Lidt noter

Jeg har i løbet af de sidste 3-4 måneder forsøgt at skrive lidt noter på lidt mere af de vine jeg drikker uden for winefactory video og til smagninger. Lad mig bare være ærlig, det er ikke gået så godt. Men nogen noter er det blevet til og dem får i her. Det er selvfølgelig noter!

Laurent Perrier Grand Siecle Champagne (ca. 700,-)
Smør noter, karklud. En rimeligt ‘let’ champagne. Er bestemt vellavet men en stor skuffelse.
~89 point

Ulysse Collin BdN Champagne (500,-)
Meget æblet, har skrevet “natur”-kedelig. Jeg ved godt selv hvad jeg mener, men det er måske ikke så informativt. Det jeg mener er at den skriger af ingen svovl m.v. og den her er altså på vej til eddike stadie. Smagen er floral og eftersmagen er faktisk ret glimrende.
Jeg havde hørt godt om denne, og set i lyset af at det heller ikke var en helt billig flaske var jeg også ret skuffet her. Jeg synes ikke ilt hjalp den.
~87 point

Jean Vesselle 1996 (ca. 350,-)
Vi har haft smagt den før her på sitet. Duften er relativ frugtig masser af melon noter.
Smagen byder på citrus, en pæn syre. Smager rigtig godt. Eftersmagen er tilgengæld kort og kedelig.
~88 point

Castillo Perelada Ex Ex 7 2007 (575,-)
Fik denne blindt. Eukalyptus og stor kraftig frugt.
Meget behagelig smag med lakrids noter. Eftersmagen var rigtig harmonerende.
Jeg gættede på at det var oversøisk cabernet. Enten australsk eller californien. Men ak nej…
~ 92 point.

Perelada 5 fincas (169,-)
Fyldig moderne spansk sag. En vin jeg er blevet rigtig glad for!
~ 90 point.

Rainer Wess, Wachauer Grüner Veltiner 2010 (ca. 140,-)
Masser af banan noter i næsten. Kniv skarp sag, noget af det bedste grüner jeg har prøvet!
~ 90 point.

Gut Oggau atanasius 2009 Østrig (135,-)
Meget behagelig kom og drik mig.  En vin i den lette ende, men levere en god frugt og har sin egen personlighed.
~89 point.

Ovid experiment a 2.7, Napa 2007 (ca. 550,-)
Intens frugt. Meget bordeaux stil. Flot flot frugt – ikke oversøiske frugt! Meget elegant sag, som dog ”mætter’. Bør helt klart have nogle år på langs.
~94 point.

Lenoble BdB NV
Masser af gær, hø, græs og intensitet. Bærer præg af sur lie.
Smagen er lidt usvovlet, i ved gamle æbler 😉 ret blide bobler.
Glimrende eftersmag, og det virker som om den har lidt alder (?). Meget hæderlig champange.
~89 point.

Baron de Rothschild  NV bdb Champagne (ca. 400,-)
Lidt saltet næse. Men ellers smager det billigt og kedeligt.
~ 80 point.

Beaufort rose
Meget lidt i næsen desvære. Typisk beaufort smag. Har faktisk en bedre syre end jeg huskede det fra sidst jeg smagte det. En del mørke bær. Faktisk overraskende god.
~ 87 point

Aggrapart Avize extra brut (5 g/l)
Krudtet næse. Syren er god, men i den lette ende. Har lidt citrus med sig. Eftersmagen er glimrende, men desværre noget kort. Lidt skuffet, for dette har tideligere været et af mine favorit huse.
~89 point

Bereche NV Solara
Ekstrem meget mælkprodukt i næsen – smør og youghurt. Meget lækker mousse og i det hele taget et meget lækkert og helstøbt produkt. Glimrende frugt endda!
~ 90 point.

Cliff Lede Cabernet Sauvignon Napa 2006 (ca. 400,-)
Typisk Napa cab.  Tobak, peber. Desværre lidt alkohol i næsen, som dog forsvinder efter den har fået lidt ilt. Voluminøs vin. Eftersmagen er aldeles glimrende.
~ 91 point

Mount Eden, Chardonnay 2007
Sjov næse med harapiks, popcorn og tidsler. Vinder gevaldigt med ilt. Desværre lidt ukontrolleret alkohol i smagen, og en smule for oaked i eftersmagen.
~90 point.

