Så blev det endnu en gang undertegnets fødselsdag og så skal man jo ha lidt vin og helst en god en af slagsen. Nede fra kælderen sprang der en Sassicaia 05 frem.. hmm, tja barnemord vil nogle kalde det, og det er nok også det rigtige ord at bruge,  men jeg kunne altså ikke modstå fristelsen, så op kom den. Jeg har længe vaklet rundt og prædiket at dette bestemt var en af mine store favoritter, i hvert fald på min top 3, men årgang  05 faldt desværre lidt igennem.

Selv efter 5 timer på karaffel var den ikke i nærheden af hvad jeg før har smagt sassicaia kan gøre. Den var virkelig lukket, ja nærmest ingenting kom op af glasset, så allerede der  viste jeg godt hvad klokken havde slået..

Altså jo, det var skam god vin, men slet ikke deroppe hvor det ringer. Den manglede dybde og koncentration. Den blev dog bedre og man kunne godt fornemme hvad den havde i sig efter godt et kvarter i glasset, men stadig ikke noget hurra! Eftersmagen var det eneste jeg kan fremhæve af denne store vin, som faktisk var til ros.

Efter de her omtalte 5 timer på karaffel røg den tilbage i flasken, prop på og så i seng, i håbet om at den ville udvikle sig positivt. Ja udviklet blev den, men til gengæld for meget.. syren var nu for gennemtrængen og vinen var blevet lidt flad… Så desværre, intet hjalp.

Dette skal ikke forstås som en sviner til Sassi, men nærmere et hint til alle der har yngre årgange af vinen liggende i kælderen – LAD DEN LIGGE LIDT ENDNU 😉