Jura phd.

Aaahhhh: Jura! … ikke blot et fantastisk spændende samfundsvidenskabeligt område, men også et fantastisk spændende, fransk vin område!

Dette indlæg er inspireret af en interessant smagning, som Krone Vin (http://kronevin.dk/) afholdte i september, hvor 3 medlemmer af WFs redaktion deltog, for at udvide deres (meget begrænsede) kendskab til de mystiske vine, fra det lille, relativt ukendte område: Jura. Nederst i dette indlæg finder du en kort beskrivelse af de mest interessante oplevelser på aftenen – generelt var det et super hygsomt arrangement, med både mad og 20 vine for blot 300kr.

Området: Jura, er beliggende i det nordøstlige Frankrig, nær grænsen til Schweiz – og altså i et relativt køligt klima. Klimaet kan til en vis grad sammenlignes med bourgogne – dog kan der i Jura være (endnu) koldere, hvorfor høstdagene som regel først falder i oktober. Også grundet dette kolde klima, er det lovligt at chaptalisere (=tilsætning af sukker til mosten).

Her produceres der vine, som kan have visse ligheder med bourgogne, beaujolais og vine fra Schweiz og Østrig – men bestemt også vine, hvis lige man ikke finder andre steder, som f.eks. den nok mest kendte/berygtede vintype fra Jura: Vin Jaune. Vin Jaune er en vintype med en stærk oxyderet note, og kan til dels sammenlignes med tør, lys sherry – denne særlige profil bliver skabt under den ”flor-hat”, der er et biprodukt af gæren, som dannes ovenpå vinen i tanken/tønden, hvor vinen skal ligge i min. 6 år. Vin Jaune er produceret på savagnin druen – andre druesorter som ofte bliver benyttet i Jura er: poulsard(rød), trousseau, chardonnay og pinot noir.

Vin-Jaune: en særlig oxyderet vin fra Jura

 

 

 

 

 

 

 

 

Cremant du Jura, er et kapitel for sig, og viser sig ofte at være meget interessante mousserende vine, som uden problemer kan konkurrerer med de andre franske cremanter, og i nogle tilfælde endda champagne. Vi smagte et par rigtige gode eksempler på Cremant du Jura til smagningen – *se nedenfor.

De fleste vinmarker i Jura området, findes i højder mellem 200 og 500 meter, og har som regel en god blanding af ler, kalk og mergel i jorden, med en god portion jern i en del af leren. Jura indeholder en håndfuld AOC’er: Arbois, Chateau-Chalon, Cremant du Jura, Côtes du Jura, L’Etoile og Macvin du Jura. Mange producenter i Jura er biodynamiske, og har derigennem minimeret brugen af svovl.

Jura - kort over området (fra Wikipedia)

 

Nedenstående vine er alle fra Krone Vin, og repræsenterer et lille udtag fra smagningen (Krone Vin har desuden et glimrende udvalg af vine fra Mosel og Bourgogne)

Cremant du Jura, Domaine des Cavarodes (chardonnay + sauvignon blanc, Côtes du Jura) – Her en virkelig spændende cremant, med noter i duft og smag af: asier, mild nød, mineralitet, yoghurt, ost, gylden frugt. En anderledes og sjov cremant – 87+p.

(Rød) Domaine de la Cibellyne, Mesney,”Les Orobanches” (ploussard + trouss., Arbois) – Wow, interessant: bolsjestøv, vaniljekorn, boysenbær. Er skræmmende tæt på at blive kunstig, men holder sig lige akkurat på den rigtige side. Dog mangler der stadig dybde, kompleksitet og bredde – 84p.

(Hvid) Domaine des Cavarodes, Cramans (chardonnay, Arbois) – Wow (igen), her er der kandiseret ananas, vanilje, vaniljecreme, key-lime-pie og pina colada i duften. Smagen er mere overfladisk, men har stadig stjernefrugt, kokos og vanilje. Den har sikkert fået for meget fad, men den er vildt forførende! – 90+p.

