OK, normalt er jeg ikke verdens største fan af vin nature. Ikke fordi jeg er imod det, men fordi jeg ofte synes vinen bliver for meget eddike. Men der er selvfølgelig gode imellem. Biodynamik synes jeg er en god ting og at holde tilsætningsstoffer på et absolut minimum er for mig et klart plus. Dette bringer mig videre til Shobbrook wines som jeg var så heldig at få besøg hos på min tur i Barossa Valley. Her viste Tom Shobbrook mig rundt i sit skur/vineri, vi smagte en masse ting og jeg har desværre ikke noteret point m.v.

Tom Shobbrook er en af Australiens upcoming winemakere (vandt som den Gourmet Travellers Wine Australia Medal 2010[godt blad i øvrigt!] ) og han er meget atypisk. Efter 6 år som vinmager hos Riecini i Toscana, tog han tilbage til Australien. Efter at have fundet ud af at hans stil ikke passede sammen med mange andre australske vinmageres startede han sit eget. Hans vineri er placet hos hans fars gård som har 9 hektar mouvedré, merlot og shiraz. Da jeg var på besøg var shiraz høstet mens merlot og mouvedre stadig hang på stokke.

Hans stil er som nævnt ret atypisk. Det er vine som i højere grad er lavet til at gå til mad end blot at have høj alkohol og masser af power. Han er blandt den nye generation af australske vinmagere som viser terroir og forskellighed end de typiske barossa shiraz. Hans forbilleder er europa, især Italien (selvfølgelig) men også Jura og Loire er meget interessante i hans øjne.

Hos shobbrook er ingen tilsætning et must. Det eneste er svovl der bliver tilsat, men det er ikke altid han finder det nødvendigt. Hvor han finder det nødvendigt er for at stabilisere vinen så den ikke dør når den kommer op over 20 grader og det kommer vinen let hernede. Svovl mængden er så begrænset som muligt (omkring 20-40 ppm mener jeg), hvis det bliver tilsat. Ligesom (næsten) intet bliver tilsat, bliver der heller ikke filtreret.

Derudover er deres egne marker økologiske og er på vej mod biodynamik. Han er ikke certificeret, men det skyldes mest at han ikke synes at det australske certificerings system er godt nok.

Vineriet er ret nystarted og det gav et rigtig godt indblik i startfasen. F.eks. havde han endnu ikke labels, men printede dem på sin print, skar til, smurte lim på og klistrede dem på en efter en… Besværligt men godt for cash-flow.

Men det der for alvor gør Shobbrook interessant er den konstante eksperimentielle tilgang han har til sin produktion. F.eks  legede han med at fermentere sauvignon blanc med skindet, bruge fad i sin riesling. Keramik og ler til sin riesling osv.
Ofte ved han ikke hvad slutresultatet bliver men eksperimentere for at lære og måske finde nye stile. Et eksempel var han sauvignon blanc som nævnt ovenfor. Da vi gik over til tønden med den sagde han “da jeg smagte den for to uger siden var den udrikkelig. Lad os se hvad den er nu” bestemt ikke udrikkelig men en voldsom duft af syntetisk banan. Den får lige et lille år mere i tønden. Sådan var det hele vejen rundt, ofte var det godt. Han bruger for det meste brugte egetræs tønder og vil gerne have flere store fade (ca. 1200l), og til de mindre ting bruger han naturligvis almindelige barriques.

Ligeledes fik jeg muligheden for at smage mosten i forskellige stadier, og med vidt forskellige metoder.

En anden ting der adskiller ham fra mængden hernede, er at han bruger kork prop. Det er et sjældent syn i Australien. Hans begrundelse for kork er at han synes det holder vinen bedre og han vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. Denne beslutning koster cirka 8 kroner pr. prop mere end skruelåg ville have gjort. Dertil er flasken også dyrere…

Lad os tale lidt om nogle af hans færdige vine

Eden Valley Riesling 2011
Dejlig riesling, god frugt og har et godt mouthfeel.

Ebenezer Mouvedré 2011
Rigtig god mouvedre, godt grenet aspekt og ikke bombet australsk. Syren er rigtig god her, hvilket i øvrigt var meget gennemgående for Toms vine.

Tommy Ruff Shiraz+Mouvedre 2009
Som han forklarede var hans ide her at skabe en vin der var klar til at drikke med det samme og så indbydende at du åbner den på vejen hjem i bilen og har tømt halvdelen inden du når indkørslen. Jeg må give ham ret. Det er virkelig en lækker vin. Indtil videre det bedste køb jeg har oplevet her i Australien. Står til 26$ ~ cirka 130 kroner.

