Med større fornøjelse en nogensinde før, og det siger ikke så lidt, præsenterer vi Peter WORK!!!!!
WFV #411 – Ampelos Cellars, Nyt Fra Peter Work
2
Forfatterarkiv: Morten Berner Jørgensen
GAJA
Gaja…. Ja, hvilken herre..
Manden der fik Italien på landkortet mht. vino og fik området Barbaresco til at skinne på lige fod som Barolo..
Som regel skal en person, der skaber noget genialt, igennem et eller andet opgør med kritikkerne.. Det var også tilfældet med Angelo Gaja.. og i hans tilfælde var det han fader Giovanni Gaja. Han var meget traditionsbundet dengang, det var kotymen i det daværende Italien – man skulle ikke rører ved traditionerne! Så at plante andre sorter, end dem der var tilladte i Piemonte, skærer ned på høstudbyttet via “grøn høst” og benytte sig af mindre franske fade, samt indfører malolaktisk gæring, var ikke lige faderens kop vin..
Til alt dette kom der en kompromiløs holdning til kvalitet. Der var ikke noget der var godt nok og der var ikke noget man ikke kunne ændre, hvis kvaliteten af produktet blev forbedret. Specielt det her med nye franske egefade var en stor ændring. Elio Altare fra Baroloområdet blev gjort arveløs, da han med en mortorsav gik amok i faderen kælder.. Lidt mere stille og roligt gik det dog til hos familien Gaja. Og ligeså med indførelsen af grøn høst, som betyder at høsten skæres ned til det halve eller 2/3. Det skar i hjerterne hos den ældre generation, at se deres stokke blive frataget de druer som de ellers altid havde brugt.. Men det var altså bl.a. det der skulle til for at få en bedre kvalitet.
Det her med at beplante noget af markarealerne med internationale druesorter i Piemonte var noget Angelo Gaja for alvor var intresseret i! Både Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc blev plantet uden faderen viste noget af det og Angelo var positivt opstemt. Dog havde han ikke glemt Nebbiolo, som hoveddrue i Barbaresco, hvor han var født og opvokset, så denne druesort tog han sig også kærligt af. Resultatet er blevet en hel del vine fra Barberesco og Barolo områderne, hvor der dog lige er en lille, men meget betydningsfuld ændring. Han navngiver næsten ingen af sine vine med de højest rangerede DOCG navne, bl.a. Barolo og Barbaresco. Nej, han har deklasseret dem til IGT, grundet større råderum over drueblend, lagring og generel vinifikation. Han laver således kun en Babaresco og en Barolo, samt en serie på tre Brunelloer fra Toscana, resten har han deklasseret.
Huha.. lige til slut opsætter jeg en liste over alt hvad han producerer herunder (kun dem med stjerne er fra den højeste DOCG og dermed ikke nedklasseret):
Brunello – Pieve Santa Restituta – 3 vine:
- Standard*
Enkelmarkerne: Rennina* og Sugarille*.
Bolgheri – Camacanda – 4 vine:
- Promis
- Margari
- Camacanda
- Hvid: Vistamare
Barbaresco – 8 vine:
- Standart*
- Sito Moresco
- Enkelmarker: Costa Russi, Sori Tildin, Sori San Lorenzo.
- Hvid: Gaia & Rey, Alteni de Brassica, Rossj-Bass.
Barolo – Gromis – 4 vine:
- Dagromis*
- Sperrs
- Conteisa
- Darmagi
Herunder findes det jeg skrev til nogle af vinene:
HVID:
2010 Vistamare Camacanda –Toscana. Vermentino, Viognier, Chardonnay og Sauvignon Blanc
Fin elegant Vermentino, dog for meget fad og ja Vermentino – lokaldrue og meget ensformig og anonym drue, den kan i bedste fald være lækker aromatisk, men det er altså bare ikke nok Så når kære hr. Gaja kaster sig ud i den, kunne man håbe, men han har altså desværre efter min smag skudt det relativt kedelige aromatiske i stykker med for meget fad… Alt for meget domineret af fad/Vanilie og karamelnoter. Frugten har ikke størrelsen til at rumme så meget fad og det er synd. Så lidt ensporet og absolut ikke penge hver!!