Chãteau La Cabanne 2005, Pomerol (200,-)
Meget lukket i næsen. Lidt svag mørk frugt.
Lidt creamet fylde i munden, men den er ikke lige frem et bombardement af sanserne. Måske vil der ske noget hvis den får rigelig ilt og år!? Eftersmagen er OK, men mangler finesse og nogle lidt klassiske bordeaux noter.
~86 point.

Chateau Lagrange 2000
En flaske jeg meget længe gerne har villet prøve, og årgang 2000 bordeaux er jeg meget glad for. Jeg blev selvfølgelig glad da en bekendt hev den med til en middag. Virkelig en dejlig duft. Klassisk bordeaux, læder og en smule bret. Duften fortsætter i smagen og byder på en virkelig lækker frugt. Eftersmagen er lang og yderst behagelig. Mere læder, sort the og dejlig bly.Vinen virker på alle måder overraskende ung, og kan sagtens tåle flere år i kælderen. Denne har været perfekt opbevaret. Kunne godt have været 92 point, men tror så meget på at den ville vinde mere med mere ilt…..
~ 93 point.

Emille Balland Les Beaux Jours, Giennois Loire 2006  (ca. 100,-)
Lidt grøn i næsen og samtidig lidt skovbund.
Smagen er blomstret med lidt bær ala hyben og ribs. Man kan godt smage det er en blanding af Gamay og PN. Lidt kort eftersmag men der kommer lidt lakrids noter. En rigtig glimrende bællevin.
~ 84 point.

Billedet ovenover af Ulysse Colin flasken er venligst udlånt af Thomas Iversen fra Mad About Wine.

Bourgogne på et forståeligt niveau

Elegant, landlig og dyr vin. Bourgogne er uden tvivl en fantastisk vin, men ret mange mennesker må klø sig i nakken når de står og kigger på hylderne efter flaskerne fra guldskråningen. Hvordan finder man rundt i dette virvar af navne på både appellationer, marker og producenter? Det er det, jeg vil forsøge at krænge frem i lyset.

Først og fremmest har vi inddelingen af selve den overordnede vinproducerende Bourgogneregion. Den bliver inddelt i 5 forskellige, igen overordnede appellationer fra nord til syd:

Chablis                                                                        Coté d´Or

Coté Chalonnaise                                                   Maconnais

Beaujolais

Den eneste jeg vil gå I detaljer med, er Coté d´Or, da det er dette område, som indeholder det mest indviklede aspekt.

For det første ser man aldrig vine med etiketskriften Coté d´Or. Det er ganske enkelt fordi Coté d´Or indeles i de to mere genkendelige appellationer Coté d´Beaune og Coté d´Nuits. Det er disse to områder man typisk forbinder med Bourgogne og det er da også her, at de største vine kommer fra.  Coté d´ Beaune er mest kendt for hvidvine, men laver i særdeleshed også røde. Coté d´Nuits er omvendt mest respekteret for deres røde vine. Nå, nu starter det indviklede.

Eller egentligt ikke. Fordi det der altid er nemt at huske på er, at der for rødvinenes vedkommende kun bliver brugt Pinot Noir. Og ligeledes for hvidvinenes vedkommende bliver der kun brugt Chardonnay. Dog er der stadig plantet en forsvindende lille mængde César og Tressot, men disse to “ældre” druer bliver stort set ikke brugt længere.

Så langt så godt.  Hvis vi brækker områderne Coté d´Beaune og Coté d´Nuits op i 4 kategorier, så vil det være som følger:

– Overordnet Coté d´Beaune Village og Coté d´Nuits Villages (Haut Coté d´Nuits/Beaune)

 -Kommunale vine

 -1. Crú / Premier Crú vine (Omtales herfra kun som Premier Crú)

 -Grand Crú vine.

– Coté d´Beaune Villages og Coté d´Nuits Villages er de mest overordnede appellationer, hvor druerne kan komme fra et stort område inden for de to områder. Vinenes etiket afslører altså ikke en nærmere detaljering af hvor druerne kommer fra. Der står blot  Coté d´Beaune Village/Nuits. Vine med skriften Haut Coté d´Nuits/Beaune er vine fra to specifikke områder under Coté d´Nuits/Beaune, men princippet bag etiket-udførelsen er den samme som Villages.

