Tag-arkiv: champagne

B&B

Udgivet den af
2

Nej, dette bliver ikke en anmeldelse af de ellers mange glimrende Bed & Breakfast steder i provinsen, men derimod et lille indlæg om Bollinger og Bond!

 

Bollinger og Bond

 

I anledning af premieren på James Bond opus nr. 23, SKYFALL, synes vi her på WF, at det var værd endnu engang at minde vores kære seere og læsere om champagne-kategoriens fortræffeligheder (trods det faktum, at vores seere og læsere nok er de sidste personer i Kongeriget Danmark der har behov for at blive mindet om netop dét), og nærmere bestemt om champagnehuset Bollingers fortræffeligheder. For Bond og Bollinger er et af verdens mægtigste power-par, og de tilbagevendende James Bond film er en glimrende undskyldning for at fejre gammelverden-idealer som elegance, charme og dygtighed, og samtidig feste med bobler!

James Bond – Skyfall

Af champagne-kategorien, er huset Bollinger en af de mere glimrende repræsentanter. Bollinger blev grundlagt i 1829 og er i dag et de store huse, som har bibeholdt et meget højt minimumsniveau, hvor selv deres standard NV er en rigtig god champagne-oplevelse, trods en produktion på 2-3 millioner flasker om året (afhængig af årgang).

Hvad er grunden til Bollingers succes? Et par bud kunne være:

Kontrol: Bollinger ejer selv ca. 60 % af de marker som leverer druer til deres vine, hvilket er usædvanligt for de store champagnehuse, som traditionelt mere har været købmænd, end landmænd. Denne kontrol, gør Bollinger i stand til at sikre et højt niveau af kvalitet i alle dele af vinproduktionen, fra mark til flaske.

Pinot Noir: Bollinger anses af mange for at mestre Pinot Noir i Champagne, nærmere bestemt klon/genotype nr. 386, og mange Pinot Noir fans (undertegnet inkl.) sætter pris på det høje indhold af Pinot Noir i Bollingers vine, som selv i deres NV er 60 %. Pinot Noir giver, efter min mening, den endelige champagne mere frugtdybde, mere kompleksitet, mere rygrad og karakter, og grundlæggende nogle eftertragtede duft- og smagsnoter.

Fad: Bollinger bruger fad, og dette mærkes ofte i deres brede, kraftige stil. Bollinger beskæftiger det sidste bødkerværksted i Champagne, og bruger ofte fade til den første gæring. Fadene er dog typisk ældre end tre år inden de tages i brug, for at undgå for voldsom fadpåvirkning, herunder bl.a. for at undgå overførsel af tannin fra fad til vin. Efter min mening, giver brugen af fad både mere dybde, bredde, kompleksitet og en fornemmelse af modenhed til vinene. Så længe fad-påvirkningen kontrolleres og gøres så elegant som Bollinger gør det, hvor fadet ikke maskerer frugten, så mener jeg, at dette er en af Bollingers styrker.

Som nævnt, er en anden af Bollingers helt store styrker, at huset kan lave kvalitet på mange niveauer. Bollinger Special Cuvee (NV) har både bund, bredde, fokus og elegance, og er i champagne sammenhæng stadig at regne for et godt køb. Allerede på dette niveau ses Bollingers kraftige stil, og man får som regel masser af duft og smag, med noter af rig brioche, gylden fed frugt, god citrus og mineralitet. Special Cuvee scorer 90 WF-point, og er for nylig blevet lanceret i nye flasker (http://magazine.champagne-bollinger.com/en_UK/in/back-to-1846), som faktisk er et stilskift tilbage til Bollingers flasker fra 1841.
Bollingers større vine: Grand Année, R.D. og v.v. Francaises, er i gode årgange nogle af verdens absolut bedste champagner. Specielt kan konceptet bag R.D. (Récemment Dégorgé) fremhæves: et koncept omhandlende særlig lang lagring på bærmen (”on the lees”) som Bollinger små-revolutionerede champagne-verdenen med tilbage i 1961. R.D. er typisk en af de kraftigste, mest intense champagner på markedet, ofte med vildt dybe og komplekse noter af bl.a. ristede nødder og mandler, mørk honning, karamel, marcipan, bagt æble, kandiseret appelsinskal, finristet mokka, cremede svampe, trøffel og dybe sherry-noter, alt sammen holdt i balance af en eminent syre. R.D. 1996 er i min top-ti over bedste champagner jeg har smagt, og den scorer fortjent 97 WF-point.

Bond i seng med Bollinger

Bond og Bollinger / Bollinger og Bond – denne product-placement-arketype blev grundlagt litterært i 1956 i Ian Flemings ”Diamonds are Forever”, og filmisk i 1973 i ”Live and Let Die”. Bollinger bliver opfattet som en meget ”britisk champagne” – en opfattelse som cementeres ved udnævnelsen af Bollinger som kongelig hofleverandør til det britiske hof i 1884, og, i endnu tydeligere grad vil nogen nok mene, ved rollen som James Bonds evige følgesvend siden 1956/1973.

