Kategoriarkiv: Vine

Jean Vesselle Champagne

Udgivet den af
6

I foråret var wine factory en tur i champagne. Her vi besøgte vi mange producenter, store som små. En af de rigtig gode besøg fandt sted hos Jean Vesselle.

Jean Vesselle er en lille producent (som mange jo godt kan lide), de producerer årligt omkring 80.000 flasker. Jean Vesselle ejer selv de marker de bruger til at lave vin, og sælger ingen druer videre til andre. Firmaet er stadig familie ejet, og i dag er det Delphine Vesselle der styre huset. Huset lægger vægt på at det er et mindre foretagende, bl.a. kan man på bagsiden af deres ene flaske læse: ”.. a family venture for the wine connisseur seeking rare and unusually diverse wine and chamoagne far from the mass market.” Huset har hjemme i Bouzy som især er pinot noir by, og det er også overvejende pinot noir Jean Vesselle dyrker. Vi smagte en del af deres produkter ved besøget og fandt deres non-vintage en smule kedelig. Billedet er dog helt anderledes ved deres vintage produkter, der ydermere giver et rigtig flot forhold mellem pris og kvalitet. Så der blev selvfølgelig købt lidt med hjem
Undertegnede havde for nyligt fødselsdag, og så skal der jo champagne til! Derfor faldt valget på to flasker Jean Vesselle henholdsvis vintage 1996 (65 % pinot, 35 % chardonnay, 5 g/l, Grand Cru) og vintage 2000.

Der er utrolig stor forskel på de to årgange (ikke kun udstyret er markant forskelligt). I 1996 er det mere kælder noter, altså den mere oxidative stil. Mens 2000 mere byder på den friske stil. I mine øjne er 2000 den bedste af de to, selvom 1996 på papiret er et langt bedre år. Det er selvfølgelig en smagssag og nogle vil nok være uenige med mig her. Men konklusionen er, at det er to rigtig lækre produkter, med et pris niveau der gør dem svært at komme udenom.

Det bliver ikke sidste gang der er skrevet om Jean Vesselle her på siden. Senere på året skal vi gensmage deres petit clos 1996, som er vinen fra en enkel meget lille mark (0,06 ha). Marken ligger lige foran domicilet midt i Bouzy, hvor billedet herunder også er taget.

Vinene importeres af Østjysk Vinforsyning.

Lillebrors aften

Udgivet den af
Svar

  

Det kan godt være at de store 1. crúer fra Bordeaux er super gode og blandt de største i verden, men det hjælper altså ikke noget for os dødelige, når de ikke er til at komme i nærheden af prismæssigt! Det kan der imidlertidigt findes en løsning på, næsten, og så selvfølgelig ikke alligevel, men man kommer altså et godt stykke med de respektive huses 2. vine, eller lillebror-vinen.

Der er ikke mange producenter der kun laver én enkelt vin og sådan forholder det sig også i bordeaux. Der bliver selvfølgelig lavet en topvin, som skal repræsenterer huset udadtil, men derefter kommer der en hel række andre ganske fornuftige vine. Dem man specielt skal lægge mærke til, er de førnævnte 2. vine, som virkelig også kan levere varen og så det vigtigste: de er til at betale!! Det kommer selvfølgelig an på hvilke vine man vil have fat på. Tager vi en af de 5  1. Crúer fra bordeaux, så kommer man ikke langt for 1000 kroner.  Der ligger de, alt afhængig af årgang, på flere tusind kroner stykket, så det er altså ikke nemt.

Nu kommer jeg så til det lidt sjovere i form af disse 1. crúers 2. vine. De er først og fremmest til at betale, dog kommer man af med fra 500 – 1000 dejlige danske kroner, men det er trods alt billigere end topvinene. Tilmed kommer mange af disse 2. vine fra samme mark som topvinen gør, blot ikke de allerbedste druer, men bestemt heller ikke noget ringe materiale. Der er tale om store vine og et par af dem smagte vi her for lidt tid siden.

Vi havde 3 flasker, Chateau Margaux´s Pavilion Rouge 07, Haut Brion´s Bahans Haut Brion 01 og La Mission Haut Brion´s La Chapelle de la Mission Haut Brion 06. 

