Paul Hobbs

En torsdag eftermiddag havde Philipson Wine i anledningen af at Paul Hobbs var i landet inveteret undertegnede til en smagning med frokost på Le Sommelier i København.
Men lad os lige starte med hvem Paul Hobbs egentlig er. Hvis du læse om vores tur i Californien, kan du muligvis huske at vi besøgte Paul Hobbs i Sonoma County. Paul Hobbs er både navnet på vineriet og navnte på grundlæggeren/ejeren.

Paul Hobbs er ønolog og startede sin vinkarriere hos Robert Mondavi i starten af 1980erne. Det er almindelig kendt at mange der startede hos de store huse i 80erne senere har haft stor succes efter de fandt andre vinmarker. Stags Leap, Caymus m.v. Senere fik Paul ansættelse hos Catena i Argentina. Catena har vi tidligere smagt her, og er jo en af de dominerende huse i Philipsons portefølje. Men Paul er jo fra Californien så naturligvis ville han også starte sin vingård her. Valget falgt på sonoma county da han mener det er Californiens mest konsistente område at lave Pinot Noir i. Han anerkender Sta. Rita Hills, Alexander Valley m.v., men mener at Sonoma giver det mest optimale forhold mellem jordbund og klima. Senere startede han så vineriet i Mendosa, Argentina. Muligvis pga. sit kendskab til området gennem Catena og ja, så mødte han også sin kone dernede. Udover sine egne huse er han også konsulent for en del vinhuse i Argentina.

Paul er ikke certificeret økologisk eller biodynamisk. Men han benytter sig meget gerne af metoderne, som han mener er rigtige. Hans begrundelse for ikke at blive certificeret, er at han derved vil blive forhindret i at bruge kemikalier såfremt uheldet er ude. Det var det eksempelvis i foråret 2011 hvor der faldt regn i Sonoma. Det betød at mange drueklasser begyndte at få mug, hvorfor det var nødvendigt at sprøjte med svovl, og derved rede årets høst. Dette havde været umuligt hvis han var certificeret.

Det giver sig selv at han afholder sig fra at bruge unødvendig kemi i vinene. Det vil sige et minimum af svovl, ingen filtrering eller fining. Dette gælder både i Californien og i Mendoza. Han er behageligt selskab, og har bestemt styr på hvad han laver. Der er vidst ikke andet for at kaste os ud i smagningen!

Felino Chardonnay Mendoza Viña Cobos 2010 (79,95)
God smør I duften, bærer præg af fad, men har også den renhed som vinen får fra stål. Vinen er selvfølgelig en kombo af eg (32%) og stål (68%). Smagen er glimrende, og henleder én på californisk Chardonnay. Der bliver brugt amerikansk eg, som får brænd hovederne. Der mangler måske lidt syre, og der kommer desværre lidt bitterhed til sidst. Jeg synes dog han er sluppet heldigt fra det i Argentina, og til 80 kroner er det her jo rigtig fornuftigt.
~ 87 point

Crossbarn Chardonnay Sonoma Mountain Paul Hobbs 2008 (129,95)
Samme produktions metode som han burger til Felinoen, dog udgør eg kun 22 % her. Masser af vanilie(fad) i næsen, men ellers lidt lukket. Smagen derimod er noget sjovere end sin argentinske søster, og byder på lidt honning og melon. Pæn finish.
~87 point

Paul Hobbs Chardonnay Russian River Valley 2009 (249,95)
Sjove nødede noter i næsen, nærmere betegnet mandel. Der er også lidt fad. Lidt spids i udtrykker, men meget frisk ren smag. Måske en smule vandet. Dejlig eftersmag, som også byder på lidt brændte noter.
~ 89 point

Paul Hobbs Pinot Noir Lindsay Vineyard 2008 (499,95)
Masser af dejlige californisk pinot noter. Kirsebær, modne mørke jordbær. Igen et meget rent udtryk, masser af læskende saft, lidt fun-saft agtig. Uden at det er dårligt ment. God pebret finish. Det her er helt sikkert en pinot i den bedre ende af skalaen. Vi tog den med til frokosten, hvor den sad lige i skabet til stegt andebryst. Men måske er prisen lige voldsom nok? Jeg kan i al fald finde en del Cali pinoter som jeg hellere ville kaste 500 kroner efter.
~ 91 point

Felino Malbec Mendoza Viña Cobos 2009 (79,95)
Så går vi tilbage til Argentina igen. Malbec – national drue. Det siges at Malbec er nationaldruen fordi den kan tåle at man er doven. Felinoen byder på masser af peber i næsen, lidt jammy, og smagen er ærlig talt en smule tynd. Den har dog en overraskende god eftersmag. Vinen her har fået 5 måneder i eg og derefter 6 måneder i stål.
~85 point.

