Kategoriarkiv: Vin snak

Ny “deal-site” med vin er lanceret, winedeal.dk

Udgivet den af
3

Vi alle kender “deal” siderne, hvor der dagligt er mulighed for at spare en masse på mad, spaophold, ansigtsbehandlinger med meget mere. Nu har et par guttere dog lavet en side hvor der er fokus på vin og kun vin. Når siden har fået rigtig fat er planen at vi på winefactory skal lave anmeldelser af de vine du har mulighed for at købe på winedeal.dk, så følg med både her på vores side samt på deres.

I deres pressemeddelelse skriver de følgende:

Hjemmesiden Winedeal.dk vil forkæle ganen og tilbyde vin, der harmonerer med den bedste gastronomiske oplevelse. Få tankerne til  at flyve til en italiensk vinmark, en chilensk skråning eller et fransk vinslot. Og det hele til en pris, du normalt kun drømmer om.

50-70 % rabat
Winedeal.dk vil finde de bedste vine hos lokale og nationale vinhandlere og hver uge præsentere et unik tilbud på helt op til 70 % rabat på www.winedeal.dk og i nyhedsbrevet. I samarbejde med førende vinbloggere vil Windeal.dk lave videoanmeldelser, fortælle om vinens fortræffeligheder, og hvordan man får den bedst mulige gastronomiske oplevelse sammen med vinen.

“Vi vil ændre forestillingen om, at god vin skal være dyr. Winedeal.dk vil gøre op med dette og samtidig tilbyde vin af den bedste kvalitet. Opbakningen fra vinhandlerne har allerede været meget stor,” siger direktør i Winedeal.dk, Thomas Thoresen, der gerne selv nyder italiensk eller spansk rødvin.

Den perfekte weekend
Når weekenden nærmer sig, finder Winedeal.dk sammen med en vinekspert et nyt unikt vintilbud, der skal være med til at gøre weekenden perfekt. Om det er en middag med stearinlys sammen med kæresten, en vennemiddag eller noget helt tredje, går det altid hånd i hånd med vin fra Winedeal.dk.

Statistik: Hvad bruger I på vin

Udgivet den af
Svar

Så er den seneste afstemning afsluttet. Denne gang spurgte vi jer, hvad I typisk gav for en flaske vin. Altså for det I drikker mest af.

Afstemningen var delt i to, en for hvid og en for rød. Først og fremmest ser det ud til at mange slet ikke drikker hvidvin. 399 stemte i rødvins undersøgelsen, mens kun 266 stemte i hvidvin. Der kan selvfølgelig også være hvidvins drikker der aldrig køber rødvin. Det lyder jo vanvittigt, og vi bør jo allerede her stille os kritiske over for udfaldet af denne stikprøve. Stemmefordelingen kan ses herunder. Bemærk det er procent der er på y-aksen.

Vi ser tydeligt at fordelingen er venstreskæv. Det kunne tyde på det der kaldes “warm glow effect”. Det vil sige, man stemmer det som man synes lyder godt. Ikke nødvendigvis hvad der er korrekt.

Selvfølgelig kan en mulighed jo være at wine factorys bruger går mere op i vin end den generelle vinforbruger. Hvilket i sagens natur lyder yderst plausibelt. Dog må det siges at vi har nogle brugere der er rigtig glade for vin, for over 50 % af  dem som stemte i rødvins afstemningen, bruger for det meste mellem 100 og 199 kroner. Det er jo kun dejligt.

Hvad der dog bekræfter vores (bange) anelser, er at det ser ud til at der er en tendens til at man bruger lidt mindre på hvidvin.

Hvis vi havde en statistik på det samlede vinsalg i Danmark, og dermed hvad der blev købt mest af. Så ville vi nok have en temmelig højreskæv fordeling, således at de fleste vil bruge knap så mange penge på vin. Dernæst ville vi formentlig se at folk bruger væsentligt mindre på hvidvin.

Hvad er dit synspunk?!?!

Sommelieruddannelsen – Vinakademiet

Udgivet den af
6

Sommelier hvad er det er jeg mange gange blevet spurgt… Det lette svar her er vintjener. En speciel tjener, der tager sig af vinen på en pågældende restaurant – gerne de bedre af slagsen, og kan sætte de rigtige vine til maden, så oplevelsen bliver optimal.

