Kategoriarkiv: Vin snak

Hvor og Hvornår???

Udgivet den af
Svar

At gå efter den gode årgang

Forskellige vinproducerende lande, og disses forskellige vinområder, har hver deres gode og dårlige årgange. Dvs. der generelt er år som man bør gå efter, og år som man bør lade stå på hylden

– hvilket dog igen er en sandhed med modifikationer, eftersom de virkelig gode vinkøb ofte gøres i ellers dårlige årgange, der grundet deres ry har en lavere pris. F.eks. har undertegnet haft mange gode ”billige” oplevelser med top-bordeaux vine fra årgange som f.eks. 1997 og 2002, der bestemt ikke er top-år, men som til gengæld har været tilnærmelige i pris. Køber man til gengæld vine til at gemme, eller som en investering, bør man som regel gå efter de gode årgange.

Variationen mellem årene skyldes mange faktorer, men vejret er ofte den mest betydningsfulde. Særligt i de ”gamle-vinverdens-lande” som Frankrig, Italien, Spanien, Portugal osv., er der ofte stor variation mellem årgangene. Alt imens de ”nye-vinverdens-lande” som Australien, Chile, Argentina, Californien, Sydafrika osv., ofte ikke oplever den samme store variation, eftersom disse lande ofte nyder godt af et stabilt, varmt klima, og til tider benytter kontrolleret kunstvanding.

En bedømmelse af en årgang, vil altid være upræcis og generaliserende, eftersom en eller flere producenter i et ellers dårligt år, sagtens kan have lykkedes i at fremstille gode vine. Trods det, synes vi her fra WF, at en oversigt (et årgangsskema) over de forskellige lande/områders gode og dårlige år, ville være interessant og hjælpsomt for os selv, og alle vores kære læsere!

Nedenstående er links til årgangsskemaer, som repræsenterer nogle af de mest respekterede kilder globalt set.

Hvis du evt. er uenig i et af årgangsskemaernes bedømmelse, eller generelt er uenig/enig i brugen af disse skemaer, må du endelig skrive det i kommentarfeltet herunder.

(De to første skemaer kan let printes ud, og tages med i baglommen når turen går til vinhandleren!)

Links:

http://www.erobertparker.com/info/vintagechart.pdf

http://www.winespectator.com/contentimage/wso/pdf/vintagecardWEB.pdf

http://www.decanter.com/vintageguides/

Rose! Rose!! ROSE!!!

Udgivet den af
13

Rose-sæsonen er over os! – Rose er klart en af de mest omdiskuterede områder indenfor vin-verdenen. Fra de billige udskældte vine fra Sydfrankrig og Californien, som bedst kan sammenlignes med saftevand – herunder til tider både for tynd og for sød saftevand – til de meget dyrere og komplekse roseer fra igen Sydfrankrig, Californien, Norditalien og Spanien.

Rose er de sidste år blevet udråbt som et område der stod over for en global revolution, der efter mange vinskribenters og dameblades mening, ville vende op og ned på vin-verdenen. Omvæltningen har øjensynligt lade vente på sig, om end specielt champagne-rose virkelig er skudt frem i folks bevidsthed, og dette i sådan en grad at f.eks. selv Bollinger er begyndt at eksperimentere med rose-pagne, hvilket de ellers ikke gjorde for bare 5 år siden.

Selvom man måske ikke kan kalde det en revolution, er det dog rigtigt at den globale vin-nyders smag ser ud til at vende mod en mere tør, mere struktureret og smagsrig rose-stil, alt imens den halvsøde ”saftevands”-stil fra 70’erne og 80’erne (f.eks. Mateus) bliver trængt mere og mere i baggrunden (forhåbentlig…)

Lad os få slået et par ting fast når vi nu er i gang: rose er bestemt ikke kun for tøser og tøsedrenge! og rose er bestemt ikke per definition et andenrangs produkt, men derimod en vin-type som kan opnå det samme niveau af kompleksitet og seriøsitet som dens røde og hvide søstre. Der selvfølgelig det problem med rose, som vi til dels også stadig har med hvidvin herhjemme, at den brede del af befolkningen nægter at betale meget mere end 20-40 kr. for en flaske rose. Man kan selvfølgelig ikke trylle med rose, og producenterne af denne vin-type har selvfølgelig også behov for økonomiske midler, hvis det skal lykkedes dem at producere stor vin.

Generelt produceres rose på 2 måder (den tredje måde, Saignée, går vi lige let henover her): Først og fremmest kan man vælge at lade drueskindet være i mosten i en kort tid, hvilket selvfølgelig både vil afgive farve, struktur og smag til vinen – dette er den ”ordentlige” måde at lave rose på, og den mest velansete. Alternativt kan man vælge simpelthen at tilsætte lidt rødvin til sin ellers færdige hvidvin, og derved opnå et resultat. Denne metode er ikke særligt velanset, andet end i Champagne, hvor de fleste producenter stadig benytter denne metode. DOG er mange af de mindre producenter begyndt at gå over til den først nævnte metode.

Tiden må være inde til at holde op med at anse rose som en stor grålig masse af vin uden forskelle, men i stedet indse at rose ikke bare er rose, men mange tusind forskellige vine, hver med deres karakter og stil. Der er fantastiske roseer at finde i både Bandol, Provence, Loire, Bordeaux, Rioja, Valpolicella og Californien som er optimale valg til en lang række retter, alt imens der i samme områder findes lettere og mere blomstrede alternativer, der er lækre vine uden mad.

