anbefaling | vin | point | pris |
---|---|---|---|
Køb Ikke | Villa du Clos, Cab/Syrah, 2011 Syd Rhone | 83 | 69 |
Tag-arkiv: Rhône
Guigal – Fadets Fyrste
Vi havde fornøjelsen af at spendere en eftermiddag sammen med Philippe Guigal – Guigal husets nuværende winemaker og barnebarn til grundlægger Etienne Guigal. Så er stamtavlen vidst på plads. Guigal er ikke noget ukendt hus, snare én af de allermest kendte (for kvalitets vin) i rhône dalen. Men det var jo ikke kun Philippe vi skulle opleve, det var naturligvis hans vine som var i højsædet, mere om dem senere.
Etienne grundlagde huset i 1946 og har haft stor succes siden, især i de seneste 25 år. Huset producerer vine på de klassiske sydfranske druer dog med hovedvægt på syrah og viognier. Sidst nævnte er interessant, da Guigal er store på hvidvin i Rhône. 25% af Guigals produktion er hvidvin, mens det kun er 3-5% for hele rhône. Deres mest respekterede vine er deres Côte-Rôtie som også har høstet en del af de famøse 100 point fra R. Parker.
En særlig ting ved Guigal er deres voldsomme brug af fad. For at sikre sig en stabil høj kvalitet af fade har de lavet deres eget bødkeri. For fade er vigtigt for Guigal – med undtagelse af deres ene viognier, får resten af vinene lov til at se fad. De største får 4 år (!) på nye fade, hvilket ikke er så lidt. Det betyder også at de har en hel del liggende i deres kældre under Chateau d’Ampuis (slottet som familien købte i 1995), hvor der ligger løbende i omegnen af 4000 fade og venter på at blive frigivet.
Smagsnoter til Guigalsmagning 2012
Smagningen er domineret af 2 store årgange, 2007 og 2009. Begge er årgange, som man bør investere tid og penge i, hvis man er Rhône-fan. 2009 er en top-årgang i det nordlige Rhône, og 2007 er en fænomenal all-round årgang, specielt i det sydlige Rhône. Som altid gives der point efter hvordan vinene opleves nu, hvilket givet er synd for visse vine, som først rigtig åbner sig op og folder sig ud om nogle år – til gengæld kan vi næsten garantere, at vi får smagt disse vine igen hen over de kommende år, så vi kan holde jer opdateret på deres udvikling. Nedenfor ses kun anmeldelser fra et udvalg af Guigals vine, som der vitterligt er mange af.
2011 Côtes du Rhône Blanc Guigal 79,95kr. v. 12 fl.
En hvidvin der råber ”Hvid Rhone”! Masser af friske hvide florale noter, citrus, lidt behagelig mineralitet og et hint af gylden fedme. Fin bitterhed. Vinen har overvægt af viognier, ser kun stål og er den eneste af Guigals vine som ikke undergår 100 % malolaktisk gæring, men ”blot” 60 %, hvorved en del af den friske æblesyre bliver bevaret – klart en god beslutning hvis man spørg mig. Til prisen, ca. 80kr., gør den det fint, men den er ikke noget super-køb.
87 p. / Neutral
2011 Condrieu La Doriane 499,95kr. v. 12 fl.
Kæmpe fedmefuld duft, med stor fadpåvirkning. Hasselnød, frisk smør, lidt salmiak, lidt honning og god mineralitet. Den store fadpåvirkning, som mærkes i næsen, holdes elegant i smagen, men overdøver igen i eftersmagen. Vinen mangler syre for at etablere bedre balance. Der er mest af alt potentiale i denne vin, og jeg ville bestemt gemme den 5-10 år, også så noget af den voldsomme fad kan blive lidt bedre integreret. Til prisen havde jeg forventet mere kompleksitet.
91 p. / Neutral
2007 Cuvée Philipson Côtes du Rhone 74,95kr. v. 12 fl.
Interessant, kompleks næse, dog med en smule overmoden frugt. Læder, muld, røget fad, støvet chokolade, mørke krydderier og moden urtethed. Klart den bedste og mest komplekse flaske jeg har prøvet af denne vin – jeg indser, at langt de fleste flasker af denne vin er drukket for længst, men er man kommet til at gemme et par, skal man kun glæde sig! Vi smagte denne vin på WF for ét år siden, hvor vi gav den 89 p. – et år efter er den kun blevet endnu bedre. Til prisen et super køb!