Herhjemme er det ikke det mest udbredte, dog stiftede man i 1989 Dansk Sommelier Forening. En forening med diverse aktiviteter som smagninger, foredrag og sågar mesterskaber. Det var og er stadig kun en forening for branchefolk, så den almindelige vininetresserede tømmermester kan altså ikke bare blive medlem, det kræver et bestemt antal år indenfor restaurantbranchen.

Mange inklusiv undertegnet har således undret sig over hvorfor der ikke var en dissideret uddannelse indenfor vin i DK. Og frem for alt en uddannelse, hvor alle kan komme ind. Denne uddannelse kom så i 2007, hvor Thomas Ilkjær, hjulpet af den svenske sommelieruddannelse Vinkällan, tog initiativ til at organiserer en uddannelse som indeholder undervisning i kursusform. En uddannelse hvor man møder op, gerne tirsdage og bliver undervist i de forskellige områder og aspekter fra formiddag til sidst på eftermiddagen.

Uddannelsen foregår på Hotel – og Restaurantskolen og løber over godt og vel 7 måneder, fra starten af oktober, til midten af maj – kan variere. Uddannelsen er ydermere opdelt i to niveauer, hvor man på niveau 1 får en grundviden indenfor vin, altså overordnet viden omkring vin, vinområder og vinsmagning. Niveau 2 er bestemt mere krævende og dybtgående end niveau 1. Niveau 1 løber over 7 undervisningsdage og niveau 2 løber over 13. Der følger undervisningsmateriale med til begge niveauer plus Hugh Johnsons ”Den Store Vinbog”.

Dagen starter gerne klokken halv 10 og slutter ca. 17. Alt efter hvor mange emner man har på dagen – Italien og Frankrig er eksempler på heldagsemner, hvor eksempelvis Portugal ikke kræver lige så meget tid at gennemgå. På sådanne dage kører man selvfølgelig blot to emner i løbet af dagen. Kurset er bygget sådan op, at man møder ind og modtager undervisning frem til klokken ca. 11.30 hvor dagens første smagning ligger. Efter denne er der arrangeret frokost i kantinen – det er jo trods alt Hotel – og Restaurantskolen man befinder sig på, så det vrimler med kokkeelever, der hellere end gerne vil fylde tomme maver. Efter frokosten kommer man tilbage og starter op igen hvor man slap, indtil klokken bliver 15.30 / 16.00. Her ligger dagens anden smagning.

Det sidste man bliver bedt om på dagen er, at snuppe repetitionsspørgsmål med sig hjem og forhåbentlig lave dem til gangen efter 😉

Undervisningen er ret genial, da uddannelsen sigter efter, at få de bedste folk ind og undervise i netop det de er bedst til. For at nævne et par stykker, er det Thomas Ilkjær, der kører én rundt i Italien, René Langdal Jørgensen, som tager på tur i de oversøiske vinlande og Thilde Maabjer, der tager sig kærligt af Champagne og hedvin. Ud over disse er der naturligvis også mange andre kompetente hoveder.

Som nævnt, er der to smagninger på dagen som typisk består af 4 glas – gerne to røde og to hvide, men igen, det er forskelligt. Man får udleveret smageskemaer, hvorpå man analyserer hver vin med henblik på farveintensitet, duftaromaer, intensitet samt alkohol, tanniner, syre og potentiale, bare for at nævne nogle få parametre. Det skal lige siges at alt serveres blind, dog lægges der ikke vægt på, om man er i stand til at gætte sig frem til det helt rigtige, men i højere grad at analysen er korrekt.

Når alt kommer til ende, skal man selvfølgelig bestå en eksamen. Denne består af hhv. en skriftlig, mundtlig, samt en praktisk del om man vil. Den skriftlige del består af x antal spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Der skal læres nogle mark – og AOC/DOC(G) navne kan jeg godt hilse og sige. Den mundtlige del består i at sætte vine til en menu, samt nogle spørgsmål omkring forskellige emner. Sidst men ikke mindst er der den praktiske prøve, som består af en analyse af 4 vine, spotte en fejl i et udvalg af vine og identificerer spiritus.

Når man kommer igennem det berømte øje, får man udleveret diplom, nål og forklæde.