 

Dette indlægs eksistensberettigelse findes ikke i markeringen af et nyt betydningsfuldt tiltag fra Bollingers side, og ej heller i anerkendelsen af en ny James Bond film (dersom WF ikke normalt er filmkritikere), men snarere som et led i den evige mission dét er, at få alle til at nyde livet og stræbe efter kvalitet – og som næsten direkte konsekvens, at nyde champagne!

Så hvorfor ikke rive en aften ud af kalenderen, overraske konen, manden, kæresten eller vennen, og nyde en aften i selskab med storhed – opleve Skyfall fra de dybe, røde sæder i den store mørke sal, og derefter nyde et dekadent måltid på en af byens bedre spisesteder eller hinandens selskab hjemme i stuen, med en veltempereret flaske Bollinger?

… ja, hvorfor ikke.

No. 61 – Odenses bedste (og eneste) vinbar!

Udgivet den af
3

YES! Endelig skete det – Der var omsider én som havde mod på at give Odense en rigtig vinbar. Tidligere forsøg på dette var vinbaren Mundo i Vestergade, der desværre måtte lukke, men som jeg dog nåede at have 2-3 gode oplevelser på.

Det er Martin Pilsmark, som både er uddannet kok, tjener OG sommelier, der er manden bag både vinbar No. 61 og restaurant No. 61. Martin har fået sin erfaring fra flere interessante steder i den fynske vin- og mad verden, bl.a. fra Falsled Kro og Munkebo Kro. Martin står for ledelsen af både restauranten og vinbaren, men formår dog alligevel ofte at være tilstede i vinbaren, hvor han er klar med vejledning og en god snak om vinens verden generelt.

Førhen var Franck A Odense centrums eneste rigtig gode sted for en vin-nørd, som ledte efter et godt udvalg af vine på både glas og flaske – ellers måtte man tage turen til en af Københavns mange glimrende vinbarer, hvilket man så ofte gjorde. Dette er heldigvis ikke længere tilfældet, efter åbningen af No. 61 i slutningen af 2011. Jeg må sige, at jeg er rimelig begejstret over det niveau som No. 61 lægger for dagen – hyggelig rustik indretning med masser af levende lys i store franske lysestager, gode glas, ofte kompetent rådgivning, stort udvalg af vine på glas (ca. 25 forskellige) og mulighed for servering af både oste, brød og charcuteri, eller et helt måltid for den sags skyld i den tilstødende restaurant. Det er imponerende ambitiøst og bestemt den centrale beliggenhed på Kongensgade værdig.

Jeg har indtil videre kun været på No. 61 to gange. Første gang var en stille torsdag eftermiddag, hvor der kun var ganske få andre gæster. Ved denne lejlighed fik jeg et glimrende glas af den robuste og voluminøse champagne R&L Legras Blancs de Blancs NV og et glas af den interessante Martinet Bru 2008, fra Priorat, som udviklede sig igen og igen hen over aftenen. Da der ikke var så mange gæster denne aften, havde Hr. Pilsmark god tid til en samtale om stort og småt indenfor vinens verden, herunder de mange forskellige typer af mousserende vin som han håbede kunne blive repræsenteret lidt bedre på hans kort i fremtiden.

Anden gang var en regnfuld fredag aften, hvor stedet var næsten fyldt. Dette gav en rigtig god stemning – nogle folk sad og diskuterede de vine de drak, andre talte med med tjeneren om hvilken vin de skulle prøve næste gang og andre igen talte selvfølgelig om alt andet end vin. Ved dette besøg blev vi taget imod af en sød kvindelig tjener, der senere skulle vise sig at have et lidt begrænset, men brugbart kendskab til vin, som viste os et bord og et sted til at hænge jakkerne. Efter et par glas (så vidt jeg kunne se nogle af Spiegelaus bordeaux- og bourgogne glas) af lidt forskelligt, prøvede vi den eneste flaske bordeaux på kortet: Cht. Croix de l’Esperance 2004, Lussac-St. Emilion. Denne vin overskyggede resten af aftenen med sin duft og smag – fantastisk flot og elegant Lussac-St. Emilion, hvor specielt duften var enormt lækker: violer, tørrede rosenblade, blåbæris, tåget elegant vanilje, minimal undertone af landligt hø og lidt engelsk lakrids. 2004 er nok min favorit bordeaux-årgang ud af de sidste femten år, inklusiv 2005, og denne oplevelse bekræftede dette. Ægte bordeaux, hvis elegance og subtile noter charmerede mig fuldstændigt.

