Tag-arkiv: champagne

WFV #67 – Franck Bonneville Champagne

Udgivet den af
5

Champagne Guruen, Tobias Liechti tester Franck Bonneville Champagne, hjembragt fra det svenske Systembolag.
Han fortæller lidt om de tidligere produkter han har smagt fra Bonneville, som indtil nu har været en positiv oplevelse.
Denne flaske viser sig dog som en skuffelse, næsten uden duft. Smagen er kedelig og intetsigende og det viser sig i det hele taget til at være en KÆMPE-skuffelse.!

Franck Bonneville bliver vurderet til 7.6 Winefactory point. Anbefales ikke! Prøv noget andet Champagne 🙂

76

Har du prøvet Frank Bonneville og har en anden mening? Smid en kommentar!

Duval-Leroy

Udgivet den af
4

Et af de store huse som, trods storstilet produktion og indkøb af druer til over 2/3-dele af deres produktion, har formået at holde kvaliteten af alle deres produkter på et relativt højt niveau, og som har insisteret på at genskabe sig selv igen og igen igennem historien.

En efterårsdag i oktober måned var der indbudt til Duval-Leroy Winemakers Dinner i Korsør på Grand Park Hotel, af Søberg Vin. På aftenen skulle vi dykke ned i div. produkter fra denne interessante producent. Selvom Duval-Leroy (herefter: DL) hører med i top-10 af champagneproducenterne, hvad angår størrelse, mener mange at DL har evnet at fastholde den generelle kvalitet på et, mere end acceptabelt niveau. Det samme vil mange sikkert også sige om andre store producenter som Bollinger, Deutz m.fl.

Først lidt baggrundshistorie: det skete i de dage i 1855 at familien Duval, en dedikeret vinbonde, og familie Leroy, en kreativ vinkøbmand, valgte at slå pjalterne sammen i et champagneprojekt, som skulle komme til at overleve indtil flere verdenskrige, indtage en fremtrædende position i Champagne den dag i dag, og være til salg i mere end 50 lande verden over. De to familiers mål var fra begyndelsen, at skabe en markant og unik stil indenfor champagne, og ikke bare endnu et ”brand”. I dag er huset DL et af de sidste store selvstændige familie-huse, seks generationer gammelt, som selv ejer 200 hektar værdifuld jord i Champagne. Til denne dag indgår bl.a.: ”selvtændighed”, ”åbensindethed” og ”bæredygtig udvikling” i husets slagord.

Stilmæssigt ligger DL i den mere fyldige stil, ofte med noter af brioche, mandler, honning, smør og behagelig mineralitet. En del af disse noter kan bl.a. forklares med, at DL bruger en del fade i deres produktion, som naturligt giver en mere fyldig stil til vinene. I DL’s 3,5 km. lange kældre bruges omkring 300 fade på et givent tidspunkt.

Nedenstående er en kort gennemgang af DL’s produkter, og tilhørende smagsnoter som undertegnet skrev ned under smagningen:

NV Brut
75 % Pinot Noir og 25 % Chardonnay fra Montagne de Reims og Côte des Blancs.

Nu skal dette ikke blive den rene rose-klub, og DL har bestemt ikke nogen ”særlig plads i mit hjerte”, ud over at jeg selvfølgelig respekterer deres generelle kvalitet. Når det så er sagt, overraskede det mig faktisk hvor god deres standard NV var i denne situation. En klart fyldig, bred stil, hvor den relativt lange 2.gæring ikke lader sig fornægte. Klart at foretrække frem for mange standard vine fra andre store huse som Moet, Clicquot, Pommery osv.
……88-89p.

Fleur De Champagne Premier Cru
65-80 % Chardonnay og 20-35 % Pinot Noir fra Montagne de Reims, Côtes des Blancs og Vallée de la Marne. Min. 30 måneders lagring på bærmen.

Tydeligt en chardonnay domineret vin, som viste flot elegance og finesse. Duften var en frisk og behagelig kombination af blid honning, smør og mineralitet. Den virker næsten lidt lettere end standard NV, men med flere nuancer. Vinen blev serveret til rå kammusling, hvilket fungerede glimrende. En for DL feminin vin, som fremviser høj elegance.
……89p.

1998 Blanc De Chardonnay Vintage
93p. af WineSpectator. Min. 40 måneders lagring på bærmen.

Denne vin lagde en markant stil for dagen, og var klart en moden sag, som skulle drikkes nu … eller for 3 år siden. Nu er jeg ofte selv til den modne stil (vi snakker stadig vin), og synes derfor gevaldigt godt om denne flaske – måske derfor også mere end min kammerat og med-skribent Morten Berner, som jeg sad til bords med gjorde. Noter af valnødder og appelsinskal, med dybde og kompleksitet.
……91p.

