Mit sidste besøg i Barossa Valley blev hos Two Hands Wine. Ikke noget lille foretagende (årlig produktion ca. 600.000 flasker), og har høstet stor anerkendelse bl.a. for deres Bella’s Garden som i flere år har været at finde på wine spectators top 100. Gennem Philipson Wine havde jeg fået en aftale i stand med deres markedsføring koordinator. Det blev til en smagning af vine, samt lidt lokal skinke.

Two Hands har 5 serier af vine. Picture Series som er deres entry level, Garden Series som er deres middel ting (omkring 350 kr/flasken), hvor der er et godt forhold mellem pris og kvalitet, deres single vineyard serie hvor de prøver at vise lidt terroir, dere Flagship series hvilket vidst giver sig selv hvad det er, sidst men absolut ikke mindst interessant deres Showroom series som kun sælges på stedet, og er deres eksperimenterende serie hvor de prøver lidt nye ting.

The Wolf, Eden Valley Riesling 2011
Denne hører til i showroom serien. Produceret på druerne fra 90 år gamle stokke. Meget lækker mineralitet, en smule frugt sødme god del syre til at holde sødme i snor. Meget vellavet.
~ 88 points

Yesterdays Hero, Grenache 2010
En anelse for grenet grenache. Godt cremet mouthfeel.
~ 87 points 

Angels Share Shriaz 2010, 170 kroner.
Masser af mint og lakrids på næsen. Smagen er lidt for ensformig, og eftersmagen næsten helt fraværende.
~ 85 points.

Samantha’s Garden 2010
Clare Valley Shiraz, 350 kroner.
Så kom vi til have serien. Desværre var de løbet tør for Bella’s Garden. Mange af de klassiske noter på duften, læder, the. God syre i vinen eftersmagen er lang og meget behageligt. Yderst helstøbt vin.
~ 90 points.

Lily’s Garden 2010
Mclaren Vale Shiraz, 350 kroner.
Igen en god shiraz, dog bliver den lidt for voluminøs, kunne godt klare noget mere syre og tanin.
~ 88 points.

Coach House Block 2009
Single Vineyard Barossa Cabernet Sauvignon, 500 kroner.
Meget koncentreret cabernet. Den er stor, men ikke bombet. Gode mint noter og egentlig meget rank. Fantastisk cabernet.
~ 91 points.

Ares 2009
Barossa Valley, 900 kroner.
Så kom turen til flagskibet. Ingen tvivl om at det er en rigtig god shiraz, men man får altså meget mere for pengene i deres have serie. Masser af lakrids i næsen, tobak. Fuld power på. Godt mouthfeel, fin syre og stor tanin. Det gør at vinen ikke bliver for voldsom.
~ 92 points.

Ikke alle vinene, men de fleste kan erhverves hos Philipson Wine, hvor priserne også er taget fra.

OK, normalt er jeg ikke verdens største fan af vin nature. Ikke fordi jeg er imod det, men fordi jeg ofte synes vinen bliver for meget eddike. Men der er selvfølgelig gode imellem. Biodynamik synes jeg er en god ting og at holde tilsætningsstoffer på et absolut minimum er for mig et klart plus. Dette bringer mig videre til Shobbrook wines som jeg var så heldig at få besøg hos på min tur i Barossa Valley. Her viste Tom Shobbrook mig rundt i sit skur/vineri, vi smagte en masse ting og jeg har desværre ikke noteret point m.v.

Tom Shobbrook er en af Australiens upcoming winemakere (vandt som den Gourmet Travellers Wine Australia Medal 2010[godt blad i øvrigt!] ) og han er meget atypisk. Efter 6 år som vinmager hos Riecini i Toscana, tog han tilbage til Australien. Efter at have fundet ud af at hans stil ikke passede sammen med mange andre australske vinmageres startede han sit eget. Hans vineri er placet hos hans fars gård som har 9 hektar mouvedré, merlot og shiraz. Da jeg var på besøg var shiraz høstet mens merlot og mouvedre stadig hang på stokke.

Hans stil er som nævnt ret atypisk. Det er vine som i højere grad er lavet til at gå til mad end blot at have høj alkohol og masser af power. Han er blandt den nye generation af australske vinmagere som viser terroir og forskellighed end de typiske barossa shiraz. Hans forbilleder er europa, især Italien (selvfølgelig) men også Jura og Loire er meget interessante i hans øjne.

Hos shobbrook er ingen tilsætning et must. Det eneste er svovl der bliver tilsat, men det er ikke altid han finder det nødvendigt. Hvor han finder det nødvendigt er for at stabilisere vinen så den ikke dør når den kommer op over 20 grader og det kommer vinen let hernede. Svovl mængden er så begrænset som muligt (omkring 20-40 ppm mener jeg), hvis det bliver tilsat. Ligesom (næsten) intet bliver tilsat, bliver der heller ikke filtreret.