Alt i alt en super uddannelse, hvis du lige står og mangler mere viden om vinen/spiritussen/øllen du indtager. Enten med henblik på tjenergerningen, butiksfolket eller blot for interessens skyld. Står du i en situation og gerne vil vide mere om de våde varer, jamen så synes jeg ikke du skal tøve! Og det er nu også dejligt at få et bevis på sin viden  😉

Ønsker du at læse mere omkring uddannelsen, tjek da hjemmesiden:

http://www.vinakademiet.dk/

Follow my blog with Bloglovin

Malbeck

Udgivet den af
6

Der skulle prøves noget nyt. For tiden er undertegnede pjattet med ‘Ved Stranden 10’. Men vi kan jo ikke sidde det samme sted hele tiden. En ven foreslog Malbeck så der tog vi ind og spenderede onsdag aften. Måske er det overflødigt at nævne at malbeck specialiserer sig i Argentinsk vin. Det var dejligt forårsvejr den aften så Istedgade var livlig (på den gode mode), og baren var da også velbesøgt. Folk slængede sig på trappen. Den ene væg på malbeck består af en overdimensioneret trappe som benyttes som stedets siddepladser.

Vi var i pinot humør så vi startede med et glas ‘las perdices pinot noir 2008’. Først og fremmest var selve glasset ikke en vinbar værdigt. Det var ikke særlig stort, så det betød at der blev skænket højt op i det. Hvilket selvfølgelig betød at man ikke havde mulighed for at slynge vinen. Det er meget langt til zalto glas. Men ned kom vinen da. Hvis jeg skal lege Søren Frank et øjeblik, så var vinen serveret ved helt optimal temperatur. Vinen derimod var ikke helt så optimal. Det var ikke de typiske pinot noter der kom frem, derimod lidt tunge noter. Den virkede ikke helt frisk, måske den havde stået åbent for længe? Alt i alt, var det ikke en vin som kan anbefales.

Baren hedder jo malbeck, så vi måtte jo prøve noget med Argentinas hoveddrue malbec. Valget faldt på et glas
‘viña alicia, paso de piedra malbec 2008’. Desværre blev det igen til en skuffelse. En skuffelse indebærer jo en forventning og her havde vi forventet at man som et sted der specialiserer sig i malbec kan finde noget frem, der distancerer sig fra alt den malbec man hiver ned fra hylden i supermarkedet til 40 kroner flasken, og vist druen fra sin bedste side. Det var desværre ikke tilfældet, den var kedelig og smagte som alt andet tylle-malbec. En so-what oplevelse.

Efter dette gad vi ikke forsøge os mere med af deres røde og vi hoppede over til et glas bobler. Valget faldt en på en et glas mousserende på et blendt af 50 % malbec og 50 % Chardonnay. (jeg kan desværre ikke huske navnet). En dejlig oplevelse til slut, sprød, fine bobler, pæne noter af æbler, frugt osv. Kan godt anbefales.

For at runde malbeck af så var betjeningen flink og venlig. Desværre også en del fraværende og jeg tvivlede lidt på kompetencen. Men måske går malbeck ikke ud på at give folk en vinoplevelse, men derimod muligheden for at drikke et mere eller mindre ligegyldigt glas vin i uformelle omgivelser. Hvis deres mission er førstnævnte har de fejlet komplet, hvis deres mission er sidstnævnte så er malbeck en succes.

Herfra kan Malbeck i midlertidigt bestemt ikke anbefales. Det er livet ganske enkelt for kort til og udbuddet er af gode vinbarer for stort.

[ad#Google Adsense]

 

Chateauneuf du Pape – fortsætter pave-vinens comeback?

Udgivet den af
1

Alle kender dem, men kun få har et stærkt personligt forhold til vinene fra det sydlige Rhone, nærmere bestemt fra Chateauneuf-du-Pape AOC. Jeg deltog i en smagning af Chateauneuf-du-Pape vine (herefter: CdP), i et forsøg på at forbedre MIT forhold til disse sagnomspundne vine fra syden.

Folks meget varierede forhold til CdP skyldes formentlig, at der godt kan være langt imellem de helt store oplevelser med CdP, mens man til gengæld kan være sikker på næsten altid, at skulle af med min. 150-200 kr. for en flaske. CdPs generelle kvalitet har da også været mål for megen kritik de sidste 20-30 år, men så, for 5-10 år siden, så det pludselig ud til at producenterne tog sig sammen, og kvaliteten begyndte at stige dramatisk. Alligevel er der stadig gode chancer for at blive skuffet, hvis man vælger en flaske CdP på supermarkedshylden til under 200 kr., for selvom Sydrhone er kendt for at levere gode vine til billige penge, har CdP ofte været undtagelsen til denne regel. Man er ofte nødt til at ofrer en del penge for at få de store oplevelser, og ikke blot bitter, overfladisk tranebær-frugt.

