WFV #155 – Vertikal smagning af Port Rocha Vintage

Julen nærmer sig hvilket betyder portvin i mange danske hjem, vi har dog snydt lidt og smag portvin tidligere på året (ja vi drikker det året rundt) 🙂

Derfor har vi nu et afsnit med 3 flasker Rocha portvin klar til jer, det er således en vertikal smagning.

Vi løber midtvejs ind i et lille prop problem, men se med og se hvordan det udvikler sig.

Dagens spørgsmål:

Drikker du mere portvin i december end normalt? Og hvilken portvin regner du med at drikke juleaften?

Anbefaling Vine vi smager i dette afsnit Point Pris
Godt køb Rocha Vintage 1997 90 99,95
Godt køb Rocha Vintage 1999 88 99,95
Godt køb Rocha Vintage 2003 90 99,95

Hvis du vil vide mere om portvin, produktions metoden, området og stilarter, så se disse afsnit: (NB, det er også muligt at se en noget yngre udgave af os 😉 )

WFV #4 – Feist Colheita, Portvin 1 af 2

WFV #5 – Vintage port, Portvin 2 af 2

WFV #66 – Calem Vintage 1989, Portvin

WFV #75 – Advent Special – Croft Vintage 2003 & Kopke LBV 2005

Champagne 1996

Endelig op randt dagen hvor vi skulle have vores længe ventede 96’er champagne smagning. Generelt et sæt hvor niveauet ligger højt. 1996 er i sig selv en konge årgang, læg dertil at vi har medtaget en god del af de store spillere. Winston Churchill udgik med prop. Smagningen forgik i maj 2011, og foregik semiblindt.

[portfolio_slideshow]

Duval Leroy femme 1996, ca. 900,-
Voldsom duft, smør, tropefrugt. Masser af citrus frugt og syre i smagen. Følger med over i eftersmagen hvor det dog bliver til en mere æble/pære syre ting.
~91

Dom Ruinat 1996 ca. 1.300,-
Noget ældet i duften. Smør og nødder i smagen. Fed eftersmag og en anelse bitter. På vej ned..
~90

Salon 1996 ca. 2.500
Virkelig skarp. Sodavandsis (de grønne sun lolly) og masser af kalk i duften. Kraftige bobler og en smule syntetisk ala slik og vingumme i smagen. Eftersmagen giver fornemmelse af fad, masser af frugt som banan og figner. For ung? Jeg er ikke helt med på dens popularitet.
~92

Charles Heidsieck 1996 ca. 900,-
Giver tegn på lidt alder. Toast caramel og lakrids i næsen. Lækkert. Næsen følger med i smagen, hvor det bliver en anelse mere frugt og syre. Flot finish. Waaaaau
~94+

Henriot 1996 ca. 700,-
Malt, hvede og fersken. i næsen. Svampet, youghurt osv. i smagen. Skulle lige have noget tid før den vågnede op i glasset. Men det blev ganske glimrende. Eftersmagen haltede en smule.
~94

Dom Perignon 1996 ca. 1.800,-
Jeg havde egentlig regnet med at denne ville falde fuldstændig igennem. Jeg er ikke den store d.p. fan. MEN. Udover at den muligvis var lidt ensporet var det faktisk rigtig godt. Lidt mælkeprodukt agtigt, fersken og røde bær i eftersmagen. Igen, skal have lidt luft.
~93

Jean Veselle Petit Clos 1996 ca. 500,-
Inden afsløringen havde jeg håbet dette var dp. Sikke noget tis. Smagte af æblecider og eddike. Ikke engang alkoholen blev kontrolleret.
~86

Bollinger RD 1996 ca. 1.300,-
Nu sker der noget! Virkelig kompleks. Lam. Kage. Kanel. Lakrids. Karamel. Hvede. En dejlig blanding i næsen! God syre og lidt grov i munden. Lækker lækker finish. Virkelig top top bobler.
~97

Krug 1996 ca. 2.300,-
Det bedste jeg har smagt. Så kan vi jo altid diskutere hvor meget jeg har smagt, men sådan er det jo…. Dog vil jeg sige at RD lå meget tæt på, og den er trods alt en smule billigere. Eksplosiv. Citrus, krudt. Faktisk nærmest blød i munden. saltvands noter. Citrus igen i eftersmag og flot flot frugt.
~98

Dom Perignon Rosé 1996 ca. 2.300
Endelig kom muligheden for at svine dp til. Hold da ferie en omgang crap. Det smager jo hjernedødt dårligt. Kedelig champagne blandet med middelmådig rødvin. Det er egentlig en meget rammene beskrivelse på denne. Død syg at drikke. Der må man altså gerne forvente lidt mere af en vin, til over 2.000 kroner.
~80

Vertikalsmagning af Burmester Colheita

Det er torsdag formiddag, klokken har passeret 10 og diverse journalister, somelieer, restaurantchefer og ikke mindst bloggere begyndte så småt at ankomme til Le Somelier i Bredgade, København.

Dagens vært var Phillipson Wine i samarbejde med portvinsproducenten Burmester, som blev grundlagt tilbage i 1750, og derfor er et af de ældste huse. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wine, som ud over Burmester har Calem, Barros, Gilbers og Kopke i porteføljen, sidstnævnte besøgte undertegnet og Tobias tilbage i 2008.

