Californien 2011

Vi har været en tur i Californien som den trofaste seer nok har bemærket. Vi har desværre ikke filmet og talt om alle vine vi har smagt (250-300 vine) og steder vi har været på turen. Dette indlæg kommer ind på nogle af de vine der ikke er filmet med, men er også ment som et lille overblik over vores tur.

[portfolio_slideshow]

Vi startede ud i Sta Rita Hills, beliggende i Santa Barbera County. Her boede vi hos Peter Work, som sammen med sin kone har vingården Ampelos Cellars. Her optog vi blandt andet denne video med hans ganske glimrende viognier. Mest bemærkelsesværdig er dog Ampelos’ Pinot Noir, som om nogen må siges at være signatur druen for Sta Rita Hills. Ampelos går stærkt ind for biodynamik og økologi. To områder som er et interessant diskussionsemne de fleste steder vi kom ud, det er dog ikke alle der gør lige så meget for sagen som Peter gør.

Sta Rita Hills ligger lige klods op af Santa Ynez, som har et markant varmere klima. I de to områder smagte vi flere producenter som vi synes var bemærkelsesværdige. Der er selvfølgelig en del og vi har ikke smagt alt derfra (desværre!!), så dette er kun ment som et udpluk.

Det første der skal nævnes er brandsne Di Bruno, Alfonso, Badge, Curran. Alle lavet af de farverige vinmagere Bruno (tidligere winemaker hos Sandford) hans ægtefælde Kris Curran (tidligere winemaker hos Seasmoke). Chris og Bruno ejer ingen vinmarker (det ser vi en del steder), tilgengæld køber de druer og blender dem selv. Altså er winemakere. Det gør at de kan producere en meget bred vifte af vine. Alle virkelig vellavede, det skal der ikke herske tvivl om. Derudover ligger de meget rimeligt prissat – og vidst ikke til at finde udenfor Californien. Især deres Pinot Noir og Sangiovese skal fremhæves hos dem.

Andre bemærkelsesværdige i området er Dragonette Cellars, hvor deres Syrah baserede vine virkelig performer godt. Stolpman Vineyards som laver en fantastisk Rousanne som vi også laver afsnit med her. Andrew Murray (han har skiftet druemateriale ud efter filmen) laver også også nogle herlige vine, hans sortiment er dog lidt mere varieret. De af hans vine vi faldt for var Tompson syrah, Terre Bella syrah og Espérance blendet. Derudover er der jo det ukronede kongehus Seasmoke som vi var så heldige at smage en 2001 af (første årgang!). Fantastisk. Virkelig.

I Lompoc, som er byen der skiller Sta Rita og Ynez ligger Lompoc Wine Ghetto. Ghettoen er basalt set en samling lagerbygninger hvor forskellige vinerier og vinmagere har lejet sig ind. Der er flere årsager til at man vælger lagerbygning i stedet for store fancy dyre bygninger. Dels er mange vinerier nye så de har ikke en kæmpe bygning, i og med de er nye har mange også begrænsede økonomiske midler og til sidst så er det praktisk. Den søndag vi var i pinot land holdt vin ghettoen åbent hus, hvor man for et beskedent beløb kunne købe et turpas til 11 tasting rooms som holdt åbent den dag. Det var en fantastisk mulighed for os, for at få smagt en hel masse vine fra området. Generelt var niveauet højt, men der selvfølgelig nogen der skiller sig ud.

New Vineland laver en fantastisk Sauvignon Blanc – en drue vi finder svær at gøre interessant men ikke umulig. Hvilket New Vineland beviser. Evening Land laver en aldeles udemærket chardonnay, som vi også filmer med her. Evening lands niveau lå generelt ret højt. Hos Jalama faldt vi for deres top produkt El Capitan som virkelig er et vellavet blend, her er vi oppe omkring 92 point.

Således opmuntret drog vi videre nordpå. Vi lavede et stop i San Francisco og legede turister. Herlig by og vi fandt en dejlig vinbar (Pressroom). Her fik vi lidt forskelligt. Bl.a. først det noget kultede Chateau Montelena Chardonnay 2008. Det smagte overraskende godt, og kan sagtens bære sin fame. Efter denne havde vi lyst til mere chardonnay, men efter en god én kan man nemt blive skuffet. Vi valgte dog Mount Edens saratoga chardonnay, og vi blev ikke skuffede. Virkelig et lækkert produkt, som er meget fornuftigt prissat.

Videre til Napa Valley, hvor vores første besøg var planlagt hos Ridge vineyards. Glimrende besøg med en seriøs tasting, hvor de var villige til at åbne det meste. Vine der udmærkede sig særligt hos dem var deres Lytton Estate zinfandel 2007, og deres montebello blends i årgang 2007 og 1996. Hos Peter havde vi muligheden for at smage Ridge Home Range Zinfandel 1997 og det var også kanon godt!

Herefter gik turen til Seghesio hvor vi fik en rundtur og en middag med fem anretninger kombineret med fem af deres vine. Seghesio er et hus vi her på siden har været rigtig glade for. Misfortå mig ikke, deres vin er godt. Der er bare så meget andet der er endnu bedre. De vine der i mine øjne spillede for dem var deres Old Vine zinfandel 04, San Lorenzo zinfandel 06 og Omaggio 04.

