Kategoriarkiv: Vinsmagninger

Torbreck

Udgivet den af
4

På min tur i Barossa Valley havde jeg en ledig stund og den brugte jeg da selvfølgelig i Torbrecks tasting room. Gik blot ind fra gaden og for 5$ kunne man smage sig igennem herlighederne. Priserne herunder er i australske dollars og er de priser er hvis man køber vinen i tasting room. Det ligger en del under de australske udsalgspriser. 1$ = 6 kroner. Jeg fik desværre ikke noteret point på de første fire.

Woodcutter semillon 2010
Lidt tam duft. Smagen giver en del tanin (trætanin?). Kort eftersmag men ok syre

Woodcutter Rousanne, Viognier og Marsanne 2011
Masser af indbydende viognier i duften (lime osv.) . Følger med i smagen og har en rigtig god syre. Desværre alt for kort eftersmag.

Juveniles, Genache, Syrah og mouvedre, unoaked 2010
Lidt for meget marmelade, masser af frugt. I smagen træder grenachen virkelig frem med sit lidt grenede udtryk. Ret god struktur. Bliver en smule bitter i eftersmagen.

The Stading Genache, Syrah og mouvedre på fransk eg 2009
Forskellen på denne og Juveniles er altså brugen af eg og så selvfølgelig året. Duften er desværre endnu mere marmelade. Smagen bære stadig præg af grenachens grenede egenskaber men egen gør det hele mere cremet og taninerne mere kontrollerede. Meget bedre mouthfeel. Glimrende finish.

The Pict 100% Mouvedre  2007 (187,5$)
Sjovt at prøve en 100% Mouvedre (eller Mataro som det hedder down under). Masser af kaffe på duften. Virkelig indbydende duft. Smagen er også rigtig glimrende, der er frugt men også en god syre der gør at det ikke bliver en bombe vin. Desværre er eftersmagen lidt kort.
92 point

Les Amis 100 % Grenache 2009 (187,5$)
Ny fransk eg og 110 år gamle stokke!
Duften er næsten totalt fraværende. Tilgengæld er smagen fuld af masser af sort the. Rigtig god finish med en tilpas mængde tanin og syre. Dejlig vin.
91 point.

Woodcutter 100% Shiraz 2010 (21,5$)
En ordenlig omgang marmelade og solbær. Smager OK men spændene er det ikke.
86 point

Fish Shriaz 2010 (29,5$)
Duften er igen masser af solbær, og der mangler lidt rygrad. Frugt i smagen men den voldsomme frugt bliver dæmpet en smule. Eftersmagen ender ret godt ud, det kommer stil over det.
88 point

The Loon 2010 90% Shiraz 10% Rousanne (29,5$)
Interessant  duft med tørret frugt og rødt kød. Mit indtryk er at rousannen bidrager med at gøre den lidt mere afstemt i smagen altså mere rygrad. Det kommer lidt mint i smagen også. Eftersmagen er en god omgang lakrids. Faktisk en rigtig glimrende vin man sagtens kan lege lidt med.
90 point

The Struie 100% Shiraz 2010 (48,5$)
Duften giver noget lakrids og sort the. Herlig duft og det fortsætter over i smagen hvilket for mig er et stort plus når der er en sammenhæng i vinen. Eftersmagen har en god behagelige finish der afslutter den lidt tunge vin godt.
90 point 

The Celts 100% Shiraz 2009 (75$)
Duften er som at træde ind i A.C. Perchs. Virkelig lækkert. Igen en god rød tråd over i smagen. Masser af syre, men på den gode måde. Eftersmagen er lidt kort, men den afrunder egentlig OK.
91 point.

The Factor 100% Shiraz 2008 (125$)
Sidst jeg smagte denne fik jeg den serveret blindt på AOC i december. Dengang var jeg rigtig glad for den. Det har ikke ændret sig. En ‘typisk’ stor flot Barossa, stor frugt i smagen men samtidig kontrolleret med hints af kaffe, the og chokolade. Smagen er næsten for bombet og der kommer et blomme hint. Tilgengæld er eftersmagen eminent, hele baduljen kommer med.
93 point.

The Descendent 92% shiraz 8% viognier 2008 (125$)
Frugten er lidt mere kontant her i, det skal forstås som at den er lidt strammere, og det er egentlig ok. Smagen er glimrende, mere frisk i frugten. Eftersmagen er kort, der er masser af tanin men den mangler syre. Kunne forestille mig at hvis man bliver træt af at drikke The Factor så ville man vælge denne af de to. Men helt ærligt, hvis man drikker så meget The Factor så man bliver træt af det så har man for mange penge.
90 point.

