Charles Heidsieck Middag

For nyligt var wine factory inviteret til middag med Charles Hiedsieck af Interbrands som står for importen i Danmark. Middagen foregik på elegante Restaurant Niels.

Lad os lige slå fast til at starte med, at vi i forvejen havde en positiv opfattelse af Charles Heidsieck, som værende en af de store producenter (de producerer i omegnen af 1 mio. flasker om året), som leverer en hæderlig kvalitet.

Formålet med middagen var tofoldig, først og fremmest skulle vi naturligvis smage champagnen, men Charles Heidsieck ville også gerne slå et slag for, at champagne ikke kun hører til som appertif, men også sagtens kan ledsagde maden. En tanke som for os ikke ligger så fjernt.

Brut Reserve
Aftenens første vin, som både blev serveret som apperitif og til første ret, var naturligvis deres Brut Reserve NV. Et virkelig godt glas champagne, som er også er et rigtig godt udgangspunkt for at fortælle om Charles Heidsieck og hvad der gør huset interressant for os chamagne nørder. Den hedder ikke reserve uden grund, den indeholder nemlig 40% reserve vin. Et meget højt tal for en almindelig nonvintage champagne. Det er ikke unormalt for store huse at have i omegnen af 10% reserve vin. Nogle endda endnu lavere, mens andre højere. 20% eller over, vil betegnes som højt. Som et helt konkret eksempel vil være den nuværende Krug Grande Cuvee edition 166, som den mundret kaldes, ligger reserve vin på 42% mens den resterende andel er 2010. Det er også 2010 som er basen for Charles’ Brut Reserve. Ikke at de to champagner skal sammenlignes, men Krug er blot en af de champagner som virkelig har et ry for at benytte reserve i deres blending, og vidner om at Charles Heidsieck ikke hopper over, hvor gærdet er lavest. Det skal naturligvis understreges at reservevin ikke er den hellige gral inden for champagne. Et tænkt eksempel: 50% 2013 og blendet med 30% 2012 og 20% 2011, ville du have en non-vintage med 50% reserve vin. Men den vil formentlig ikke være bedre end en non-vintage med base af 2008 og 10% reserve vin. Alder har også meget at skulle have sagt samt naturligvis det mest afgørende, druekvalitet.

Blendet i Charles Heidsiecks Brut Reserve er helt klassisk en tredjedel af de tre hoveddruer i Champagne, pinot noir, meunier og chardonnay. Det smager rigtig godt, og kan nemt blive en reference for hvad et stort hus kan præstere i en non-vintage. Syren er super præcis og det virker (sjovt nok) som en moden vin vi har med at gøre, og den klarer maden rigtig fint, uden at summen bliver højere end input. Vi ender på pæne 91 points.

 

Rose NV
Herefter blev vi præsenteret for Charles Heidsiecks Rose non vintage. Normalt vil jeg påpege, at vi ikke har den helt store referenceramme når det kommer til rose, men efter vores nylige marathon hos Vintage Champagne hvor vi gennemgik en ordenlig mængde rose champagne, kan vi ikke rigtig bruge dette argument. Denne rose var for mig til den kedelige side. Den mangler syre og er for vinøs til, hvad jeg bryder mig om i en champagne. Den blev serveret med tartar og stenbidderrogn, og det er for mig den ret som gør det allerbedst med vinen. Vinen bliver med maden løftet op på et højere niveau, og skulle jeg have deres rose NV igen, så ville det være til mad. Vi ender på ~89 point.

Rose 2006
Herefter stryger vi videre til Charles’ 2006 rose, og er med andre ord aftenens første vintage champagne. Blendet er pinot noir og chardonnay, og i forhold til før sker der rigtig meget. Den er markant mere kompleks med både rød frugt, gyldent æble, kvaliteten fornemmes høj. Ville ikke tage skade af ekstra lagring. 91 points.

Vintage 2006
Vi smagte efterfølgende den hvide udgang af årgang 2006. I glasset møder vi en fin næse med vanille, gylden frugt og lidt bageri, dog til den lidt simple side. Munden følger næsen og den slutter af med en fin syre. Kvaliteten er høj dog uden at overraske. 91 point.