Cobos Bramara Malbec Lujan de Cuyo Mendoza 2009 (199,95)
Denne har fået en blanding af amerikansk (35%) og fransk (65%) eg. Desværre er der en kedelig duft, smagen er faktisk ganske fin. Det er lidt jævnt, men fint nok.
~86 point

Cobos Bramare Malbec Marchiori Vineyard Mendoza 2008 (449,95)
Her smider han den så på 100 % ny fransk eg. Spændene duft, lidt maling agtig. Ellers lidt lukker. Smagen er ung, og det bliver igen lidt vandet. Eftersmagen er til gengæld virkelig fyldig og behagelig, det skyldes måske brugen af eg.
~88 point

Cobos Malbec Mendoza Viña Cobos 2008 (899,95)
Jeg tror det her er det dyreste argentinske malbec jeg har prøvet. Det er faktisk en ret kompleks ting. Fedt at man prøver at gøre så meget ved en malbec. Helt klart en ting jeg ville lade ligge nogle år endnu, og så smide på karaffel. En rigtig fed sag, og den mangler måske lidt kakao eller kaffe noter til at balancere fedmen. Men det smager altså rigtig godt. Alkoholen i finishen er en smule ukontrollert.
~92 point

Cobos Bramare Cabernet Sauvignon Lujan de Cuyo Mendoza 2009 (199,95)
Rimelig kedelig cabernet næse. Glimrende frugt, der holder den lidt oppe. Eftersmagen er god, men alt alt alt for kort.
~86 point

Crossbarn Cabernet Sauvignon Npa Valley Paul Hobbs 2005 (169,95)
Kemisk næse, lukket. Kedelig I munden og meget kort eftersmag. Har fået et touch af amerikans eg (5-6 %), den kunne måske godt trække lidt mere. For det her er ganske enkelt for kedeligt.
~85 point

Cabernet Sauvignon Beckstoffer To Kalon Vineyard 2008 (1.499,95)
Her sker virkelig meget. Masser af læder, gummi. Noter af strand, havsalt. Den skuffer desværre lidt i munden. Det er ærgerligt. Heldigvis åbnede den sig senere. Lækker eftersmag, masser af kaffe og kakao. Det smager rigtig godt, men desværre overpriced.
~91 point.

Alt i alt en god smagen. Jeg fik et klart bedre indtryk af Paul Hobbs’ hus end jeg fik da vi besøgte det i Sonoma.

Californien 2011

Vi har været en tur i Californien som den trofaste seer nok har bemærket. Vi har desværre ikke filmet og talt om alle vine vi har smagt (250-300 vine) og steder vi har været på turen. Dette indlæg kommer ind på nogle af de vine der ikke er filmet med, men er også ment som et lille overblik over vores tur.

[portfolio_slideshow]

Vi startede ud i Sta Rita Hills, beliggende i Santa Barbera County. Her boede vi hos Peter Work, som sammen med sin kone har vingården Ampelos Cellars. Her optog vi blandt andet denne video med hans ganske glimrende viognier. Mest bemærkelsesværdig er dog Ampelos’ Pinot Noir, som om nogen må siges at være signatur druen for Sta Rita Hills. Ampelos går stærkt ind for biodynamik og økologi. To områder som er et interessant diskussionsemne de fleste steder vi kom ud, det er dog ikke alle der gør lige så meget for sagen som Peter gør.

Sta Rita Hills ligger lige klods op af Santa Ynez, som har et markant varmere klima. I de to områder smagte vi flere producenter som vi synes var bemærkelsesværdige. Der er selvfølgelig en del og vi har ikke smagt alt derfra (desværre!!), så dette er kun ment som et udpluk.

Det første der skal nævnes er brandsne Di Bruno, Alfonso, Badge, Curran. Alle lavet af de farverige vinmagere Bruno (tidligere winemaker hos Sandford) hans ægtefælde Kris Curran (tidligere winemaker hos Seasmoke). Chris og Bruno ejer ingen vinmarker (det ser vi en del steder), tilgengæld køber de druer og blender dem selv. Altså er winemakere. Det gør at de kan producere en meget bred vifte af vine. Alle virkelig vellavede, det skal der ikke herske tvivl om. Derudover ligger de meget rimeligt prissat – og vidst ikke til at finde udenfor Californien. Især deres Pinot Noir og Sangiovese skal fremhæves hos dem.