90 p. / Godt køb
2009 Cuvée Philipson Côtes du Rhone 79,95kr. v. 12 fl.
Man fornemmer straks en lukket, meget ung vin. Frugten er endnu lidt overfladisk, strukturen er endnu lidt for rustik og tør, men dog har den en god syre. Det virker som om vinen besidder en kvalitetsfrugt, og potentialet er bestemt til stede, men som med 2007’eren skal denne vin nok også blot ligge på langs 2-3 år endnu før den begynder at vise hvad den virkelig kan. Hvis I køber nu, så gem. Hvis I drikker nu, så dekanter i 2-3 timer først.
88 p. / Godt køb (anbefalingen får den for potentialet)
2009 Crozes Hermitage Rouge 129,95kr. v. 12 fl.
Det første som slår en når man dufter til vinen, er en meget behagelig animalsk note, som hurtigt bliver fulgt op af mørke krydderier, sort the og elegant fad. Vinen besidder en eminent syre, en elegant frugt og et stort fokus. Imponerende at Guigal har kunnet holde den så elegant, trods det relativt varme år. Der er potentiale hér!
91 p. / Godt køb
2009 Saint Joseph Vignes de L’Hospice 399,95kr. v. 12 fl.
Kæmpe, majestætisk vin. Varmt, smeltet smør henover modne hindbær. Intens viol og blåbærcreme. Lidt svovl, trækul, chokolade og kaffe. En usædvanlig stor Saint Joseph, som fantastisk nok både er lækker nu og samtidig udstråler stort potentiale – WOW! Savner man noget, er det lidt mere elegance.
93 p. / Godt Køb
2009 Côte Rôtie Chateau d’Ampuis 599,95kr. v. 12 fl.
Som med de fleste unge Guigal-vine, er det fadet man først mærker, hvorefter en omfavnende mørk verden af krydderier, mokka og bitter chokolade vokser frem. Frugten er dyb og intens, men alligevel frisk og fokuseret. Syren balancerer, fadet charmerer og vinen fremstår elegant og overskudsagtig. Dog er det bestemt en vin der skal gemmes – fra om 5 år frem til om 20 år har denne vin potentiale til uendeligt høje point! Lige nu bliver det dog ikke til mere end:
92 p. / Neutral
Udover ovenstående, og en del andre vine, smagte vi også Guigals 3 topvine fra Côte Rôtie: La Mouline, La Turque og La Landonne i årgang 2008. 2008 var mildest talt en besværlig årgang i Rhône, specielt i det nordlige Rhône. Disse vine er endnu meget lukkede, og at anmelde dem nu synes ligeså fjollet som at drikke dem nu. I smageselskabet lød det til at de fleste var mest glade for La Mouline, personligt var jeg klart mest glad for La Turque, og La Landonne skilte sig helt ud med sin grønsags dominans. For dem alle gjaldt det, at de ville være enormt dårlige køb til de 1.300kr.+ som de koster. 2008 er formentlig en årgang man bør gå udenom i Rhône, også når det gælder Guigal; på den anden side ville det være dumt at afskrive disse vine nu, da de har deres bedste tid foran sig – to be continued…
Vinene kan findes hos Philipson Wine som også var arrangør af dette event.
Chateau La Nerthe – CdP
Omgivet af cote du Rohne og andre AOC´er i både øst og vest ligger det lille centrum Chateauneuf du Pape. Man kan vel stadig godt sige, at dette område er spidsen på spydet i den sydlige Rohnedal anno 2012. De vigtigste druer her i dalen er Grenache, Syrah, Carignan, Cinsault og Mouvédre.
Chateauneuf du Pape, et ikke ret stort AOC-område, men det der kommer ud herfra er noget af Frankrigs største og mest prestigefylde vine. Chateauneuf du Pape trådte ud af ubemærketheden omkring midten af 1920erne. Der blev sat meget højere krav til høstudbytter, drueselektion og beskæring og det, ligesom alle andre steder, ledte til større kvalitet.
Næsten hele produktionen er rødvin, 97 %, så der er ikke meget plads til de 3 grønne druesorter, der er tilladt her. Det er hele 13 forskellige druer, der kan udgøre en vin fra Chateauneuf du Pape. Dog er der ikke ret mange der egentlig benytter sig af alle 13, kun topproducenten Beaucastel vier ikke fra dem alle. Nu hvor vi har fat på druerne, giver det mening at komme lidt ind på hvordan de nu smager, da der selvfølgelig indtræder varietet, når man benytter sig af så mange forskellige duer. Grenache er rygraden i denne vin og da Grenache er relativ elegant, så fremtræder vinene med en vis elegance, under den ellers store tætte frugt. Dog er den største faktor til diversitet Mouvédre, da denne drue kræver mere varme for at modnes og er større og tættere i frugten end de andre druer. Så de producenter, der vælger at bruge Mouvédre, er gerne større i frugten. Der er samtidig også kæmpe forskelle i jordbunden i det lille område, noget er elegant porøs jord, andet er domineret af ler. Smagen generelt spiller på den tætte frugt, samt et vælg af sydlandske krydderier, hvor specielt timian dominere. Til dette urtekompleks kommer fine noter af peber, mokka og toastede tendenser. Men husk nu på det er meget svært at være generel i Chateauneuf du Pape.