88 point
2011 Rossj-Bas – Piemonte. Chadonnay
Ren Chardonnay.. hmm det kunne blive godt.. Mere raffineret, udmærket syre og frem for alt langt bedre fadbrug, end tilfældet var i Vistamare. Kigger klart efter Bourgogne, hvor Gaja også har fået meget inspiration, men kommer naturligvis ikke helt derhen. Lidt asparges, mild melon og en smule moden banan, det er desværre det mest raffinerede jeg kan hive frem i denne vin. Den trænger til år, det siger sig selv, når man sidder og drikker vin anno 2011. Igen ikke pengene hver, men jeg tror godt der kan gemme sig flere lag, hvis man giver den tid.
90 point
2008 Promis Ca´Macanda – Toscana Merlot, Syrah og Sangiovese.
BORDEAUX!! Det var det første jeg tænkte. Men dem er der mange af i Italien og hvis man smager efter, vil man i de fleste vin Italien, der er lavet på bordeaux druer, kunne finde denne her italienske frugt bagved Bordeaux sløret. Det var altså svært i denne vin! Så nok en af de bedste vine til prisen og allerede klar nu. Man finder støvet, lækker afæmpet frugt og når jeg sidder og smager Bordeaux, leder jeg umiskendeligt efter en af de dominerende noter i ældre Bordeaux, nemlig blyantspids. Den var godt på vej i denne Promis, og den kan sagtens leve længe endnu.. I smagen fandt jeg en god tyngde i frugten, sammen med en krydret finesse og urtet finish. Sådan Gaja, en super vin og den får ikke en til at hoppe ud fra en bro af bekymring fordi banken ringer dagen efter.. man har købt den 😉
91 point
2009 Magari Ca´Macanda – Toscana Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.
Storebror til Promis og den mellemste i rækken fra vingården i Bolgheri. Denne vino er også lavet på Bordaeuxdruer, men her kan man let spotte at den kommer fra Italien, givet ved den større typiske italienske frugt. Fløjlsblød, dog med rigelig tannin, samt god fadbrug, mild tobak, chokolade – typisk Bolgheri både i duft og smag. Til sidst popper der en frisk urtehave op.. super sammensat, typisk Bolgheri og faktisk en udmærket pris.
91 point
2010 Sito Moresco – Piemonte Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon.
Kedelig i ordet! Denne vin ved ikke hvor den vil hen, et blend af Nebbiolo og Barbera, men uden en rød tråd. Alt for dyr. Smule tobak, let frugt, men overfladisks.. Drop denne vin, der er så meget derude der er bedre!
88 point
2007 Dagromis Barolo – Piemonte Nebbiolo.
Støvet, tung krydret stil, lidt ligesom hans Brunello, men jeg synes faktisk jeg mangler lidt typiske Barolonoter, der bare bør vælte op af glasset. Den er enten overhovedet ikke klar, eller også har mr. Piemonte lavet en ultra elegant vin, hvor smag mangler 😉 Efter 20 minutter i glasset sker der lidt. Rosenbladene, som jeg manglde før kommer mere til sin ret, men overhovedet ikke nok. Eftersmagen mangler også en hel del desværre.
Jeg har før haft det svært med Gajas vine i ung alder, specielt dem fra Piemonte, men som i skal høre i det følgende sker der altså noget når de får lov til at ligge. Så jeg håber inderligt, at Dagromis også er en af disse vine. Køb den med hanblik på kælderopbevaring og ikke at for at drikke lige nu. Der kan gå adskillige år, før den er klar.
90 point
2007 Sperss – Piemonte Nebbiolo og Barbera.
Hindbær er den første note der springer frem. Kan ikke lade vær med at tænke om det kan være de par procent barbera, der spiller ind her. Men ikke lige den første note jeg tænker på, når jeg hører Barolo. Tobak, smule grøntsag, orangeskal, karamel fra fad og så en fed note, nemlig toastet laurbærblad kom jeg frem til. Det er bestemt ikke noget jeg finder hver dag. Falder desværre igennem i smagen og mangler igen adskillige år. Tørheden grundet tanniner dominerer for meget i smagen og når det er mig, der fremhæver for meget tannin, er der noget om det. Jeg elsker et godt bid, men her bliver det for meget. Tanniner kan have den ufede egenskab, at belaste sanserne så meget, at det kan blokere for anden smag. Bagved finder man dog igen den støvede fornemmelse, som også fandtes i Dagromis. Skuffende nu, men igen, sikkert super om 10 år. Vil ikke sige om den er for dyr, før jeg har smagt den om de 10 år, men en vin til over 1500 flasken bliver jo næsten aldrig et godt køb.
