WFV #204 – Seghesio Home Ranch Petite Syrah

Tobias og Rasmus smager på Seghesios Home Ranch Petite Syrah. Seghesio var en af de producenter vi besøgte i august 2011 på vores tur i Californien. Så der bliver selvfølgelig fortalt en røverhistorie eller to derfra. Skulle man blive fristet af vinen kan den erhverves hos wine.dk

Anbefaling vine vi smager i dette afsnit point pris
Neutral Seghesio Home Ranch Petite Syrah 2005 89 330

Californien 2011

Vi har været en tur i Californien som den trofaste seer nok har bemærket. Vi har desværre ikke filmet og talt om alle vine vi har smagt (250-300 vine) og steder vi har været på turen. Dette indlæg kommer ind på nogle af de vine der ikke er filmet med, men er også ment som et lille overblik over vores tur.

[portfolio_slideshow]

Vi startede ud i Sta Rita Hills, beliggende i Santa Barbera County. Her boede vi hos Peter Work, som sammen med sin kone har vingården Ampelos Cellars. Her optog vi blandt andet denne video med hans ganske glimrende viognier. Mest bemærkelsesværdig er dog Ampelos’ Pinot Noir, som om nogen må siges at være signatur druen for Sta Rita Hills. Ampelos går stærkt ind for biodynamik og økologi. To områder som er et interessant diskussionsemne de fleste steder vi kom ud, det er dog ikke alle der gør lige så meget for sagen som Peter gør.

Sta Rita Hills ligger lige klods op af Santa Ynez, som har et markant varmere klima. I de to områder smagte vi flere producenter som vi synes var bemærkelsesværdige. Der er selvfølgelig en del og vi har ikke smagt alt derfra (desværre!!), så dette er kun ment som et udpluk.

Det første der skal nævnes er brandsne Di Bruno, Alfonso, Badge, Curran. Alle lavet af de farverige vinmagere Bruno (tidligere winemaker hos Sandford) hans ægtefælde Kris Curran (tidligere winemaker hos Seasmoke). Chris og Bruno ejer ingen vinmarker (det ser vi en del steder), tilgengæld køber de druer og blender dem selv. Altså er winemakere. Det gør at de kan producere en meget bred vifte af vine. Alle virkelig vellavede, det skal der ikke herske tvivl om. Derudover ligger de meget rimeligt prissat – og vidst ikke til at finde udenfor Californien. Især deres Pinot Noir og Sangiovese skal fremhæves hos dem.

Andre bemærkelsesværdige i området er Dragonette Cellars, hvor deres Syrah baserede vine virkelig performer godt. Stolpman Vineyards som laver en fantastisk Rousanne som vi også laver afsnit med her. Andrew Murray (han har skiftet druemateriale ud efter filmen) laver også også nogle herlige vine, hans sortiment er dog lidt mere varieret. De af hans vine vi faldt for var Tompson syrah, Terre Bella syrah og Espérance blendet. Derudover er der jo det ukronede kongehus Seasmoke som vi var så heldige at smage en 2001 af (første årgang!). Fantastisk. Virkelig.

I Lompoc, som er byen der skiller Sta Rita og Ynez ligger Lompoc Wine Ghetto. Ghettoen er basalt set en samling lagerbygninger hvor forskellige vinerier og vinmagere har lejet sig ind. Der er flere årsager til at man vælger lagerbygning i stedet for store fancy dyre bygninger. Dels er mange vinerier nye så de har ikke en kæmpe bygning, i og med de er nye har mange også begrænsede økonomiske midler og til sidst så er det praktisk. Den søndag vi var i pinot land holdt vin ghettoen åbent hus, hvor man for et beskedent beløb kunne købe et turpas til 11 tasting rooms som holdt åbent den dag. Det var en fantastisk mulighed for os, for at få smagt en hel masse vine fra området. Generelt var niveauet højt, men der selvfølgelig nogen der skiller sig ud.

New Vineland laver en fantastisk Sauvignon Blanc – en drue vi finder svær at gøre interessant men ikke umulig. Hvilket New Vineland beviser. Evening Land laver en aldeles udemærket chardonnay, som vi også filmer med her. Evening lands niveau lå generelt ret højt. Hos Jalama faldt vi for deres top produkt El Capitan som virkelig er et vellavet blend, her er vi oppe omkring 92 point.