 

Champagne 1996

Endelig op randt dagen hvor vi skulle have vores længe ventede 96’er champagne smagning. Generelt et sæt hvor niveauet ligger højt. 1996 er i sig selv en konge årgang, læg dertil at vi har medtaget en god del af de store spillere. Winston Churchill udgik med prop. Smagningen forgik i maj 2011, og foregik semiblindt.

[portfolio_slideshow]

Duval Leroy femme 1996, ca. 900,-
Voldsom duft, smør, tropefrugt. Masser af citrus frugt og syre i smagen. Følger med over i eftersmagen hvor det dog bliver til en mere æble/pære syre ting.
~91

Dom Ruinat 1996 ca. 1.300,-
Noget ældet i duften. Smør og nødder i smagen. Fed eftersmag og en anelse bitter. På vej ned..
~90

Salon 1996 ca. 2.500
Virkelig skarp. Sodavandsis (de grønne sun lolly) og masser af kalk i duften. Kraftige bobler og en smule syntetisk ala slik og vingumme i smagen. Eftersmagen giver fornemmelse af fad, masser af frugt som banan og figner. For ung? Jeg er ikke helt med på dens popularitet.
~92

Charles Heidsieck 1996 ca. 900,-
Giver tegn på lidt alder. Toast caramel og lakrids i næsen. Lækkert. Næsen følger med i smagen, hvor det bliver en anelse mere frugt og syre. Flot finish. Waaaaau
~94+

Henriot 1996 ca. 700,-
Malt, hvede og fersken. i næsen. Svampet, youghurt osv. i smagen. Skulle lige have noget tid før den vågnede op i glasset. Men det blev ganske glimrende. Eftersmagen haltede en smule.
~94

Dom Perignon 1996 ca. 1.800,-
Jeg havde egentlig regnet med at denne ville falde fuldstændig igennem. Jeg er ikke den store d.p. fan. MEN. Udover at den muligvis var lidt ensporet var det faktisk rigtig godt. Lidt mælkeprodukt agtigt, fersken og røde bær i eftersmagen. Igen, skal have lidt luft.
~93

Jean Veselle Petit Clos 1996 ca. 500,-
Inden afsløringen havde jeg håbet dette var dp. Sikke noget tis. Smagte af æblecider og eddike. Ikke engang alkoholen blev kontrolleret.
~86

Bollinger RD 1996 ca. 1.300,-
Nu sker der noget! Virkelig kompleks. Lam. Kage. Kanel. Lakrids. Karamel. Hvede. En dejlig blanding i næsen! God syre og lidt grov i munden. Lækker lækker finish. Virkelig top top bobler.
~97

Krug 1996 ca. 2.300,-
Det bedste jeg har smagt. Så kan vi jo altid diskutere hvor meget jeg har smagt, men sådan er det jo…. Dog vil jeg sige at RD lå meget tæt på, og den er trods alt en smule billigere. Eksplosiv. Citrus, krudt. Faktisk nærmest blød i munden. saltvands noter. Citrus igen i eftersmag og flot flot frugt.
~98

Dom Perignon Rosé 1996 ca. 2.300
Endelig kom muligheden for at svine dp til. Hold da ferie en omgang crap. Det smager jo hjernedødt dårligt. Kedelig champagne blandet med middelmådig rødvin. Det er egentlig en meget rammene beskrivelse på denne. Død syg at drikke. Der må man altså gerne forvente lidt mere af en vin, til over 2.000 kroner.
~80

Portugisisk Vin (…ikke portvin!)

Jo skam, Portugal kan andet og mere end ”blot” producere hedvin i verdensklasse. I Portugal er der blevet produceret ”almindelig vin” (bordvin) i umindelige tider – og det gøres der stadig i stor stil – trods det, er det sjældent at man støder på en dansk vinnyder, på udkig efter portugisisk bordvin, og hvordan kan det så være?