Derudover er deres egne marker økologiske og er på vej mod biodynamik. Han er ikke certificeret, men det skyldes mest at han ikke synes at det australske certificerings system er godt nok.

Vineriet er ret nystarted og det gav et rigtig godt indblik i startfasen. F.eks. havde han endnu ikke labels, men printede dem på sin print, skar til, smurte lim på og klistrede dem på en efter en… Besværligt men godt for cash-flow.

Men det der for alvor gør Shobbrook interessant er den konstante eksperimentielle tilgang han har til sin produktion. F.eks  legede han med at fermentere sauvignon blanc med skindet, bruge fad i sin riesling. Keramik og ler til sin riesling osv.
Ofte ved han ikke hvad slutresultatet bliver men eksperimentere for at lære og måske finde nye stile. Et eksempel var han sauvignon blanc som nævnt ovenfor. Da vi gik over til tønden med den sagde han “da jeg smagte den for to uger siden var den udrikkelig. Lad os se hvad den er nu” bestemt ikke udrikkelig men en voldsom duft af syntetisk banan. Den får lige et lille år mere i tønden. Sådan var det hele vejen rundt, ofte var det godt. Han bruger for det meste brugte egetræs tønder og vil gerne have flere store fade (ca. 1200l), og til de mindre ting bruger han naturligvis almindelige barriques.

Ligeledes fik jeg muligheden for at smage mosten i forskellige stadier, og med vidt forskellige metoder.

En anden ting der adskiller ham fra mængden hernede, er at han bruger kork prop. Det er et sjældent syn i Australien. Hans begrundelse for kork er at han synes det holder vinen bedre og han vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. Denne beslutning koster cirka 8 kroner pr. prop mere end skruelåg ville have gjort. Dertil er flasken også dyrere…

Lad os tale lidt om nogle af hans færdige vine

Eden Valley Riesling 2011
Dejlig riesling, god frugt og har et godt mouthfeel.

Ebenezer Mouvedré 2011
Rigtig god mouvedre, godt grenet aspekt og ikke bombet australsk. Syren er rigtig god her, hvilket i øvrigt var meget gennemgående for Toms vine.

Tommy Ruff Shiraz+Mouvedre 2009
Som han forklarede var hans ide her at skabe en vin der var klar til at drikke med det samme og så indbydende at du åbner den på vejen hjem i bilen og har tømt halvdelen inden du når indkørslen. Jeg må give ham ret. Det er virkelig en lækker vin. Indtil videre det bedste køb jeg har oplevet her i Australien. Står til 26$ ~ cirka 130 kroner.

Nebbiolo 2011
Var ikke flasket endnu, men rigtig sjov ting. Denne bør prøves hvis man på et tidspunkt kommer i nærheden af den!

Seppeltsfield Single Vineyard syrah 2010
Hans topvin. Et forsøg på at lave en Barossa Shiraz, med et personligt touch. Det er lykkedes, smager rigtig godt. Koster omkring 40$ ~ ca. 250 kroner. Hvilket er meget rimeligt, vi snakker omkring 92-93 point her.

Shobbrook forhandles ikke i Danmark. Men det håber jeg det kommer til, for det her er virkelig et friskt pust til australsk vin. Derudover er det sjovt at prøve noget anerledes vin nature end blot diverse franske. Terroir er kun sjovt hvis man prøver det fra en masse forskellige sted. Hvis man skulle være i tvivl, så er jeg meget positiv over for shobbrooks tilgang og jeg synes det er rigtig fedt at der er nogen i Barossa der går mod strømmen og viser man kan lave andre interessante vine i området end blot shiraz bomber.

Mit første vinbesøg i Australien blev i Adelaide Plains. Adelaide Plains er et område der ligger en kort kørsel uden for Adelaide og grænser op til Barossa Valley. Området er mindre prestigefyldt, og deraf også billigere vine. Jeg var så heldig at have fået kontakt til Tim Freeland som er er en af de to personer bag vinene Old Plains og Longhop. Førstnævnte er deres brand for vine der er lavet på druer fra gamle vinstokke (80-130 år!) mens andet brand er fra nye stokke. Tim hentede mig og min kammerat fra vores hotel i Adelaide og tog os på en rundtur ud blandt nogle af de marker som de købte materiale fra. Old Plains er ikke noget stort foretagende så antallet flasker de sender ud er ikke særlig stort. Efter en god køretur rundt i området var det tid til en smagning i hans olivenlund. Her smagte vi vinene fra Old Plains.