Runrig 100% Shiraz 2009 (225$)
Næsen byder på en omgang peber, traditionelle Barossa noter som The Factor havde, men er her meget mere rygrad. Lidt tørret frugt er der også. Masser af frugt i smagen men også en god syre til at holde frugten i skak. Eftersmagen er lækker, den nærmest sparker benene væk under dig. God sort the, power med også et europæiske touch der bringer lidt elegance over vinen.
94 point. 

Adelaide Plains

Udgivet den af
Svar

Mit første vinbesøg i Australien blev i Adelaide Plains. Adelaide Plains er et område der ligger en kort kørsel uden for Adelaide og grænser op til Barossa Valley. Området er mindre prestigefyldt, og deraf også billigere vine. Jeg var så heldig at have fået kontakt til Tim Freeland som er er en af de to personer bag vinene Old Plains og Longhop. Førstnævnte er deres brand for vine der er lavet på druer fra gamle vinstokke (80-130 år!) mens andet brand er fra nye stokke. Tim hentede mig og min kammerat fra vores hotel i Adelaide og tog os på en rundtur ud blandt nogle af de marker som de købte materiale fra. Old Plains er ikke noget stort foretagende så antallet flasker de sender ud er ikke særlig stort. Efter en god køretur rundt i området var det tid til en smagning i hans olivenlund. Her smagte vi vinene fra Old Plains.

Old Plains grenache 2010 (i Danmark bliver denne dog solgt under navnet Longhop)
En vin der skal have lidt tid til at åbne sig op, men levere straks en flot klassisk kirsebær bouquet. Holder en rigtig fornuftig syre og har en meget lang god eftersmag. En vin jeg var rigtig glad for.
90-91 points

Power One, shiraz 2009
Her er tale om 50 år gamle stokke, hvilket i øvrigt gennemgående er alderen på stokkene der levere frugten til Old Plains. Her har de forsøgt at finde det bedste frugt de kan finde i området for at vise at de godt kan være på niveau med god kvalitets Barossa. Det er lykkedes. Den har de traditionelle shiraz noter et hint af rød peber der gør at den faktisk bliver lidt mere stram en blot en bombe. Smagen er lidt mere stram og det klæder den. God syre, men desværre lidt kort eftersmag.
91 points

Alluvium 2008, 65% Cabernet Sauvignon, 35% Shiraz.
Det australske svar på et “Cab/merlot” blend. Duften er stor og fed, truer med at vælte dig bagover. Heltigvis er smagen lidt mere balanceret og har et rigtig godt kakao element. Det smager godt, men eftersmagen er lidt kort og man får en lille smule den jammy fornemmelse.
89 points.

Senere tog vi hjem forbi ham selv et smut hvor vi smagte et par vine mere, sammen med nogen af hans gode oliven.

Longhop 2010 Shiraz
Duften giver lidt tomat. Der er tobak og sort the. I det hele taget en god næse, smagen er god og den eftersmag man oplever lige når man synker er rigtig god. Desværre er det en kort fornøjelse.
88 points

Longhop 2010 Cabernet Saugvignon
Her er der fuld smæk på duften, masser af australsk cabernet. Desværre er syren lidt høj, men med lidt ilt burde det kunne kureres. Smagen kunne være mere fyldig.
86 points

Alt i alt et rigtig godt besøg, og vi afsluttede da også med et udmærket måltid mad ved vandet. Her blev det også til en snak om årgange. 2008, 2010 og 2012 er indtil videre rigtig gode årgange, med gode vækstbetingelser.
Prismæssigt er hans vine ikke særlig dyre så man får rigtig meget for pengene. Jeg vil anbefale at man enten prøver hans Shiraz eller Grenache.

Vi siger tak til Tim Freeland for at sætte dagen af og tage os en tur rundt.
Forhandler i Danmark: Atom Wine

Pommery er mere end ”POP”

Udgivet den af
4

På en regnfuld mandag eftermiddag kan man kun drømme sig op i en penthouse lejlighed midt i Birmingham fyldt med Champagne… Nogle gange bliver drømme til virkelighed.