– De kommunale vines etiketter vil være præget af kommunens navn, men igen kommer man ikke nærmere et specifikt sted i kommunen. Nedenunder er der en komplet liste af de kommunenavne, som kan angives på etiketten:

Cotes de Nuits:                                                                               Cotes de Beaune:

Marsannay                                                                                          Ladoix

Fixin                                                                                                  Pernand Vergelesses *

Chevrey Chambertin *                                                                      Aloxe Corton *

Morey St. Denis *                                                                             Chorey les Beaune

Chambolle Musigny *                                                                       Savigny les Beaune

Vougeot *                                                                                          Beaune *

Flagey Echezeaux *                                                                         Pommard *

Vosne Romanée *                                                                            Volnay *

Nuits St. Georges *                                                                          Monthélie

Prémeaux                                                                                         Auxey Duresses

St.Romain

Meursault*

Blagny

St. Aubin

Puligny Montrachet *

Chassagne Montrachet*

Santenay *

Maranges

Det er dog langt fra alle sammen vi typisk ser på det danske marked. Kommunerne med * efter, er dem man tyspisk vil støde på herhjemme.

– Først når vi kommer hen til Premier Crú vinene begynder der at ske noget mht. specifik beliggenhed indenfor nogle ha. På en Premier Crú vins etiket vil der stå kommunenavnet med stor skrift og nedenunder vil der stå Premier Crú og så et marknavn, eksempelvis:

Chambolle-Musigny Les Cras

Hvor Chambolle-Musigny er kommunenavnet og Les Cras er marknavnet. Bid lige mærke i at det kun er Chambolle-Musigny der er en appellation (AOC) og ikke marknavnet. Markerne omtales fejlagtigt som appellationer, men de er altså blot såkaldte climats. Man skal forresten ikke kaste sig ud i en ellers så fredelig huskeleg, når det gælder Premier Crú marknavne – der findes 684 stk.

Dog skal man lige huske på, at en Premier Crú vin også kan være et blendt af Pinot fra forskellige marker. Hvis dette er tilfældet, så er det kun kommunenavnet der vil være trykt, efterfulgt af ordet ”Premier Crú”.

– Godt, den sidste kategori er de store Grand Crúer – toppen af poppen og også toppen af prislisten! Hver Grand Crú er en separat mark, som i modsætning til Premier Crú markerne ER en separat appellation (AOC). Der er således 33 marker der må tilføje Grand Crú betegnelsen til sig. På en etiket vil marknavnet stå stort og tydeligt og kun det!

 

Her er det vigtigt at vide, at visse kommunenavne er prydet med en Grand Crú marks navn. Herunder er en liste med samtlige af disse kommuner. Det understregede navn er Grand Crú marken:

Coté d´Nuits:                                                                                   Coté d´Beaune:

Gevrey Chambertin                                                                             Aloxe-Corton

Morey-St-Denis                                                                                    Puligny-Montrachet

Chambolle-Musigny                                                                            Chassagne-Montrachet

Vougeot

Flagey-Echezeaux

Vosne-Romanèe

 

Nu skal det lige nævnes at Grand Crú navnet som regel indeholder et ”Clos” eller et ”Le” / ”La” foran selve marknavnet – Clos Saint Denis,  Le Montrachet. Så husk nu at kigge efter det typisk mindre Grand Crú ord neden under marknavnet, så er man i sikkerhed.

Og lige til sidst så kan man også støde på etiketter, hvor der blot står Bourgogne. Denne appelation dækker hele Bourgogne regionen, så hvor vinen lige kommer fra er ikke rigtigt til at vide. Det er også disse vine, som typisk er de mest simple.

Det var en lille gennemgang af Bourgognes etiketvirvar. Det er ikke så svært få det overordnede overblik, men det er svært at huske i hvilken kommune det lige var den og den mark lå, når man står i butikken… jeg vil bare sige held og lykke herfra 😉

Fortæl os din mening

Kære seere / læser,

Vi har nu leveret videoer om vin i over 2 år, 152 afsnit er det blevet til + vores julekalender på 25 afsnit, så en masse timer om vin.. Vores afsnit er i alt blevet set over 40.000 gange på Viddler og Youtube, og da ingen af os kan synge som Justin Bieber, deler tøjstil med Lady Gaga eller er udstyret med en overkrop som ham fra Old Spice, så er vi faktisk rigtig stolte af at have så mange seere, der gider se på 4 unge gutter snakke om (og drikke) vin.

Ikke alle afsnit er af lige høj kvalitet (naturligvis) vi gør det af passion, interesse og ikke mindst hygge, vi synes nemlig det er sjovt at blogge om vin.

Vi prøver hele tiden at forbedre os og sætter derfor stor pris på den feedback, som vi løbende modtager fra både vinhandlere, seere, venner mm. Hvis du sidder inde med en kommentar eller idé til hvordan vi kan gøre vores blog mere attraktiv for dig og dine bekendte, så er der nu en rigtig god anledning til at råbe op og dele dine tanker med os!

