Er du Danmarks bedste vinsmager?

Nu har du en unik mulighed for at deltage i Danmarksmesterskaberne i vinsmagning, som løber af stablen fredag d. 19. august i Forum København klokken 15:00.

Wine Factory skal finde 3 deltagere til forbrugerholdet, som skal kæmpe mod Dansk Sommerlierforening, vinskribenter og detailleddet.

Det eneste der kræves fra dig er at du ikke arbejder i vinbranchen og at du har en interesse for vin!

For at vinde en af de 3 eksklusive pladser skal du blot sende en mail til winefactory@winefactory.dk hvor du skal skrive hvorfor lige netop du skal vinde pladsen, skriv gerne lidt om dit forhold til vin. 😉

Du kan også købe billetter til messen som du kan læse mere om her, vin at sende en mail til winefactory@winefactory.dk

 

Se mere om Copenhagen Wine Forum

 

Program Copenhagen Wine Forum

Fredag 19. August 12.00-17.00
12.30 – Den officielle åbning af Copenhagen Cooking og Copenhagen Wine Forum
ved WOCO, Kokkeriet og Christian Gregersen
13.30 – Kåring af Årets Vinbonde ved Peter Sissick og Dansk Sommelier Forening
14.00 – Verdens mester sommelier Andreas Larsson
15.00 – “DM i vin for hold” – holdkurrence arrangeret af Vinakademiet ml.
importører, Dansk Sommerlierforening, vinskribenter og detailleddet. Dommer:
Thomas Ilkjær

Lørdag 20. August – 12.00-20-00
12.00 – Åbning
13.00 – Frederik Kreutzer – Vin til mad tips
14.00 – Bruun Rasmussen vin auktion
15.00 – ”Årets Vin Næse” Kendte danskere gætter vin med næsen
16.00 – Super salg af vine
17.00 – Peter Work – Cowboy og vin entreprenør (husk at se vores afsnit med Peter Work)
19.00 Skandinaviens største vin middag

Søndag 21. August – 10.00-16-00
11.00 – Danske vinavlere fortæller
12.00 – Bruun Rasmussen vin auktion
13.00 – Frederik Kreutzer – Vin til mad tips
14.00 – Ordet er Solera
15.00 – Alle vine 50% rabat

Køb din billet af os, send en mail til winefactory@winefactory.dk og skriv navn, adresse og hvor mange biletter du skal bruge!

Copenhagen Wine Forum

Skal du med til Copenhagen Wine Forum?

Skandinaviens største vinfestival løber af stablen fra den 19. – 21. august, 2011.

1 million vine og 10.000 gæster samlet i Forum

Køb din billet af os, send en mail til winefactory@winefactory.dk, skriv dit navn, adresse og hvor mange biletter du skal bruge.

Formålet

Danskere mangler forståelse af god vin. Hvorfor prisen hovedsageligt bliver afgørende, for størstedelen af de solgte flasker i Danmark. Ikke at smagen var rigtig eller vinen passede til maden. Copenhagen Wine Forum vil derfor øge kendskabet til vin og vin sammen med mad. Det sker dels gennem danmarks førende restauranter, en række større nationale medier og dels gennem Copenhagen Wine Forum.

Aktiviteter i Forum:

  • Smagning af vine fra over 30 lande
  • De enkelte importører og landes forskellige events
  • Kokkeriet og Era Ora laver ”pop-up dinners” i Forum, specielt til de 3 dage.
  • Åbningen af Copenhagen Cooking i Forum
  • Solera laver daglige quick vinkurser
  • Konkurrence mellem importør/restaurant/sommelier
  • Kåring af ”Årets næse” mellem fem kendte danskere
  • Direkte salg til forbrugeren fra 1000 m 2 lager i forum
  • Verdens bedste sommelier, Andreas Larsson

Åbningstider i Forum

  • Lørdag 12-21 – Åbent for publikum – kr. 295,- inklusiv goodiebag
  • Søndag 10-16 – Åbent for publikum – kr. 295,- inklusiv goodiebag

Køb din billet allerede i dag. Send en mail til winefactory@winefactory.dk med dit navn, adresse og hvor mange biletter du skal bruge.

Se mere på http://copenhagenwineforum.dk/

Phillipson Wine fejrer 24 års fødselsdag

I år er Phillipson Wine nået til deres 24 års fødselsdag. Det fejrer de som de plejer med at åbne en masse af deres spændene produkter. Hvis du disker op med 300 spir, kan du deltage i festen som varer to timer på den gamle børs, torsdag d. 22/9 eller dagen før i Århus.

Du kan smage bl.a. :

· Insignia Napa Valley Joseph Phelps – Som vi besøger i August.
· Côte-Rôtie Château d’Ampuis – fra Guigal
· Sassicaia – Italiens mest hypede vin
· Galatrona Tenuta di Petrolo – Toscansk på vej op
· Clos Apalta Lapostolle – nr. 1 på Wine Spectator’s top 100 i 2009
· Nicolas Catena Zapata – Wine Spectator New World Winery 2010
· Cobos Malbec – én af de mest feterede vine fra Sydamerika
· Riesling Grand Cru Schlossberg St Catherine Weinbach
· 2002 Bollinger La Grande Année – Kvali bober i superårgang
· Solengo Tenuta di Argiano – fra Hans Vinding Diers
· Burmester 1957 Colheita

Riesling

I går aftes stod den på riesling smagning. Ideen med smagning var at komme lidt omkring riesling. Dog med hovedvægt  på de tørre af slagsen. Vi var lidt flere end wine factory, 8 personer i alt. Nedenstående noter og point er undertegnedes, dog er der ind i mellem lånt lidt fra Liechtis smagsnoter. Der var 11 vine i selve smagningen, dog måtte en udgå pga. flaskefejl. Vinene blev smagt uden mad til. Gennemgangen er som vi fik dem i smagningen.