Således opmuntret drog vi videre nordpå. Vi lavede et stop i San Francisco og legede turister. Herlig by og vi fandt en dejlig vinbar (Pressroom). Her fik vi lidt forskelligt. Bl.a. først det noget kultede Chateau Montelena Chardonnay 2008. Det smagte overraskende godt, og kan sagtens bære sin fame. Efter denne havde vi lyst til mere chardonnay, men efter en god én kan man nemt blive skuffet. Vi valgte dog Mount Edens saratoga chardonnay, og vi blev ikke skuffede. Virkelig et lækkert produkt, som er meget fornuftigt prissat.

Videre til Napa Valley, hvor vores første besøg var planlagt hos Ridge vineyards. Glimrende besøg med en seriøs tasting, hvor de var villige til at åbne det meste. Vine der udmærkede sig særligt hos dem var deres Lytton Estate zinfandel 2007, og deres montebello blends i årgang 2007 og 1996. Hos Peter havde vi muligheden for at smage Ridge Home Range Zinfandel 1997 og det var også kanon godt!

Herefter gik turen til Seghesio hvor vi fik en rundtur og en middag med fem anretninger kombineret med fem af deres vine. Seghesio er et hus vi her på siden har været rigtig glade for. Misfortå mig ikke, deres vin er godt. Der er bare så meget andet der er endnu bedre. De vine der i mine øjne spillede for dem var deres Old Vine zinfandel 04, San Lorenzo zinfandel 06 og Omaggio 04.

Dagen efter startede vi med en smagning kl 10 hos Larkmead, som ligger i det nordlige Napa valley. This is crazy stuff! Her var ingen vine der skilte sig negativt ud! Produktionen er forholdsvis lille, og de sælger en stor del til deres mailling list. Eneste forhandler udenfor nordamerika er kk-wine. Vi smagte fire vine, Cabernet Sauvignon 2008, Cabernet Franc 2009, Firebelle bordeaux blend 2005, Solari bordeaux blend 2007. Især deres rene cabernet sauvignon var oppe og ringe. Senere smagte vi deres Tocai Friulano 2010 (hvid), og det skal retfærdigvis siges at det var meget kedeligt og uinteressant.

Humøret var i top og vi drog videre til Stag’s Leap wine cellars. Igen fik vi en kanon smagning og meget professionel betjening. Vi lavede denne video, hvor vi også skriver lidte mere om dette ikoniske hus. Deres Fay, S.L.V. og Cask 23 (smagt i tre årgange) skal fremhæves som værende exceptionelt godt. Desværre også dyr vin. Se videoen, dette er et must-know hus.

Mandag morgen stod den igen på smagninger. Vi startede hos Paul Hobbs, ok vine men noget overpriced, kan derfor ikke anbefaldes. Derefter gik turen til Josph Phelps. Deres Insignia 2006 var godt, bevares 88-91 point. Men til 1500-1600 kroner så skal det altså være bedre. Kan derfor heller ikke anbefaldes.

Stemningen var i bund, og vi kørte videre til det mindre foretagende Herb Lamb. De har 7 acres beplantet med cabernet sauvignon, derudover indkøber de noget sauvignon blanc. Vi smagte deres two old dogs sauvignon blanc (ret standard) 2008, two old dogs cabernet sauvignon 2008 (ret godt) og deres top produkt HL cabernet sauvignon 2008 som var rigtig godt! Desværre også lidt for dyrt. Vi var heldige at få en flaske med, og vi regner med at den udvikler sig positivt over de næste par år. Udsigten deroppe fra var fantastisk, Jennifer som er den ene af ejerne var en meget sød dame og meget gæstfri, så stemningen blev reddet!