Old Plains grenache 2010 (i Danmark bliver denne dog solgt under navnet Longhop)
En vin der skal have lidt tid til at åbne sig op, men levere straks en flot klassisk kirsebær bouquet. Holder en rigtig fornuftig syre og har en meget lang god eftersmag. En vin jeg var rigtig glad for.
90-91 points

Power One, shiraz 2009
Her er tale om 50 år gamle stokke, hvilket i øvrigt gennemgående er alderen på stokkene der levere frugten til Old Plains. Her har de forsøgt at finde det bedste frugt de kan finde i området for at vise at de godt kan være på niveau med god kvalitets Barossa. Det er lykkedes. Den har de traditionelle shiraz noter et hint af rød peber der gør at den faktisk bliver lidt mere stram en blot en bombe. Smagen er lidt mere stram og det klæder den. God syre, men desværre lidt kort eftersmag.
91 points

Alluvium 2008, 65% Cabernet Sauvignon, 35% Shiraz.
Det australske svar på et “Cab/merlot” blend. Duften er stor og fed, truer med at vælte dig bagover. Heltigvis er smagen lidt mere balanceret og har et rigtig godt kakao element. Det smager godt, men eftersmagen er lidt kort og man får en lille smule den jammy fornemmelse.
89 points.

Senere tog vi hjem forbi ham selv et smut hvor vi smagte et par vine mere, sammen med nogen af hans gode oliven.

Longhop 2010 Shiraz
Duften giver lidt tomat. Der er tobak og sort the. I det hele taget en god næse, smagen er god og den eftersmag man oplever lige når man synker er rigtig god. Desværre er det en kort fornøjelse.
88 points

Longhop 2010 Cabernet Saugvignon
Her er der fuld smæk på duften, masser af australsk cabernet. Desværre er syren lidt høj, men med lidt ilt burde det kunne kureres. Smagen kunne være mere fyldig.
86 points

Alt i alt et rigtig godt besøg, og vi afsluttede da også med et udmærket måltid mad ved vandet. Her blev det også til en snak om årgange. 2008, 2010 og 2012 er indtil videre rigtig gode årgange, med gode vækstbetingelser.
Prismæssigt er hans vine ikke særlig dyre så man får rigtig meget for pengene. Jeg vil anbefale at man enten prøver hans Shiraz eller Grenache.

Vi siger tak til Tim Freeland for at sætte dagen af og tage os en tur rundt.
Forhandler i Danmark: Atom Wine

I dagens afsnit kaster vi os over Syrah druen fra to forskellige lande, det er Argentina og Sydafrika. Flaskerne er tilsendt af Philipson wine og Østjysk vinforsyning.

Morten og Mark smager på noget, der kunne være en oplagt vin til julens mad!

Glædelig jul!

Turen er kommet. vi skal prøve noget nyt her på Wine Factory. Derfor kaster vi os i dette afsnit over vin fra Tyrkiet eller tyrkisk vin om man vil.

Vinene er hjemmebragt, og vi smager i dette afsnit på

Corvus Vinyards – ÖKÜZGÖZÜ & BOĞAZKERE – Ja det hedder druesorterne..

Vinen har en fin naturlig frugt – lidt spinkel smag, lille frugt og mange fadtoner, med en tør finish. Vinen får 7,8 point

Den anden vin er Karma – SHIRAZ / BOĞAZKERE.

Duft af  brændt træ, smør og 1.januar –  i smagen kommer der en fin mørk frugt og lakris. 8,4 point

Lige et lille billede af den første flaske

Hvis i har smagt tyrkisk vin, så smid endelig en kommentar, eller hvis i kender en forhandler der forhandler det.

Skål!
[ad#Google Adsense]

Vi får endelig taget os sammen til at støve en flaske Yellow Tail op. For dem der ikke kender yellow tail, så er det en efter hånden ret kendt australsk vin. Den følger i det fodspor som har gjort australsk vin populært: masser af frugt,  farverig etiket og fængende navn (du kender måske full fifteen, mad hatter, dead arm mv.). Vinen her står til 55 kroner, og vi score den 7,1 point. Det vil altså sige den får anbefalingen køb IKKE!

Men vin er jo som bekendt en subjektiv ting, er du uenig? Hvad synes du om yellow tail? Smid en kommentar!

Det er blevet 2. søndag i advent og vi hygger os endnu engang i julestuen.

I dag tester vi om Westend Shiraz fra Australien er godt til julemaden! Vinen score 84 Wine Factory Point.

Hvad regner du med at drikke juleaften? Smid en kommentar og deltag i debatten.

