Drinking Behind the Scenes

Vi sørger jo konstant for at udvide antallet af smagte vine, også når vi ikke optager, så vi kan lave vores anmeldelser så objektive som muligt. Det er hårdt arbejde kan I nok tro. Her kommer et lille uddrag af vine som har gjort indtryk. En del af dem blev drukket nytårsaften (som billeder måske bærer præg af).

champagne

Savart Champagne L’accomplie NV (80% PN, 20% Chardonnay), 185,-
Her har vi at gøre med et ret lille hus, og det er jo altid spændende. Herlig karakteristisk pinot noir næse, som afspejler en helt anden frugtrigdom end chardonnay-dominerede vine gør. En relativ frisk champagne, som dog viser en vis dybde hvis man smider den på store glas og lader den få lidt luft. Ikke verdens mest komplekse champagne, men et fund til de penge.
~ 89 point.

Agrapart & Fils, Terroirs NV extra brut 5 g/l (Champagne), 375,-
Igen et mindre hus, som dog nok efterhånden er mere kendt end Savart. Hér med en champagne som tidligere har taget mig med storm, og det gjorde den igen. Et fint nøddet hint, smør og mineralitet. Ikke den dybeste champagne i smagen, men den er kompleks og har en rigtig lækker struktur. En virkelig god ‘grower champagne’.
~ 92 point

Jacquesson 735 NV brut 4 g./l – 300,-
Det er en champagne vi har haft drukket tidligere, hvor den opførte sig meget anerledes. Nu virkede den til at mangle noget tyngde. Sidste jeg smagte 735 var den markant dybere i smagen. Nu virkede syren en anelse skæv. Det kommer til at lyde meget groft, men det er set i lyset af at jeg sidst var ekstremt glad for 735. Det er stadig rigtig god champagne, og har sine kvaliteter i form af en ret fornuftig eftersmag.
~ 89 points.

J. Lassalle blanc de blancs 2004 – 450,-
En meget simpel og kedelig champagne. Den har mineralitet, masser. Men det er så også det. Selvom en blanc de blancs typisk er skarp og slank, så mangler den her altså bare noget bredde og dybde. Noterne går mest i retning af sur karklud, men stilen er ikke oxidativ, så det virker skævt og mærkeligt … Den smager bare ikke særlig godt.
~80 points

Pol Roger Extra Cuvee de Reserve 2002 – 410,-
Konge år! og så sidder man bare og tænker, hvordan kan det lykkedes for et ellers velrenommeret hus at lave så kedelig champagne!?!? Der er noget mere stil over det når det engelske kongehus drikker bollinger. Igen, den har mineralitet og ikke meget andet. Den er dog ikke decideret uappetitlig som Lassalle.
~ 84 points

Bollinger RD

Bollinger RD 1996 – 2.000,-
En virkelig mørk champagne. Masser af rugbrød i næsen, men også mørk honning, ristet mokka, lidt tørret karl johan svampe og oloroso sherry. Det er en virkelig ekstrem champagne. Den har stadig en masse frugt og en meget velbalanceret syre. Åbner sig op efter noget tid i glasset, hvilket afslører at den har nogle gode år foran sig endnu. Det er en champagne som muligvis ikke er for alle, men hvis man er til den her stil, så er det en meget meget smuk oplevelse.
~ 96 point.