Via mit arbejde på Simpsons Restaurant (http://www.simpsonsrestaurant.co.uk/) fik jeg muligheden for at deltage i et uformelt Champagne event, med Pommery som arrangør for byens Michelin restauranter. Pommery var naturligvis et familieret navn for mig, dog mest fra deres Brut Royal NV i Co-op og deres til tider humoristiske men god brandet POP serie. (http://www.pommery.fr/) Det var derfor med store spænding jeg så frem til at smage nogle (forhåbentlig) bedre produkter fra den deres store portefølje.

På smagning var 6 flasker, vi startede med at smage

Pommery Brut Royal NV

Henholdsvis 1/3 Chadonnay, Point Noir & Point Meunier, 10-11 gram dosage. Duften er genert, smagen er ret simpel og kompleksiteten er i den lave ende, generelt et ret simpelt let drikkeligt produkt, ret standardiseret, ikke en standard Brut, som skiller sig ud fra mængden. 85 point.

Pommery Summertime Blanc de Blancs NV

En serie jeg ikke kendte til, nemlig deres “årstids serie” med Springtime, Summertime, Falltime og Wintertime – noget nyt! Det gør det ikke mindre interessant. Summertime er som navnet Blanc de Blancs antyder 100% Chardonnay ligeledes med en dosage på 10-11 gram. Duften er lidt spinkel (ikke de bedste smageglas) lidt nybagt brød, toasted, dog ligeledes masser af friske noter (sommertid), smagen er cremet på en let måde, fin elegance og lidt frisk citrus i finishen. 90 point.

Pommery Wintertime Blanc de Noirs NV

75% Point Noir 25% Point Meunier, dosage 10-11 gram. Næsen er fyldt af røde bær, ret muskuløs i udtrykket, kraftig duft selv i flutes glas, nogle vil antyde den mangler elegance, men jeg bliver en anelse forfalden til den røde duft. Smagen fortsætter i samme muskuløse stil med en cremet (mormors rødgrød) finish. En vil der dele vandene, ikke desto mindre ramte stilen mig denne vinterdag derfor kvitteres der med 92 point.

Pommery Aganage Rose NV

48% Chardonnay, 40% Piont Noir 12% Pinot Menuier, dosage 10-11 gram. Meget genert næse, efter min smag for stor mousse. Forholdsvis kraftig rød eftersmag, dog ikke noget der imponerer mig (personligt ikke den største Rosé fan) ikke at jeg ikke kan lide det, men synes der mangler kompleksitet, fokus og balance så 87 point.

Pommery Grand Cru Vintage 2002

50% Chardonnay 50% Point Noir, 4-5 års lagring inden frigivelse. Stor næse en anelse krudt, I første omgang en smule svær at finde rundt i. Efter 5-7 minutter i glasset falder den til ro: Balanceret, bageri tidligt om morgen (stadig frisk morgen dug udenfor), smeltet smør, frisk og ung. Kompleks og balanceret. Min personlige vinder efter flere gensmagninger. 93 point.

Pommery Cuvee Louise 1999

65% Chardonnay fra Aviz og Cramant, 35% Pinot Noir fra Ay. Dosage 6 gram. Pommerys prestige cuvee. Lige fra flaske var næsen fyldt med syltet agurk og sure sokker, en anelse animalsk, meget speciel. Det stilnede en anelse af og blev mere harmonisk. Dejlig syre! Fine bobler, virker desværre lidt simple – skal måske have noget mere tid? Eftersmagen virker ligeledes en anelse for ukompleks og simple.. Der blev snakket om flaske fejl eller prop, dog svært at smage der skulle nogle decideret fejl i den. En vin der vandt med tiden, men aldrig blev en vinder – tiden kunne bruges på at gensmage Grand Cru Vintage 2002. Derfor ender Louise på 91 point.

Generelt vil jeg sige at mit syn på Pommery er et noget andet efter denne smagning, ikke at jeg er blevet kæmpe Pommey fan, men jeg synes bestemt der var flere interessant produkter jeg vil nyde at gensmage og dele med andre vin entusiaster, det er ikke noget jeg vil være nervøs for at smide lidt penge efter, så længe det ikke hedder POP 😉

Hvad er dit personlige kendskab til Pommery?

WFV #156 – Bolgheri-smagning

Udgivet den af
10

Sassicaia, Ornellaia, Guardo al Tasso, Ca´macanda samt Castello di Bolgheri… 2004… lyder det ikke godt!?