Dagen efter startede vi med en smagning kl 10 hos Larkmead, som ligger i det nordlige Napa valley. This is crazy stuff! Her var ingen vine der skilte sig negativt ud! Produktionen er forholdsvis lille, og de sælger en stor del til deres mailling list. Eneste forhandler udenfor nordamerika er kk-wine. Vi smagte fire vine, Cabernet Sauvignon 2008, Cabernet Franc 2009, Firebelle bordeaux blend 2005, Solari bordeaux blend 2007. Især deres rene cabernet sauvignon var oppe og ringe. Senere smagte vi deres Tocai Friulano 2010 (hvid), og det skal retfærdigvis siges at det var meget kedeligt og uinteressant.

Humøret var i top og vi drog videre til Stag’s Leap wine cellars. Igen fik vi en kanon smagning og meget professionel betjening. Vi lavede denne video, hvor vi også skriver lidte mere om dette ikoniske hus. Deres Fay, S.L.V. og Cask 23 (smagt i tre årgange) skal fremhæves som værende exceptionelt godt. Desværre også dyr vin. Se videoen, dette er et must-know hus.

Mandag morgen stod den igen på smagninger. Vi startede hos Paul Hobbs, ok vine men noget overpriced, kan derfor ikke anbefaldes. Derefter gik turen til Josph Phelps. Deres Insignia 2006 var godt, bevares 88-91 point. Men til 1500-1600 kroner så skal det altså være bedre. Kan derfor heller ikke anbefaldes.

Stemningen var i bund, og vi kørte videre til det mindre foretagende Herb Lamb. De har 7 acres beplantet med cabernet sauvignon, derudover indkøber de noget sauvignon blanc. Vi smagte deres two old dogs sauvignon blanc (ret standard) 2008, two old dogs cabernet sauvignon 2008 (ret godt) og deres top produkt HL cabernet sauvignon 2008 som var rigtig godt! Desværre også lidt for dyrt. Vi var heldige at få en flaske med, og vi regner med at den udvikler sig positivt over de næste par år. Udsigten deroppe fra var fantastisk, Jennifer som er den ene af ejerne var en meget sød dame og meget gæstfri, så stemningen blev reddet!

Fra Herb Lamb kørte vi videre nordpå til Mendocino for et enkelt besøg dagen efter. Da der var et stykke vej, og vi skulle være der tidligt overnattede vi i Ukiah. Vores besøg var hos Paul Dolan i mendocino, stedet vækker stor begejstring hos mange vinmagere vi havde snakket med, så vi var selvfølgelig spændte på stedet. Vi fik en rigtig god rundtur på deres store ranch med deres assisterende winemarker Mark Beaman. Paul Dolan er ikke noget lille foretagende, men vinene bliver alligevel forkælet, og solgt til en meget rimelig penge. Dette skyldes bl.a. at jordomkostningerne i Mendocino er noget lavere end i eksempelvis Napa Valley. Paul Dolan går meget ind for biodynamik og økologi ligesom Ampelos Cellars. Dette ser vi som en meget positiv ting. Men det er selvfølgelig vinen det drejer sig om. De fleste af deres vine vi smagte lå i et sted omkring midt-firsene pointmæssigt, hvilket er et godt sted for vine i denne prisklasse, så deres vine, som også kendes under brandet Parducci, kan godt anbeflades. Der var dog et par stykker som performede bedre end andre. Det var Paul Dolan Deep Red 2007 og Organic Red Zinfandel 2008.

Efter dette herlige besøg drog vi sydpå igen til Napa Valley for at besøge to kultproducenter, Dunn og Ovid. Vi startede hos Dunn vineyards på Howell Mountian i napa som er startet af Randy Dunn, som i slut 70erne og start 80erne var winemaker hos det meget anerkendte hus Caymus i Napa. Randy er meget konservativ winemaker, ikke desto mindre laver de ganske glimrende vine. Vi smagte deres Howell Mountain cabernet sauvignon 2004, 2005 og 2006. Alle meget lækre vine, der viste at det sagtens kan betale sig at gemme sin napa vin et par år før man river proppen af den. Vinene er ikke i den billige ende af skalaen, men er med kvaliteten for øje rimeligt prissat.

Vores sidste besøg var hos Ovid på Pritchard Hills. Der er en lang (flot), snoet tur op af ‘bjerget’ til Ovid. Man ankommer til et vineri som mest af alt ligner et prestige projekt. Altså et vineri der er smidt virkelig mange penge efter, og det kan jo sådan set være udemærket. Vineriet var meget flot bygget og indrettet. Virkeligt veltænkt. Derudover var der den mest fantastiske udsigt ud over Napa Valley. Produktionen har hentet en del inspiration fra bordeaux, og dækker over beskedne 15 acres. Huset har Michael Rolland som konsulent. Vi fik rundtur af deres winemaker Austin Peterson, som også stod for tastingen. Vi fik serveret deres experiment a2.7 2007 (Cabernet Sauvignon & Cab. Franc) og deres Ovid bordeaux blend 2008. Jeg er personligt meget glad for begge vine som jeg score højt. Det er ikke billig vin, og det er svært at opdrive, deres mailing liste er der ventetid for at komme med på, og vi kunne heller ikke købe noget med. En virkelig herlig afslutning på en lang række af gode besøg i Californien.

Langt fra alle vine vi var igennem er nævnt her, heller ikke alle besøg er nævnt. For point se vores Vin topliste, hvor de vi har ratet er listet.

Vi siger mange tak til Daily Grape, wine.dk, kk wine og ikke mindst Ampelos Cellars for hjælp med besøg!