Fra Herb Lamb kørte vi videre nordpå til Mendocino for et enkelt besøg dagen efter. Da der var et stykke vej, og vi skulle være der tidligt overnattede vi i Ukiah. Vores besøg var hos Paul Dolan i mendocino, stedet vækker stor begejstring hos mange vinmagere vi havde snakket med, så vi var selvfølgelig spændte på stedet. Vi fik en rigtig god rundtur på deres store ranch med deres assisterende winemarker Mark Beaman. Paul Dolan er ikke noget lille foretagende, men vinene bliver alligevel forkælet, og solgt til en meget rimelig penge. Dette skyldes bl.a. at jordomkostningerne i Mendocino er noget lavere end i eksempelvis Napa Valley. Paul Dolan går meget ind for biodynamik og økologi ligesom Ampelos Cellars. Dette ser vi som en meget positiv ting. Men det er selvfølgelig vinen det drejer sig om. De fleste af deres vine vi smagte lå i et sted omkring midt-firsene pointmæssigt, hvilket er et godt sted for vine i denne prisklasse, så deres vine, som også kendes under brandet Parducci, kan godt anbeflades. Der var dog et par stykker som performede bedre end andre. Det var Paul Dolan Deep Red 2007 og Organic Red Zinfandel 2008.

Efter dette herlige besøg drog vi sydpå igen til Napa Valley for at besøge to kultproducenter, Dunn og Ovid. Vi startede hos Dunn vineyards på Howell Mountian i napa som er startet af Randy Dunn, som i slut 70erne og start 80erne var winemaker hos det meget anerkendte hus Caymus i Napa. Randy er meget konservativ winemaker, ikke desto mindre laver de ganske glimrende vine. Vi smagte deres Howell Mountain cabernet sauvignon 2004, 2005 og 2006. Alle meget lækre vine, der viste at det sagtens kan betale sig at gemme sin napa vin et par år før man river proppen af den. Vinene er ikke i den billige ende af skalaen, men er med kvaliteten for øje rimeligt prissat.

Vores sidste besøg var hos Ovid på Pritchard Hills. Der er en lang (flot), snoet tur op af ‘bjerget’ til Ovid. Man ankommer til et vineri som mest af alt ligner et prestige projekt. Altså et vineri der er smidt virkelig mange penge efter, og det kan jo sådan set være udemærket. Vineriet var meget flot bygget og indrettet. Virkeligt veltænkt. Derudover var der den mest fantastiske udsigt ud over Napa Valley. Produktionen har hentet en del inspiration fra bordeaux, og dækker over beskedne 15 acres. Huset har Michael Rolland som konsulent. Vi fik rundtur af deres winemaker Austin Peterson, som også stod for tastingen. Vi fik serveret deres experiment a2.7 2007 (Cabernet Sauvignon & Cab. Franc) og deres Ovid bordeaux blend 2008. Jeg er personligt meget glad for begge vine som jeg score højt. Det er ikke billig vin, og det er svært at opdrive, deres mailing liste er der ventetid for at komme med på, og vi kunne heller ikke købe noget med. En virkelig herlig afslutning på en lang række af gode besøg i Californien.

Langt fra alle vine vi var igennem er nævnt her, heller ikke alle besøg er nævnt. For point se vores Vin topliste, hvor de vi har ratet er listet.

Vi siger mange tak til Daily Grape, wine.dk, kk wine og ikke mindst Ampelos Cellars for hjælp med besøg!

WFV #98 – Zinfandel fra Seghesio

Afsnit nummer 98! Vi varmer her op til vores California tur, derfor smager vi to flasker fra producenten Seghesio lavet på Zinfandel fra Sonoma County. Vinene forhandles af Wine.dk

Sonoma County Zinfandel 2009 koster 179,- og får 8,7 point.

Old Wine Zinfandel 2008 koster 299,- og får 9,0 point.

 

Sangiovese Tour de Force

Et andet medlem af WineFactory redaktionen (Morten) og jeg selv (Tobias), fik pludselig forleden en ubændig lyst til Sangiovese – druen der sammen med cabernet og merlot, danner grundlaget for alle de klassiske vine i Toscana. Nedenstående er hvad der kom ud af det, den følgende aften!

OBS: se Mortens indlæg om sangiovese druen og dens mange talenter, for mere info!

– Poliziano Asinone, Vino Nobile di Montepulciano DOCG 2006

(189kr.)

Poliziano er nok den mest velkendte producent i Montepulciano, Toscana, og vinen Asinone er en af deres helt store enkeltmarks vine, hovedsagligt lavet på sangiovese. Årgang 2006 var, når de selv siger det, en flot og stor årgang med stort gemmepotentiale.