Brut Rosé
10 % Chardonnay og 90 % Pinot Noir fra Côtes des Blancs

DL er faktisk kendt i champagne-kredse for at være en dygtig rosé-champagne-producent. Vinen bød på behagelige olorosso-sherry noter, men dog ellers ret tilbageholdende. En kommentar som der bør fremhæves, er vinens næsten perfekte ”mouth-feel”, som indebærer en fedme der altid holdes under kontrol af syren, i en virkelig flot balance – dette er bestemt ikke tilfældet i alle champagner. Noter som modne røde bær, lidt mælkechokolade og hvid peber dukkede stille og roligt frem, men eftersmagen forblev for uinteressant.
……90p.

2003 Clos Des Bouveries, Blanc de Blancs
Enkeltmarksvin fra Côte des Blancs, som har været i DL’s eje i mere end 100 år. Denne vin har dog ikke været i produktion før 2003, og er indtil videre kun lavet i årene 2003 og 2004.

En vin fra et clos som er kendt for sine særligt koncentrerede og komplekse chardonnay-vine. Allerede i duften en interessant vin: hvide blomster, æbler, honning og kontrolleret fadpræg er noter som springer op af glasset. Min første tanke er, at havde jeg fået denne vin i en blindsmagning havde jeg uden tvivl gættet på Comtes de Champagne (Tattingers topcuveé), og med det sagt, nærmede vi os i denne vin også et nyt niveau af kompleksitet og elegance i denne smagning. Duften, og senere smagen, forsætter med honning-glaserede mandler, dæmpet citronskal, let flødekaramel, let tørret abrikos og et elegant strejf af vanilje. Denne vin er ikke iøjefaldende eller pralende, men derimod stilfærdig og elegant, hvilket vinder ens hjerte til sidst.

Det er første gang jeg har smagt denne vin, men bestemt ikke sidste >> ved godt det lyder som en kliche, men Bouveries sparkede virkelig røv … bare på den der elegante måde forstås.
……92-93p.

 

 

 

 

 

1996 Collection Femme
79 % Chardonnay og 21 % Pinot Noir fra Grand Cru-marker. Min 10 års (!) lagring på bærmen.

Så nåede vi til DL’s top-cuveé, som tit fremhæves som en af de mere elegant top-/prestige cuveés.

Jeg kan lige så godt sige med det samme, at dette ikke var den bedste Femme jeg har fået. 1996 er uden tvivl et gude-år, men vinen føltes meget lukket og sovende. Femme er uden tvivl en top-champagne som man bør anerkende, og har da også givet mig gode oplevelser førhen hvor jeg har ratet den op til 94p., men på denne aften manglede den bestemt karisma. Duften bød dog på fed julekage, mandler, honning og citronskal. Efter en halv time sad jeg stadig og ventede på at Femme’s potentiale skulle manifestere sig, men den forblev sovende. Alle bør prøve Femme mindst en gang, men lige nu skal man altså ikke åbne sine flasker 1996, men hellere gemme dem 5-10 år endnu, eller drikke en årgang der modner tidligere.
……90-91p.

 

1999 Vintage Brut
100 % Chardonnay

En interessant vin, som bragte noter af citrus, krudt, hvid peber og koncentration til bordet. En ting der drillede mig lidt ved denne vin, var en lidt skæv mineralsk note, som havde lidt afspændingmiddel over sig (dette skyldtes ikke glassene, da vinen blev efterprøvet i andre glas!)

Bestemt ikke mit favorit produkt i DL’s sortiment, men en gedigen champagne der nok ville tilfredsstille mange.
……89-90p.

 

***

Jeg håber overstående indlæg har givet jer et kort indblik i Duval Leroy’s verden, og måske endda lyst til at drikke et glas champagne!

Giv endelig besked i kommentarerne herunder, om jeres oplevelse med DL og champagne generelt!

Se mere om DL på: http://www.duval-leroy.com/

Og mere om div. fremtidige arrangementer i Korsør hos Søberg Vin, på tlf. 58 37 00 99

.

WFV #48 – Besøg hos Deutz

Udgivet den af
7

Wine Factory havde revet en lille uge ud af kalenderen og taget en tur til Champagne. Fantastisk tur, med rigtig mange besøg. Det blev ikke til mange videoer til bloggen. Vi besøgte både de store kommercielle huse (Deutz, Lanson), men også små producenter hvor man møder personen bag hele produktionen (Jean Vesselle, Beaufort). Deruodver var vi ude og se en decideret champagne fabrik (chanoine freres) hvor alt var omkostningsminimeret, og der blev produceret flere forskellige brands.

