Drinking Behind the Scenes

Vi sørger jo konstant for at udvide antallet af smagte vine, også når vi ikke optager, så vi kan lave vores anmeldelser så objektive som muligt. Det er hårdt arbejde kan I nok tro. Her kommer et lille uddrag af vine som har gjort indtryk. En del af dem blev drukket nytårsaften (som billeder måske bærer præg af).

champagne

Savart Champagne L’accomplie NV (80% PN, 20% Chardonnay), 185,-
Her har vi at gøre med et ret lille hus, og det er jo altid spændende. Herlig karakteristisk pinot noir næse, som afspejler en helt anden frugtrigdom end chardonnay-dominerede vine gør. En relativ frisk champagne, som dog viser en vis dybde hvis man smider den på store glas og lader den få lidt luft. Ikke verdens mest komplekse champagne, men et fund til de penge.
~ 89 point.

Agrapart & Fils, Terroirs NV extra brut 5 g/l (Champagne), 375,-
Igen et mindre hus, som dog nok efterhånden er mere kendt end Savart. Hér med en champagne som tidligere har taget mig med storm, og det gjorde den igen. Et fint nøddet hint, smør og mineralitet. Ikke den dybeste champagne i smagen, men den er kompleks og har en rigtig lækker struktur. En virkelig god ‘grower champagne’.
~ 92 point

Jacquesson 735 NV brut 4 g./l – 300,-
Det er en champagne vi har haft drukket tidligere, hvor den opførte sig meget anerledes. Nu virkede den til at mangle noget tyngde. Sidste jeg smagte 735 var den markant dybere i smagen. Nu virkede syren en anelse skæv. Det kommer til at lyde meget groft, men det er set i lyset af at jeg sidst var ekstremt glad for 735. Det er stadig rigtig god champagne, og har sine kvaliteter i form af en ret fornuftig eftersmag.
~ 89 points.

J. Lassalle blanc de blancs 2004 – 450,-
En meget simpel og kedelig champagne. Den har mineralitet, masser. Men det er så også det. Selvom en blanc de blancs typisk er skarp og slank, så mangler den her altså bare noget bredde og dybde. Noterne går mest i retning af sur karklud, men stilen er ikke oxidativ, så det virker skævt og mærkeligt … Den smager bare ikke særlig godt.
~80 points

Pol Roger Extra Cuvee de Reserve 2002 – 410,-
Konge år! og så sidder man bare og tænker, hvordan kan det lykkedes for et ellers velrenommeret hus at lave så kedelig champagne!?!? Der er noget mere stil over det når det engelske kongehus drikker bollinger. Igen, den har mineralitet og ikke meget andet. Den er dog ikke decideret uappetitlig som Lassalle.
~ 84 points

Bollinger RD

Bollinger RD 1996 – 2.000,-
En virkelig mørk champagne. Masser af rugbrød i næsen, men også mørk honning, ristet mokka, lidt tørret karl johan svampe og oloroso sherry. Det er en virkelig ekstrem champagne. Den har stadig en masse frugt og en meget velbalanceret syre. Åbner sig op efter noget tid i glasset, hvilket afslører at den har nogle gode år foran sig endnu. Det er en champagne som muligvis ikke er for alle, men hvis man er til den her stil, så er det en meget meget smuk oplevelse.
~ 96 point.

Louis Jadot, Clos Vougeot grand cru 2001 (Bourgogne, PN) – 800,-
Det her er fuldstændig fænomenal pinot. Der er så meget dybde og intensitet i den, at man aldrig vil skyde på at den har over 10 år på bagen. Masser af kirsebær, rødt kød og mørke røde frugter. Denne vækkede min indre pinot trang, som har været lidt i dvale de sidste måneder. Det kan godt være at Louis Jadot er et stort hus, der køber druer mange steder fra, men jeg synes helt generelt at de holder et ret højt niveau.
~ 94 point

Tensley

Tensley Syrah 2008 Colson Canyon – 240,-
I denne vin er det duften der virkelig kører showet. Ikke at smagen er ringe, men duften er virkelig lækker: masser af dybe kaffe og chokolade noter. Smagen er glimrende, men lever desværre ikke helt op til duften. Eftersmagen er fornuftig og følger fint smagen. Til de penge er det et ret fornuftigt køb, så når der kommer penge på kontoen igen skal der et par flasker i kælderen!
~ 92 point

Beychevelle 1986 Bordeaux, 4. cruBeycherville 1986

Woohaa, det er her er også en fantastisk vin. Når man en gang i mellem får en vin med lidt alder på, som er modnet så flot som denne, så er der altså ikke ret meget der kan hamle op med det. Den har et udpræget cabernet element, ikke bombet, men flot afstemt, en fin syre som på ingen måde dominerer. Masser af frugt, vi snakker brombær og modent solbær, et lille touch af blomme. Lang eftersmag. Jeg ville ikke være nervøs for at lade den ligge et par år endnu – men den tåler fint at blive drukket nu.
~ 95 point.

