Champagne oplevelse af de helt store!

Efter flere måneders glæde og spænding, havde vi store forventninger til Champagnesmagningen hos Leisner Wine i Hellerup i midten af november. Smageprogrammet var hemmeligt, og det var ikke til at lokke noget ud af dem, selvom vi flere gange havde kontaktet dem. Tobias, Morten og jeg ankom derfor i god tid, til deres hyggelige butik, hvor vi kunne studere diverse spændende flasker i deres ”skattekammer”.

Klokken nærmede sig 19:00, og de andre smagedeltagere begyndte at dukke op, der blev gjort klar til aftenens første flaske, som blev serveret blindt. Spændende bouquet der startede i den reduktive stil, med masser af friske æblenoter, efter lidt tid i glasset blev noterne dog mere og mere ”bagte” og endte i noget der næsten kan beskrives, som en bagt æblekage med vanilje.  Alt i alt en rigtig god Champagne – 88 point.
Da den blev serveret blindt, skulle der gættes, og sjovt nok havde Tobias og jeg lige få et glas hjemme fra, som til dels mindende om denne. Gættet fra os var derfor Veuve Forny, Clos Notre Dame – som viste sig at være korrekt. For mange et ukendt hus, men de laver fantastisk Champagne!

Nu var tiden så kommet til at smagningen rigtig skulle gå i gang! Vi tog plads i deres ”kælderrum” et fint lille smagelokale, med nogle ret spektakulære flasker på væggene – der skabte en super vin-stemning fra første sekund!

Champ'

Smagningen var delt op i 3 sæt. Første sæt bestod af Diebolt Valois – Fleur de Passion 2002 en ren Blanc de Blanc ( “Blanc de Blanc = 100 % Chardonnay baseret”). En spændende Champagne at have i de perfekt formede Taittinger glas – starter med en lidt anonym duft, men med noter af både bagt brød, gær, blomster og vanilje. På tungen var det en helt anden, lagt mere eksplosiv oplevelse, vilde bobler. God frisk syre og lang frisk eksplosiv eftersmag, der blæser en tilbage i stolen – 92 point!

 Gosset Célebris 1995 tog mig lagt fra med storm, en citrus / opvaskemiddel / muggen karklud, falsk og kunstig duft. Smagen igen ret speciel, ikke på nogen måde kraftig, eftersmagen endnu engang, som en gammel sur karklud, der skulle ha’ været til vask for længst . 78 point, ikke en flaske der faldt i min smag.

Heldigvis var der overvægt af positive overraskelser i sættet, der blev rundet af med Veuve Clicquot – La Grande Dame 1998 behagelig-elegant-brød-smør-og-alligevel-frisk-æble-duft, kraftig eftersmag men mangler lidt at træde i karakter i selve smagen – alligevel 87 point.

I 2. og 3. sæt var årgangen ukendt, men navene (navnene) talte deres tydelige sprog – store Champagner var i vente!

 Perrier-Jouet – Belle Epoque 1996 har tidligere skuffet mig, ved en tidligere Champagne smagning, dengang var det 1999. Denne gang var det til gengæld superåret 1996 – det kom til at betyde glæde! Kælder, mug, citronfromage i en kraftig eksplosiv combo, der springer op ad glasset. Ligeledes stor smag – syre, æbler, med en virkelig lækker-behagelig struktur. Kanon pagne – 94 point!!

Næste Champ der stod for tur, er måske verdens største Champagne Brand – Möet & Chardon – Dom Perignon 1996. Myten, legenden, historien, brandet som alle kender. Desværre havde flasken et strejf af prop 🙁 så har valgt ikke at score den. Men man kunne fornemme noter af noget stort, bagt brød med smør, i en ellers lukket propduft.  – Dom P 1996 har jeg stadig til gode.

Sidste flaske i 2. sæt var Taittinger – Comtes de Champagne 1996 (Blanc de Blanc) syrlig frisk duft, men alligevel med et cremet element, der næsten kunne gå over i en animalsk skinke – kompleks. Fantastisk elegant, lang behagelig syrerig smag, endnu en stor Champagne, aftenen var ved at udvikle sig til en af de bedste vinoplevelser – 91 point.

Sidste sæt , og det på navnene også, største sæt. Der bliver lagt hårdt ud fra start! Louis Roederer – Cristal 1996 endnu en myte, historie og legende – om så ikke andet, så især hos de amerikanske rappere – en skuffende lukket duft, hvor der skulle arbejdes godt for at finde noter af bagerforretningen. I munden var det en vild oplevelse, vilde bobler fulde af energi, smagen beskrives bedst med ”Smooth” – den glider ned – langt større smag en duft – 91 point!

Smagning var ved at nå enden, men det var rækken af de store navne ikke. Krug vintage 1996 kom i glasset –og hvilken Champagne. Tung, mørk, gylden farve. Tyk, frisk-kælder-duft. Helt surrealistisk kraftig smag, lammende vild, vild, vild, vinøs oplevelse! Tydeligt hvad 26% Pinot Meunier gør ved Champagnen – den giver smag! Den vildeste Champagne oplevelse jeg endnu har haft, hvilket også afspejles i den højeste score jeg endnu har givet – 97 point!!!