En af de ting du kan gøre først og fremmest at stemme i følgende afstemning omkring længden på vores videoer, det kan gøre meget let blot ved at stemme her:

[poll id=”10″]

Dernæst kan du give din generelle mening til kende, det kan fx gøres ved at besvare et af nedenstående spørgsmål 🙂 (du kan skrive en kommentar i bunden af indlægget, eller sende en mail til Winefactory@winefactory.dk)

Hvad synes du skal gøres bedre?

Hvorfor ofte ser du vores afsnit og hvorfor?

Har du anbefalet dine venner at følge vores blog?

Har du delt vores blog på sociale medier som facebook/twitter mm? Hvorfor/hvorfor ikke?

Tak for din tid! Skål og på gensyn

Alt det bedste fra Team Wine Factory

Oxidation

Oxidation i vin

Her på WF ønsker vi gerne at beskæftige os med alle dele af vinverdenen, herunder i høj grad også produktionen af vin – hvilket vi (og forhåbentlig også I) blev en hel del klogere på, under vores tur til Californien – i et forsøg herpå, præsenterer vi hermed WF’s første “videnskabelige” artikel/rapport om et emne vedr. vinproduktion, nemlig: Oxidation/Oxidering.

Denne rapport omhandler emnet oxidation i vin, og ikke mindst hvorledes man i forskellig udstrækning søger at forhindre denne oxidation.
Oxidation anses som bekendt som en fejl i vin, i det det kan give et ubehageligt præg af eddike i duft og smag, og derfor er oxidation et problem som vinproducenter har kæmpet med i flere tusinde år, og stadig i dag kæmper hårdt for at forhindre. Grunden hertil er bl.a. at oxidation er en konstant fare under stort set hele produktionen. Den mest almindelig måde at forhindre oxidation på, er (og har i århundreder været) ved anvendelse af svovl (svovldioxid), der også har andre gavnlige egenskaber for vinproduktionen. Dog er der også andre forbehold der skal tages for at undgå oxidation – som der selvfølgelig bl.a. kan læses mere om i rapporten (se link herunder:)

Rapport om oxidation

Bilag til rapport om oxidation
Denne rapport beskæftiger sig med oxidation og forhindring af denne videnskabeligt, med specielt henblik på kemi og biologi, og er skrevet af Jonas Liechti.

 

Portugisisk Vin (…ikke portvin!)

Jo skam, Portugal kan andet og mere end ”blot” producere hedvin i verdensklasse. I Portugal er der blevet produceret ”almindelig vin” (bordvin) i umindelige tider – og det gøres der stadig i stor stil – trods det, er det sjældent at man støder på en dansk vinnyder, på udkig efter portugisisk bordvin, og hvordan kan det så være?

Dette WF-indlæg er inspireret af en smagning som Philipson Wine afholdte på restaurant AOC i september, hvor producenten: Quinta do Vallado, blev præsenteret i flotte rammer og med interessant mad til. Denne smagning var lige det skub som WF-redaktionen havde brug for, for at komme ”i gang” med Portugal som vinland, og ikke bare som ”portvinsland” … for vi ELSKER i sandhed portvin, men samtidig har vi også enkelte gange fået lov til at opleve hvad de andre vinområder, end Douro, har af evner, og hvilke fantastisk interessante, rustikke og finurlige vine der bliver lavet der.

 

Den smukke Douro dal, i det nordlige Portugal

 

Nu kommer der lidt oplysninger om portugisisk vins status quo, og umiddelbart derunder en præsentation af Quinta do Vallado, og produkterne fra denne producent:

Portugal er naboland til Spanien og har en ca. ligeså lang vin-historie, der specielt blomstrede op i romertiden, og desuden er hjemland for den første officielle vinregion: Douro, hvilken vi vender tilbage til. Noget af det der karakteriserer Portugal som vinland, er det meget store antal forskellige nationale druesorter. Portugals ”appellations” system er som følger:

  1. D.O.C (Denominação de Origem Controlada) – de mest beskyttede og regulerede regioner
  2. I.P.R (Indicação de Proveniência Regulamentada) – vine der er beskyttede og regulerede, men som dog ikke hører under en D.O.C.
  3. Vinho Regional – regionale vine
  4. Vinho de Mesa – alm. bordvine, som kan være fra hele Portugal