Hos Deutz fik vi vort nok bedste besøg på turen. Vi blev taget imod af en af tip børnebørnene til grundlæggeren William Deutz, hvilket jo i sig selv er stort. Derudover fik vi en rigtig grundig og professionel rundtur der endte ud i en smagning af 3 af deres fantastiske vine. Det er de 3 vine WFV #48 handler om. Videoen er optaget i Deutz ejendommen i deres flotte smagerum.

Dom Perignon 2000

Udgivet den af
Svar

Champagne – dette er jo i sandhed en dejlig drik. Når man først er faldet for boblerne i denne type vin, så kan man ikke lade vær med hele tiden af gå tilbage. Det er jo en hel anden følelse man får via Champagne end med vin. Man bliver bare så glad, allerede når man sidder og stirrer ind igennem det tulipanformede glas og bliver hypnotiseret af de dejlige kæder af bobler, som bare danser rundt.

Dom Perignon er historien om den her munk, som efter sine skulle ha “opdaget” champagnen. Dette er dog ikke helt korrekt. Det er rigtigt at han som klostrets skattemester opkrævede tiende (en form for skat som bl.a. fantes tilbage i 1600 tallet. Bonden skulle betale en tiendedel af hans levebrød til Kirkebygningen, sognepræsten og bisberne.) af bønderne i området og at det var i form af druer og vin, som han så solgte videre igen. Det er også rigtigt at han indførte en hel del ting til vinfremstillingen, så som kraftig beskæring af løv, lavt udbytte og forsigtig høst. Disse metoder er ganske normale i dag for producenter, som vil lave kvalitetsvin.
Perignon foretrak blå druer til sin hvidvin, fordi de ikke går så let i andengæring som hvide og derpå producerer kulsyre. Der var selvfølgelig en del flasker der alligevel gik i andengæring og det var via denne andengæring, der blev produceret vin med kulsyre, som skulle blive så populær.
Men det var altså ikke ham der opfandt Champagnen, men derimod en længere udvikling, og eksperimenter med vinen. Det blev dengang set som et stort problem at der var kulsyre i flaskerne, da datidens flasker sprang i luften af det høje tryk. Det var altså ikke kun Perignon der havde dette problem, men også mange andre producenter. Det var først da nogle englændere udviklede bedre flasker at denne drik kom på landkortet i positiv forstand. Men som sagt skulle der selvfølgelig en udvikling til før man kunne få et mindeværdigt resultat.

Dom Perignon, som er Möet & Chandons prestige cuvée (deres topprodukt), smagte jeg her forleden i årgang 2000. En lækker muss steg op langs glassets sider og det væltede op med nuancer af æbler, men også krydrede noter.
Den første slurk bød på rigtig mange ting, først en lille smule æble, men så blev denne frugt overdøvet af et ligefrem smukt samspil mellem krydderier og fad samt en smule franskbrød i enden. Lidt mystisk når man sidder og venter en hel del mere frugt. Eftersmagen bød dog igen på mere frugt, så helt frugtforladt var den ikke. Jeg drak lidt videre og skrev lidt ned. De næste ord jeg skrev var komplex og lidt røget. Hmm, lidt røget plejer jeg at se som værende negativt, men ikke i Dom P. Det gjorde ligsom smagen dejlig blød og afrundet på en eller anden måde. Komplex fordi den blev ved med at komme med noget, efter man havde sat glasset for munden. Det sidte jeg skrev var ferskner og sågar et lille hint af hindbær, ikke bittert, men modent. Jeg fandt det lidt mystisk, men bestemt ikke dårligt, i en Dom P, men ikke desto mindre var det der altså. Det gav således et godt slutspil og bidrog positivt til de mange andre noter. Jeg var glad!
Bare lige for at holde den op imod 99eren, så hører 00eren til den mere krydrede og tunge stil, mens 99eren er mere frisk, liflig og frugtig.

Jeg kan kun sige wuaw! Og selv min kære fader vendte hovedet og sagde “Det er en super champagne”…

Forøvrigt så kan det anbefales ar se Tobias´ 3-delte afsnit omkring Champagne, for en uddybende fortælling af Champagnens forunderlige verden.

WFV #35 – Afslutning på Skrøbelev med Champagne

Udgivet den af
Svar

Det tidspunkt hvor Wine Factory holdet endte på bænken kom jo selvfølgelig, det var desværre blevet tid til at vi skulle forlade det prægtige gods. Det gjorde vi selvfølgelig med manér hvor vi smagte på en flaske Champagne og evaluerede vores ophold. Se med, og se den fornemme gårdsplads. Den er selvfølgelig nok endnu smukkere til sommer!

De herlige værelser på skrøbelev