Dette WF-indlæg er inspireret af en smagning som Philipson Wine afholdte på restaurant AOC i september, hvor producenten: Quinta do Vallado, blev præsenteret i flotte rammer og med interessant mad til. Denne smagning var lige det skub som WF-redaktionen havde brug for, for at komme ”i gang” med Portugal som vinland, og ikke bare som ”portvinsland” … for vi ELSKER i sandhed portvin, men samtidig har vi også enkelte gange fået lov til at opleve hvad de andre vinområder, end Douro, har af evner, og hvilke fantastisk interessante, rustikke og finurlige vine der bliver lavet der.

 

Den smukke Douro dal, i det nordlige Portugal

 

Nu kommer der lidt oplysninger om portugisisk vins status quo, og umiddelbart derunder en præsentation af Quinta do Vallado, og produkterne fra denne producent:

Portugal er naboland til Spanien og har en ca. ligeså lang vin-historie, der specielt blomstrede op i romertiden, og desuden er hjemland for den første officielle vinregion: Douro, hvilken vi vender tilbage til. Noget af det der karakteriserer Portugal som vinland, er det meget store antal forskellige nationale druesorter. Portugals ”appellations” system er som følger:

  1. D.O.C (Denominação de Origem Controlada) – de mest beskyttede og regulerede regioner
  2. I.P.R (Indicação de Proveniência Regulamentada) – vine der er beskyttede og regulerede, men som dog ikke hører under en D.O.C.
  3. Vinho Regional – regionale vine
  4. Vinho de Mesa – alm. bordvine, som kan være fra hele Portugal

Herunder er der nogle nyttige udtryk, som kan gøre det nemmere at ”låse op” for den portugisiske vinverden:

  • Adega: vineri
  • Branco: hvid
  • Casta: druesort
  • Colheita: årgang
  • Garrafeira: en rødvin lagret mindst 2 år på fad og 1 år i flaske – eller – en hvidvin lagret mindst 6 måneder på fad og 6 måneder i flaske
  • Quinta: vingård
  • Seco: tør
  • Tinto: rød

Sarah Ahmed, en glimrende engelsk vinskribent, beskriver vinlandet Portugal som: ”excitingly different”, og gør det ydermere klart at englænderne (heller) ikke har opdaget Portugal som et bordvins land, men tværtimod stadig associerer Portugal mest og alt med portvin = Altså er det ikke kun danskerne, der mangler at indse hvad Portugals bordvine egentlig er!
Jancis Robinson, Englands nok mest anerkendte vin-forfatter og MW, mener at Portugals bordvine aldrig har været på et højere kvalitetsniveau, end de er netop nu. Dog mener hun også, at Portugals vinproducenter bør have lidt mindre fokus på deres egen historie, og lidt mere fokus på den internationale vinverden, og på de konkurrenter de har rundt omkring i verden.
Tim Atkin, engelsk vinkritikker og MW, mener at folk går glip af en af de mest unikke samlinger af druetyper i verden, hvis de ikke giver portugisiske bordvine en chance, og mener at man aldrig bliver træt af Portugal som vinland, grundet de mange lokale druesorter og de mange forskellige områder.

Ovenstående udtalelser fra nogle af Europas vineksperter, er meget sigende for den generelle holdning også danske vinfolk/-eksperter har til portugisisk bordvin – nemlig: ”at der bestemt er noget at komme efter”, at der endda er eksempler på verdensklasse vin som kan konkurrerer med de største vine fra Frankrig, Italien og Spanien, at prisniveauet er attraktivt og at portugisisk vin stilmæssigt er noget af det mest spændende lige nu! >> Alligevel halter det dog GEVALDIGT med portugisisk bordvins udbredelse i Danmark, såvel som i resten af verden – hvorfor!?

Der er formentlig mange grunde til dette. En kunne være de anderledes navne, som de portugisiske druer, producenter og områder har, der gør det svært at udtale og huske dem – det er klart, at hvis det er svært for det første at huske, den ellers gode portugisiske vin man fik hos vennerne sidst, og for det andet også er svært at spørge efter den, hos sin vinhandler… ja så gør de fleste det nok ikke.
En anden grund kunne være, at mange portugisiske producenter har insisteret på at bibeholde en meget gammeldags, rustik stil, som mange danske vinnydere nok lige skal vende sig til – i modsætning til f.x. nabolandet Spanien, hvor mange producenter har valgt at lave mere moderne vine, med større frugt og blidere struktur. En tredje grund kunne være, at kvaliteten generelt bare ikke har været høj nok, til at kunne påkalde sig tilstrækkelig opmærksomhed. En fjerde grund kunne være manglen på markedsføring og ”branding” af de portugisiske vine og områder.