En anden ting der er kommet på mode og brugen af nye egefade.. Det vinder ikke indpas hos mig, fordi Chateauneuf du Pape er en kompleks vin med mange små noter og detaljer, så bruger man for meget egetræ, overdøver man disse små finurligheder. La Nerthe er et godt eksempel på stor fadbrug. De ligger lige på vippen mht. overforbrug i deres topcuveé (smagenoter følger senere i indlægget).
Priserne varierer også meget og de bedste producenter kan kommer helt op på over 2500 kroner flasken. Topproducenterne tæller førnævnte Chateau Beaucastel, Domaine Vieux Télégraphe, Clos de Pape og La Nerthe. disse kan måle sig med toppen af fransk vindyrkning og koster også derefter 😉
Neden for har vi knyttet smagenoter og beskrivelser af en vertikal smagning af netop La Nerthe på Søllerød Kro, hvor vi inviteret af Philipson Wine. Det er selvfølgelig også hos Philipson Wine at du kan købe vinene, se her.
Udvalgte vine vi smagte:
2010 CdP Rouge (ej til salg endnu, kommer til at ligge i omegnen af 250,-)
Vi er i kongeåret 2010. Den har fået en god del fad, uden at det dominere for frugten er kanon og kan trække det. Meget kompleks vin, med noter af lakrids, hindbær og får mig til at tænke på dyr parfume (!). Meget elegant vin. Det smager tonsergodt og er selvfølgelig et godt køb hvis den kommer til at ligge på 250 kroner. Gem gerne et par flasker af vejen i en 5 års tid.
Godt køb, 91 points
2008 CdP Rouge (170 kroner)
Egentlig overraskende god, på trods af at det jo ikke ligefrem er den største årgang i historiebøgerne. Alt andet lige, finder vi den ret tiltalende. Noget mere afdæmpet en foregående vin. Dejlig salmiakket næste, Fin frugt og fad kombi. Afdæmpet men rar tanin. Meget drikkevenlig pt.
Godt Køb, 90 points.
2010 CdP Cuvée des Cadettes (500 kroner)
Igen en rigtig flot kombi af fad og frugt der vælter op af glasset. Virkelig betagende. Smaget byder på en del grenache og skal nok lige have et par år til at blive rundet af. Super tørstof.
Godt Køb, 92 points
2009 CdP Cuvée des Cadettes (500 kroner)
Noget mere lukket end 2010, skal have en god omgang ilt. Derudover har den mange ligheder med 2010. Så her er spørgsmålet lidt hvor kraftig vin man vil have. Denne virker en smule mere tilbageholdende.
Godt Køb, 92 points.
1995 Cuvée des Cadettes (kan ej købes for penge)
En sjov sag, der selvfølgelig har været ordenligt opbevaret. Masser af stald i næsen, og dufter modent. Jeg er større fan af smagen end duften, men andre ved smagningen havde det omvendt. Men smagen er nu ikke at foragte i denne. Stadig frugt, lidt skarp frugt måske og en god behagelig syre. Denne vin viser at dine CdP (selvfølgelig) kan gemmes 😉
90 points
WFV #240 – Sydfransk GSM
Anbefalding | Vin | Point | Pris |
---|---|---|---|
Køb ikke | Vidal-Fleury GSM 2010 | 72 | 40 |
Godt køb | Vidal-Fleury Ventoux 2010 | 85 | 50 |
Godt køb | Laurent Miquel Syrah-Grenache 2011 | 87 | 70 |
WFV #152 – Guigal Cuvee Philipson 2007
Vi smager på Cuvée Philipson fra den meget anerkendte producent Guigal. Nu i ny årgang. Det er i vores øjne en gevaldig forbedring i forhold til årgang 2005 som vi smagte for nyligt.
Bitterheden vi omtalte i videoen, trådte meget i baggrunden efter den havde fået en del ilt. Lektien må derfor være, husk nu den karaffel!
Anbefaling | Vine vi smager i dette afsnit | Point | Pris |
---|---|---|---|
Godt køb | Cuvée Philipson Côtes-du-Rhone Guigal 2007 | 89 | 69,95 |