Det synes undertegnet og resten af Winefactory staben! Det siger jo sig selv at disse vine skulle op i ringen og vise os, hvem der slog hårdest. En blindsmagning blev arrangeret – sølvpapir rundt om hver flaske og så ellers i gang:

 

Bolgheriområdet i Toscana er ikke noget særligt stort område. Det var faktisk heller ikke et synderligt vigtigt vinproducerende område indtil for ca. 35 år siden. Et område med flade sandede jorder, helt ud til vestkysten. Ikke just det område man tænkte ville give nogle af verdens mest kendte vine… ikke desto mindre så er det det, der er tilfældet i dag. Store familier fra Toscana laver hamrende god vin, på det lille stykke kystnære land.

Jeg kunne godt lige tænke mig at gå igennem de forskellige vine før jeg kommer til selv smagningens forløb.

Lad os da bare kaste os ud i Sassicaia i og med det bliver den der tager mest tekstplads. En temmelig kendt og ”kultet” vin i Italien, ja, nok en af de største 3 vine i Italien – i hvert fald på historiesiden. Det er en vin jeg har skrevet om før her på Winefactory, men dengang var det 2005 jeg kastede mig over og konkluderede at den slet ikke var klar.. Nu sad jeg med 2004 i glasset og skulle vurdere den, men det kommer jeg til.

Selve historien om Sassicaia starter tilbage i 1960erne, hvor faderen Nicolò Incisa, som er en fætter til Piero Antinori, vælger at plante nogle cabernetstokke på en skråning. Lidt for sjov og spas, men finder sidst i 60erne ud af at han gerne vil have den på markedet. Til denne mission for han hjælp af Antinoris ønolog, Giagomo Tachis, som forvandlede vinen til et hit på nogle år. Det var starten på de vine som senere skulle komme til at gå under navnet ”supertoscanere” – vine der ikke opfylder de normale krav med henblik på druesammensætning for et specifikt område som eksempelvis Chianti. Man begyndte at benytte sig af Cabernet Sauvignon og merlot samt andre internationale druer. Alt dette kan du læse mere om i det tidligere indlæg DOC(G).

Men Sassicaia er altså en vin lavet på Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og kommer fra gården Tenuta San Guido.

Godt, næste store skud på stammen er Ornellaia. Historien hertil er lidt mystisk, da gården blev grundlagt i 1981 af en af Antinori familiens medlemmer.  Han ville højst sandsynligt lave en pendant til netop Sassicaia. Det sjove indtræder så, når gården den dag i dag, bliver ejet og kørt af Antinoris rivaliserende familie Frescobaldi – et andet kæmpe vinhus.

 

 

Ornelaia bliver lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og petit Verdot. Som vi siger i videobloggen, så kan dette blend direkte sammenlignes med en venstrebreds Bordeaux.

Så har vi Ca´macanda vinen, hvor der også står en fornem herre bag, nemlig Mr. Angelo Gaja himself. Han opererer egentlig i Piemonte og lave store dyre Barbarescovine samt en stripe andre alternative topvine. Gaja er manden der gik i spidsen for brugen af små barrigs i stedet for de normale større fade i Italien. Ydermere er han også manden, som turde gå egne veje med mht. druevalg og var yderst flyvsk og eksperimenterende, når det kommer til forskellige produktionsmetoder. Og sørme om han ikke også havde styr på det med markedsføring…

 Ca´macanda Camacanda er den 3. og topvinen i en serie af bolgherivine fra Gajas hånd, de to andre hedder hhv. Ca´macanda Promis og Ca´macanda Magari. Han købte ejendommen i 1996 og laver vinene på Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Cabernet Franc. Topvinen Ca´macanda Camacanda er lavet på Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Denne vin kan således også sammenlignes med Bordeaux, ligesom Ornellaia, bortset fra det er et blend fra højre bred 😉

 

Og som om det ikke skulle være nok, så kastede vi os også lige en tur over Guardo al Tasso. Vinen GaT er førnævnte Antinoris forsøg på en top Bolgherivin – de ville selvfølgelig ikke stå tilbage, så familiens daværende rosémarker fik en opdatering og ud kom Guardo al Tasso første gang i 1990. Det specielle ved denne vin er, at man i visse årgange har valgt at smide lidt syrah i blendet.