Min personlige holdning til portugisiske bordvine generelt er, ikke overraskende, at de KAN være utroligt spændende og er reelt anderledes end de andre vine fra Europa. Det skal dog siges, at der også er mange uinteressante billige portugisiske bordvine – heldigvis ser det ud til, at det danske marked er blevet forskånet for mange af disse vine, indtil videre.
Jeg tror at forbrugerne i Danmark, og i resten af Europa, har brug for flere gode portugisiske vine i prislejet: 50-75kr. Vi ser i øjeblikket en del billige portugisiske vine, 20-40kr., som egentlig gør det fint til de penge, men som bestemt ikke rykker noget for de mere hardcore vinnydere. Samtidig ser vi også en lille del portugisiske vine til mellem 100 og 200kr., og disse klarer det ligeledes godt, men problemet for disse er blot, at næsten alle vinområder, i alle lande, kan lave gode vine til de penge. Derfor er det som sagt portugisiske vine til 50-75kr. jeg savner at se – vine der kunne konkurrere med billige bordeaux’er, chianti’er og rioja’er, og dermed forhåbentlig kunne markere sig som de ”uopdagede”, men alligevel klassiske, europæiske vine, der både kan være strukturerede, relativt komplekse og lettilgængelige, både stilmæssig og prismæssigt.

…og så til Quinta do Vallado:

 

Vallado ligger tæt ved Dourofloden og altså i området: Douro, i det nordlige Portugal, som er bedst kendt for sin portvins produktion. Ejendommen, som Quinta do Vallado ligger på, kan spores tilbage til 1716. Vallado ejes af Ferreira familien, en stor familie i portvins sammenhæng, og drives i dag af ’Francisco Spratley Ferreira’. I 1987 blev portvinshuset: ’Ferreia’ solgt fra, og fra 1990 flyttede familiens fokus fra portvin til produktion af kvalitets bordvine. I 1997 blev der bygget ny kælder og vineri (se: højre del af billede ovenfor)

Vallado viste sig i løbet af smagningen at være en producent der laver elegante, strukturerede vine, med god frugtkvalitet og koncentration. João Ferreira Álvares Ribeiro, som ledte os igennem smagningen af Vallado’s vine, viste at Vallado både laver vine der er gode repræsentanter for klassiske, rustikke portugisiske bordvine, men også for vine der er mere moderne i deres stil. Altså har vi at gøre med en producent, som har dens rødder solidt plantet i gammel portugisisk vinhistorie, men som også har øjnene åbne for fremtiden og den konkurrence der er fra andre vinlande i Europa, for ikke at sige Verden. Det er formentlig denne type vinproducenter der kommer til at bane fremtiden for portugisisk vin, og kommer til at kæmpe for portugisisk vins plads på den internationale scene.
Der kan ses og høres mere om Vallado i denne video: http://www.youtube.com/watch?v=dEMUDQOJ008

Smagsnoter til vinene fra Quinta do Vallado:

–          2010 Vallado Douro White Quinta do Vallado – Frisk, simple. Pæreskal, græs, mineralsk. Kunne være en god sommervin – 80point > 79,95kr. = ”Køb ikke”

–          2009 Vallado Douro Red Quinta do Vallado – lidt blommesten, lidt overfladisk i frugten, grønlig og upoleret, god rank hindbærdfrugt – 81point > 79,95kr. = ”Neutral”

–          2009 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – interessant med en ren Sousao vin hvilket er rimeligt sjældent. Masser af varme kirsbær, overhældt med smør. Stort fedt fad, som forfører meget, med chokolade også. Mangler nok lidt balance – 89point > 149,95kr. = ”Godt køb”