Man skal selvfølgelig tage ovenstående udsagn med et gran salt, men jeg er ofte selv blevet skuffet og er derfor notorisk mistroisk, når det kommer til CdP.

Basic info: CdP er både en by og en AOC, i den sydlige ende af Rhone området, som ligger i det sydøstlige Frankrig. CdP er uden diskussion den mest velkendte AOC fra Sydrhone, og er særdeles omtalt og drukket i Danmark – i relation til dette kan nævnes, at CdP ALENE laver mere vin, end hele Nordrhone tilsammen. En del af grunden til disse vines succes, ligger uden tvivl (desværre) i historien om hvad ”Chateauneuf-du-Pape” betyder: nemlig Pavens nye slot. I 1300’tallet holdt Paven til i Frankrig, nærmere bestemt i Avignon i det sydlige Frankrig. Pave Johannes den 22’ende holdt meget af vinene fra det område, der skulle komme til at hedde CdP, i modsætning til hans forgængere som mest holdt af bourgogne. Derfor kom vinene også til at hedde ”Chateauneuf-du-Pape”, efter Johannes byggede det kendte slot, som nu kendetegner området.Det berømte slot i Chateauneuf du Pape

Et andet element der gør CdP interessant, er den store mængde af tilladte druesorter, som gør at CdP vine ofte er vidt forskellige i karakter og stil + brug af flere forskellige druer ofte giver en kompleksitet til bedre vine. Man hører oftest at 13 druesorter er tilladt, men WF satte sig for at undersøge den nyeste franske lovgivning vedr. dette emne. Den var fra 2009, og fastslår at der er hele 18 druesorter tilladt – det store antal skyldes bl.a. at en del af druerne går igen, som både hvide og røde varianter:

(http://www.legifrance.gouv.fr/affichTexte.do;?cidTexte=JORFTEXT000021187577&dateTexte=vig#LEGIARTI000021188787)

De fleste røde CdP’er er domineret af druen Grenache, ofte blandet med Syrah og Mourvédre. Grenache giver ofte slanke, aromatiske og elegante vine, imens Syrah giver mere dybde og krydderi, og Mourvédre giver struktur og rustikke smagsnoter.

CdPs terroir er sikkert misundt af mange – god vind som forhindrer mug og sygdom, ofte god varme som sikrer modning og knytnæve-store sten i mange af markerne, som frigiver varme om natten og yderligere sikrer modningen, samtidig med at de selvfølgelig giver deres, til vinenes kompleksitet. (Disse sten ser man kun sjældent i den østlige del af området, og også kun sjældent i den sydlige del, hvor man dog har varme nok til at klare modningen uden sten).

Vi kender alle ”de store røde” CdP’er, men faktisk bliver der også lavet store hvidvine i CdP. Ofte aromatiske og med god syre – ligesom de røde, er de ofte geniale madvine, men hvidvine fra CdP ses desværre alt for sjældent herhjemme. De hvide vine laves bl.a. på druerne: Clairette Blanc, Grenache Blanc, Grenache Gris og Roussanne. OBS: der laves IKKE rosé under ”Chateauneuf-du-Pape” AOC’en.

Nedenstående følger en gennemgang af undertegnets smagsnoter, som jeg fik nedfældet til den føromtalte smagning jeg deltog i d. 22-01-2011.

CdP Perdigal 2009

En supermarkeds CdP (fik vi først af vide bagefter selvfølgelig) med prisen: ”2 for 150kr.”

Duften var meget ungdommelig, med en overfladisk, simpel frugt. Smagen var ufokuseret og med en ubehagelig bitterhed i eftersmagen.

6.9 point ud af 10 (dette er WF-scoren, ønsker man en international score, fjerner man blot kommaet)

CdP Galets Bruns Reserve VV 2008

Efter vi havde smagt denne vin, fik vi at vide, at den var købt i ALDI til 80 kr. Dette overraskede flere, og cementerede at der var tale om et godt køb, til en sjælden pris for CdP.

Duften var decideret landlig, med behagelige animalske noter, modnet kød og sort peber. Smagen havde en behagelig fylde, men dog stadig elegant. Vinen var lidt svag i eftersmagen og blev aldrig den store komplekse oplevelse, men var absolut behagelig.

8.6 p.

CdP Domaine de la Vieilles Julienne 1996

Havde glædet mig ret meget til denne vin, da det altid er spændende at smage vine med lidt alder, men vinen var desværre gået over.

