Pointskalaen på wine factory

Nu har vi fået lavet en lille oplysning vedrørende vores pointskala. Det er denne skala vi bruger når vi bedømmer vin på vores video og i vores indlæg. Under skemaet er det knyttet lidt ord til de forskellige kategorier.

Point Fortolkning
95-100 Fantastisk vin. En vin af absolut topkvalitet, som vil give dig en ekstraordinær oplevelse.
90-94 Fremragende vin, her er tale om en vin i meget høj kvalitet som du bestemt bør smage.
80-89 Tale om en god vin, som ligger over middel til en rigtig god vin med høj kvalitet.
70-79 En vin af middelkvalitet. Her bør du sammenholde med prisen når du står i butikken.
60-69 Under middel. Kan drikkes, men ikke anbefales
50-59 En vin der ikke er værd at drikke.

Vores skala er meget standard inden for vinverdenen, og er inspireret af bl.a. Robert Parker. En vin opnår automatisk 50 point, der er altså således kun tale om en 50-trins skala.

Vi vil selvfølgelig prøve at bruge skalaen, men typisk vil de vine vi smager på ligge mellem 70 og 94 point. Dertil skal det siges at det formentlig kun kan tælles på en hånd eller to de antal gange vi har givet en vin 95+ point, i gennem alt hvad vi har smagt.

Det er også vigtigt at huske på at vi absolut ikke kigger på pris når vi bedømmer vores vine. Men hvis man vil bruge skalaen når man skal ud og handle ind skal man huske på at pointene i toppen er marginalt sværere at opnå, så der er forholdet mellem pris og kvalitet noget lavere end lidt længere nede.

Når man derimod læser pointene så er prisen en ganske fornuftig faktor at have med ind over. En bedømmelse på 83 point kan muligvis lyde lav. Men det er det bestemt ikke. Har vinen kostet f.eks. 70 kroner, så mener vi altså at her er der rigtig meget god vin for pengene og det er bestemt et køb værd. Men havde den derimod kostet 170 kroner, ja så ville vi måske have forventet lidt mere. En vin der rammer omkring de 90 point findes sjældent til under 200 kroner, men det er altså også en stor vin vi har med at gøre når vi er oppe i det lag, og der må man altså forvente at skulle betale for den ekstra kvalitet. Vin er trods alt et luksus produkt.

Man er selvfølgelig altid velkommen til at skrive en kommentar eller sende os en mail, både hvis man er uenig med vores bedømmelse, men i høj grad også hvis det er uklart om det er et fornuftigt køb.

Sidst men ikke mindst skal man huske at point er en smagssag, og din personlige mening kan være anderledes. Vi er også uenige en gang i mellem på winefactory, men vi prøver at have en homogen bedømmelse på siden.

Klar til bedømmelse!

Klar til bedømmelse!

Jul På Vinslottet

wine factory har den store glæde at kunne præsenterer årets voksen julekalender: “Jul På Vinslottet”.

Vi synes ikke at danskerne skulle snydes, når nu de store danske tv kanaler ikke kan mønstre en voksen julekalender. Derfor har vi lavet vores egen!

Følg med her på siden hver dag fra den 1. december. Vores julekalender vil indeholde alt hvad man kan ønske sig af en julekalender. Underholdning, julehygge og ikke mindst vin !

Da der jo desværre er en lille uge til den første december, kan man indtil videre nyde vores trailer for julekalenderen..

Et par billeder af hvad vi sender den næste måned 🙂

jul på vinslottet jul på vinslottet2

WFV #4 – Feist Colheita, Portvin 1 af 2

I dette første afsnit af to afsnit om portvin hvor vi fortæller lidt grundlæggende om portvin og de forskellige typer portvin. Dette afsnit lægger især vægt på colheita og vi smager to portvine fra det mest kendte colheita hus Feist. Kom endelig med kommentarer og spørgsmål med videre!

Vine vi smagte i dette afsnit:
Feist Colheita 1995                                             pris ca. 300 kr.
Feist Colheita 1975                                             pris ca. 600 kr.

Dagens værter: Rasmus Greis & Tobias Liechti

Se med sidst på ugen når afsnit 2 udkommer. Her vil vi se på vintage portvin!

Ikke set alle afsnit? Se flere afsnit her:

 WFV #1 - sådan smager du på vin  WFV 3 - Ripasso vs Amarone

Vin – en investering?

I den seneste tid har undertegnede været tiltalt af idéen om vin som en investering. Ikke blot som investering i form af en hyggelig aften, men som et alternativ til værdipapirer, kunst eller sølvtøj!