Poliziano - kongen af Montepulciano

Duft: tjære, mørke kirsebær, dybde, meget flot integreret vanilje fra fadet. Allerede i duften lækker og i min bog en ”pleaser-vin”. Smagen: stor, mørk, poleret frugt. Fadpræget er tydeligt, men genialt integreret i frugten, god fylde og mørke skovbær. Eftersmagen er lang og lækker. Vinen mangler måske nogle flere noter for rigtigt at komme op og støde, men til prisen et super køb, og har potentiale til de næste 10-20 år.

9.1 p.


– Bibbiano, Vigna del Capannino, Chianti Classico Riserva 2006

(169kr.) (1 t. på karaffel)

En anerkendt chianti-producent i et fremragende år.

Duft: stegte grønne tomater, unge kirsebær, tør tobak. Der er en gennemtrængende tør-bitter-syrlig note som er lige i overkanten, selv for sangiovese. Smagen: lidt ensporet, men elegant og flot struktureret. Mangler for mig både dybde og bredde. Relativt lang eftersmag, med små bitre kirsebær dansende på tungen. En meget ung vin, med grønne noter, som bestemt bør gemmes.

8.8 p.


 

– Avignonesi, Riserva Grandi Annate, Vino Nobile di Montepulciano 2004

(530kr.) (1 t. på karaffel) (95 p. af WineSpectator)

Hvis der er en producent der kan konkurrere med Poliziano om kronen i Montepulciano, kunne det godt være Avignonesi, som dog desværre ikke er så kendt i DK.

Duft: intens, mørk, nærmest kandiseret frugt. Timian, lidt mynte, let stald, skovbund, let ristet fadnote (mere gemt end i Asinone), liflig pibetobak, blåbærmuffin og let salmiak lakrids. En bred, kompleks duftoplevelse! Smag: sort peber, blommeskind, god volume, lækker saftig frugt, lille alkohol kick. God tannin og syre struktur, dog tror jeg ikke man skal gemme den mere end 10 år endnu. Med et ord: lækker. Med to: lækker og kompleks.

9.3+ p.

 

– Fattoria La Lecciaia, Brunello di Montalcino 1999.

(249kr. – kan fås billigere I yngre årgange) (92 p. af WineSpectator)

Duft: støvet rød jord, broccoli, soltørrede tomater, røget bacon, animalsk note, jordbund, lille hint af vanilje fra fadet, syltet agurk. Senere kom der også bitter mokka og ristet fad. Smag: varme, behagelige bitre kirsebær, hint af anis, let viol og lang syre i eftersmagen. Trods de mange noter, falder smagen faktisk lidt igennem i forhold til duften, og selvom jeg elsker syre, er den her måske lidt for markant.
Der var ved denne vin stor uenighed i point givningen, dvs.: hvis man ikke vil se bort fra den markante syre (Morten) = 8.4 p. Hvis man forelsker sig i den komplekse duft og omfavner syren (Tobias) = 91 p.

 

– Seghesio Venom, 100 % Sangiovese, Alexander Valley 2005

(Sonoma County, Californien) (450kr.)

Denne vin kommer fra en meget vellidt producent, Seghesio, som generelt laver meget lækre og populære vine i Californien, særligt på zinfandel druen. Af mange anses Venom for at være den bedste sangiovese-baserede vin udenfor Italien, og den bliver da også lavet på Californiens ældste sangiovese-stokke.

Venom - formentlig den bedste sangiovese vin udenfor Italien

Duft: her er vi selvfølgelig straks i en helt anden boldgade, hvad angår noter. Nogen kunne nok godt finde på at beskrive den som en frugt-bombe – under alle omstændigheder har den en kæmpe, intens, mørk frugt. Hindbær, brombær, mørke kirsebær og næsten boysenbær. Smag: den er markant, men også kontrolleret, med vaniljesukker, stor bombastisk frugt, lidt kærnemælk og sød pibetobak. En smag der får alle op af stolen. Alkoholen mærker man desværre lidt til, god syre-sødme balance. Er en uden tvivl en meget kraftig vin, men holder dog en relativ kølig balance igennem hele oplevelsen. Jeg er faktisk personligt ikke i humør til den slags vine i øjeblikket (ens præferencer varierer selvfølgelig fra år til år), men må simpelthen bøje mig i støvet for den ”lækkerheds-faktor” som Venom bringer til bordet. Seghesio er kendt for at lave vine, som måske mangler struktur, kompleksitet og terroir fornemmelse, men som man hurtigt tilgiver, da frugten er så lækker og charmerende – dette er ingen undtagelse!