–          2008 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – godt med fad, mere solbær og lakrids end tidligere årgang, også dyster tobak og sort peber. Flot! – 91point > 149,95kr. = ”Godt køb”

–          2009 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen en ren-drue vin, hvilket er interessant at se fra Portugal. Nogen fra bordet siger ”Nordrhone, med violer”, hvilket jeg godt kan give personen ret i, men jeg tænker mest af alt: billig, overfladisk tranebær frugt. Dog elegant, og parfumeret: blåbær og solbær – 87point > 149,95kr. = ”Neutral”

–          2008 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen den elegante frugt, velintegreret eg, flot floral note – 88point > 149,95kr. = ”Godt køb”

–          2009 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – desværre alt for ung, men god intensitet, solbærthe, blåbærmuffin, med smeltet smør fra fadet – 90point > 199,95kr. = ”Neutral”

–          2007 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – violer, blåbær, mørk chokolade. Frugten virker på en mærkelig måde lidt overfladisk – 91point > 199,95kr. = ”Godt køb”

–          2008 Quinta do Vallado Adelaide Douro Red – med mere end 40 forskellige druesorter, og med en pris på 750kr., var der forventninger til denne vin. Desværre LUKKET, virker decideret ungdommelig og kedelig. Lidt krydret fad, velpoleret frugt, lidt tobak. Uden tvivl potentiale, men lige nu: – 90 point > 749,95kr. = ”Køb ikke”

–          2009 Quinta do Vallado Vintage Port – virkelig god kvalitets frugt, som virker ypperlig og frodig. Stadig meget frisk og læskende, og kompleksiteten kommer formodentlig om nogle år – 90+point > 349,95k. = ”Neutral”

–          Quinta do Vallado Reserva 10 års Tawny – den er OK, men har en lille oxyderet note, sammen med en lidt muggen-nød note. Lidt bitter mokka. Der kan bestemt findes både bedre og billigere vin i denne kategori – 84point > 199,95kr. = ”Køb ikke”

Quinta do Vallado Reserva 20 års Tawny – langt bedre end ”lillebroderen”! Super elegant, flot ristet nød, fin ristet mokka, flot rød tråd – 91+point > 399,95kr. = ”Godt Køb”

Til fødselsdag hos Philipson

En dejlig torsdag aften afholdte Philipson Wine deres årlige smagning på børsen i anledning af deres fødselsdag. Smagningen er simpelt bygget op, man køber en billet og møder op (for vores vedkommende kl 1800), herefter er der smagning i to timer. Klokken 1900 bliver alle vine skiftet ud. Så det er en god ide fra starten at ligge en slagplan for hvad man vil smage. En time går stærkt. Der er selvfølgelig også en kultbar hvor man kan købe særlige glas. Undertegnede fandt den dog ikke voldsomt spændene, men den er et godt tilbud til dem der vil prøve noget der er “lidt mere”..

Bare rolig vi gennemgår ikke alle vine her, kun dem som stikker lidt ud fra mængden.
Hvad var bedst?
Vi kan lige så godt sige det med det samme, det var Bollinger Grande Année 2002. Virkelig en flot vin, med masser af velbalanceret syre. Den grønne æble note er meget klar her. 92 point.
Bollingers NV er også en knivskarp champus. Virkelig crispy, en meget flot standard champagne. Og så har fået den attraktive prislap på 270 kroner. (du skal bare købe 12…)

Vi fik lidt riesling fra Weinbach, to udgaver. Den første (theo) var noget skuffende, den næste var aldeles OK, men alt for dyr.

På den røde side var der selvfølgelig både gode og kedelige vine. Lad os tage de kedelige først så vi kan gå videre til de sjove.
Vi smagte Insignia 2006 fra Joseph Phelps i USA. Vi havde nu mulighed for at smage den igen, samme årgang. Denne gang var oplevelsen dog endnu mere skuffende. Det er jo ikke nogen billig vin, og vi ligger lige omkring 90 point. Det er altså ikke OK. Så hvis man skal have noget sjov Californisk så prøv noget andet.
Den anden virkelig triste oplevelse var Sassicaia 2008. Der skal selvfølgelig medtages at den er meget ung, den havde ikke fået den ilt den skulle have, ikke optimale glas og temperaturen var heller ikke ideel, MEN, sikke en skuffelse. Gå en stor bue uden om denne.