Blanc de Millinaires 1995
Herefter til en vin vi har prøvet før, uden for bloggens regi og altid været begejstret for. Først og fremmest er det vanvittig fedt, at man stadig i dag kan gå ud og erhverve sig en top champagne med årgangen 1995 påtrykt, uden at blive flået (kan findes til omkring 1400 kroner, og det er sammenlignet med andre top cuveer, ikke dyrt). Lad os bare slå fast med det samme, at den her spiller. Syren er som den skal være, der er modne noter uden at det er for overdrevet og den har kompleksiteten. Det er den sidste madvin, og denne blev serveret med osten, som fungerede, men måske ikke hvad jeg selv ville gøre med denne vin. Det er den simpelthen for god til. Jeg ville nok også vælge at servere den af større glas, end de havde valgt på Restaurant Niels. ~ 93 points

Blanc de Millinaires 1989
Efterfølgende blev deres chardonnay top cuvee serveret igen, denne gang dog i årgang 1989 og fra jeroboam. Det smagte ligeledes fantastisk. Man kan sommetider risikere med gammel champagne at mousse forsvinder, men det var absolut ikke tilfældet her. Det var gyldent og lækkert, med masser af kompleksitet og noter af nedfaldsæbler. Det er ikke en vin jeg vil gemme, meget længere, for den smager bare godt nu. ~ 94 points.

Blanc de Millinaires 2004
Denne blev serveret til allersidst, en priotering der blev valgt, da folk efter osten begyndt at gøre tegn til at forlade stedet. Det er naturligvis rigtig svært at komme efter 1989. Til at starte med var blanc de millinaires da også skuffende. Men efter noget tid skete der noget i glasset og det blev faktisk rigtig fint. Det er først og fremmest en vin, som jeg vil anbefale at man gemmer nogle år, og hvis man nu gerne vil drikke den nu, så sørge for at den får noget ilt. Så skal den nok vågne op. ~ 92 points (med potentiale).

Mætte, småfulde og glade cyklede vi hjem, med en endnu bedre opfattelse af Charles Heidsieck end før! Tak for en god aften til Charles Heidsieck og Interbrands.

 

Vintur Rhone og Piemonte 2017

Vi var tilbage i september på en dejlig tur til Rhone og ikke mindst Piemonte. Selvfølgelig havde vi en masse besøg på turen, og vi har selvfølgelig noteret ned fra vores besøg. Vi har samlet vores point i boksen herunder, et par kommentare til dem: Point er givet ved besøg, nogle flasker er derfor lige trukket op, mens andre havde været åbnet flere dage i forvejen. En del af dem er smagt sammen med mange andre vine i løbet af en dag. De ting kan selvfølgelig påvirke pointgivning, selvom vi forsøger at se bort fra dette. Da vi har samlet flere point sammen på vinene er der et interval, som angiver højeste og laveste score blandt os. Vinene er bedømt som de er her og nu, en del af dem er meget unge vine som vi gætter på vil være markant bedre om et år eller to. Der vil de højst sandsynligt score højere point i fremtiden. Men vurderingen er som de er i øjeblikket hvor de blev smagt.

Efter vores besøg hos Pio Cesare, mødte vi Hr. Cesare på gaden, mens vi havde en is i hånden. Det var ikke første gang han så os fordybe os i den lækre spise, og han foreslog at vi måske lavede en blog om is i stedet for vin. Den opfordring følger vi næppe, men efter grundige tests kan vi anbefale, at hvis man er i Piemonte, så bør man aflægge isbutikken ‘Mara de Boschi‘ i Alba et visit!

Nogle af vinene har vi lavet afsnit med på turen, alle afsnit fra turen kan findes her.