9.2+ p.

 

 

 

Skal vi drikke god vin i aften? … tjaaa hvorfor ikke … Sangiovese?

Svaret på Mona Lisas mystiske smil...

Hvordan skal jeg ellers starte denne lille skrift omkring denne fantastiske drue? Jeg ved det ikke. Sangiovese druen er ikke en særlig berejst en af slagsen. Den fungerer åbenbart kun i Italien og faktisk kun i og omkring Toscana regionen. Det er også her den hører hjemme og er mest berømt. Hvis man nævner navne som Chianti og Brunello, ved de fleste vindrikkere hvad jeg taler om. Det er de to mest berømte vine, men der er aldeles også den velkendte Vino Nobile di Montepulciano, som også er en af de store spillere mht. Sangiovese. Der er yderligere to Sangiovese vine i Toscana som jeg synes skal med, det er Morellino di Scansano og så er det Carmignano. Den første har op til 2006 været lidt ligegyldig, men fra 1996 fandt mange producenter ud af at jorden dernede var overkommelig billig, så der fandt derefter en invasion sted. Mange store producenter har den dag i dag marker dernede, og når jeg siger dernede, så er det fordi det er den sydligste del af Toscana man kan slippe godt fra af dyrke Sangiovese. Carmignano området, som er meget småt, startede ud med at være en af Italiens topvine, men her er vi tilbage hvor ruder konge var knægt, og det var internationale sorter der var i hovedsædet. Problemet kom da Chianti området, som er kæmpe, overlappede Carmignano i 1932 så den blev faktisk slettet. Først i 75 blev området igen synligt på Italiens indviklede ”vinkort”.  Vinene er moderne, med masser af fad og frugt, og så er der stor tilfredshed med at benytte sig af internationale druer sammen med Sangiovese.

Dog er de tre områder, Montepulciano, Montalcino og Chianti, der har sat deres præg på Sangiovesevinene. Chianti er med sit enorme område det klart største og samtidig naturligt nok også den største udbyder af Sangiovese vine, når vi taler kvantitet.  Vi kender alle den mystiske bast ombundne flaske fra 70erne, dette var Chianti før kvalitetsændringen. Denne ændring kom netop i starten af 70erne, hvor ændringen i druesammensætningen, samt høstudbytter, plantetætheder blev reduceret kraftigt. Alt sammen for at fokuserer på kvalitet frem for kvantitet.

Det startede i slutningen af 1800-tallet, hvor Baron Ricasoli kom frem til en formel for hvordan Chiantis vine skulle sammensættes. Han foreslog en vin med base af Sangiovese, dertil tilsat Canaiolo og evt. grønne druer i form af Malvasia del Chianti. Denne formel var en kæmpe succes og holdte helt til slutningen 70erne med løbende ændringer. Men da forbrugerne fik sans for kvalitet kunne man ikke sælge den relativt ringe, kedelige vin længere og man begyndte at omlægge produktionen.

Hele Chiantizonen er delt op i 7 mindre subzoner, som producenter kan skrive på etiketten, men det er stort set kun alm. Chianti,  Chianti Classico og Chianti Rufina der bliver brugt. Det er ydermere Chianti Classico, der producerer det meste af topvinen fra området. Det er også her man helt har droppet de grønne sorter, som det stadig er tilladt at benytte sig af i de andre subzoner. Dog bliver der brugt mere og mere Merlot og Cabernet Sauvignon i vinene.

Den anden rigtig store spiller er vinene fra området Montepulciano. I gamle dage var denne vin den mest udsøgte i Toscana, men da den førnævnte Chiantiformel blev så populær, gik vinene med navnet Montepulciano i glemmebogen. Det er de så kommet efter og også omkring slut 70erne blev der sat nye standarter for Montepulciano.