Chateau Croix de l'Esperance

Generelt er jeg ovenud lykkelig over at Odense endelig har fået en vinbar igen – at den gør det så godt som No. 61 gør det, er en dobbeltglæde. Priserne for vine på glas, går fra kr. 65 til ca. kr. 120., og der er vintyper fra mange steder, dog mest fra den gamle verden. No. 61 holder åbent torsdag, fredag og lørdag, fra kl. 17 til 24 – vinbar.no61.dk

anbefaling vine vi smager i dette afsnit point pris
Godt Køb R&L Legras Blancs de Blancs NV, Champagne 90 300
Neutral Clos Martinet, Martinet Bru 2008, Priorat 89 199
Godt Køb Chateau Croix de l’Esperance 2004, Lussac-St. Emilion 92 160

Pommery er mere end ”POP”

Udgivet den af
4

På en regnfuld mandag eftermiddag kan man kun drømme sig op i en penthouse lejlighed midt i Birmingham fyldt med Champagne… Nogle gange bliver drømme til virkelighed.

Via mit arbejde på Simpsons Restaurant (http://www.simpsonsrestaurant.co.uk/) fik jeg muligheden for at deltage i et uformelt Champagne event, med Pommery som arrangør for byens Michelin restauranter. Pommery var naturligvis et familieret navn for mig, dog mest fra deres Brut Royal NV i Co-op og deres til tider humoristiske men god brandet POP serie. (http://www.pommery.fr/) Det var derfor med store spænding jeg så frem til at smage nogle (forhåbentlig) bedre produkter fra den deres store portefølje.

På smagning var 6 flasker, vi startede med at smage

Pommery Brut Royal NV

Henholdsvis 1/3 Chadonnay, Point Noir & Point Meunier, 10-11 gram dosage. Duften er genert, smagen er ret simpel og kompleksiteten er i den lave ende, generelt et ret simpelt let drikkeligt produkt, ret standardiseret, ikke en standard Brut, som skiller sig ud fra mængden. 85 point.

Pommery Summertime Blanc de Blancs NV

En serie jeg ikke kendte til, nemlig deres “årstids serie” med Springtime, Summertime, Falltime og Wintertime – noget nyt! Det gør det ikke mindre interessant. Summertime er som navnet Blanc de Blancs antyder 100% Chardonnay ligeledes med en dosage på 10-11 gram. Duften er lidt spinkel (ikke de bedste smageglas) lidt nybagt brød, toasted, dog ligeledes masser af friske noter (sommertid), smagen er cremet på en let måde, fin elegance og lidt frisk citrus i finishen. 90 point.

Pommery Wintertime Blanc de Noirs NV

75% Point Noir 25% Point Meunier, dosage 10-11 gram. Næsen er fyldt af røde bær, ret muskuløs i udtrykket, kraftig duft selv i flutes glas, nogle vil antyde den mangler elegance, men jeg bliver en anelse forfalden til den røde duft. Smagen fortsætter i samme muskuløse stil med en cremet (mormors rødgrød) finish. En vil der dele vandene, ikke desto mindre ramte stilen mig denne vinterdag derfor kvitteres der med 92 point.

Pommery Aganage Rose NV

48% Chardonnay, 40% Piont Noir 12% Pinot Menuier, dosage 10-11 gram. Meget genert næse, efter min smag for stor mousse. Forholdsvis kraftig rød eftersmag, dog ikke noget der imponerer mig (personligt ikke den største Rosé fan) ikke at jeg ikke kan lide det, men synes der mangler kompleksitet, fokus og balance så 87 point.

Pommery Grand Cru Vintage 2002

50% Chardonnay 50% Point Noir, 4-5 års lagring inden frigivelse. Stor næse en anelse krudt, I første omgang en smule svær at finde rundt i. Efter 5-7 minutter i glasset falder den til ro: Balanceret, bageri tidligt om morgen (stadig frisk morgen dug udenfor), smeltet smør, frisk og ung. Kompleks og balanceret. Min personlige vinder efter flere gensmagninger. 93 point.

Pommery Cuvee Louise 1999

65% Chardonnay fra Aviz og Cramant, 35% Pinot Noir fra Ay. Dosage 6 gram. Pommerys prestige cuvee. Lige fra flaske var næsen fyldt med syltet agurk og sure sokker, en anelse animalsk, meget speciel. Det stilnede en anelse af og blev mere harmonisk. Dejlig syre! Fine bobler, virker desværre lidt simple – skal måske have noget mere tid? Eftersmagen virker ligeledes en anelse for ukompleks og simple.. Der blev snakket om flaske fejl eller prop, dog svært at smage der skulle nogle decideret fejl i den. En vin der vandt med tiden, men aldrig blev en vinder – tiden kunne bruges på at gensmage Grand Cru Vintage 2002. Derfor ender Louise på 91 point.

Generelt vil jeg sige at mit syn på Pommery er et noget andet efter denne smagning, ikke at jeg er blevet kæmpe Pommey fan, men jeg synes bestemt der var flere interessant produkter jeg vil nyde at gensmage og dele med andre vin entusiaster, det er ikke noget jeg vil være nervøs for at smide lidt penge efter, så længe det ikke hedder POP 😉

Hvad er dit personlige kendskab til Pommery?