VinhusNavnÅrgangIntervalEndelig Point
PegauCotes du rhone201482-8383
PegauChateneuf du pape201391-9292
Chateau La NertheBlanc201689
Chateau La NertheBlanc Close de Beauvenir201392
Chateau La NertheChateneuf du pape201491
Chateau La NertheChateneuf du pape200491
Chateau La NertheChateneuf du pape Cuvee des Cadettes201392
Chateau La NertheChateneuf du pape Cuvee des Cadettes200893
Corps de LoupViognier201683
Corps de LoupHvid St. Joseph201685
Corps de LoupCondrieu201691
Corps de LoupSt. Joseph201590-9292
Corps de LoupCote Rotie Corps de Loup201591-9292
Corps de LoupCote Rotie Marions-Les201591-9292
Corps de LoupCote Rotie Paradis201591-9292
Rene RostaingAmpodium201590
Rene RostaingBlonde201591
Domaine des Lises/EquisEquinoxe201689-9090
Domaine des Lises/EquisCrozes-Hermitage201590-9191
Domaine des Lises/EquisSaint Joseph201591
Domaine des Lises/EquisCornas201493
ViettiRoero Arneis201690
ViettiDolcetto d'Alba Tre Vigne201586-8989
ViettiBarbera d'Alba Vigna Scarrone201590-9191
ViettiBarbera d'Asti la Crena201391-9292
ViettiNebbiolo Perbacco201488-9090
ViettiBarolo Castiglione201392
ViettiBarolo Brunata201392
ViettiBarolo Ravera201392-9393
ViettiBarolo Rocche de Castiglioni201392
ViettiBarolo Lazzarito201392-9393
CorinoDolcetto d'Alba201685
CorinoBarbera d'alba201588-8989
CorinoBarbera d'Alba Ciabot du Re201591-9292
CorinoLanghe Nebbiolo201688-8989
CorinoBarolo Communa de La Morra201392
CorinoBarolo Giachini201393
CorinoBarolo Arborina201392
CorinoL'Ensieme201389-9191
Pio CesarePiodilei201591-9292
Pio CesareBarolo201391
Pio CesareBarbaresco201391-9292
PunsetNEH!201587
PunsetDolcetto D'Alba201688
PunsetLanghe Nebbiolo201490
PunsetCampo Quadro Barbaresco200992-9393
VoerzioBarbera201591
VoerzioLanghe201591
VoerzioBarolo La Sera201391-9292
VoerzioBarolo Rocche201293-9494
VoerzioBarolo Riserva Fossati Case Nere200793-9494

Vintur: Østrig

Østrig jo et vinland med en del underområder, så det er måske en lidt misvissende overskrift. Jeg er netop vendt hjem fra en lille tur, hvor jeg havde tid til at besøge primært Burgenland men fik da også klemt et enkelt besøg i Kamptal ind. Jeg har i mange år været glad for Østrigsk vin, særligt de mange ”moderne” producenter. Det er måske lidt en outlier i min vinsmag, som jo ellers er meget ”klassisk”. Selvfølgelig er riesling og grüner veltiner meget medgørlig i Østrig – også hos de moderne. Mens blaufränkisch og zweigelt måske ikke helt er de druer vi primært beskæftiger os med her på bloggen.

Turen startede i Burgenland. Området er primært et rødvinsområde, grundet sin geografiske placering på grænsen til Ungarn i Pannonien. Druerne er zweigelt, blaufränkisch og en smule st. laurant. I korte træk er sankt laurant den letteste af de tre druer som er en ret aromatisk rød drue med et let udtryk, det er den mindst brugte af de tre. Blaufränkisch er den kraftige af de tre, gør det rigtig flot med alder og kan give noter der minder om bordeaux, og besidder en god dybde, relativt høje tanniner og en del frugtighed. Herimellem kommer zweigelt som er en krydsning af de to, udviklet af Fritz Zweigelt i 1922. Zweigelt er den nemme drue og den mest plantede. Ofte er udtrykket relativt let, med grønne pebernoter og høj syre.

10-file-oct-23-11-29-40-am

Besigtiger en af ‘maskinerne’ i biodynamisk vindyrkning.