Louis Jadot, Clos Vougeot grand cru 2001 (Bourgogne, PN) – 800,-
Det her er fuldstændig fænomenal pinot. Der er så meget dybde og intensitet i den, at man aldrig vil skyde på at den har over 10 år på bagen. Masser af kirsebær, rødt kød og mørke røde frugter. Denne vækkede min indre pinot trang, som har været lidt i dvale de sidste måneder. Det kan godt være at Louis Jadot er et stort hus, der køber druer mange steder fra, men jeg synes helt generelt at de holder et ret højt niveau.
~ 94 point

Tensley

Tensley Syrah 2008 Colson Canyon – 240,-
I denne vin er det duften der virkelig kører showet. Ikke at smagen er ringe, men duften er virkelig lækker: masser af dybe kaffe og chokolade noter. Smagen er glimrende, men lever desværre ikke helt op til duften. Eftersmagen er fornuftig og følger fint smagen. Til de penge er det et ret fornuftigt køb, så når der kommer penge på kontoen igen skal der et par flasker i kælderen!
~ 92 point

Beychevelle 1986 Bordeaux, 4. cruBeycherville 1986

Woohaa, det er her er også en fantastisk vin. Når man en gang i mellem får en vin med lidt alder på, som er modnet så flot som denne, så er der altså ikke ret meget der kan hamle op med det. Den har et udpræget cabernet element, ikke bombet, men flot afstemt, en fin syre som på ingen måde dominerer. Masser af frugt, vi snakker brombær og modent solbær, et lille touch af blomme. Lang eftersmag. Jeg ville ikke være nervøs for at lade den ligge et par år endnu – men den tåler fint at blive drukket nu.
~ 95 point.

Cos d’estournel 2006, 2. cru
En ret sjov næse, dyrisk nærmest alá lammekød. Ret god syre i munden og lidt ristede kakao noter. Eftersmagen er klassisk, med lidt syrekant. Det er ret positivt.
~ 92 points.

Herunder kommer noter fra en smagning vi havde med de store bordeaux huses anden vine. Vi vidste hvilke vine der indgik i smagning men rækkefølge m.v. var blind. Rækkefølgen er som vanlig smagt rækkefølge.

Pavillon Rouge 2004 – 1.250,-
Chateau Margaux’ andenvin. Glimrende og egentlig ret klassisk. Sjov duft med lidt brændt gummi, muldjord og kirsebær. Smagen er i den herlige klassiske bordeaux stil, med urter (bl.a. salvie) og blyantspids. Eftersmagen følger i smagens fodspor men er desværre lidt kort.
~ 91 points.

Bahans Haut-Brion 2004 – 350,-
Haut-Brions andenvin. Lettere oxyderet næse og roser. Den lette ende. Ret kedelig smag. Eftersmagen giver noget bitterhed og er relativt grønt. Ikke en vin der på nogen måder topper.
~ 87 points.

Carruades de Lafite Rothschild 2004  – 3.200,-
Lafite Rothcilds lillebror, bestemt heller ikke billig. Smæk på duften, kaffe og choko noter. Lidt parfumeret og ret balanceret. God tyngde i smagen og  holder på nogle af de indtryk man fik fra næsen. Eftersmagen har tannin, bly og sort the. En rigtig dejlig bordeaux vin.
~ 93 points

Reserve de la Comtesse 2006 – 400,-
Frugtdreven sag, mynte og læder. Rigtig god dybde og herlig chokolade i smagen. Den virker næsten oversøisk i stilen. Eftersmagen er til den korte side desværre og alkoholen stikker lidt ud. Men overordnet set er det en aldeles glimrende vin.
~ 92 points.

Les Pagodes de Cos 2006 – 425,-
Anden vin til cos de estournel. Dette var ikke helt min kop vin. Opfattede den som lidt jammy i duften. Støvede noter i smagen. Det blev egentlig ok efter lidt tid, men eftersmagen kom aldrig helt…
~ 87 points.

Arômes de Pavie 2006 – 500,-
Andenvinen til Chateau Pavie og den eneste højrebred i sættet. En sjov lille joker. Ret glimrende vin. God stabil tobak og læder i duften. Smagen virker ret ung og burde nok ligge noget mere på langs. Eftersmagen bære også præg af at være barnemord.
~ 90 points.