Herunder er der nogle nyttige udtryk, som kan gøre det nemmere at ”låse op” for den portugisiske vinverden:

  • Adega: vineri
  • Branco: hvid
  • Casta: druesort
  • Colheita: årgang
  • Garrafeira: en rødvin lagret mindst 2 år på fad og 1 år i flaske – eller – en hvidvin lagret mindst 6 måneder på fad og 6 måneder i flaske
  • Quinta: vingård
  • Seco: tør
  • Tinto: rød

Sarah Ahmed, en glimrende engelsk vinskribent, beskriver vinlandet Portugal som: ”excitingly different”, og gør det ydermere klart at englænderne (heller) ikke har opdaget Portugal som et bordvins land, men tværtimod stadig associerer Portugal mest og alt med portvin = Altså er det ikke kun danskerne, der mangler at indse hvad Portugals bordvine egentlig er!
Jancis Robinson, Englands nok mest anerkendte vin-forfatter og MW, mener at Portugals bordvine aldrig har været på et højere kvalitetsniveau, end de er netop nu. Dog mener hun også, at Portugals vinproducenter bør have lidt mindre fokus på deres egen historie, og lidt mere fokus på den internationale vinverden, og på de konkurrenter de har rundt omkring i verden.
Tim Atkin, engelsk vinkritikker og MW, mener at folk går glip af en af de mest unikke samlinger af druetyper i verden, hvis de ikke giver portugisiske bordvine en chance, og mener at man aldrig bliver træt af Portugal som vinland, grundet de mange lokale druesorter og de mange forskellige områder.

Ovenstående udtalelser fra nogle af Europas vineksperter, er meget sigende for den generelle holdning også danske vinfolk/-eksperter har til portugisisk bordvin – nemlig: ”at der bestemt er noget at komme efter”, at der endda er eksempler på verdensklasse vin som kan konkurrerer med de største vine fra Frankrig, Italien og Spanien, at prisniveauet er attraktivt og at portugisisk vin stilmæssigt er noget af det mest spændende lige nu! >> Alligevel halter det dog GEVALDIGT med portugisisk bordvins udbredelse i Danmark, såvel som i resten af verden – hvorfor!?

Der er formentlig mange grunde til dette. En kunne være de anderledes navne, som de portugisiske druer, producenter og områder har, der gør det svært at udtale og huske dem – det er klart, at hvis det er svært for det første at huske, den ellers gode portugisiske vin man fik hos vennerne sidst, og for det andet også er svært at spørge efter den, hos sin vinhandler… ja så gør de fleste det nok ikke.
En anden grund kunne være, at mange portugisiske producenter har insisteret på at bibeholde en meget gammeldags, rustik stil, som mange danske vinnydere nok lige skal vende sig til – i modsætning til f.x. nabolandet Spanien, hvor mange producenter har valgt at lave mere moderne vine, med større frugt og blidere struktur. En tredje grund kunne være, at kvaliteten generelt bare ikke har været høj nok, til at kunne påkalde sig tilstrækkelig opmærksomhed. En fjerde grund kunne være manglen på markedsføring og ”branding” af de portugisiske vine og områder.

Min personlige holdning til portugisiske bordvine generelt er, ikke overraskende, at de KAN være utroligt spændende og er reelt anderledes end de andre vine fra Europa. Det skal dog siges, at der også er mange uinteressante billige portugisiske bordvine – heldigvis ser det ud til, at det danske marked er blevet forskånet for mange af disse vine, indtil videre.
Jeg tror at forbrugerne i Danmark, og i resten af Europa, har brug for flere gode portugisiske vine i prislejet: 50-75kr. Vi ser i øjeblikket en del billige portugisiske vine, 20-40kr., som egentlig gør det fint til de penge, men som bestemt ikke rykker noget for de mere hardcore vinnydere. Samtidig ser vi også en lille del portugisiske vine til mellem 100 og 200kr., og disse klarer det ligeledes godt, men problemet for disse er blot, at næsten alle vinområder, i alle lande, kan lave gode vine til de penge. Derfor er det som sagt portugisiske vine til 50-75kr. jeg savner at se – vine der kunne konkurrere med billige bordeaux’er, chianti’er og rioja’er, og dermed forhåbentlig kunne markere sig som de ”uopdagede”, men alligevel klassiske, europæiske vine, der både kan være strukturerede, relativt komplekse og lettilgængelige, både stilmæssig og prismæssigt.