Sidst nævte falder lidt uden for kontekst, da den ikke er en 2. vin til en 1. Crú producent. Derimod er det naboegendommen til Haut Brion og er såmen også eget heraf. Lidt mening gav det.  Men bemærk at La mission Haut Brion ikke er det samme som Haut Brion, det er to forskellige producenter, men med fælles ejer.

Hvordan smagte de her vine så?

Lad mig starte med Chateau Margaux. Denne vin var klart den mest komplekse, der var så mange ting der kom op af glassets, men specielt mokka noter og en god gang urter stod klart. En smule chokolade var heller ikke  i vejen for den tilbagelænede elegante frugt, der bestemt også havde sin plads. Og oven i alt det her kom der et lidt brændt fadpræg, som en skygge ind over det hele – det virkede rigtig godt.  Hvis man dog holder af de store, muskuløse og frugtige Bordeaux vine, så vil jeg ikke mene man skal gå ned og nuppe en af disse.. Vi skal mere hen til den elegante side. Men som sagt, super mange spor denne vin kunne gå ad og en vin med stort potentiale!  Hvis jeg skal hive den ned fra stjernestatus, så synes jeg den manglede lidt tyngde. Den var meget elegant, så et lille puf i ryggen ville den have godt af 😉 Men ikke desto mindre er Pavilion Rouge 07 en vin, hvor man må sige, hold da op, den bliver til noget stort om 7 – 10 år. Jeg glæder mig i hvert fald.

Haut Brion var for mig den bedste. Den var på ingen måde lige så kompleks som Margaux, men det den så havde var bare lækkert og virkelig vellavet! Helt nede på jorden, lækker frugt, med små hints af forskellige krydrede noter, mokka kan også godt komme på tale, men slet ikke i samme stil som Margauxen. Den var blødt afrundet og harmonisk med godt integreret, bløde tanniner. Der var denne her røde tråd igennem hele vinen. Ikke vildt mange noter, men man følte bare ikke smagen dykkede nogen steder den ikke skulle, den fulgte bare en blød kurve fra duft til eftersmag. Som sagt ikke vildt mange noter, men dem der var til stede,  var til gengæld super gennemført. Dette var naturligvis også den mest modne af de 3 i og med det var 01, men at ligge den en tur i kælderen nogle år endnu, vil ikke være nogen dårlig ide.

Den 3. og sidste vin var så La Chapelle de La Mission Haut Brion. Denne vin var vi ikke særligt oppe at køre over, det var en meget lukket sag, som ikke rigtigt havde noget at sige. Den var mere i stil med Bahans Haut Brion, end Margaux, men det er sådan set også forståeligt når de er naboer.

Men altså lukket, intetsigende i forhold til de andre. Kedelig frugt, eller ligefrem mangel på samme. Der er ikke ret meget jeg kan fremhæve, som var værdigt i denne vin. Den skal i hvert fald ligge nogle år endnu, om end tanninniveauet ikke var højt.  Vi sad og snakkede om hvor potentialet var blevet af, fordi vi kunne se en sindssyg mængde potentiale i Margauxen, men bare intet i denne.  Og husk nu på at Margaux var 07 og denne 06, men kun tiden kan jo vise hvad La Charpelle de la Mission Haut Brion vil bringe om 5 eller 10 år.

Hvis man er til super Bordeauxvin og gerne vil nærme sig 1. crúernes stil og smag, men ikke kan få sig selv til at smide pengene for the real deal, så er disse 2. vine det ypperste. Desuden smager de bare godt og hvis man er lidt i tvivl om hvilken vin man skal vælge, når nu man prøver at give 500 til 800 for en god flaske, så hvorfor ikke nuppe vinene fra de huse, der gennem tiden altid har høstet mest anerkendelse. De må da trods alt vide hvad de går og laver – og det gør de altså også.