Cos d’estournel 2006, 2. cru
En ret sjov næse, dyrisk nærmest alá lammekød. Ret god syre i munden og lidt ristede kakao noter. Eftersmagen er klassisk, med lidt syrekant. Det er ret positivt.
~ 92 points.

Herunder kommer noter fra en smagning vi havde med de store bordeaux huses anden vine. Vi vidste hvilke vine der indgik i smagning men rækkefølge m.v. var blind. Rækkefølgen er som vanlig smagt rækkefølge.

Pavillon Rouge 2004 – 1.250,-
Chateau Margaux’ andenvin. Glimrende og egentlig ret klassisk. Sjov duft med lidt brændt gummi, muldjord og kirsebær. Smagen er i den herlige klassiske bordeaux stil, med urter (bl.a. salvie) og blyantspids. Eftersmagen følger i smagens fodspor men er desværre lidt kort.
~ 91 points.

Bahans Haut-Brion 2004 – 350,-
Haut-Brions andenvin. Lettere oxyderet næse og roser. Den lette ende. Ret kedelig smag. Eftersmagen giver noget bitterhed og er relativt grønt. Ikke en vin der på nogen måder topper.
~ 87 points.

Carruades de Lafite Rothschild 2004  – 3.200,-
Lafite Rothcilds lillebror, bestemt heller ikke billig. Smæk på duften, kaffe og choko noter. Lidt parfumeret og ret balanceret. God tyngde i smagen og  holder på nogle af de indtryk man fik fra næsen. Eftersmagen har tannin, bly og sort the. En rigtig dejlig bordeaux vin.
~ 93 points

Reserve de la Comtesse 2006 – 400,-
Frugtdreven sag, mynte og læder. Rigtig god dybde og herlig chokolade i smagen. Den virker næsten oversøisk i stilen. Eftersmagen er til den korte side desværre og alkoholen stikker lidt ud. Men overordnet set er det en aldeles glimrende vin.
~ 92 points.

Les Pagodes de Cos 2006 – 425,-
Anden vin til cos de estournel. Dette var ikke helt min kop vin. Opfattede den som lidt jammy i duften. Støvede noter i smagen. Det blev egentlig ok efter lidt tid, men eftersmagen kom aldrig helt…
~ 87 points.

Arômes de Pavie 2006 – 500,-
Andenvinen til Chateau Pavie og den eneste højrebred i sættet. En sjov lille joker. Ret glimrende vin. God stabil tobak og læder i duften. Smagen virker ret ung og burde nok ligge noget mere på langs. Eftersmagen bære også præg af at være barnemord.
~ 90 points.

Clos du Marquis 2004 – 400,-
Anden vin til leoville las casses. En vin til den lidt mere feminine side. Masser af lette hindbær i næsen. En smule mokka i smagen men ellers en let sag. Eftersmagen er overraskende afstemt, nærmest mineralsk og en del herlig blyantspids!
~ 91 points

Les Tourelles de Longueville 2004 – 319,-
Aftenens billigste vin – og samtidig en af de bedste! Masser af læder i duften, masser af frugt, dog vældig balanceret så det ikke bliver jammy på nogen måde. Bærfrugt i smagen og så kan man også godt fornemme faddet, men det er egentlig ok. Man kunne ønske sig en lidt længere finish, men den er dog i fin overensstemmelse med resten af vinen.
~ 93 points

Les Forts de Latour 2004 – 1.000,-
Andenvinen til Latour. Dette er aftenens sejrherre. Jeg kan gentage meget af det fra Les Tourelles, hvor det dog her er lidt mere komplekst og en oktav dybere nede. Smagen er lidt mere stringent, og det er sådan set også meget fint. Her har den dog en glimrende lang eftersmag, bl.a. med masser af sort the.
~ 94 points.
bordeaux

Degorgeringsdatoer og en champagnes liv

En af de helt store debatter i champagne-verdenen går på, om producenterne bør skrive datoen for degorgering på bagetiketten. Dvs. angive den dag hvorpå den individuelle flaske champagne, efter lang tids lagring, gennemgår en proces der involverer 1) åbning (typisk ved at fjerne en midlertidig kapsel), 2) fjernelse af bundfald (alt. sediment eller bærmen), 3) tilsætning af dosage (afhængig af type og producent) og endelig 4) lukning igen med en korkprop – en proces som måske bedst kan sammenlignes med en voldsom kirurgisk operation, hvorefter vinen skal have tid til at komme sig og finde en ny balance.