Sidste vino vi skulle igennem var Castello di Bolgheri. Man ved godt at man er kommet til Bolgheri by, når man står og kigger op på den gamle borg fra 1200 tallet midt i byen. Det er der vist ikke noget at være i tvivl om. Noget andet er om ejerne af dette fantastiske sted kan lave ordentlig vin. Borgen og omgivelserne lover meget ;). Denne vin er den eneste jeg lige vil knytte smagenoter til, da den ikke indgår i et af de følgende afsnit:

I vores noter står der en start af mynte/krydderier og ligefrem fyringsolie og asfalt i duften, samt syltetøjsnoter. Også brændte noter og solbær! Det lyder umiddelbart genialt så man skulle tro den opførte sig lige så fantastisk i smagen, men det sker bare ikke. I mine noter står der manglende frugt og brændte noter tager for meget over… ydermere mangler den tynge dog med en fin syrer, samt tanniner. Jeg har rigtig mange gange fået vine der er super i duft, med alle disse noter af flere dimensioner, men mangler frugten i smagen. Pas på med at misforstå mig, jeg vil ikke ha en masse frugt, men hvis en vin skal mangfoldiggøre sig på noterne, så skal der være en frugt der opretholder og balancerer vinen. Det synes jeg denne vin mangler og hvis man endelig skal tage stilling til prisen, som vi normalt ikke gør, så er den overpriced! Over 400 kroner for denne vin er bare ikke godt nok! Vi scorer den 91.

Bolgheriområdet er i hvert fald et område der er værd at kigge nærmere på, men pas nu på derude, eftersom det koster penge. Jorderne i området er åndsvagt dyre, nogle af de dyreste i Italien, og derved bliver vinen også dyr! Men alligevel synes jeg helt klart at enhver, der elsker italiensk vin skal ofre de penge bare en gang og læne sig tilbage og høre fuglene synge.

Anbefaling Vine vi smager i dette afsnit Point Pris
Godt køb Guada Al Tasso 2004 96 600
Køb ikke Sassicaia 2004 89 1.500
Neutral Ornellaia 2004 94 1.000
Neutral Gaja Ca´macanda Camacanda 2004 92 800

Paul Hobbs

Udgivet den af
6

En torsdag eftermiddag havde Philipson Wine i anledningen af at Paul Hobbs var i landet inveteret undertegnede til en smagning med frokost på Le Sommelier i København.
Men lad os lige starte med hvem Paul Hobbs egentlig er. Hvis du læse om vores tur i Californien, kan du muligvis huske at vi besøgte Paul Hobbs i Sonoma County. Paul Hobbs er både navnet på vineriet og navnte på grundlæggeren/ejeren.

Paul Hobbs er ønolog og startede sin vinkarriere hos Robert Mondavi i starten af 1980erne. Det er almindelig kendt at mange der startede hos de store huse i 80erne senere har haft stor succes efter de fandt andre vinmarker. Stags Leap, Caymus m.v. Senere fik Paul ansættelse hos Catena i Argentina. Catena har vi tidligere smagt her, og er jo en af de dominerende huse i Philipsons portefølje. Men Paul er jo fra Californien så naturligvis ville han også starte sin vingård her. Valget falgt på sonoma county da han mener det er Californiens mest konsistente område at lave Pinot Noir i. Han anerkender Sta. Rita Hills, Alexander Valley m.v., men mener at Sonoma giver det mest optimale forhold mellem jordbund og klima. Senere startede han så vineriet i Mendosa, Argentina. Muligvis pga. sit kendskab til området gennem Catena og ja, så mødte han også sin kone dernede. Udover sine egne huse er han også konsulent for en del vinhuse i Argentina.

Paul er ikke certificeret økologisk eller biodynamisk. Men han benytter sig meget gerne af metoderne, som han mener er rigtige. Hans begrundelse for ikke at blive certificeret, er at han derved vil blive forhindret i at bruge kemikalier såfremt uheldet er ude. Det var det eksempelvis i foråret 2011 hvor der faldt regn i Sonoma. Det betød at mange drueklasser begyndte at få mug, hvorfor det var nødvendigt at sprøjte med svovl, og derved rede årets høst. Dette havde været umuligt hvis han var certificeret.

Det giver sig selv at han afholder sig fra at bruge unødvendig kemi i vinene. Det vil sige et minimum af svovl, ingen filtrering eller fining. Dette gælder både i Californien og i Mendoza. Han er behageligt selskab, og har bestemt styr på hvad han laver. Der er vidst ikke andet for at kaste os ud i smagningen!