Sidste flaske i sættet var endnu en legende Bollinger R.D. 1996 endnu en rigtig lækker, fed, stor champagne, der dog kommer til at spille en rolle i skyggen af Krug. Bollinger laver høj kvalitet, og det afspejles tydeligt i den ekstremt elegante og så alligevel kraftfulde Champagne – 94 point!

Store pagner

Til at gå hjem på var der endnu en helt blind flaske. Det var en enorm frisk oplevelse, med massere af lime/citrus noter. Mit gæt var Taittinger 1999 pga. mange noter gik igen, samtidig med at den udstrålede en enorm friskhed. Til alles store overraskelse var der Dampierre 1985! i glasset. Glimrede Champagne, der også gav anledning til slut kommentaren ”Jeg drikker fra nu af kun vin der er ældre end mig selv” – 91 point!

Fantastisk hyggelig, spændende og lærerig aften, hvor vi fik smagt mange af Champagnes sværvægtere, kun tilbage at spørge – hvor var Salon?

Pointskalaen på wine factory

Nu har vi fået lavet en lille oplysning vedrørende vores pointskala. Det er denne skala vi bruger når vi bedømmer vin på vores video og i vores indlæg. Under skemaet er det knyttet lidt ord til de forskellige kategorier.

Point Fortolkning
95-100 Fantastisk vin. En vin af absolut topkvalitet, som vil give dig en ekstraordinær oplevelse.
90-94 Fremragende vin, her er tale om en vin i meget høj kvalitet som du bestemt bør smage.
80-89 Tale om en god vin, som ligger over middel til en rigtig god vin med høj kvalitet.
70-79 En vin af middelkvalitet. Her bør du sammenholde med prisen når du står i butikken.
60-69 Under middel. Kan drikkes, men ikke anbefales
50-59 En vin der ikke er værd at drikke.

Vores skala er meget standard inden for vinverdenen, og er inspireret af bl.a. Robert Parker. En vin opnår automatisk 50 point, der er altså således kun tale om en 50-trins skala.

Vi vil selvfølgelig prøve at bruge skalaen, men typisk vil de vine vi smager på ligge mellem 70 og 94 point. Dertil skal det siges at det formentlig kun kan tælles på en hånd eller to de antal gange vi har givet en vin 95+ point, i gennem alt hvad vi har smagt.

Det er også vigtigt at huske på at vi absolut ikke kigger på pris når vi bedømmer vores vine. Men hvis man vil bruge skalaen når man skal ud og handle ind skal man huske på at pointene i toppen er marginalt sværere at opnå, så der er forholdet mellem pris og kvalitet noget lavere end lidt længere nede.

Når man derimod læser pointene så er prisen en ganske fornuftig faktor at have med ind over. En bedømmelse på 83 point kan muligvis lyde lav. Men det er det bestemt ikke. Har vinen kostet f.eks. 70 kroner, så mener vi altså at her er der rigtig meget god vin for pengene og det er bestemt et køb værd. Men havde den derimod kostet 170 kroner, ja så ville vi måske have forventet lidt mere. En vin der rammer omkring de 90 point findes sjældent til under 200 kroner, men det er altså også en stor vin vi har med at gøre når vi er oppe i det lag, og der må man altså forvente at skulle betale for den ekstra kvalitet. Vin er trods alt et luksus produkt.

Man er selvfølgelig altid velkommen til at skrive en kommentar eller sende os en mail, både hvis man er uenig med vores bedømmelse, men i høj grad også hvis det er uklart om det er et fornuftigt køb.

Sidst men ikke mindst skal man huske at point er en smagssag, og din personlige mening kan være anderledes. Vi er også uenige en gang i mellem på winefactory, men vi prøver at have en homogen bedømmelse på siden.

Klar til bedømmelse!

Klar til bedømmelse!

Wine Factory indtager AmagerBladet!

Så skete det, Wine Factory fik for første gang omtale i den trykte presse!

AmagerBladet havde på deres julesider d. 1. december 2009, fundet plads til at skrive om ”Jul På Vinslottet” Artiklen fortæller ligeledes om vores mål med bloggen, nemlig at opfordre jer vindrikkere, til at prøve noget forskelligt, frem for altid at drikke den samme vin.

Amager Bladet

Vi takker for omtalen 🙂  Glædelig jul!

 Artiklen kan læses her: http://www.e-pages.dk/bgmonline_ab/171/15

Hjælp os med at sprede det gode budskab, send os en mail med dit navn og adresse, og vi sender en af vores fine badges retur!

wine factory badge

SPAR priser – det rene fup!