Andre bemærkelsesværdige i området er Dragonette Cellars, hvor deres Syrah baserede vine virkelig performer godt. Stolpman Vineyards som laver en fantastisk Rousanne som vi også laver afsnit med her. Andrew Murray (han har skiftet druemateriale ud efter filmen) laver også også nogle herlige vine, hans sortiment er dog lidt mere varieret. De af hans vine vi faldt for var Tompson syrah, Terre Bella syrah og Espérance blendet. Derudover er der jo det ukronede kongehus Seasmoke som vi var så heldige at smage en 2001 af (første årgang!). Fantastisk. Virkelig.

I Lompoc, som er byen der skiller Sta Rita og Ynez ligger Lompoc Wine Ghetto. Ghettoen er basalt set en samling lagerbygninger hvor forskellige vinerier og vinmagere har lejet sig ind. Der er flere årsager til at man vælger lagerbygning i stedet for store fancy dyre bygninger. Dels er mange vinerier nye så de har ikke en kæmpe bygning, i og med de er nye har mange også begrænsede økonomiske midler og til sidst så er det praktisk. Den søndag vi var i pinot land holdt vin ghettoen åbent hus, hvor man for et beskedent beløb kunne købe et turpas til 11 tasting rooms som holdt åbent den dag. Det var en fantastisk mulighed for os, for at få smagt en hel masse vine fra området. Generelt var niveauet højt, men der selvfølgelig nogen der skiller sig ud.

New Vineland laver en fantastisk Sauvignon Blanc – en drue vi finder svær at gøre interessant men ikke umulig. Hvilket New Vineland beviser. Evening Land laver en aldeles udemærket chardonnay, som vi også filmer med her. Evening lands niveau lå generelt ret højt. Hos Jalama faldt vi for deres top produkt El Capitan som virkelig er et vellavet blend, her er vi oppe omkring 92 point.

Således opmuntret drog vi videre nordpå. Vi lavede et stop i San Francisco og legede turister. Herlig by og vi fandt en dejlig vinbar (Pressroom). Her fik vi lidt forskelligt. Bl.a. først det noget kultede Chateau Montelena Chardonnay 2008. Det smagte overraskende godt, og kan sagtens bære sin fame. Efter denne havde vi lyst til mere chardonnay, men efter en god én kan man nemt blive skuffet. Vi valgte dog Mount Edens saratoga chardonnay, og vi blev ikke skuffede. Virkelig et lækkert produkt, som er meget fornuftigt prissat.

Videre til Napa Valley, hvor vores første besøg var planlagt hos Ridge vineyards. Glimrende besøg med en seriøs tasting, hvor de var villige til at åbne det meste. Vine der udmærkede sig særligt hos dem var deres Lytton Estate zinfandel 2007, og deres montebello blends i årgang 2007 og 1996. Hos Peter havde vi muligheden for at smage Ridge Home Range Zinfandel 1997 og det var også kanon godt!

Herefter gik turen til Seghesio hvor vi fik en rundtur og en middag med fem anretninger kombineret med fem af deres vine. Seghesio er et hus vi her på siden har været rigtig glade for. Misfortå mig ikke, deres vin er godt. Der er bare så meget andet der er endnu bedre. De vine der i mine øjne spillede for dem var deres Old Vine zinfandel 04, San Lorenzo zinfandel 06 og Omaggio 04.

Dagen efter startede vi med en smagning kl 10 hos Larkmead, som ligger i det nordlige Napa valley. This is crazy stuff! Her var ingen vine der skilte sig negativt ud! Produktionen er forholdsvis lille, og de sælger en stor del til deres mailling list. Eneste forhandler udenfor nordamerika er kk-wine. Vi smagte fire vine, Cabernet Sauvignon 2008, Cabernet Franc 2009, Firebelle bordeaux blend 2005, Solari bordeaux blend 2007. Især deres rene cabernet sauvignon var oppe og ringe. Senere smagte vi deres Tocai Friulano 2010 (hvid), og det skal retfærdigvis siges at det var meget kedeligt og uinteressant.

Humøret var i top og vi drog videre til Stag’s Leap wine cellars. Igen fik vi en kanon smagning og meget professionel betjening. Vi lavede denne video, hvor vi også skriver lidte mere om dette ikoniske hus. Deres Fay, S.L.V. og Cask 23 (smagt i tre årgange) skal fremhæves som værende exceptionelt godt. Desværre også dyr vin. Se videoen, dette er et must-know hus.