Her forleden dag kunne jeg ikke nærer mig – jeg åbnede en flaske Amon ra. En af Australiens kultvine, som næsten ikke er til at opdrive i og med at forhandlerne kun får 1 eller 2 kasser af denne dejlige vin (6 stk. vel at mærke). Der er simpelthen et ekstrem lille høstudbytte på marken, så der laves næsten ingenting.

Vinen er lavet på 100 % Shiraz-druer og så er den ufiltreret, som der højt og tydeligt står på etiketten. Dvs. blot sige at vinen ikke er kørt igennem diverse filtre før aftapning og dermed kan der findes mere bundfald, selv i de unge flasker. Der var da også en del i denne 08 vi drak.
Winemakeren er en gut ved navn Ben Glaetzer, som ejer og styrer Glaetzer Winery, der har til huse i Barossa Valley – South Australia. Her laver han 4 forskellige vine, heriblandt Amon Ra som er flagskibet. Desuden er han også winemaker hos Mitolo Wines, et projekt sammen med Italiensk fødte Frank Mitolo. Disse vine er dog mere stramme og nogen vil måske også sige mere komplekse, end Glaetzers egne vine. Vinene fra Mitolo kommer ikke alle fra Barossa Valley, men også fra McLaren Vale, som ligger lidt mere syd på. Sidst men ikke mindst er han også med i firmaet Heartland, som laver vin i en mindre ekslusiv klasse, så det er mere et “value for money” vineri end de to andre.

Det første jeg lagde mærke til, da jeg øjnede vinen, var den ekstremt mørke farve. Helt mørkerød med overgang til det lilla. At vinen har et lilla skær indikere selvfølgelig at det er en ung vin. Dette kan i nogle tilfælde godt være henfaldende til den negative side, men overhovedet ikke i Amon ra´s tilfælde!
Efter den havde stået på karaffel i en lille times tid, tog vi det første glas – Himmelsk, hvis man er til de australske kratfulde vine. En kraftfuld frugt, som mange gange bliver dominerende overfor andre komponenter og smagsnoter, som man kan støde på i et glas vin. Eksempelvis fad, tobak, chokolade eller jord, læder og nødder… Det er selvfølgelig en smagssag, om man er til den stræke dominans af frugt eller en en mere afdæmpet frugt, blandet med et vælg af andre kvaliteter, eksempelvis dem nævnt før, som mange gange findes i Europæiske vine.
I Amon Ra bliver munden angrebet, på den gode måde, af perfekt afbalanceret frugt, god solid, hverken for meget eller for umoden, og kraftige mørke bær, der bare vælter bare rundt, efterfuldt af en god mængde sød lakrids og en smule tobak. Jeg fik dog ikke meget af det krydrede aspekt med peber som hovedkrydderi, der ellers siges at være Shiraz´ kendetegn. Det gjorde dog ikke noget som helst. Frugten var på en eller anden måde nok kompliceret i sig selv, så den hverken manglede fad eller noget. Den var så at sige Australsk skompliceret og ikke europæisk kompliceret, der som sagt i manges ører henleder til, at vinen skal have mere end kun frugt at byde på.
Men nu skal vi også passe på, at vi ikke kun fylder hovedet med frugt. Der var også noget andet, der gjorde Amon Ra spændende. Dette var et strejf af marcipan, eller noget “slikket”, som lå gemt. Det er svært at forklare, og jeg har kun oplevet det et par gange og alle gangene har det været i Shirazvine fra den nye verden.

Jeg selv er gået lidt væk fra disse sindsoprivende, kraftige, frugtfulde, oversøiske vintyper, i og med man bliver lidt træt af denne her fede frugtfylde. Jeg vil lige i øjeblikket hellere have den lidt mere jordede, tanninholdige mere komplekse vine fra Europa. Dog vil jeg gøre en undtagelse i Amon Ra´s tilfælde. Det er altså et super glas og jeg skal godt nok have en del flasker, før jeg bliver træt af de smagsnoter, eller den frugt der hærger glasset, fordi den gør det på en så gennemført måde!

Så hvis du overvejer et godt glas Australs vin og du er villig til at smide omkring 500 kr. så er Amon Ra 08 et rigtig godt bud på en sådan. Det skal også lige siges, at jo længere man går ned i årgangen, desto mere afdæmpet bliver frugten og dette skal ikke forstår negativt.

Dette er det absolut sidste af snit af årets bedste vin-julekalender! Julemanden har formentlig været forbi, på sin rejse tilbage over atlanten.

Smid endelig en kommentar – vi sætter pris på dem. Glædelig jul!

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget hér.

Du kan selvfølgelig som altid sende os en mail med din adresse, så sender vi dig en af vores flotte wine factory badges!

Har du ikke set alle afsnittene, så klik på billederne.