Debatten om angivelse af en degorgeringsdato eller ej på champagne flasker, er blusset op igen i de seneste år, efter at Krug har bekendtgjort at de også vil påsætte et degorgeringstidspunkt (i form af en ID-kode) på deres flasker.

Tillader man sig at være ligefrem, kan debatten formentlig koges ned til denne konklusion: angivelse af en degorgeringsdato (eller anden form for degorgeringstidspunkt) er en nødvendighed for at kunne følge en given flaskes udvikling, og er en information som bør angives på alle flasker – i hvert fald alle Non-vintage flasker – og de producenter som nægter at oplyse degorgeringsdatoen, gør kun dette af frygt for, at alle de flasker champagner som får lov til at stå på butikshylderne i årevis, ikke vil blive solgt, hvis forbrugerne først kan se hvor gamle vinene egentlig er.

Et lidt løjerligt kompromis mellem disse to hensyn, bliver formentlig Krug’s ID-kode – en kode som man først skal indtaste på Krug’s hjemmeside eller scanne med sin smartphone, før man kan få degorgeringstidspunktet (og en hel del anden information) at vide. Krug undskylder selv denne “finte” med, at degorgeringsdatoen alene, ikke giver meget information, men kun sammen med andre informationer som høstår, markoprindelse, dosage, druesammensætning m.v., kan være nyttig. På denne måde sikrer Krug sig, at det kun er den meget interesserede forbruger (dvs. nørden/vinkenderen) som får oplysningerne, mens den “almindelige” forbruger er stillet som tidligere og forhåbentlig bare bliver ved med at købe vinene uanset hvor gamle de er.

Dét, at angivelsen af en degorgeringsdato er en god idé, erklærer mange af de internationale eksperter, bl.a. Giles Fallowsfield, Peter Liem og Tom Stevenson, sig enige i, og flere seriøse producenter har da også anerkendt vigtigheden af den information som degorgeringsdatoen er, og angiver derfor denne på bagetiketten af nogle eller af alle deres vine – producenter som: Charles Heidsieck, Lanson, Jacquesson, Philipponnat, Jacques Selosse, Bollinger og Bruno Paillard – hvoraf de to sidstnævnte var pionerer på området, Bollinger med deres R.D. og Bruno Paillard som i næsten tyve år var den eneste producent med degorgeringstidspunkt på alle sine vine.

Hvorfor er degorgeringsdatoen en vigtig information?
Fordi en flaske champagne vil dufte og smage forskelligt, afhængigt af hvornår champagnen er degorgeret. Både tiden før- og efter degorgering påvirker champagnens smag, så selvom to flasker standard NV gul enke kan se helt ens ud, kan de dufte og smage vidt forskelligt, hvis den ene er degorgeret et par år før eller efter den anden.

Champagne er, ligesom alle andre typer vin, ikke er et uforanderligt produkt, men derimod et fødevareprodukt der hele tiden forandrer og udvikler sig med tiden – om denne modning er positiv eller negativ, kommer an på den givne flaske, hvor lang tid den allerede har lagret og det miljø den lagrer i. Eftersom en flaske champagne undergår en konstant udvikling, er det en fordel, hvis man skal kunne gætte på den individuelle flaskes udviklingsstadie uden først at åbne flasken, at kende det tidspunkt hvorpå flasken blev degorgeret – dvs. det tidspunkt hvor vinene blev adskilt fra sin bærm, udsat for ilt og tilsat dosage, og hvor den påbegyndte et nyt udviklingsstadie. Det behøver som sådan ikke være en bestemt dato; det kunne også være en bestemt måned, et kvartal eller blot et år.

Dertil, ville det naturligvis også være en fordel at kende til året hvor vinen blev til (=høståret), men eftersom NV-champagne typisk er en blanding af flere forskellige år, kan dette blive en meget kompliceret opgave, hvorfor vi som forbrugere nok må være parate til at slå os til tåls med en degorgeringsdato/-måned/-kvartal/-år.