DIN MENING! – som jo er den vigtigste – vil vi gerne høre i kommentarerne herunder.
Er du:
1. Træt af rose
2. Tørstig efter at starte med rose
3. Tørstig efter MERE rose
4. Ligeglad 😉

Wine Factory indtager Frederiksberg

Udgivet den af
2

Endnu engang er Wine Factory i den trykte presse. Denne gang er det Lokalavisen Frederiksberg der har skrevet om os.

Det er selvfølgelig i forbindelse med vores smagning den 4. marts på Frederiksberg at vi er i avisen, du kan læse mere om vores vinsmagning her, og der er stadig få ledige billetter til de hurtige. Artiklen fra avisen kan læser hér.

Vi takker selvfølgelig for omtalen!

Bolgheri, DOC & DOCG

Udgivet den af
4

Bolgheri, et mindre område i Italien, som beskæftiger sig med vine af franske druer. Man spurgte sig selv i 60erne, om det kunne lade sig gøre, at skabe vin her, som faktisk ville blive en succes.
Antinoris leder, Piero Antinori, som stod bag Tignanello, var skeptisk. Så der skulle forelægges et bevis for at det kunne lade sig gøre.

Svaret, eller beviset om man vil, kom i form af kultvinen Sassicaia! Sassicaia gjorde sig gældende i starten af 70erne og deltog i en blindsmagning i 1978 og vandt foran mange af de store bordeuaxer – dette var vel at mærke årgang 72… Ikke fordi, det er en stor bedrift, da andre forskellige vine har gjort det samme i tiden efter og sådan set også før.
Det var starten på det eventyr, der senere blev beskrevet fra statens side, som IGT-vine.

Italien er opdelt i større vinområder som eksempelvis Toscana og Pimonte. Disse er så igen inddelt i mindre områder som f.eks. Barolo eller Chianti. Igen er disse indelt i mindre stykker, og sådan kunne man blive ved, i nogle tilfælde to gange mere. Hvis vi tager udgangspunkt i Toscana, er der en hel del vindistrikter, eksempelvis Brunello, Bolgheri og førnævnte Chianti . Efter disse distriksnavne vil der så stå DOC, eller DOCG – henholdsvis Denominazione de Orgine Controlatta og Denominazione de Orgine Controlatta e´garantita.
DOC(G) er blot en oprindelsesgaranti. Så hvis der står “Chianti DOC” på en flaskes etiket, er det altså blot en tilkendegivelse af, at vinen kommer fra Chianti området og, mere vigtigt, at den er lavet efter foreskrifterne i det pågældende område mht. lagringtid, druesammensætning, maximalt høstudbytte osv. Hvis der så bliver tilføjet et G i enden af DOC – DOCG, vil det således indikere at vinens kvalitet er garanteret. Vinene der kommer under DOCG ligger under en skrappere kontrol, eksempelvis mindre høstudbytter. Ydermere skal DOCG-vinene igennem et smagepanel, som dog mere koncentrer sig om typicitet end direkte kvalitet!!
DOCG betegnelsen, blev indført sammen med DOC i 1963, men man tildelte først udvalgte regioner denne betegnelse i 1980. Disse regioner var Barbaresco, Barolo, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.
Imidlertidigt kan man sagtens undladde at skrive DOC(G) på flasken, selvom denne kommer fra f.eks. Bolgheri DOC området. Vinen vil i et sådant tilfælde komme til at gå under VdT – Vino da Tavola, hvor man har frit spil omkring hvilke druer, som skal i vinen og hvordan man generelt vil lave den (høstudbytter, lagring osv.). Tidligere måtte producenten hverken skrive årgang eller druesammensætning på flasken. Dette er der nu lavet om på og fra og med årgang 2008 er det tilladt.

Italien har, lige for en god ordens skyld, 316 områder, hvor der kan laves vin med DOC-stempel på flasken og kun 38, hvor der kan skrives DOCG.

Moutons 2007 label!

Udgivet den af
3

Mouton Rothschild har altid benyttet en ny label for hver vintage, som er malet af en udvalgt kunster. I gennem årene har store kunstere som Paul Steinberg, Per Kirkeby, Andy Warhol, Kardinsky og Picasso leveret illustrationerne til etiketterne. I de to sidste tilfælde er det dog arvinger der har ladet deres værker optræde på etiketterne.

Kunsterne har frie hænder til at male hvad de nu mener at vinens tema repræsentere for dem, ligeledes er Mouton frie til at forkaste værker som de ikke finder egnede. Nå ja, så bliver kunsterne selvfølgelig ikke betalt penge for at male, men et bestemt antal kasser af den gode vin. Hvad ellers?

For den seneste label, 2007, er valget faldet på den franske skulptur og grafiske kunster Berner Venet. Hans værk skulle illustrere vinstokkene som sidder fast i jorden og holder sig åben mod energien fra oven. Hvor vidt det er kønt kan man altid diskutere, men den kan ses herunder. Baron og Baronesse Rothschild har valgt at betale ham fem kasser af årets vin, samt fem kasser anden udvalgt vin for værket.

/Mark Gerts Rentzmann Jøns