Ingen point.

CdP Roger Sabon Les Olivets 2002

Et par ting man her bør vide: for det første er Sabon familien meget kendt og respekteret i CdP, og flere producenter laver vin under dette navn. Roger Sabon er en af de ældre Sabon-producenter. Den anden ting er året 2002, som af mange beskrives som katastrofalt dårligt, hvorimod 2001 som smages nedenfor generelt er et godt, klassisk år.

Første flaske havde prop, men der blev straks fundet en ny flaske!

Stilen er rustik, men dog med varme kirsebær og varmt krydderi i både duft og smag. Denne flaske viste sig, for mit vedkommende, lettere drikkelig nu end 2001’eren, som ellers er det bedre år.

8.7 p.

CdP Roger Sabon Les Olivets 2001

Rustik og landlig stil i duften, med bl.a. sort peber, timian og enebær. Smagen var domineret af en kraftig struktur, som dog ikke kvalte de fine små jordbær og hindbær helt. En flot, rank vin, som viste sig stadig at være meget ungdommelig, og bestemt stadig har sin bedste tid foran sig.

8.8 p.

CdP Domaine de la Janasse 2000

Stor, mørk, intens frugt i duften med en smule kernemælk, som dog aldrig blev marmelade agtig. Smagen var igen voldsom intens, med sin mørke frugt, der til tider blev næsten syntetisk. Dertil også allehånde og enebær. Vinen er stadig voldsom ung, og lidt for krasbørstig på denne aften, men uden tvivl en oplevelse.

8.9 p.

CdP Domaine de la Janasse 2001

Havde en mere ristet/bagt note i duften, end 00’eren. Intens, ”lilla” frugt i smagen. Modne moreller, bitter chokolade og enebær, med et let urtet strejf. Meget mere min kop the end 00’eren.

9.1 p.

CdP Domaine du Caillou 2003

2003 var, ifølge min og mange andres mening, en fantastisk årgang i Rhone som helhed. Denne vin bestod af 70 % Grenache, 16 % Mourvédre og 14 % Cinsault.

Den havde en spøjs duft, som var både sur/sød/bitter, med et hint af hyben. Smagen var meget elegant og let krydret. Denne vin var svær at blive klog på, men endte med at blive en af mine favoritter på aftenen, da den var så indtagende.

9.0 p.

CdP Chateau de la Font de Loup 2003

Her havde vi 50 % Grenache, 25 % Syrah, 15 % Mourvédre og 10 % Cinsault.

Behageligt solbær og brombær i duften, med en lige så stor og behagelig frugt i smagen. Den var bamset og charmerende.

9.0+ p.

CdP Le Grandes Vignes du Roy 2004

Igen var vi over i de spøjse dufte, her med en række noter man ellers oftest finder i hvidvine, f.eks. passionsfrugt og stjernefrugt. Smagen var let og livlig, hvor der så til gengæld både manglede dybde og koncentration.

8.4 p.

CdP Domaine Patrice Magni 2004

Let stald, grønne noter, tranebær i duften. I smagen kom der desuden lidt engelsk lakrids. For simpel, men bestemt drikkelig.

8.5 p.

CdP Domaine de Cristia 2004

Her med blendet: 80 % Grenache, 10 % Syrah og 10 % Mouvédre.

Stor rød frugt i næsen, som dog havde noget simpelt og overfladisk over sig. Et godt eksempel på en standard CdP, som mange måske ville være tilfredse med, men som jeg synes er spild af penge, når man ser hvad man kan få for samme penge i Languedoc og Provence.

8.6 p.

CdP Domaine de Cristia ”Renaissance” 2004

Her i storebroderen, er der langt mere dybde, m. røget vanilje, rosenpeber, blommeskind og modne hindbær. I smagen eksploderer denne vin i mørk, tyk frugt, der lægger sig fløjlsblødt og tungt på tungen – en KÆMPE vin, som dog desværre er alt for ung. Eftersmagen er vildt lang, med behagelig noter af muld, læder og vildt. Potentiale til at blive en meget eftertragtet vin.

9.2 p.

CdP Comte de Lauze 2005

Simpel rød frugt i både duft og smag – ærligt sagt: kedelig.

8.1-8.3 p.

CdP Ancien Domaine des Pontifes 2005

Igen denne mærkelig sur/søde stil, som bare her ikke rigtig fungere. God chance for flaske-fejl.

Ingen point.