91 point
2001 Barbaresco –Piemonte Nebbiolo.
Og ind kom Bararesco..
Dette er intet mindre end genialt. Som jeg fremhævede før, har jeg været voldsomt skuffet over denne vin hele to gange. Lukket på samme måde som Dagromis og Sperss, men hold da kæft, den er kommet voldsomt tilbage. Duften siger smukke overskudsagtige dufte, fløjl, blødhed i alle noter. Mørke bær, sort the og skovbær the på samme tid. Brombær, en smule kandiseret æble, rosenblade i stor stil, sort peber. Vi er ikke færdige: Toastet fad – god harmoni, mokka, og stor orangeskal. Gode typiske noter og genialt sammensat bouque!
Smagen siger elegant som en i helved, brunkage og lerkrukkestøv. Igen går mange af noterne ovenover igen i super harmoni og det allerbedste er at disse noter ligger ovenpå en base af Barbarescoens typiske noter.
Jeg er glad, hold da op den overrasker positivt! Alle Gajas vine lavet på Nebbiolo skal bare gemmes.
Mht. prisen er det jo lidt noget knald. Man skal op og give mere end 2000 pr. flaske og så er der ligepludselig andre der kan være bedre med. Hallo hallo, vi er tæt på KRUG 96 altså.. 😉 Ej, det er dyrt, men så køb da et par af en yngre årgang og smid den ned ad trapperne i kælderen, dernede skal den nok blive god efter en 10 – 12 år!
95 point
Juleaftens vine.. Hvordan og hvorledes.
Juleaften er det jo som bekendt kun én gang om året og så skal det tunge skyts frem når vi taler mad. Og når det sker, så skal vinen selvfølgelig også være i top. I år blev det lidt ekstraordinært i form af 4 vine fra Nordamerika alle på Cabernet Sauvignon druen.
Vinene var hhv.: Miramont Estate – Celestial, Chateau Ste Michelle – Cold Creek, Juslyn Estate Cabernet og sidst men ikke mindst, kult vinen Stags Leap Wine Cellers – SLV.
Vinene var valgt da de komplimenterer maden på en super måde. Cabernet druens tannin stiller sig ikke mærkbart an i disse Amerikanske udgaver, og de Amerikanske fade, der bliver brugt har et højt indhold i forhold til franske fade, af aldehydet Vanelin. Dette gør at nogle diskrete lækre vaniljetoner ofte kommer ind over vinene. Så ikke nok med at vinene var til den fornødne frugtige side, de var også præget af et lille sødligt hint i form af vanilje. Når vi har med julemaden at gøre og tænker i vin-henseende, så bliver vi nød til at tage et par udgangspunkter. Maden indeholder en god gang sødme, salt og fedme, så det er primært disse faktorer vi skal koncentrer os om, når det handler om sammensætning af vin og mad.
En sødlig ret skal gå hånd i hånd med en sødlig vin. Selvfølgelig afhænger valget af, hvilken sødmegrad den pågældende ret ligger i – er det en sødlig sauce, som dominerer, behøver man ikke gå helt amok med sødmegraden i vinen, men hvis den står på is eller kage, er det dissideret dessertvin med højt restsukkerindhold, som skal til for at kunne følge med.
Julemaden ligger i den tunge ende af sødmespektret, så det der ligger lige til højrebenet er Amarone, i og med denne type vin tilter lidt til den søde side. Alternativet, og tilmed et godt et, vil være en kraftig oversøisk vin, hvor frugtrigheden dominerer uden af vinen behøver gå til den søde side. Frugt kan nemlig godt gå ind og overtage sødmens positive sider, da en høj frugt tit er grundet med høj solintensitet i det pågældende vinland. Meget sol – stor modning – højt sukkerindhold. Og selvom næsten alt sukkeret, bliver omdannet til alkohol i gæringsprocessen, vil vinen på en måde stadig fornemmes frugtsødlig. Derfor synes jeg i særdeleshed at Cabernet Sauvignon fra Nordamerika, kan danne rammen omkring julemaden.
Men julemaden indeholder ikke kun sødme, den anden spiller er salt. Dette kan til gengæld gennemgås ret hurtigt, da vinene til salt mad befinder sig i samme båd som dem til sødmefuld mad – nemlig de søde/ frugtsøde. Så endnu en gang Cabernet Sauvignon fra de oversøiske vinlande.