Jeg vil herunder gengive et udpluk mine noter fra de forskellige besøg.

Claus Preisinger
Vi startede i Gols hos Claus Preisinger. Virkelig et godt besøg hvor vi fik rundturen i det moderne vineri som trods alt har en ret lille produktion og der arbejdes i retningen af naturvin. Han er naturligvis biodynamisk. Vi har tidligere på bloggen smagt på hans varer i afsnit 450. Denne gang fik jeg naturligvis lejlighed til at smage sortimentet i gennem.
05-2016-10-19-11-37-17
Kalk und Kiesel 2015
60% Weissburgunder, 30% Gruner veltliner, 10% chardonnay.
Floral, mineralsk, græsset note og lidt mejeri.
89 points.

ERDELiftGRAsundreBEN 2015
Gruner Veltliner
Krydret og aromatisk stil, saltet ikke helt klassisk gruner veltliner.
90 points.

ERDELiftGRAsundreBEN 2015
Pinot Blanc
Svampet, mineralsk, fersken.
90 points.

3xClaus

3 x Claus

Pinot Noir 2015
Den af hans vine som jeg havde smagt før. Jeg er meget glad for den pinot noir stil som han laver. Masser af jordbærgrød, cremet, lidt jordet element, masser af fedme.
93 points.

Pannobile 2014
60% zweigelt, 40 blaufrankisch.
Ret høj syre, lidt læder noter. Men ellers til den lidt simple side. Forstå mig ret, det smager ikke dårligt, man kunne bare godt ønske sig lidt mere.
88 points.

04-2016-10-19-11-28-29
Buhl 2013
Blaufrankisch
Hans topvin som kun bliver lavet i gode årgange. Hvis man ikke er helt med på hvad druen her kan eller vil prøve at stifte bekendtskab med den, så er det her et rigtig godt sted at gå hen. Det er en rimelig tung sag med stor fedme, høj tannin og en del syre. Frugtig, men lidt atypisk for en rødvin så kommer der lidt æble og pære i frugtnoterne ud over det sædvanlige ting.
93 points.

Renner
Her havde jeg sat et besøg op lidt hastigt inden jeg egentlig helt havde sat mig ind i hvem jeg skulle ud til og hvad de egentlig laver. Jeg havde fundet frem til dem via Pannobile gruppen som de er medlem af. Gården er midt i et generationsskifte hvor døtrene er ved at overtage fra forældrene. De unge vil en lidt mere ”naturlig” stil end deres forældre og forsøger sig derfor med to labels. Den klassiske som blot går under RENNER, og så deres nye serie som går under navnet Rennersistas. På trods af min manglende forberedelse endte det med at blive et enormt godt besøg. Stedet var gennemsyret af optimisme og gåpåmod.

Vinene vi smagte fra rennersistas var alle 2015 som samtidig er deres første årgang.

Rennersistas weissburgunder 2015
Smager godt, god syre, en del tannin og et blomstret udtryk.
90 points.

Renner Ponnobile weissburgunder 2013
Tilbage i det lidt mere klassiske hjørne. Virker til at have fået fad (selvom den ikke har), mere olieret i udtrykket, en smule frugtsødme, fed. Bringer tankerne på Alsace.
90 points.
07-2016-10-19-14-59-06
Renner Chardonnay/ weissburgunder 1992
Fik muligheden for at smage noget med lidt alder på, hvilket jo altid er sjovt. I næsen fornemmer man hurtigt at den ikke er helt frisk fra fad. Der er mere honning over den. I munden er den omvendt stadig meget frisk, smagen afslører ikke dens alder. Lidt Sød finish, uden at vi på nogen måde taler sød vin. Svampet. Den kunne sagtens ligge længere.
90 points.