Clos du Marquis 2004 – 400,-
Anden vin til leoville las casses. En vin til den lidt mere feminine side. Masser af lette hindbær i næsen. En smule mokka i smagen men ellers en let sag. Eftersmagen er overraskende afstemt, nærmest mineralsk og en del herlig blyantspids!
~ 91 points

Les Tourelles de Longueville 2004 – 319,-
Aftenens billigste vin – og samtidig en af de bedste! Masser af læder i duften, masser af frugt, dog vældig balanceret så det ikke bliver jammy på nogen måde. Bærfrugt i smagen og så kan man også godt fornemme faddet, men det er egentlig ok. Man kunne ønske sig en lidt længere finish, men den er dog i fin overensstemmelse med resten af vinen.
~ 93 points

Les Forts de Latour 2004 – 1.000,-
Andenvinen til Latour. Dette er aftenens sejrherre. Jeg kan gentage meget af det fra Les Tourelles, hvor det dog her er lidt mere komplekst og en oktav dybere nede. Smagen er lidt mere stringent, og det er sådan set også meget fint. Her har den dog en glimrende lang eftersmag, bl.a. med masser af sort the.
~ 94 points.
bordeaux

B&B

Nej, dette bliver ikke en anmeldelse af de ellers mange glimrende Bed & Breakfast steder i provinsen, men derimod et lille indlæg om Bollinger og Bond!

 

Bollinger og Bond

 

I anledning af premieren på James Bond opus nr. 23, SKYFALL, synes vi her på WF, at det var værd endnu engang at minde vores kære seere og læsere om champagne-kategoriens fortræffeligheder (trods det faktum, at vores seere og læsere nok er de sidste personer i Kongeriget Danmark der har behov for at blive mindet om netop dét), og nærmere bestemt om champagnehuset Bollingers fortræffeligheder. For Bond og Bollinger er et af verdens mægtigste power-par, og de tilbagevendende James Bond film er en glimrende undskyldning for at fejre gammelverden-idealer som elegance, charme og dygtighed, og samtidig feste med bobler!

James Bond – Skyfall

Af champagne-kategorien, er huset Bollinger en af de mere glimrende repræsentanter. Bollinger blev grundlagt i 1829 og er i dag et de store huse, som har bibeholdt et meget højt minimumsniveau, hvor selv deres standard NV er en rigtig god champagne-oplevelse, trods en produktion på 2-3 millioner flasker om året (afhængig af årgang).

Hvad er grunden til Bollingers succes? Et par bud kunne være:

Kontrol: Bollinger ejer selv ca. 60 % af de marker som leverer druer til deres vine, hvilket er usædvanligt for de store champagnehuse, som traditionelt mere har været købmænd, end landmænd. Denne kontrol, gør Bollinger i stand til at sikre et højt niveau af kvalitet i alle dele af vinproduktionen, fra mark til flaske.

Pinot Noir: Bollinger anses af mange for at mestre Pinot Noir i Champagne, nærmere bestemt klon/genotype nr. 386, og mange Pinot Noir fans (undertegnet inkl.) sætter pris på det høje indhold af Pinot Noir i Bollingers vine, som selv i deres NV er 60 %. Pinot Noir giver, efter min mening, den endelige champagne mere frugtdybde, mere kompleksitet, mere rygrad og karakter, og grundlæggende nogle eftertragtede duft- og smagsnoter.

Fad: Bollinger bruger fad, og dette mærkes ofte i deres brede, kraftige stil. Bollinger beskæftiger det sidste bødkerværksted i Champagne, og bruger ofte fade til den første gæring. Fadene er dog typisk ældre end tre år inden de tages i brug, for at undgå for voldsom fadpåvirkning, herunder bl.a. for at undgå overførsel af tannin fra fad til vin. Efter min mening, giver brugen af fad både mere dybde, bredde, kompleksitet og en fornemmelse af modenhed til vinene. Så længe fad-påvirkningen kontrolleres og gøres så elegant som Bollinger gør det, hvor fadet ikke maskerer frugten, så mener jeg, at dette er en af Bollingers styrker.