Den sidste store og måske den største er Brunello vinene fra Montalcino området. Dette er en vin der skal laves på 100 % Sangiovese og ikke andet. Brunello blev produceret første gang i 1842 af Clemente Biondi Santi, men det var ikke 100 % Sangiovese, så ”rigtig” Brunello var det ikke. Faderen til den populære Brunello blev lavet af Clementes Barnebarn, Ferruccio Biondi Santi. Siden er Brunello blevet kult og dyrt, men genialt. En ting der er værd at hæfte sig ved er, at den typiske udvikling i Italiensk vin har været imod det mere letdrikkelige, knap så mange tanniner (garvesyrer), mindre fadlagring og mere frugtpræg. Brunello, sammen med Barolo fra Piemonte, har været de to vine som har ændret deres kendetegn mest i retningen af den ”nye stil”… altså mere frugtige og drikkeklare vine. Den gamle Brunello var enorm rug ligesom Barolo, netop på grund af for længe en fadlagring og for stort udtræk af “hårde” tanniner. Smagen blev af nogen sammenlignet med smagen og følelsen af at bide i et stykke bark – ikke godt. Det er selvfølgelig derfor at lovgivningen er sat ned fra 4 år til nuværende 2 og vinstilen generelt, er blivet mere frugtig i udtrykket efter flere ændringer i fremstillingen. Det er dog stadig stædige producenter, som ikke synes denne nye stil er rigtig brunello og stadig holder sig lidt til den gamle skole, ekempelvis Biondi Santi.

Selvfølgelig er det ikke kun i regionen Toscana man laver Sangiovesevine, også Umbrien, Marche og Emilia Romagna laver også store Sangiovesevine. Sangiovese er egentlig brugt i alle regionerne i specielt Midtitalien, den er bare med i blandingsvine og betyder mindre.

Desværre er det så også kun i Italien man finder den i større tiltag. Det er en sværd drue at have med at gøre, den kræver en masse arbejde i marken og så skal marken være godt eksponeret. Ikke for varmt, ikke for koldt, ikke for meget regn, ikke for lidt, og sådan kan man blive ved. Undtagelsen der bekræfter reglen er så Californien, hvor de virkelig kan finde ud af det med vin, åbenbart også Sangiovese i visse tilfælde. Det er sjældent at støde på sorten derovre, men det sker. Nogle gange ser man projekter hos familier med Italienske rødder, som i sin tid har hentet stiklinger med til Californien fra hjemlandet Italien. Et godt eksempel er Seghesio, som faktisk laver deres topvin – Venom, på ren Sangiovese. Dette er et af de bedste eksempler jeg har stødt på overhovedet. Den kan sagtens komme op på siden af store Brunelloer, ingen problemer.  Men jo, den har større frugt og samtidig mere rund og lækker, end en top Brunello, så altså anderledes end Brunello, men stadig virkelig genialt lavet!

Sangiovese er, hvis i spørger mig, klart en kongedrue. I glasset viser den et godt solidt tanninindhold, som for Brunellos vedkommende kan komme helt op ved siden af Barolo. Den har typiske noter af klare modne kirsebær samt i visse tilfælde bitterheden af kirsebærsten – ikke nødvendigvis negativt. Pibetobak er også noget man hurtigt kan støde ind i, stald og smule kanel ej heller at forglemme.  Sangiovese er også en syreholdig drue, så den går super hånd i hånd med alle de forskellige arter af tomat-dominerede pastaretter der florerer i Italien i og med at syren har en god rensede effekt, så det klistrede pasta bliver fulgt til dørs. Dog skal man passe en lille smule på, da tanninerne godt kan clashe med sødere saucer og stærke komponenter og syrer i maden. Igen en god ide at gå på opdagelse i det amerikanske, da disse vine har mindre af alt det, der kan ødelægge fornemmelsen af vinen sammen med mad – primært syrer og tannin. De har også en større frugt, så retterne kan bare komme an…

Prøv Sangiovese, læg evt. en større skilling for en Brunello eller giv den amerikanske Venom en chance som jeg jo er lidt forelsket i (eller en anden oversøisk) og se hvad denne drue kan gøre, mere er der vist ikke at sige.