Det amerikanske vinmagasin Wine Spectator opstiller hvert år en top 100 over de vine som de har smagt. Listen har eksisteret siden 1988 og det er en kæmpe anerkendelse inden for vinverdenen at komme med på denne liste. Det er ikke for ingenting!
For at komme på denne liste skal vinen opnå 90+ point i Wine Spectator, der skal være et vist sammenhæng mellem pris og kvalitet, vinen skal være til at opdrive på det amerikanske marked og sidst men ikke mindst skal vinen have x-faktor! Den skal selvfølgelig ikke kunne synge, men den skal skille sig lidt ud af mængden. Nå ja, og mængden er i øvrigt 17.000 smagte flasker, hvoraf 3.800 scorede 90+ point.
Vi kigger lige på top 10 her:
- Colombia Crest, Cabernet Sauvignon Columbia Valley (USA) Reserve 2005
- Numanthia-Termes, Toro Termes (Spanien) 2005
- Domaine du Vieux Télégraphe, Châteauneuf-du-Pape La Crau (Frankrig) 2007
- Koste Browne Pinot Noir, Sonoma Coast (USA) 2007
- Barone Ricasoli Chianti Classico, Cestello di Brolio (Italien) 2006
- Chappellet, Cabernet Sauvignon Napa Valley Signature (USA) 2006
- Renato Ratti, Barolo Marcenasco (Italien) 2005
- Fontodi, Colli della Toscana, Centrale Flaccianello (Italien) 2006
- Merry Edwards, Sauvignon Blanc Russian River Valley (USA) 2007
- Brancaia, Toscana Tre (Italien), 2007
Et ret spændene felt, hvor der især er overvægt af amerikanske og italienske vine. Mange af vinene kan sagtens findes på det danske marked, og som nævnt er de til at betale. Mange af vinene stiger i pris i og med der nu kommer en større efterspørgsel på dem efter denne placering, derudover er vine ofte dyrere i Danmark end i Amerika.
Eksempel vis nummer 3 på listen erhverves for 200 kroner i Danmark. En vin man blandt andet kunne smage på årets Rhône festival i september måned. Hvor vi i øvrigt på Wine Factory er en smule glade for, at vi stemte på den som årets vin på festivalen (men den fik ikke flest stemmer). Det viser blot at vin er en subjektiv ting.
Fik du i øvrigt læst om prisudviklingen på Champagne eller set vores reportage fra Gambero Rosso?
Colombia Crest er også dejlig vin.. Men den koster os lidt.
Jeg er mere interesseret I at vide hvor man kan købe de nævnte vine? Mere specifikt er jeg interesseret I at vide hvor man kan købe alle de ikke franske af top 10 vinene. Dog mest de italienske og amerikanske 🙂
Hej Morten
På wine factory har vi det princip at vi ikke henviser til forhandlere, medmindre de sender vin til test hos os, eller på anden måde hjælper os frem i vinverdenen. Vi er, fordi vi køre på frivillig basis, afhængig af at få diverse sponsorater og der er derfor nød til at være et incitament for forhandlere til at gøre noget.
Derudover er meningen med vores indlæg at skrive om vin, ikke være en vejviser til hvor man finder vinene. Nu har vi skrevet hvilke vine man skal kigge efter.
Derudover så ved jeg faktisk ikke hvor vinene kan købes i Danmark. Jeg kan oplyse dig at Télégraphe forhandles af Theis Vine (både ebutik og fysisk butik i Bredgade kbh), men det er jo så også en af de franske 😉
Men nu har du jo navnene på vinene så prøv google. Så skal nogle af dem nok kunne findes. I øvrigt er det ikke nødvendigvis sikkert at alle vine er at finde på det danske marked.
Hilsen
Rentzmann