Nebbiolo 2011
Var ikke flasket endnu, men rigtig sjov ting. Denne bør prøves hvis man på et tidspunkt kommer i nærheden af den!

Seppeltsfield Single Vineyard syrah 2010
Hans topvin. Et forsøg på at lave en Barossa Shiraz, med et personligt touch. Det er lykkedes, smager rigtig godt. Koster omkring 40$ ~ ca. 250 kroner. Hvilket er meget rimeligt, vi snakker omkring 92-93 point her.

Shobbrook forhandles ikke i Danmark. Men det håber jeg det kommer til, for det her er virkelig et friskt pust til australsk vin. Derudover er det sjovt at prøve noget anerledes vin nature end blot diverse franske. Terroir er kun sjovt hvis man prøver det fra en masse forskellige sted. Hvis man skulle være i tvivl, så er jeg meget positiv over for shobbrooks tilgang og jeg synes det er rigtig fedt at der er nogen i Barossa der går mod strømmen og viser man kan lave andre interessante vine i området end blot shiraz bomber.

Vi går til weekend med et glas Riesling fra Spanien, ikke noget vi finder hver dag. Hvad skal du drikke af vino i weekenden?

Vi fortsætter med riesling. Denne gang er det tysk riesling Morten og Mark Kaster sig over. Nærmere betegnet Pfalz. Huset er Dr. Bürklin-Wolf og vinen er venligst tilsendt af Philipson wine.

Morten og Mark prøver to klassiske Rieslinger. Det er jo altid dejligt!

Sommeren er over landet, og vi smager på en dejlig flaske Trocken Riesling.

I afsnittet snakker vi kort omkring Oechsle skalaen, som du kan læse meget mere om i vinbogen på wine.dk

Vinen vi smager er Gunderloch Riesling Trocken 2008, som vi synes rigtig godt om, den får 90 point, og vi anbefaler jer meget at prøve den! Den kan købes for bare 99,- hos wine.dk

Hvad synes du om Riesling? Smid en kommentar her under!

I går aftes stod den på riesling smagning. Ideen med smagning var at komme lidt omkring riesling. Dog med hovedvægt  på de tørre af slagsen. Vi var lidt flere end wine factory, 8 personer i alt. Nedenstående noter og point er undertegnedes, dog er der ind i mellem lånt lidt fra Liechtis smagsnoter. Der var 11 vine i selve smagningen, dog måtte en udgå pga. flaskefejl. Vinene blev smagt uden mad til. Gennemgangen er som vi fik dem i smagningen.

Salomon Undhoff Kögl, Østrig 2010 (120,-)
Vi har her med en ung vin at gøre og der var bred enighed om at den kunne blive spænende om et par år. Som den er nu var noterne sprittet ananas, temmelig syreholdig (desværre for meget), klassisk men bidrager ikke med noget interessant. Retfærdigvis skal det siges at den efter at have stået nogle timer åbnede sig lidt mere, og syren blev dæmpet. Dette var en af de vine der delte vandene, nogen lå væsentligt højere end jeg point mæssigt.
8.5 point

Loimer, Kamptal Østrig 2010 (135,-)
Duften var lidt anonym, bløde florale noter.  Smagen er igen behagelig med et flot spil mellem syren og frugtsødmen. I eftersmagen møder man syrlige æbler og moden pære. Jeg har tidligere drukket denne alene og var ret vild med den. På aftenen gik den ikke ligeså rent ind. Det er et vellavet produkt, som nok er lidt simpelt. Men jeg kan godt lide det!
8.9 point

Kuentz-Bas, Grand Cru, Alsace 2001. (250,-)
Så går vi til alsace og der kommer lidt alder på. I duften optræder den klassiske petroleum, en smule sødme. Smagen har en fed smag med god fylde. Eftersmagen byder på kandiseret pære og mandler. Samlet set en rigtig lækker vin, som var en af de vine der for alvor tog kejler den aften.
9.1 point

Josmeyer Hengst, Grand Cru, Alsace 2004 (365,-)
Så blev det til en af de lidt mere kendte Riesling. Jeg havde fornøjelsen af at smage denne i 1986 udgave tidligere på ugen, hvor jeg dog må sige at kvaliteten i denne virker højere. 1986 var godt men det var ikke helt oppe at ringe. I denne møder vi også petroleum og utrolig stor mineralitet. Har et meget rent udtryk og leder tankerne hen på champagnebrus. Eftersmagen er meget flot og lang, pæn frugt og småbitter syre. En flot og meget kompleks vin.
Point 9.1