Det har længe været mere eller mindre kendt, at supermarkederne sælger varer på SPAR beløbet. Dette gælder i høj grad også vin. Vin er et produkt, som kan være svært at gennemskue, hvis man ikke interesserer sig meget for det, og konstant observerer prisudviklingen. For hvordan skal man kunne vide hvad den reelle pris på en tilbudsvin egentlig er? Der er jo tusinde varianter, årgange mv. så for forbrugeren er det svært at gennemskue, ”men det må jo være godt når man sparer 300,- på en kasse til 150,-”

Prøv at forestil dig at det samme skete med mælk. At næste gang du skulle købe 6 liter letmælk stor der et stort SPAR skilt ud over kølemontrerne. ”snup 6 liter letmælk for 50 kr. SPAR 100!” så ville du jo straks vide at literprisen på mælk aldrig har været i nærheden 25 kr. literen, men at de i bund og grund prøver at få dig til at købe mere, da det jo er et godt tilbud, det er jo nede på 1/3 af prisen.  Det er det samme der sker med vin, det er bare ikke helt så let at gennemskue.

føtex spar

Det skal dog påpeges, at jeg ikke siger det er dårlig vin de sælger i de forskellige supermarkeder, jeg vil blot åbne jeres øjne op for deres fine SPAR skilte. Lad vær med at køb vin efter dem, for det er kunstigt oppustet priser, som vinen kun har kostet i en uge, hvor der med sikkerhed ikke har været det store salg i den.

MORTEN ZAHLE har tidligere skrevet en glimrende artikel om dette i Jyllandsposten. Du kan læse artiklen her

Sparmærke

Vin – en investering?

I den seneste tid har undertegnede været tiltalt af idéen om vin som en investering. Ikke blot som investering i form af en hyggelig aften, men som et alternativ til værdipapirer, kunst eller sølvtøj!

Først og fremmest bør man overveje, om man selv mener at vin vil være en god investering. Det man skal tænke på er at vin, eksempelvis årgang 1995, kun bliver produceret i ét år, og derefter ikke kan produceres mere. Samtidig bliver der hvert år drukket X antal flasker, således at den tilgængelige mængde falder. Det vil alt andet lige medføre at udbuddet bliver mindre. Som vi ved fra vores første samfundstime på gymnasiet, så betyder et lavere udbud, ved en uændret efterspurgt mængde, højere pris. Dertil kan man lægge at efterspørgslen efter en gammel vin muligvis er endnu større end i udgivelsesåret! Derudover skal man huske at have for øje at vin er en forholdsvis illikvid investering. Man kan ikke som med aktier, obligationer mv. ikke blot omsætte dem til kolde kontanter fra dag til dag. Til gengæld er vininvestering i praksis skattefrit!

Pris udvikling.

For at se lidt på historien er der ovenover indsat 3 indeks siden juli 2001 til i år. Der er taget to aktiemarkeder, det svenske og det amerikanske. Derudover er det selvfølgelig medtaget vin, som her er sammensat af de store bordeauxer, champagne, bourgogne og andet oplagt investeringsvin.

Det ses at vin samlet set for perioden har givet klart det bedste afkast på 150 %. Som det ses følger vinpriserne aktiemarkederne nogenlunde frem til 2006, hvilket muligvis blot er den generelle prisudvikling (og det er der jo ikke meget sjov ved!). Derefter divergerer vin fra aktiemarkederne. Det er dog ikke rimeligt blot at sammenligne udviklingen i de nominelle priser på vin og aktier, da vin jo som bekendt ikke udbetaler noget udbytte, hvilket ikke er medregnet i aktieindeksene.

Af forklaringer på prisudviklingen på vin, kan man tage dels højkonjunkturen (finanskrisen kan let aflæses på udviklingen af vinpriserne), men dels også af at der igennem de sidste 15 år er kommet meget større efterspørgsel efter dyr vin fra lande som Rusland, Kina og Indien. Derudover er vinmarkedet med internettets udbredelse selvfølgelig også blevet noget mere gennemsigtige, hvilket kan være medvirkende faktor til øgede priser.

Dog synes jeg stadig at vininvestering kan være en god idé. Man skal dog ikke lade sig forblinde af i historisk prisudvikling, samt tro at træerne gror ind i himlen.

Når man så skal vælge hvad man vil købe, kan man selvfølgelig gå ud på egen hånd. Men vil man i gang i lidt større skala, vil et besøg hos Wine Trader i Sølvgade i København nok ikke være nogen dum idé. Undertegnede har selv aflagt butikken et besøg, og den er bestemt et besøg værd. Samtidig er de specialisterné her i landet på det område!

Årgang 1978

Men vil man blot i gang i mindre skala, så bør man gå efter dyr bordeaux, bourgogne eller champagne. Gå efter de gode årgange og de kendte huse. Det er dem der bliver efterspurgt, så det giver en bedre sikkerhed for at man kan afsætte vinen igen når den tid kommer. Det er også en god idé at købe hele originalkasser. Først og fremmeste ser det godt ud, men det giver også en fremtidig køber en sikkerhed for at vinen har været opbevaret ordentligt, og flaskerne ikke har været kastet alt for meget rundt på auktioner. At sælge vinen i kasser frem for enkeltvis skulle give en højere slagspris på omkring 15 %.

Man skal selvfølgelig have et godt sted at opbevare sin vin, samt en tidshorisont på minimum 5 år. Dels må vinen gerne nå at udvikle sig, og dels skal der også drikkes noget af årgangen så der er færre vine på markedet når man skal ud og sælge.