Først og fremmest bør man overveje, om man selv mener at vin vil være en god investering. Det man skal tænke på er at vin, eksempelvis årgang 1995, kun bliver produceret i ét år, og derefter ikke kan produceres mere. Samtidig bliver der hvert år drukket X antal flasker, således at den tilgængelige mængde falder. Det vil alt andet lige medføre at udbuddet bliver mindre. Som vi ved fra vores første samfundstime på gymnasiet, så betyder et lavere udbud, ved en uændret efterspurgt mængde, højere pris. Dertil kan man lægge at efterspørgslen efter en gammel vin muligvis er endnu større end i udgivelsesåret! Derudover skal man huske at have for øje at vin er en forholdsvis illikvid investering. Man kan ikke som med aktier, obligationer mv. ikke blot omsætte dem til kolde kontanter fra dag til dag. Til gengæld er vininvestering i praksis skattefrit!

Pris udvikling.

For at se lidt på historien er der ovenover indsat 3 indeks siden juli 2001 til i år. Der er taget to aktiemarkeder, det svenske og det amerikanske. Derudover er det selvfølgelig medtaget vin, som her er sammensat af de store bordeauxer, champagne, bourgogne og andet oplagt investeringsvin.

Det ses at vin samlet set for perioden har givet klart det bedste afkast på 150 %. Som det ses følger vinpriserne aktiemarkederne nogenlunde frem til 2006, hvilket muligvis blot er den generelle prisudvikling (og det er der jo ikke meget sjov ved!). Derefter divergerer vin fra aktiemarkederne. Det er dog ikke rimeligt blot at sammenligne udviklingen i de nominelle priser på vin og aktier, da vin jo som bekendt ikke udbetaler noget udbytte, hvilket ikke er medregnet i aktieindeksene.

Af forklaringer på prisudviklingen på vin, kan man tage dels højkonjunkturen (finanskrisen kan let aflæses på udviklingen af vinpriserne), men dels også af at der igennem de sidste 15 år er kommet meget større efterspørgsel efter dyr vin fra lande som Rusland, Kina og Indien. Derudover er vinmarkedet med internettets udbredelse selvfølgelig også blevet noget mere gennemsigtige, hvilket kan være medvirkende faktor til øgede priser.

Dog synes jeg stadig at vininvestering kan være en god idé. Man skal dog ikke lade sig forblinde af i historisk prisudvikling, samt tro at træerne gror ind i himlen.

Når man så skal vælge hvad man vil købe, kan man selvfølgelig gå ud på egen hånd. Men vil man i gang i lidt større skala, vil et besøg hos Wine Trader i Sølvgade i København nok ikke være nogen dum idé. Undertegnede har selv aflagt butikken et besøg, og den er bestemt et besøg værd. Samtidig er de specialisterné her i landet på det område!

Årgang 1978

Men vil man blot i gang i mindre skala, så bør man gå efter dyr bordeaux, bourgogne eller champagne. Gå efter de gode årgange og de kendte huse. Det er dem der bliver efterspurgt, så det giver en bedre sikkerhed for at man kan afsætte vinen igen når den tid kommer. Det er også en god idé at købe hele originalkasser. Først og fremmeste ser det godt ud, men det giver også en fremtidig køber en sikkerhed for at vinen har været opbevaret ordentligt, og flaskerne ikke har været kastet alt for meget rundt på auktioner. At sælge vinen i kasser frem for enkeltvis skulle give en højere slagspris på omkring 15 %.

Man skal selvfølgelig have et godt sted at opbevare sin vin, samt en tidshorisont på minimum 5 år. Dels må vinen gerne nå at udvikle sig, og dels skal der også drikkes noget af årgangen så der er færre vine på markedet når man skal ud og sælge.

Cava på topniveau!

Det er ikke for sjovt at Juve y Camps, bliver regnet som en af de absolut bedste CAVA producenter.  Det beviser de fuldt ud i deres top cuvée ’Gran Juvé y Camps 2004’!

Jeg smagte denne vin første og hidtil eneste gang, til en spansk smagning for en lille måneds tid siden, (første officielle Wine Factory smagning) og den dukker alligevel frem på mine smagsløg fra tid til anden.

Huset fra Penedés området omkring Barcelona, har lagt alle deres kræfter i at give konsumenten af vinen den ultimative helhedsfølelse. Det ses tydelig på udstyret, en fin ’robust papkasse’ som kan åbnes, så man har frit udsyn til den lidt fede flaske. Super fedt lavet!

Gran reserva juve y camps

Da vinen kom op i glasset levede den fuldt op til det lækre udstyr. En flot gylden farve, meget enkle men nærmest perfekte fine perlekæder. Bouqueten var domineret af fede nuancer, smør, ristet brød. Igen i smagen gik den fede stil igen, kombineret med en læskende friskhed. Til slut en lang fed finish, der holdte længe i glasset.

En kanon spansk, cava-kan-også-være-godt oplevelse, og med en score på 92 point!! og en pris på omkring de 250 kr. er et glimrende alternativ til ægte Champagne. Jeg skal klart gensmage den ved lejlighed.