På smagning var intet mindre end 52 vine, alle på nær to var lavet på Tawny stilen, (du kan se mere om Tawny i dette afsnit). Det var nemlig deres store udvalg af Colheita der skulle testes.

Portvin opdeles i to kategorier, Ruby og Tawny, generelt så er Ruby flaskelageret og Tawny fadlageret, navnene kommer fra farven på vinen, en Tawny, som betyder læder, er mere brunling hvor Ruby er rød.

Colheita, som betyder høstår, er årgangs Tawny, dvs. en Colheita er årgangs bestemt, til forskel fra en fx en 10 års Tawny der er en blanding af flere årgang, men smager som 10 års. For at kalde vinen en Colheita skal vinen lagres minimum 7 år på fad, men gerne meget længere! Når man køber Colheita, er det vigtigt også at kigge bag på flasken hvor tapningsåret står, på den måde kan man regne sig frem til hvor mange år flasken har fået fadlagring.

Phillipsons har tidligere lanceret deres store “Portvinskup”, der som navnet antyder giver den økonomiske situation i Portugal, forbrugeren mulighed for at købe kvalitetsportvin til fornuftige priser, hvad enten man kigger efter vine fra før 2. verdenskrig, eller unge novicer, der ikke har passeret de 10 år endnu. Det var i den forbindelse vi havde muligheden for at deltage i dette Burmester seminar.

Vi på Wine Factory kommer her med en kort beskrivelse af de flasker vi fandt mest interessant, samt dem vi anser som det bedste kup.

Anbefaling Vinen vi smager Point pris
Godt køb Burmester Colheita 1995 90 99,95
Lækker moden rosin, stadig frisk og ungdommelige, enormt læskende. Kanon pris!
Godt køb Burmester Colheita 1989 92 199,95
Godt køb Burmester Colheita 1984 90 499,95
Godt køb Burmester Colheita 1967 91 999,95
Godt køb Burmester Colheita 1966 92 699,95
Godt køb Burmester Colheita 1961 92 699,95
Godt køb Burmester Colheita 1955 93 799,95

Overvældende frugt, intens, frisk, stor syre! Personlig favorit

Neutral Burmester Colheita 1951 91 1199,95

Afdæmpet i stilen, masser af lækre nødder.

Godt køb Burmester Colheita 1937 93 999,95

Meget kompleks! Mange af alle de gode ting som vi finder i de andre i en flot kombo.

Godt køb Burmester Colheita 1922 93 Ej til salg

Sjov oplevelse. Lækker, veludviklet. Citrus.

Jean Vesselle Champagne

I foråret var wine factory en tur i champagne. Her vi besøgte vi mange producenter, store som små. En af de rigtig gode besøg fandt sted hos Jean Vesselle.

Jean Vesselle er en lille producent (som mange jo godt kan lide), de producerer årligt omkring 80.000 flasker. Jean Vesselle ejer selv de marker de bruger til at lave vin, og sælger ingen druer videre til andre. Firmaet er stadig familie ejet, og i dag er det Delphine Vesselle der styre huset. Huset lægger vægt på at det er et mindre foretagende, bl.a. kan man på bagsiden af deres ene flaske læse: ”.. a family venture for the wine connisseur seeking rare and unusually diverse wine and chamoagne far from the mass market.” Huset har hjemme i Bouzy som især er pinot noir by, og det er også overvejende pinot noir Jean Vesselle dyrker. Vi smagte en del af deres produkter ved besøget og fandt deres non-vintage en smule kedelig. Billedet er dog helt anderledes ved deres vintage produkter, der ydermere giver et rigtig flot forhold mellem pris og kvalitet. Så der blev selvfølgelig købt lidt med hjem
Undertegnede havde for nyligt fødselsdag, og så skal der jo champagne til! Derfor faldt valget på to flasker Jean Vesselle henholdsvis vintage 1996 (65 % pinot, 35 % chardonnay, 5 g/l, Grand Cru) og vintage 2000.

Der er utrolig stor forskel på de to årgange (ikke kun udstyret er markant forskelligt). I 1996 er det mere kælder noter, altså den mere oxidative stil. Mens 2000 mere byder på den friske stil. I mine øjne er 2000 den bedste af de to, selvom 1996 på papiret er et langt bedre år. Det er selvfølgelig en smagssag og nogle vil nok være uenige med mig her. Men konklusionen er, at det er to rigtig lækre produkter, med et pris niveau der gør dem svært at komme udenom.

Det bliver ikke sidste gang der er skrevet om Jean Vesselle her på siden. Senere på året skal vi gensmage deres petit clos 1996, som er vinen fra en enkel meget lille mark (0,06 ha). Marken ligger lige foran domicilet midt i Bouzy, hvor billedet herunder også er taget.

Vinene importeres af Østjysk Vinforsyning.

WFV #75 – Advent Special – Croft Vintage 2003 & Kopke LBV 2005

Det er blevet 3. søndag i advent og julen nærmer sig! Derfor er det også ved at være tid til at få styr på Portvinen, og her bør man ikke spare, mangler du inspiration? så se med her, hvor vi fortæller lidt om Vintage og LBV, og smager en af hver.

Croft Vintage 2003, koster 400-500 kr, den vurderes på nuværende tidspunkt til 91 point – men med potentiale til meget mere!

anbefaling vine vi smager i dette afsnit point pris
Godt køb Croft Vintage 2003 91 400
Godt køb Kopke LBV 2005 84 119