Det sidste aspekt, der skal dækkes er fedmen i maden.. Den kan man ikke komme uden om. Men igen kommer en oversøisk vin godt med, da det er netop er alkohol, der har evnen til at ”skære” igennem fedmen. Oversøiske vine har som før sagt, et højt modningsgrundlag. Altså jo mere sol til druerne, desto mere sukker vil der dannes under modningen. Og da det er sukker, der bliver omdannet til alkohol indeholder oversøiske vine altså mere alkohol.. Dette er dog kun en generel tommelfingerregel.
Nå, nu vil jeg ikke komme ind på mere tung info omkring mad/vin her, men bare konstaterer, at vinen stod rank til den fede, salte og søde julemad.
Nu til de respektable vine. Da jeg har været inde på Chateau Ste Michelle – Cold Creek i et ældre indlæg, vil jeg hoppe let og elegant over denne og starte med Celestial.
Denne vin ligger på 100 kroner i butikken og er særdeles god til de penge. Den er ikke noget helt vildt stort, men Cabernet til omkring 100 kr. der faktisk smager af andet end kun frugt, fra en oversøisk mark, skal man lede længe efter. Kvaliteten er i top med henblik på pengene. Det er ikke denne her kedelige oversøiske plumpede marmeladefrugt man får, hvis man begiver sig i kast med Celestial. Det er en nøje afstemt elegant frugt med super fadnoter ind over. Lidt vanilje, lidt tobak og så elegant frugt – god solid vin til en overkommelig penge. Dog skal det lige nævnes at denne vin hører til dem der bliver markant bedre, hvis den får et par timer på en karaffel. Den virker faktisk lidt til den kedelige side, når ikke den får den rigtige behandling.
89 point
Nu til Juslyn Estate. Denne fantastiske vin fra Napa Valley, har meget at vise, men i særdeleshed lakridsnoter springer op af glasset i både duft og smag. En kraftig vin, der ikke står tilbage for noget af maden, der bliver serveret. En vin der ikke mangler noget på frugtfronten og med masser af lakrids, samt søde toner af tobak. Kunne dog godt mangle lidt vanilje fra fadlagringen. Den vanilje jeg jo så godt kan lide, ville jeg gerne ha lidt mere igennem, men hva faen… man kan jo ikke altid få hvad man vil have. Og når der er så meget af andre gode ting, så kan jeg godt se igennem fingre med hensyn til fadet 😉 En super lækker vin, men vær opmærksom på den viser Cabernet Sauvignons lidt kraftigere side og når det så er sagt, så er det en fantastisk vin.
93 point
SLV mangler jeg så og hvilken vin. For en god ordens skyld, så er den ikke pengene værd – 1100 kr., men hvilken vin er det? Der er ikke nogen der skal komme og fortælle mig at de 5 1. cru´er fra Bordeaux skal koste 7000 kr. eller mere pr. flaske, så her er det altså navn vi betaler for. Jeg starter for ny: SLV er en pragtfuld vin. En atypisk Cabernet vin fra et oversøisk område i og med at den indeholder lidt aspekter fra den gamle verden. Lidt af det her jord, som vi nikker genkendende til, når vi snakker Bordeaux. Ikke helt vild meget, da der også er rigeligt med frugt på drengen, men alligevel nok til at man siger heeeyyy, der var noget der… SLV ligger ydermere også lidt til den elegante side, misforstå mig nu ikke, den har en stor frugt, men ikke på en bombastisk måde. Det er en gennemført vin som man godt kan tillade sig at give de ekstra penge for, hvis man er lidt nørdet med Cabernet Sauvignon.
93 point
Helt vidunderlig aften i år med god mad og vin. Og husk nu at gi den lidt ekstra denne ene dag om året. Ved godt det er en dyr måned, men jeg synes ikke det skal være maden eller vinene, der skal prioteres nederst på listen.
Nyt besøg på Malbeck Vinbar Istedgade
At opdatere, ja det skal man huske…
Jeg var her forleden på vinbaren Malbeck på Istedgade. Stedet hvor de fokuserer på argentinsk vin. Om man kan li argentinsk vin er en side af sagen, lad vær med at sætte fødder derinde, hvis det ikke er tilfældet 😉 Men anderledes fokus end mange andre vinbarer og jeg synes faktisk de gør det meget godt derinde.