Lad os nu gå over til noget af det sjove.
En af de gode oplevelser var Fogdog Pinot Noir 2008 (også fra Joseph Phelps), som smagte virkelig godt. God frugt, lidt cherry coke, behagelig eftersmag, nem at drikke. En smule alkohol til slut, men det kan skyldes temperaturen. 88 point (180 v/12 flasker).

Marcenasco Renato Ratti barolo 2007. Den sag, smager ikke som barolo. Men det er stadig en flot og meget fyldig vin. Lidt tung og bærer lidt præg af fad. Drak årgang 2006 et par dage efter, og umiddelbart var jeg egentlig mere imponeret af 2007. Den smager godt ungt. 91 point.

Vertikalsmagning af Burmester Colheita

Det er torsdag formiddag, klokken har passeret 10 og diverse journalister, somelieer, restaurantchefer og ikke mindst bloggere begyndte så småt at ankomme til Le Somelier i Bredgade, København.

Dagens vært var Phillipson Wine i samarbejde med portvinsproducenten Burmester, som blev grundlagt tilbage i 1750, og derfor er et af de ældste huse. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wine, som ud over Burmester har Calem, Barros, Gilbers og Kopke i porteføljen, sidstnævnte besøgte undertegnet og Tobias tilbage i 2008.

På smagning var intet mindre end 52 vine, alle på nær to var lavet på Tawny stilen, (du kan se mere om Tawny i dette afsnit). Det var nemlig deres store udvalg af Colheita der skulle testes.

Portvin opdeles i to kategorier, Ruby og Tawny, generelt så er Ruby flaskelageret og Tawny fadlageret, navnene kommer fra farven på vinen, en Tawny, som betyder læder, er mere brunling hvor Ruby er rød.

Colheita, som betyder høstår, er årgangs Tawny, dvs. en Colheita er årgangs bestemt, til forskel fra en fx en 10 års Tawny der er en blanding af flere årgang, men smager som 10 års. For at kalde vinen en Colheita skal vinen lagres minimum 7 år på fad, men gerne meget længere! Når man køber Colheita, er det vigtigt også at kigge bag på flasken hvor tapningsåret står, på den måde kan man regne sig frem til hvor mange år flasken har fået fadlagring.

Phillipsons har tidligere lanceret deres store “Portvinskup”, der som navnet antyder giver den økonomiske situation i Portugal, forbrugeren mulighed for at købe kvalitetsportvin til fornuftige priser, hvad enten man kigger efter vine fra før 2. verdenskrig, eller unge novicer, der ikke har passeret de 10 år endnu. Det var i den forbindelse vi havde muligheden for at deltage i dette Burmester seminar.

Vi på Wine Factory kommer her med en kort beskrivelse af de flasker vi fandt mest interessant, samt dem vi anser som det bedste kup.

Anbefaling Vinen vi smager Point pris
Godt køb Burmester Colheita 1995 90 99,95
Lækker moden rosin, stadig frisk og ungdommelige, enormt læskende. Kanon pris!
Godt køb Burmester Colheita 1989 92 199,95
Godt køb Burmester Colheita 1984 90 499,95
Godt køb Burmester Colheita 1967 91 999,95
Godt køb Burmester Colheita 1966 92 699,95
Godt køb Burmester Colheita 1961 92 699,95
Godt køb Burmester Colheita 1955 93 799,95

Overvældende frugt, intens, frisk, stor syre! Personlig favorit

Neutral Burmester Colheita 1951 91 1199,95

Afdæmpet i stilen, masser af lækre nødder.

Godt køb Burmester Colheita 1937 93 999,95

Meget kompleks! Mange af alle de gode ting som vi finder i de andre i en flot kombo.

Godt køb Burmester Colheita 1922 93 Ej til salg

Sjov oplevelse. Lækker, veludviklet. Citrus.