Mandag morgen stod den igen på smagninger. Vi startede hos Paul Hobbs, ok vine men noget overpriced, kan derfor ikke anbefaldes. Derefter gik turen til Josph Phelps. Deres Insignia 2006 var godt, bevares 88-91 point. Men til 1500-1600 kroner så skal det altså være bedre. Kan derfor heller ikke anbefaldes.

Stemningen var i bund, og vi kørte videre til det mindre foretagende Herb Lamb. De har 7 acres beplantet med cabernet sauvignon, derudover indkøber de noget sauvignon blanc. Vi smagte deres two old dogs sauvignon blanc (ret standard) 2008, two old dogs cabernet sauvignon 2008 (ret godt) og deres top produkt HL cabernet sauvignon 2008 som var rigtig godt! Desværre også lidt for dyrt. Vi var heldige at få en flaske med, og vi regner med at den udvikler sig positivt over de næste par år. Udsigten deroppe fra var fantastisk, Jennifer som er den ene af ejerne var en meget sød dame og meget gæstfri, så stemningen blev reddet!

Fra Herb Lamb kørte vi videre nordpå til Mendocino for et enkelt besøg dagen efter. Da der var et stykke vej, og vi skulle være der tidligt overnattede vi i Ukiah. Vores besøg var hos Paul Dolan i mendocino, stedet vækker stor begejstring hos mange vinmagere vi havde snakket med, så vi var selvfølgelig spændte på stedet. Vi fik en rigtig god rundtur på deres store ranch med deres assisterende winemarker Mark Beaman. Paul Dolan er ikke noget lille foretagende, men vinene bliver alligevel forkælet, og solgt til en meget rimelig penge. Dette skyldes bl.a. at jordomkostningerne i Mendocino er noget lavere end i eksempelvis Napa Valley. Paul Dolan går meget ind for biodynamik og økologi ligesom Ampelos Cellars. Dette ser vi som en meget positiv ting. Men det er selvfølgelig vinen det drejer sig om. De fleste af deres vine vi smagte lå i et sted omkring midt-firsene pointmæssigt, hvilket er et godt sted for vine i denne prisklasse, så deres vine, som også kendes under brandet Parducci, kan godt anbeflades. Der var dog et par stykker som performede bedre end andre. Det var Paul Dolan Deep Red 2007 og Organic Red Zinfandel 2008.

Efter dette herlige besøg drog vi sydpå igen til Napa Valley for at besøge to kultproducenter, Dunn og Ovid. Vi startede hos Dunn vineyards på Howell Mountian i napa som er startet af Randy Dunn, som i slut 70erne og start 80erne var winemaker hos det meget anerkendte hus Caymus i Napa. Randy er meget konservativ winemaker, ikke desto mindre laver de ganske glimrende vine. Vi smagte deres Howell Mountain cabernet sauvignon 2004, 2005 og 2006. Alle meget lækre vine, der viste at det sagtens kan betale sig at gemme sin napa vin et par år før man river proppen af den. Vinene er ikke i den billige ende af skalaen, men er med kvaliteten for øje rimeligt prissat.

Vores sidste besøg var hos Ovid på Pritchard Hills. Der er en lang (flot), snoet tur op af ‘bjerget’ til Ovid. Man ankommer til et vineri som mest af alt ligner et prestige projekt. Altså et vineri der er smidt virkelig mange penge efter, og det kan jo sådan set være udemærket. Vineriet var meget flot bygget og indrettet. Virkeligt veltænkt. Derudover var der den mest fantastiske udsigt ud over Napa Valley. Produktionen har hentet en del inspiration fra bordeaux, og dækker over beskedne 15 acres. Huset har Michael Rolland som konsulent. Vi fik rundtur af deres winemaker Austin Peterson, som også stod for tastingen. Vi fik serveret deres experiment a2.7 2007 (Cabernet Sauvignon & Cab. Franc) og deres Ovid bordeaux blend 2008. Jeg er personligt meget glad for begge vine som jeg score højt. Det er ikke billig vin, og det er svært at opdrive, deres mailing liste er der ventetid for at komme med på, og vi kunne heller ikke købe noget med. En virkelig herlig afslutning på en lang række af gode besøg i Californien.

Langt fra alle vine vi var igennem er nævnt her, heller ikke alle besøg er nævnt. For point se vores Vin topliste, hvor de vi har ratet er listet.

Vi siger mange tak til Daily Grape, wine.dk, kk wine og ikke mindst Ampelos Cellars for hjælp med besøg!