Nå, men her på Winefactory har vi kigget på stedet før og det fik ikke de mest rosende ord med på vejen. Det er så derfor jeg skriver denne lille opdatering, da jeg faktisk fandt stedet hyggeligt og igen, fokuseret.
Man kommer ind og sætter sig i baren, kigger lidt rundt og ser ingen stole eller borde, andet end en trappe i den ene side af baren. Nogle sidder på de øverste trin og nogle på de nederste. Denne indretning kan godt være til gene for nogle, men jeg holder på at det nu er meget charmerende. Dog er det et stort minus, hvis der er mange mennesker og man bliver nød til at sidde tæt og måske ligefrem med de øverst placeredes fødder i hovedet. Det ødelægger nu altså lidt at stemningen, kunne jeg forestille mig og jeg vil helst ikke gå derind på en fyldt aften. Men det er altså blot min mening.
Så er det negative lige skyllet ud og så kan vi koncentrere os om det gode!
Når jeg sidder på en vinbar forventer jeg følgende ting skal være i orden:
Betjeningen skal være i top og der skal være viden og gerne vejledning om vinkortet baren er indehaver af.
Kortet skal indeholde godt med flasker man kan ”købe på glas”
De glas man får vinen serveret i, skal være rummelige og af ordentlig kvalitet.
Når disse små ting er i orden, er der rat at være og man får lyst til at komme igen.
På Malbeck var disse ting i orden. Jeg synes gutten bag baren havde styr på tingende og når man spurgte ham om ting og sager svarede han prof og velvidende. Det kan vi li. Vi blev der en del timer og købte lidt her og der. Alle de gange vi spurgte om en specifik vinstil, havde han et eksempel og de gange vi takkede ja, ramte han plet, så thumbs up til det.
Dog er var der en lille finger at sætte på præstationen… hmm, når man får hældt den forkerte vin op i glasset og han først opdager det efter 10 – 15 minutter og derefter ikke vælger prompte, at åbne den flaske man faktisk bedte om, er knap så godt – undskyld den lange sætning.. Jeg holder altså fast i, at jeg med det samme skulle have haft et glas af den pågældende vin jeg bedte om til at starte med.
Nå men det er sådan set en mindre ting og alle de andre ting er super. Godt med valgmuligheder på kortet, argentinske bobler, billigere vine, dyrere vine og så den første argentinske Sangiovese jeg har stødt på nogensinde – sjovt..
Vinglas, ja, det skal være i orden! Og det var de så sandelig også. Riedel fra deres serie Vinum eller Vinum XL, som jeg faktisk selv har erhvervet mig efter jeg var derinde.. TOP!! siger jeg bare.
Dette var blot en lille gennemgang af Malbeck endnu en gang og jeg kan varmt anbefale stedet. Overvej, som sagt, lige om du eller i er til at sidde tæt, hvis der er mange 😉
Smagning af Feudi Di San Gregorio fra Campania
En region man ikke høre så meget om i vin henseende er det sydligt liggende Campania i Italien. Hvorfor, når de er i stand til at lave en af Italiens bedre vine. Problemet er nok at de gennem tiderne har været storleverandør af kraftigere, intetsigende vine, som skulle bruges til at peppe ellers tynde vine op, både i og udenfor Italien.
Området er bakket ud mod havet, som resten af Italien, men der sker noget når man fortsætter ind i landet. Appenninerne, en bjergkæde, der snor sig igennem regionen er skyld i en masse regnfald og af vindyrkningen foregår mest i dalene langs de mange floder. Dette bevirker i, med vin i kikkerten, at regionen er kølig og dermed at druerne mange steder kræver en lang hængetid på planten inden man høste, blot for at opnå ordentlig modenhed. Jorden er meget forskellig en god blanding af sand, ler og kalk,
men der er også en mere sjælden art, nemlig vulkansk aske. Denne type jord er den mest ideforladte jord, og vinplanter elsker det!
Efter 1. Verdenskrig angreb vinlusen, som alle andre steder i verden, og udslettede stort set det hele. I slut 40erne var de helt i knæ. Man genplantede herefter med mere mere internationale sorter, eller blot mere kendte sorter. Det har bare aldrig givet nogen høj kvalitet, da man stadig var interesseret i kvantitet.. Dog har få producenter hold fanen højt og holdt ved de lokale sorter, som jeg personligt godt kan li! Det er jo afterall også fra disse sorter de bedste vine kommer.
