vin. Borgen og omgivelserne lover meget ;). Denne vin er den eneste jeg lige vil knytte smagenoter til, da den ikke indgår i et af de følgende afsnit:

I vores noter står der en start af mynte/krydderier og ligefrem fyringsolie og asfalt i duften, samt syltetøjsnoter. Også brændte noter og solbær! Det lyder umiddelbart genialt så man skulle tro den opførte sig lige så fantastisk i smagen, men det sker bare ikke. I mine noter står der manglende frugt og brændte noter tager for meget over… ydermere mangler den tynge dog med en fin syrer, samt tanniner. Jeg har rigtig mange gange fået vine der er super i duft, med alle disse noter af flere dimensioner, men mangler frugten i smagen. Pas på med at misforstå mig, jeg vil ikke ha en masse frugt, men hvis en vin skal mangfoldiggøre sig på noterne, så skal der være en frugt der opretholder og balancerer vinen. Det synes jeg denne vin mangler og hvis man endelig skal tage stilling til prisen, som vi normalt ikke gør, så er den overpriced! Over 400 kroner for denne vin er bare ikke godt nok! Vi scorer den 91.

Bolgheriområdet er i hvert fald et område der er værd at kigge nærmere på, men pas nu på derude, eftersom det koster penge. Jorderne i området er åndsvagt dyre, nogle af de dyreste i Italien, og derved bliver vinen også dyr! Men alligevel synes jeg helt klart at enhver, der elsker italiensk vin skal ofre de penge bare en gang og læne sig tilbage og høre fuglene synge.