Zind Humbrech, Clos Windsbuhl, Alsace 1994 (ca. 500,-)
Aftenens ældste vin. Farven er meget gylden. Næsen er meget meget lækker. Kandiseret frugt, rugbrød, lidt oxidiativ, rugbrød, kalk, abrikos. Smagen byder på en afdæmpet syre, æbler, nøder. Eftersmagen minder om sauternes. En flot moden vin. Vinen var udgæret, således at den ikke indeholdte ret meget restsukker, alligevel er syren blevet afdæmpet så meget at den virker sød. Men det er en frugt sødme der her er tale om.
Point 9.4

Keller, Von der Fels, Trocken, Rheinhessen 2009 (145,-)
Vi er nu i Tyskland og her møder vi en duft af melon, lime og krydderurt, meget frisk. Anerledes en de andre vi har været i gennem og viser på sin vis den forskellighed Riesling druen kan præstere. Smagen er igen frisk, syrerig, lime, juice. Eftersmagen byder på lidt græs men dør desværre meget hurtigt.
Point 8.7

Graf Von Kanitz, Lorcher Kappellenberg, Rheingau 2005 (246,-)
Melon, flot integreret petroleum. I det hele taget en flot fed vin, med en pænt integreret syre og sødme, fersken. Lang eftersmag. For nogen var dette klart aftenens vinder. Jeg synes også det var rigtig godt, men jeg var måske marginalt gladere for ZH.
Point 9.3 +

Craggy Range, New Zeeland 2008 (150,-)
Vi skulle selvfølgelig også prøve et par flasker uden for Europa. Det virker til at der er rigtig god grund til at man laver Sauvignon Blanc i New Zeeland og ikke Riesling. Denne byder på lidt kalk, lime en smule sødme og jord. Eftersmagen dør hurtigt. Behageligt, men et underligt miks. Ikke pengene værd.
Point 8.3

Charteau Ste Michelle, Erroica, Columbia Valley, Washington State 2008 (195,-)
En vin jeg har prøvet en gang før, og var egentlig ret glad ved den. Desværre er den i hård konkurrence her. Meget frugtrig næse, med pære, hyld og fersken. Smagen igen den frugtrige stil, eksotisk, pære mv. Eftersmagen er desværre kort og man for mest lidt syre og alkohol.
Point 8.4

Schäger-Frölich, Felseneck Spätlese, Nahe årgang ?? (169,-)
Så kom vi til den søde afdeling. Denne var en ret sjov ting. Duften gav tomatplanter, gammel eg. Smagen var selvfølgelig til den sødlige side, med banan og saftevand. Eftersmagen er lidt kort og her er banan udtrykker lidt kraftigere. Sjov ting, som overhoved ikke har nogen harmoni. Men det smager såmænd ganske fint. Andre beskrev det som det letteste at drikke i verden.
Point 8.7+

Carl Stieth, Auslese, Johannisberg-Mittelhölle, Rheingau 1999
Måtte desværre udgå pga flaskefejl.

Alt i alt en dejlig aften og et rigtig flot sæt. Vinene lå generelt på et rigtig højt niveau. Men især Graf Von Kanitz glæder jeg mig til at drikke meget mere af over sommeren.

Wine Factory smager for første gang vin fra Slovenien, der smages en hvid Riesling fra 2009. Vi har tidligere ikke haft det bedste erfaringer med det østeuropæiske, men denne vin er ved til at vise der er muligheder i det nye vin-europa.

Verus Riesling 2009, Slovenien, score 88 WF point. (vores yndligs score )

“Overraskende god østeuropæisk vin!” “Rigtig meget vin for pengene!”

Vinen kan købes hos wine.dk til bare 99,- En vin vi kommer til at drikke meget mere af henover sommeren.

Skål!

Vi har igen været på vinbar. Denne gang på Villa Vino hvor vi har været nogle gange før, man aldrig skrevet om det herinde. Villa Vino ligger i Mikkel Bryggers Gade – en sidegade til strøget.

Villa vinos helt store trumf kort er de udendørs borde under parasollerne. Det er jo et must her om sommeren at sidde ude, og der er meget behageligt at sidde hos Villa Vino. Man kan også sidde indendørs hos Villa Vino, men i vores øjne er vinbaren lidt kedelig indendørs. Indretningen minder mest af alt om en ligegyldig cafe. Hvilket er lidt en ulempe, om vinteren vil jeg overveje at gå andre steder hen. En anden ulempe er at der udendørs må ryges ved bordene. Det er lide ærgerligt hvis man gerne vil nyde sin vin at nabobordet sidder og ryger.