En af druerne som kan kaldes meget lokal, er Aglianico. Druen bruges i vintypen Traurasi, som er en ud af 3 DOCGer i Campania. Taurasi ligger inde i landet og druerne nyder godt af de køligere egne og specielt kølige nætter. Denne DOCG blev ophøjet til DOCG i 1993 og det var generelt i 90erne, der begyndte at ske noget med kvaliteten.
Dog er det ikke kun denne drue det handler om, også mere kendte sorter som Merlot og sangiovese og Primitivo kan også komme godt derop mht. kvalitet.
En spændende region at begive sig i kast med og som helt klart er noget andet andet end resten af Italien.
For nyligt have vi mulighed for at smage på vine fra Campania, nærmere bestemt fra huset Feudi Di San Gregorio. Det er Philipson Wine som har importen af hans vine, og det var via dem at vi glædeligt tilbragte en torsdag formiddag på Le Sommelier i Bredgade, i selskab med Antonio Capaldo, som gav os et godt indblik i regionen såvel som huset.
Her er smagenoter og point på de vine, som vi synes klarede sig bedst på dagen.
Falanghina 2011
Første indtryk var en anelse svovlet, det forsvandt efter kort tid i glasset, og blev afløst af en behagelig friskhed. Munden havde en fin fylde med massere af melon, fersken og pære, efterfulgt en elegant mineralitet. Eftersmagen er lang og fyldig, hvor de hvide frugter går igen. En vin med god balance mellem de friske og de fyldige elementer. 87 point. Et godt køb til 100,-
Taurasi 2008
Lækker rødvin, næsen er fyldt med cremet frugt, hindbær, jordbærgrød, kandiseret frugt og viol. Smagen er en sand pleaser med stor frugt, som har enkelte grenet elementer. Finishen indeholder en stor tanin, stadig en ung vin. Bag den bitre tanin er en frugt som langsomt vinder indpas i vinen. Vinen er kraftig og elegant med en god rød tråd. Dekantering kan anbefales. 91 point og et godt køb til bare 199,-!
Taurasi 2007
Denne årgang er mere stram og lukket i udtrykket. Efter tid i glasset kommer en behagelig og lækker næse med cremet frugt. Smagen har en mere afrundet frugt. Finishen er ligeledes mere lukket, årgangen virker mindre moden end 2008. Vinen har potentiale til mere end den viser, dekanter vinen eller vent et par år med at drikke den. 90 point. Stadig et godt køb til 199,-
Taurasi 2004
Dette var vores Taurasi favorit. Vinen har en kompleks næse med brændte noter, tobak, røg og lækker cremet bær flødeis, kirsebærsovs, jordbærgrød, ekstrem kompleks og forførende duft. Mange af de samme noter går igen i smagen, hvor frugten indgår i et godt sammenspil med de brændte noter. Fantastisk tanin struktur i en genial og lang eftersmag. En meget fantastisk og meget harmonisk vin! Wow! 93 point! Godt køb til 300,-
Taurasi 2001
Duften har en gammelt udtryk, cigar kasse, rustikke harmoniske noter, en smule kælder og syltede agurk. Frugten er aftaget en anelse og erstattet af svesker og rosin. I munden er vinen meget afrundet og har en moden tanin. En spændende vin, med meget rustikke noter. 89 point. Spændende køb hvis man er til de gamle noter.
Serpico Rosso 2007
Poleret frisk frugt, ung i udtrykket, lidt lime, elegant tobak og cigarkasse, fantastisk duft! Smagen følger den harmoniske stil, god kompleksitet efterfulgt af en lækker tanin og en lang eftersmag. Dejlig! 92 point! Vinen er et godt køb til 350,-
Serpico Rosso 1999
Ældre duft, rosiner, kælder, kirsebær, læder, bly, kaffe. Kan give associationer til en lidt simpel ældre bordeaux. Smagen er moden, lidt simpel men meget behagelig og forførende. Eftersmagen er igen moden i udtrykket og bløde taniner og undertoner af nødder. Smager super godt, balanceret, rød tråd! 90 point.
Alle vine fra Feudi Di San Gregorio kan købes hos Philipson Wine.