Som nævnt, er en anden af Bollingers helt store styrker, at huset kan lave kvalitet på mange niveauer. Bollinger Special Cuvee (NV) har både bund, bredde, fokus og elegance, og er i champagne sammenhæng stadig at regne for et godt køb. Allerede på dette niveau ses Bollingers kraftige stil, og man får som regel masser af duft og smag, med noter af rig brioche, gylden fed frugt, god citrus og mineralitet. Special Cuvee scorer 90 WF-point, og er for nylig blevet lanceret i nye flasker (http://magazine.champagne-bollinger.com/en_UK/in/back-to-1846), som faktisk er et stilskift tilbage til Bollingers flasker fra 1841.
Bollingers større vine: Grand Année, R.D. og v.v. Francaises, er i gode årgange nogle af verdens absolut bedste champagner. Specielt kan konceptet bag R.D. (Récemment Dégorgé) fremhæves: et koncept omhandlende særlig lang lagring på bærmen (”on the lees”) som Bollinger små-revolutionerede champagne-verdenen med tilbage i 1961. R.D. er typisk en af de kraftigste, mest intense champagner på markedet, ofte med vildt dybe og komplekse noter af bl.a. ristede nødder og mandler, mørk honning, karamel, marcipan, bagt æble, kandiseret appelsinskal, finristet mokka, cremede svampe, trøffel og dybe sherry-noter, alt sammen holdt i balance af en eminent syre. R.D. 1996 er i min top-ti over bedste champagner jeg har smagt, og den scorer fortjent 97 WF-point.

Bond i seng med Bollinger

Bond og Bollinger / Bollinger og Bond – denne product-placement-arketype blev grundlagt litterært i 1956 i Ian Flemings ”Diamonds are Forever”, og filmisk i 1973 i ”Live and Let Die”. Bollinger bliver opfattet som en meget ”britisk champagne” – en opfattelse som cementeres ved udnævnelsen af Bollinger som kongelig hofleverandør til det britiske hof i 1884, og, i endnu tydeligere grad vil nogen nok mene, ved rollen som James Bonds evige følgesvend siden 1956/1973.

 

Dette indlægs eksistensberettigelse findes ikke i markeringen af et nyt betydningsfuldt tiltag fra Bollingers side, og ej heller i anerkendelsen af en ny James Bond film (dersom WF ikke normalt er filmkritikere), men snarere som et led i den evige mission dét er, at få alle til at nyde livet og stræbe efter kvalitet – og som næsten direkte konsekvens, at nyde champagne!

Så hvorfor ikke rive en aften ud af kalenderen, overraske konen, manden, kæresten eller vennen, og nyde en aften i selskab med storhed – opleve Skyfall fra de dybe, røde sæder i den store mørke sal, og derefter nyde et dekadent måltid på en af byens bedre spisesteder eller hinandens selskab hjemme i stuen, med en veltempereret flaske Bollinger?

… ja, hvorfor ikke.

Blindsmagning september ’12

Det var blevet tid til en blindsmagning blandt gode mennesker. Vi var 8 personer, og alle have medbragt 1-2 flasker som blev serveret blindt. Point og noter herunder er altså givet uden skelen til pris og etiket. Som vanlig, rækkefølge som serveret.
Point er givet af Mark/Morten/Tobias

Domaine Leon Barral 2008, Frankrig (169,-)
Naturvin, biodynamisk. Ikke destomindre en meget lækker vin. Den er baseret på syrah, men den er så fornem at mit gæt var Pinot Noir. En god lidt saltet/urtet næse, meget flot syre og lidt jordbær/kirsebær. Det skal nævnes at Morten fra redaktionen var dygtig og gættede syrah.
~ 90/89/89 points

Arbis Ros 2004, Friuli IT (279,-)
Denne vin er baseret på Cab S. samt Pignolo. Glimrende næse. Choko, læder og en lille smule grøn. Urtet i smagen, lidt frugt men mangler lidt for at komme helt ud over kanten.
~ 89/89/90 points