Felino Chardonnay Mendoza Viña Cobos 2010 (79,95)
God smør I duften, bærer præg af fad, men har også den renhed som vinen får fra stål. Vinen er selvfølgelig en kombo af eg (32%) og stål (68%). Smagen er glimrende, og henleder én på californisk Chardonnay. Der bliver brugt amerikansk eg, som får brænd hovederne. Der mangler måske lidt syre, og der kommer desværre lidt bitterhed til sidst. Jeg synes dog han er sluppet heldigt fra det i Argentina, og til 80 kroner er det her jo rigtig fornuftigt.
~ 87 point

Crossbarn Chardonnay Sonoma Mountain Paul Hobbs 2008 (129,95)
Samme produktions metode som han burger til Felinoen, dog udgør eg kun 22 % her. Masser af vanilie(fad) i næsen, men ellers lidt lukket. Smagen derimod er noget sjovere end sin argentinske søster, og byder på lidt honning og melon. Pæn finish.
~87 point

Paul Hobbs Chardonnay Russian River Valley 2009 (249,95)
Sjove nødede noter i næsen, nærmere betegnet mandel. Der er også lidt fad. Lidt spids i udtrykker, men meget frisk ren smag. Måske en smule vandet. Dejlig eftersmag, som også byder på lidt brændte noter.
~ 89 point

Paul Hobbs Pinot Noir Lindsay Vineyard 2008 (499,95)
Masser af dejlige californisk pinot noter. Kirsebær, modne mørke jordbær. Igen et meget rent udtryk, masser af læskende saft, lidt fun-saft agtig. Uden at det er dårligt ment. God pebret finish. Det her er helt sikkert en pinot i den bedre ende af skalaen. Vi tog den med til frokosten, hvor den sad lige i skabet til stegt andebryst. Men måske er prisen lige voldsom nok? Jeg kan i al fald finde en del Cali pinoter som jeg hellere ville kaste 500 kroner efter.
~ 91 point

Felino Malbec Mendoza Viña Cobos 2009 (79,95)
Så går vi tilbage til Argentina igen. Malbec – national drue. Det siges at Malbec er nationaldruen fordi den kan tåle at man er doven. Felinoen byder på masser af peber i næsen, lidt jammy, og smagen er ærlig talt en smule tynd. Den har dog en overraskende god eftersmag. Vinen her har fået 5 måneder i eg og derefter 6 måneder i stål.
~85 point.

Cobos Bramara Malbec Lujan de Cuyo Mendoza 2009 (199,95)
Denne har fået en blanding af amerikansk (35%) og fransk (65%) eg. Desværre er der en kedelig duft, smagen er faktisk ganske fin. Det er lidt jævnt, men fint nok.
~86 point

Cobos Bramare Malbec Marchiori Vineyard Mendoza 2008 (449,95)
Her smider han den så på 100 % ny fransk eg. Spændene duft, lidt maling agtig. Ellers lidt lukker. Smagen er ung, og det bliver igen lidt vandet. Eftersmagen er til gengæld virkelig fyldig og behagelig, det skyldes måske brugen af eg.
~88 point

Cobos Malbec Mendoza Viña Cobos 2008 (899,95)
Jeg tror det her er det dyreste argentinske malbec jeg har prøvet. Det er faktisk en ret kompleks ting. Fedt at man prøver at gøre så meget ved en malbec. Helt klart en ting jeg ville lade ligge nogle år endnu, og så smide på karaffel. En rigtig fed sag, og den mangler måske lidt kakao eller kaffe noter til at balancere fedmen. Men det smager altså rigtig godt. Alkoholen i finishen er en smule ukontrollert.
~92 point

Cobos Bramare Cabernet Sauvignon Lujan de Cuyo Mendoza 2009 (199,95)
Rimelig kedelig cabernet næse. Glimrende frugt, der holder den lidt oppe. Eftersmagen er god, men alt alt alt for kort.
~86 point

Crossbarn Cabernet Sauvignon Npa Valley Paul Hobbs 2005 (169,95)
Kemisk næse, lukket. Kedelig I munden og meget kort eftersmag. Har fået et touch af amerikans eg (5-6 %), den kunne måske godt trække lidt mere. For det her er ganske enkelt for kedeligt.
~85 point

Cabernet Sauvignon Beckstoffer To Kalon Vineyard 2008 (1.499,95)
Her sker virkelig meget. Masser af læder, gummi. Noter af strand, havsalt. Den skuffer desværre lidt i munden. Det er ærgerligt. Heldigvis åbnede den sig senere. Lækker eftersmag, masser af kaffe og kakao. Det smager rigtig godt, men desværre overpriced.
~91 point.

Alt i alt en god smagen. Jeg fik et klart bedre indtryk af Paul Hobbs’ hus end jeg fik da vi besøgte det i Sonoma.