…og så til Quinta do Vallado:

 

Vallado ligger tæt ved Dourofloden og altså i området: Douro, i det nordlige Portugal, som er bedst kendt for sin portvins produktion. Ejendommen, som Quinta do Vallado ligger på, kan spores tilbage til 1716. Vallado ejes af Ferreira familien, en stor familie i portvins sammenhæng, og drives i dag af ’Francisco Spratley Ferreira’. I 1987 blev portvinshuset: ’Ferreia’ solgt fra, og fra 1990 flyttede familiens fokus fra portvin til produktion af kvalitets bordvine. I 1997 blev der bygget ny kælder og vineri (se: højre del af billede ovenfor)

Vallado viste sig i løbet af smagningen at være en producent der laver elegante, strukturerede vine, med god frugtkvalitet og koncentration. João Ferreira Álvares Ribeiro, som ledte os igennem smagningen af Vallado’s vine, viste at Vallado både laver vine der er gode repræsentanter for klassiske, rustikke portugisiske bordvine, men også for vine der er mere moderne i deres stil. Altså har vi at gøre med en producent, som har dens rødder solidt plantet i gammel portugisisk vinhistorie, men som også har øjnene åbne for fremtiden og den konkurrence der er fra andre vinlande i Europa, for ikke at sige Verden. Det er formentlig denne type vinproducenter der kommer til at bane fremtiden for portugisisk vin, og kommer til at kæmpe for portugisisk vins plads på den internationale scene.
Der kan ses og høres mere om Vallado i denne video: http://www.youtube.com/watch?v=dEMUDQOJ008

Smagsnoter til vinene fra Quinta do Vallado:

–          2010 Vallado Douro White Quinta do Vallado – Frisk, simple. Pæreskal, græs, mineralsk. Kunne være en god sommervin – 80point > 79,95kr. = ”Køb ikke”

–          2009 Vallado Douro Red Quinta do Vallado – lidt blommesten, lidt overfladisk i frugten, grønlig og upoleret, god rank hindbærdfrugt – 81point > 79,95kr. = ”Neutral”

–          2009 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – interessant med en ren Sousao vin hvilket er rimeligt sjældent. Masser af varme kirsbær, overhældt med smør. Stort fedt fad, som forfører meget, med chokolade også. Mangler nok lidt balance – 89point > 149,95kr. = ”Godt køb”

–          2008 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – godt med fad, mere solbær og lakrids end tidligere årgang, også dyster tobak og sort peber. Flot! – 91point > 149,95kr. = ”Godt køb”

–          2009 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen en ren-drue vin, hvilket er interessant at se fra Portugal. Nogen fra bordet siger ”Nordrhone, med violer”, hvilket jeg godt kan give personen ret i, men jeg tænker mest af alt: billig, overfladisk tranebær frugt. Dog elegant, og parfumeret: blåbær og solbær – 87point > 149,95kr. = ”Neutral”

–          2008 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen den elegante frugt, velintegreret eg, flot floral note – 88point > 149,95kr. = ”Godt køb”

–          2009 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – desværre alt for ung, men god intensitet, solbærthe, blåbærmuffin, med smeltet smør fra fadet – 90point > 199,95kr. = ”Neutral”

–          2007 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – violer, blåbær, mørk chokolade. Frugten virker på en mærkelig måde lidt overfladisk – 91point > 199,95kr. = ”Godt køb”

–          2008 Quinta do Vallado Adelaide Douro Red – med mere end 40 forskellige druesorter, og med en pris på 750kr., var der forventninger til denne vin. Desværre LUKKET, virker decideret ungdommelig og kedelig. Lidt krydret fad, velpoleret frugt, lidt tobak. Uden tvivl potentiale, men lige nu: – 90 point > 749,95kr. = ”Køb ikke”

–          2009 Quinta do Vallado Vintage Port – virkelig god kvalitets frugt, som virker ypperlig og frodig. Stadig meget frisk og læskende, og kompleksiteten kommer formodentlig om nogle år – 90+point > 349,95k. = ”Neutral”

–          Quinta do Vallado Reserva 10 års Tawny – den er OK, men har en lille oxyderet note, sammen med en lidt muggen-nød note. Lidt bitter mokka. Der kan bestemt findes både bedre og billigere vin i denne kategori – 84point > 199,95kr. = ”Køb ikke”

Quinta do Vallado Reserva 20 års Tawny – langt bedre end ”lillebroderen”! Super elegant, flot ristet nød, fin ristet mokka, flot rød tråd – 91+point > 399,95kr. = ”Godt Køb”