Chateau La Bastide 2006, Frankrig (130,-)
Ekstremt krudtet og en anelse bret i duften. Rød peber og syrlige bær i næsen. Saftig eftersmag men en anelse for kort. Vinen virker en smule uharmonisk.
~ 87/87/88 points

Chateau Gouprie 2000, Pomerol (300,-)
Grøntsaget, tobaksæske og blyant. Bordeaux! Smagen er overraskende lukket, og man fornemmer merlotten.Gode kaffe noter i eftersmagen. Kunne godt ligge længere.
~ 90/90/91 points

Duemani 2010, Toscana (600,-)
Meget tung vin. Masser af tobak og lidt søde noter. Man overvejede om denne var oversøisk. Meget fed i smagen, men har heldigvis en smule syre. Tobak og sødlakrids i eftersmagen. Vinen virker alt for tung, og kunne godt være noget mere raffineret. Især til den pris. Måske vil tiden være kærlig ved den.
~ 89/85/90 points.

Louis Jadot, Dom Duc De Magenta, Morgeot, Monopole Clos De La Chapelle Chassagne Montrachet, Pinot Noir, Bourgogne (500,-)
Lidt spinkel i næsen og masser af blomster/rosenblade. Har en god syre, men virker lidt for spinkel. Mangler frugt. Dør desværre hurtigt i eftersmagen.
~ 88/88/89 points.

Dominus 2000, Napa, Californien (950,-)
Pow! Det er godt det her. Ikke nogen bomber, men masser af velafbalancerede noter.  Lidt smeltet vanilieis i duften, god kombination af fad og frugt. Virkelig god frugt. Lidt kageagtig i duften også. Virkelig tiltalende. Masser af tobak i smagen, fortætter i eftersmagen hvor der kommer lidt urter henover. Var for flere aftenens bedste vin.
~ 93/89/90 points

Clarendon Hills Grenache Blewitt Springs 2001 (500,-)
Lidt alkohol på næsen, god fed frugt, meget lidt grenet. I smagen genkender man overhoved ikke dens alder. Men det smager ret godt. Lidt kort eftersmag, sjov parfume note.
~ 91/92/90 points

Yarden Syrah 2009, Israel (300,-)
Der var ikke nogen der gættede Israel her 😉 Meget tæt vin, en smule slikket. Men har egentlig en ganske ok syre til at bære det.
~ 87/88/89 points.

Fred Loimer Zweigelt 2010, Østrig (95,-)
En vin hvor mange gættede oversøisk. Samtidig også en vin som fik den laveste gennemsnitlige score til smagningen. Ret grøn og stilket i næsen. God syre men lidt kemisk eftersmag.
~ 86/85/83 points.

Tandem Syrah 2007, Marokko (100,-)
Ret grøn i næsen. Meget stor syre, lys frugt såsom hindbær m.v. Ret ok eftersmag som er i den milde ende.
~ 88/83/87 points

Spice Route Flagship Syrah 2007, Sydafrika (299,-)
Læder og kaffte. Har lidt kant og syre. Fylder godt i munden og fortsætter noterne fra duften. Lang og behagelig eftersmag med et godt syre touch.
~ 89/90/90 points

Catena Zepeta 2005, Argentina (500,-)
En næse der faktisk er ret mild i sin frugt. Kirsebær og hindbær. Smagen giver rigtig meget frugt og en virkelig flot syre. Holder en fin eftersmag med god fad.
~ 90/91/90 points

Marques de Griñon Emeritus 2004, Spanien
Masser af frugt i denne sag. Smager godt, tobak og sort the. En anelse for meget tørstof i eftersmagen.
~ 88/88/89 points

[portfolio_slideshow]

Alt i alt en dejlig smagning hvor niveauet lå højt.