Denne type information, og behovet for den, ses også ved andre vintyper – typisk dem som er en blanding af flere forskellige år ligesom NV champagne – f.eks. fino sherry og tawny portvin.

Den modning som en flaske champagne gennemgår efter degorgering, opdeles af nogle (bl.a. Bruno Paillard) i fem-seks stadier eller “liv”, hvor forskellige duft- og smagsnoter gør sig gældende. For nogle NV-produkter af lavere kvalitet, kan denne modning være ustabil og hurtig, hvorfor det ofte kan betale sig at drikke disse vine unge. For andre NV- eller Vintage vine af høj kvalitet, kan modningen være vidunderligt langtrukken, og i stand til, år for år, at tilbyde nye komplekse dufte- og smagsoplevelser. Meget kortfattet kan stadierne/livene navngives ud fra de noter som hovedsagligt gør sig gældende i den givne periode, men selvfølgelig vil gode champagner fra start til slut, indebære et element af alle stadier, og så er der naturligvis monster champagner, som Salon og Krug, der hæver sig over ethvert forsøg på at skemalægge en vins udvikling.

1. Frugt: 0-2 år efter degorgering, frisk og livlig citrusfrugt
2. Blomst: 2-3 år efter degorgering, hvide blomster, frisk æble, frisk smør og lyst brød
3. Krydderi: 3-7 år efter degorgering, krydderier, honning, bagt æble og nødder
4. Let ristet: 7-10 år efter degorgering, ristet rugbrød, appelsinskal, ristede nødder, svampe
5. Dybt ristet: 10 < år efter degorgering, julekager, mørk honning, karamel, mokka, kandiserede mørke frugter og dyb sherry.

Det er klart, at de enkelte forbrugere vil foretrække forskellige noter i deres champagner, og det er bl.a. derfor vigtigt at producenterne angiver et degorgeringstidspunkt på deres vine, så forbrugerne lettere kan planlægge åbningen af deres flasker ift. deres præferencer for duft og smag – og herved består også et paradoksalt element i denne debat: selvom mange producenter og importører formentlig frygter at deres kunder ikke vil købe ældre champagner hvis de først kender degorgeringstidspunktet, men kun vil have den nyeste aftapning og de friskeste vine, så er mange champagne-nydere faktisk interesserede i lidt ældre, modne vine. Derfor tror jeg personligt ikke, at angivelsen af degorgeringstidspunktet på champagner vil medføre en negativ påvirkning af salget generelt – de forbrugere som ønsker en frisk, ung vin kan få det, mens de som ønsker en ældre, mere moden vin kan få det, og de forbrugere som er ligeglade (hvilke nok stadig er størstedelen) vil ikke engang kigge efter en degorgeringsdato – som altid vil vinvalgets succes afhænge af god hjælp og rådgivning fra vinhandleren.

24. december – Champagne – #284

Ak ja, man starter og ender selvfølgelig i Champagne. Vi har været rigtig meget spænende igennem i løbet af måneden og kan kun opfordre til at man får prøvet mange flere af de bobler der findes på det danske marked. Vi er i al fald blevet meget positivt overraskede over det høje niveau vi har oplevet gennem denne herlige juletid. Kalenderen har selvfølgelig kun, kunnet lade sig gøre med tilsendte flasker fra følgende importører:

  • Accolade Wines
  • Skovgaard Vine
  • Philipson Wine
  • Vinmonopolet
  • Tysk vinklub
  • HJ Hansen
  • Østjysk Vinforsyning (vinoble)
  • Jacobs Creek
  • Decato Vine
  • Wine.dk
  • Kronevin
  • Gallovini
  • Laudrup Vine

For at gøre det hele lidt enkelt at finde rundt i de vine vi har smagt, er der herunder en oversigt over julekalenderens afsnit. Husk at du selvfølgelig altid kan finde en oversigt over de vine vi har smagt under menupunktet “Vin topliste”.

[table “30” not found /]

 

Tilbage er der bare at sige glædelig jul!

anbefaling vin point pris
Godt Køb Duval Leroy Champagne NV 92 299

1. december 2012 – Champagne #261

I år lancerer WineFactory endnu engang en julekalender! I kan glæde jer, for i år handler det om alternative bobler. Dvs. mousserende vin uden for Champagne. Men men men, der er selvfølgelig altid undtagelser og vi starter i Champagne! GLÆDELIG JUL!

ANBEFALING Vin Point Pris
Godt Køb Fourny & Fils Grande Reserve NV 91  270