 Dette må være konklusionen på en lille aften i de ”mindre” bordeauxvines tegn 😉

Sassicaia 05

Udgivet den af
5

Så blev det endnu en gang undertegnets fødselsdag og så skal man jo ha lidt vin og helst en god en af slagsen. Nede fra kælderen sprang der en Sassicaia 05 frem.. hmm, tja barnemord vil nogle kalde det, og det er nok også det rigtige ord at bruge,  men jeg kunne altså ikke modstå fristelsen, så op kom den. Jeg har længe vaklet rundt og prædiket at dette bestemt var en af mine store favoritter, i hvert fald på min top 3, men årgang  05 faldt desværre lidt igennem.

Selv efter 5 timer på karaffel var den ikke i nærheden af hvad jeg før har smagt sassicaia kan gøre. Den var virkelig lukket, ja nærmest ingenting kom op af glasset, så allerede der  viste jeg godt hvad klokken havde slået..

Altså jo, det var skam god vin, men slet ikke deroppe hvor det ringer. Den manglede dybde og koncentration. Den blev dog bedre og man kunne godt fornemme hvad den havde i sig efter godt et kvarter i glasset, men stadig ikke noget hurra! Eftersmagen var det eneste jeg kan fremhæve af denne store vin, som faktisk var til ros.

Efter de her omtalte 5 timer på karaffel røg den tilbage i flasken, prop på og så i seng, i håbet om at den ville udvikle sig positivt. Ja udviklet blev den, men til gengæld for meget.. syren var nu for gennemtrængen og vinen var blevet lidt flad… Så desværre, intet hjalp.

Dette skal ikke forstås som en sviner til Sassi, men nærmere et hint til alle der har yngre årgange af vinen liggende i kælderen – LAD DEN LIGGE LIDT ENDNU 😉

Riesling – verdens bedste hvidvinsdrue ?

Udgivet den af
8

Det er snart sagt af mange – Riesling er de fleste andre grønne druer overlegen i både syre, mineralitet, renhed, aroma, diversitet, kompleksitet, lagringspotentiale og egenskab til at genspejle terroir i den endelige vin.

Mange anser måske Chardonnay som værende den dominerende grønne drue, med mange af verdens største hvidvine og champagner på ”CV’et”, og givet hører Chardonnay også til i ”top tre”, sammen med Riesling og Sauvignon Blanc – men alligevel er det som at Chardonnay aldrig lykkedes i at præsentere den samme renhed, og kompromisløse stil som Riesling er i stand til. Chardonnay bliver desuden tit ”over-oaked”, og gennemgår ofte malolaktisk-”gæring”, hvilket bestemt heller ikke hjælper på dens til tider ”urene”-stil.

For Sauvignon Blancs vedkommende synes den største udfordring at være, at komme med noget til bordet ud over de typiske >passionsfrugt, stikkelsbær og nyslået græs< noter, som den måske lidt overivrigt, smider om sig med, om man så får den i Frankrig, USA eller New Zealand.

Riesling havde sit oprindelige ophav omkring Rhinen i Tyskland, og har siden særligt sat sig i det franske Alsace og selvfølgelig stadig i Tyskland. Druen kan også findes i bl.a. Østrig, Luxemburg, USA, Sydafrika og visse steder i Australien, f.eks. Clare Valley. Generelt for de fleste område i verden, hvor man støder på Riesling, er at de klimatisk tenderer til den køligere side – områder som også foretrækkes til dyrkning af den røde Pinot Noir (hint! hint!).

Riesling er i sandhed ”vin-nørdernes” darling, som ofte roser dens balance og komplekse noter i samme åndedrag som f.x. Pinot Noir – Pinot tilhører ikke længere kun vin-nørderne, men takket være bl.a. filmen Sideways, drikkes Pinot nu af et langt større publikum.

Spørgsmålet er så om det samme ikke burde ske for riesling?  … jo, der bliver da drukket en del Riesling allerede herhjemme, men det meste er desværre 20 kroners, kønsløst masseprodukt fra supermarkederne, alt imens de mange gode Riesling-vine som laves i Mosel, Rhinen og Alsace, ligger og samler støv i vinbutikkerne – Riesling trænger til en ”Pinot Noir revolution”!