Baren har mange vine på glas og kortet er ikke så nørdet som så mange andre steder. Det virker som om at villa vino henvender sig mere bredt end mange andre vinbarer som nogle gange godt kan blive lidt for nørdede. Vinen fejler dog ingen ting, vi fik et glas tysk hvidvin hver (Kendermann Riesling & Weingut Philipp Kuhn Riesling)  og det var rigtig godt. Kortet er meget overskueligt og priserne hos Villa Vino er måske også lidt lavere end andre gode steder.  Ydermere er betjeningen på Villa Vino helt i top, personalet er meget imødekommende og her kan man også spørge om et godt forslag til hvad man skal vælge hvis tvivlen skulle melde sig. Derudover får man altid en lille skål oliven med til vinen – så er den sydlandske stemning vidst fuldendt ?

Så er du på strøget eller skal du en tur i Grand der ligger lige overfor en sommerdag, så kan vi godt anbefale Villa Vino.

img_4754

◄ Back

Next ►

Picture 1 of 9

Er de klassiske hvidvine fra Alsace kun for tøser og gamle folk? Nej! Er Alsace hvidvin hurtig løsning til forretten? Måske, men de er så meget mere! De hvide vine  fra Alsace levere en kæmpe variation i smag, nuancer og stil! I afsnittet her smager vi på Riesling, Pinot Gris og Gewurztraminer. Vi snakker lidt om Alsace området, hvorfor stilen er som den er i Alsace og selvfølgelig om de hvid vine vi smager.

De tre vine vi smager er alle produceret af Cave Du Roi Dagobert

Fredag den 16/7 stod Lasse fra kronevin og passede vinkollektivet weinrei. Lasse havde på forhånd annonceret at der ville blive mulighed for at smage lidt god tysk hvidvin (og et par rødvine). Denne mulighed måtte man selvfølgelig gribe, det var varmt så hvidvin er nærmest en selvfølgelighed. Lasse havde sørget for at der var intet mindre end 21 flasker på smagning, så butikken var godt pakket med mennesker!

Største delen af vin kom fra vinhuset Graf Von Kanitz årgang 2009. Efter at havde gået de 14 vine (inkl. to fadprøver) fra huset igennem må jeg erkende at det er lækker vin. Udover Graf Von Kanitz var der også åbnet vin fra Weingut Krone (Krone vins navn stammer herfra) og Weingut Rita & Rudolf Trossen.

Men lad os lige få lidt geografi på. Det hele stammer fra Tyskland og det ved vi vidst godt alle sammen hvor ligger. Weingut Rita & Rudolf Trossen kommer fra Mosel (tidligere kaldt Mosel-Saar-Ruwer). Vine derfra holdt Mosel stilen. Dvs. mere blomstrede en frugtige, en god del mineral og så den klassiske ‘mosel-duft’.

Vinene fra Graf Von Kanitz og Weingut Krone kommer derimod fra Rheingau, og ligger under 10 kilometer fra hinanden. Rheingau er (ligesom Mosel) et af de allermest kendte område i Tyskland, og er anerkendt for at lave vin af høj kvalitet. Det er et af de virkelig klassiske vinområder. Der har dog været et langt stykke tid, hvor bønderne har lænet sig lidt for meget tildbage og levet højt på deres ry, hvilket har medført at vinene ikke har været det det kunne være. Men i dag er der en ny generation af vinbønder i området, og det kæmper for at øge kvaliteten. Den høje kvalitet møder man bestemt i både Weingut Krone og Graf Von Kanitz. Rheingau ligger ved Rhinen (deraf navnet) hvor floden går fra øst mod vest. Markerne ligger på stejle skråninger mod syd, og området er særlig kendt for sine store Rieslinger. 80 % af druerne er Riesling i området.

Graf Von Kanitz og Weingut Krone havde begge nogle rigtig lækre produkter. Selv i Kanitz’ basis serie var niveauet rigtig højt, og det ville jeg slet ikke være ked af at skulle drikke en flaske af. Fra Weingut Krone var der åbnet nogle Spätburgunder, og det var slet ikke dumt, her kan man altså virkelig snakke om god tysk rødvin. Derudover var der en Spätburgunder Auslese fra Weingut Krone. En virkelig sjov sag, som der desværre kun er produceret 300 stk. af. Auslese er i øvrigt betegnelsen for druer der er høstet sent så de er meget modne, og dermed har et højt sukker indhold. Det giver nogen søde vine (IKKE dessert vine), det er ikke alle der er til det, men man bør bestemt prøve det.