 

 

 

 

Salomon Undhoff Kögl, Østrig 2010 (120,-)
Vi har her med en ung vin at gøre og der var bred enighed om at den kunne blive spænende om et par år. Som den er nu var noterne sprittet ananas, temmelig syreholdig (desværre for meget), klassisk men bidrager ikke med noget interessant. Retfærdigvis skal det siges at den efter at have stået nogle timer åbnede sig lidt mere, og syren blev dæmpet. Dette var en af de vine der delte vandene, nogen lå væsentligt højere end jeg point mæssigt.
8.5 point

Loimer, Kamptal Østrig 2010 (135,-)
Duften var lidt anonym, bløde florale noter.  Smagen er igen behagelig med et flot spil mellem syren og frugtsødmen. I eftersmagen møder man syrlige æbler og moden pære. Jeg har tidligere drukket denne alene og var ret vild med den. På aftenen gik den ikke ligeså rent ind. Det er et vellavet produkt, som nok er lidt simpelt. Men jeg kan godt lide det!
8.9 point

Kuentz-Bas, Grand Cru, Alsace 2001. (250,-)
Så går vi til alsace og der kommer lidt alder på. I duften optræder den klassiske petroleum, en smule sødme. Smagen har en fed smag med god fylde. Eftersmagen byder på kandiseret pære og mandler. Samlet set en rigtig lækker vin, som var en af de vine der for alvor tog kejler den aften.
9.1 point

Josmeyer Hengst, Grand Cru, Alsace 2004 (365,-)
Så blev det til en af de lidt mere kendte Riesling. Jeg havde fornøjelsen af at smage denne i 1986 udgave tidligere på ugen, hvor jeg dog må sige at kvaliteten i denne virker højere. 1986 var godt men det var ikke helt oppe at ringe. I denne møder vi også petroleum og utrolig stor mineralitet. Har et meget rent udtryk og leder tankerne hen på champagnebrus. Eftersmagen er meget flot og lang, pæn frugt og småbitter syre. En flot og meget kompleks vin.
Point 9.1

Zind Humbrech, Clos Windsbuhl, Alsace 1994 (ca. 500,-)
Aftenens ældste vin. Farven er meget gylden. Næsen er meget meget lækker. Kandiseret frugt, rugbrød, lidt oxidiativ, rugbrød, kalk, abrikos. Smagen byder på en afdæmpet syre, æbler, nøder. Eftersmagen minder om sauternes. En flot moden vin. Vinen var udgæret, således at den ikke indeholdte ret meget restsukker, alligevel er syren blevet afdæmpet så meget at den virker sød. Men det er en frugt sødme der her er tale om.
Point 9.4

Keller, Von der Fels, Trocken, Rheinhessen 2009 (145,-)
Vi er nu i Tyskland og her møder vi en duft af melon, lime og krydderurt, meget frisk. Anerledes en de andre vi har været i gennem og viser på sin vis den forskellighed Riesling druen kan præstere. Smagen er igen frisk, syrerig, lime, juice. Eftersmagen byder på lidt græs men dør desværre meget hurtigt.
Point 8.7

Graf Von Kanitz, Lorcher Kappellenberg, Rheingau 2005 (246,-)
Melon, flot integreret petroleum. I det hele taget en flot fed vin, med en pænt integreret syre og sødme, fersken. Lang eftersmag. For nogen var dette klart aftenens vinder. Jeg synes også det var rigtig godt, men jeg var måske marginalt gladere for ZH.
Point 9.3 +

Craggy Range, New Zeeland 2008 (150,-)
Vi skulle selvfølgelig også prøve et par flasker uden for Europa. Det virker til at der er rigtig god grund til at man laver Sauvignon Blanc i New Zeeland og ikke Riesling. Denne byder på lidt kalk, lime en smule sødme og jord. Eftersmagen dør hurtigt. Behageligt, men et underligt miks. Ikke pengene værd.
Point 8.3

Charteau Ste Michelle, Erroica, Columbia Valley, Washington State 2008 (195,-)
En vin jeg har prøvet en gang før, og var egentlig ret glad ved den. Desværre er den i hård konkurrence her. Meget frugtrig næse, med pære, hyld og fersken. Smagen igen den frugtrige stil, eksotisk, pære mv. Eftersmagen er desværre kort og man for mest lidt syre og alkohol.
Point 8.4

Schäger-Frölich, Felseneck Spätlese, Nahe årgang ?? (169,-)
Så kom vi til den søde afdeling. Denne var en ret sjov ting. Duften gav tomatplanter, gammel eg. Smagen var selvfølgelig til den sødlige side, med banan og saftevand. Eftersmagen er lidt kort og her er banan udtrykker lidt kraftigere. Sjov ting, som overhoved ikke har nogen harmoni. Men det smager såmænd ganske fint. Andre beskrev det som det letteste at drikke i verden.
Point 8.7+

Carl Stieth, Auslese, Johannisberg-Mittelhölle, Rheingau 1999
Måtte desværre udgå pga flaskefejl.

 

Alt i alt en dejlig aften og et rigtig flot sæt. Vinene lå generelt på et rigtig højt niveau. Men især Graf Von Kanitz glæder jeg mig til at drikke meget mere af over sommeren.