Det er de færreste druer som leverer såvel verdensklasse tørre-, søde og mousserende vine! – og denne diversitet er da også en af grundende til at jeg selv er blevet afhængig af god Riesling. I særdeleshed er det den ofte uovertrufne, mundvands-igangsættende, nådesløse syre, som har gjort mig til en Riesling-junkie!!

HVAD SYNES DU – skriv i noterne under indlægget dit syn på Riesling, og om du tror du vil drikke mere Riesling i fremtiden el. ej?

Amerikansk vin skal man tage seriøst

Udgivet den af
2

I staten Washington, som grænser op til Canada, ligger der et vineri, ved navn Chateau ste. Michelle. Et vinhus jeg er faldet komplet for, og her taler jeg også på vegne af andre fra Wine factory staben, her det sidste halve års tid. Det er et hus, der laver rigtig meget af deres enkelte vine, men holder altså kvaliteten i top. Du kan finde enkletdrue-vine på alt lige fra Merlot, Carbernet, Syrah til Chardonnay, Chenin Blanc og i samarbejde med tyske Ernst Loosen aka Dr. Loosen, en Riesling.
Jeg smagte husets vine for lang tid siden, men syntes ikke dengang, at det var noget specielt. Har så drukket deres Cabernet Sauvignon – Indian Wells 04, 3 gange her for nylig. Hver eneste gang er der noget nyt at sige om den! Men vigtigs af alt, det er et genialt glas, hvis man er til de lidt fyldige vine med en god tyngde.

En tilsvarende vin fra samme hus er deres Cabernet Sauvignon – Cold Creek og smagsnoterne tør jeg godt sige er samme stil som Indian Wells. Dette er blot en anden mark, som fremstår en anelse mere fyldig og indeholder måske også en anelse mere sødme. Men lad nu vær med at tage det som om, det er noget sødt stads, det er det overhovedet ikke. Sødme ligger perfekt integreret i vinen, sammen med den gode mørke frugt og let krydret nuancer. Og så kan de altså bare et eller andet med deres fade. Det er ikke for meget, men igen perfekt integreret i vinen. Frugten er rig på varme, sorte kirsebær og solbær, selvfølgelig specielt i deres Carbernet. Sammen med frugten ligger der en god porsion mild pibetobak side om side med det førnævnte krydrede fad. Det er lagt perfekt ind i vinen, den har fået lige akkurat nok.
Det eneste jeg kan komme til at tanke på når jeg drikker den er, at jeg så snart som muligt skal have et glas mere. Man sidder og tænker, hvor svært kan det være. Det er som om de har lavet den perfekte hyggevin, til en stille og rolig afslapning sammen med vennerne på terrassen, en lun sommeraften og for lige at fuldende den pladderromatiske scene, hører de sidste fugle pippe søvnigt, mens solen stille glider ned bag horisonten… aaahh så er livet værd at leve!
Den er så nem at drikke, og så koster den ikke en krig. At den er nem at drikke, kan for nogle måske godt være den eneste lille mangelvarer om man vil. Der er næsten ingen tannin i vinen, hvilket nogle, der er til de store franske eller Italienske vine med store tanniner, måske godt kunne savne. Det kan undertegnet også godt nogen gange. Men igen vil jeg påpege, at det er en lækker afslapningsvin og ikke nogen tæt lukket Barolo, som kræver uendelige timer på karaffel før den åbner sig. Nej, bare af med hatten og så er man igang og alt er fryd og gammen.

Den amerikanske vin gør det altså bare godt, hvis man vil kaste sig ud i noget lidt anderledes, end de til tider for frugtbetonede Australske vine og de stramme og stringente vine fra Frankrig og Italien.
Den nyeste årgang af Indian Wells er 07, mens den jeg skriver om er 04. 07 er mere grøn i smagen og jeg ville helt klart lade den ligge et par år eller 3, før jeg ville nuppe den.
LIge til slut er det vist værd at nævne, at Carbernet Sauvignon vinen fra enkeltmarken Cold Creek i årgang 04, forøvrigt har fået 96 point hos winespectator for lidt tid siden og er rigtig godt af en vin til de omkring 200 kroner.