Rennersistas waiting for Tom (St. Laurant/Pinot Noir/Blaufränkish) 2015
Susanne som er den ene af de to søstre bag rennersistas havde haft et arbejdsophold hos Tom Shobbrook i Australien. Jeg besøgte ham for fire år siden, og det gav en ide om hvilken retning Rennersistas går i, for han er på mange måder naturmand uden at det går over gevind. Det kan man læse om her hvis det skulle friste. ’Waiting for Tom’ er en reference til Tom Shobbrook.
Det er en saftig sag, høj syre som måske godt kunne ligge et år uden at det gør noget. Jeg har noteret ned at det ikke smager af naturvin!
89 points.
06-2016-10-19-14-14-06
Rennersistas zweigelt 2015
Meget aromatisk zweigelt, syrlige kirsebær. En af de bedre zweigelts jeg fik på turen.
90 points.

Rennersistas Blaufrankisch 2015
En af deres mere interessante vine som desværre virkede en lille smule lukket, og det er trods alt også en relativt ung sag. Høje tanniner, læder, tobak og god frugt.
88 points.

Christian Tschida
Her tog jeg ikke mange noter. Vi har tidligere haft set på en af Christian Tschidas vine, nemlig Himmel auf Erden, som du kan se her i afsnit 211. Besøget var interessant, Christian Tschida virker som en producent som er lidt mere etableret dog ikke uden at han løbende ændre sin stil. Hans vine går mere og mere i retningen af meget let drikkelige frugtdrevne vine. Af de vine jeg smagte, holdte jeg mest af Himmel auf Erden (1) og hans Himmel auf Erden rose som er lavet på carbernet franc. Jeg er ikke den store fan af rose, men jeg synes at hans rose står som en af de få roseer som jeg meget gerne vil drikke.

Loimer
Vores sidste besøg var hos Loimer i Kamptal. Kamptal er modsat Burgenland primært et hvidvinsområde hvor det handler om druerne riesling og gruner veltliner. Jeg tror ikke de to druer kræver megen nærmere introduktion. Loimer har for mig i mange år været en producent jeg har været rigtig glad for. Det er en producent i mellemstørrelse men jeg synes at der er tale om høj kvalitet fra bund til top, ligesom jeg synes at der er et rigtig fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet. Det var første gang at jeg for alvor fik smagt tingene igennem og holdt dem op mod hinanden. Ovenstående blev bekræftet. Dog har jeg primært haft bekendtskab med deres riesling, men synes egentlig at deres gruner veltliner ligeledes befandt sig på et meget højt niveau, måske endda bedre…
Vi smagte en del vine hos Loimer, og jeg har derfor sorteret lidt i det.1-snapchat-2002981944181170329

Extra Brut Sekt
42% gruner veltliner, 33% zweigelt, 25% pinot noir.
Det kan muligvis være at det var fordi jeg ikke havde fået champagne i flere dage, men den her overraskede mig meget positivt. Virkelig god sekt. Lidt reduktiv i næsten, rød frugt, hø, cremet.
90 points.

Langenlois Loiserberg Gruner Veltliner 2015
Krydret, poleret, røde æbler.
91 points.

Langenlois erste lagen Käferberg Gruner veltliner 2015
Meget intens, lidt græsset, cremet, en del malo, mejeri. Lang finish. Virkelig en lækker gruner.
92 points.

Langenlois erste lagen Steinmassl Riesling 2015
Som en del af de rieslinger vi fik, virkede den lidt lukket. Grunerne virkede mere åbne. Kraftig næse, eksotisk frugt, smager meget godt. Den er ung, men der er klart potentiale til mere i den. Giv tid!
92 points.

Studietur til Priorat, Del I – Clos Mogador

Sidste stop på Winefactorys spanske ”wine-road-trip” var det lille bjergrige-kult-område Priorat, et par timer sydvest for Barcelona. En region, som i de seneste 25 år er gået fra stort set ingen ting til i dag at være en af Spaniens mest eftertragtet og eksklusive regioner. Prøv for eksempel at åbne en af dine vinbøger fra det 20. århundrede og se hvor lidt der står om denne lille region på godt 1.900 hektar (Rioja har til sammenligning over 61.000 hektar).

Mørket havde lagt sig da vi så skiltet ”Priorat DOQ” i lyskeglen fra vores udlejdningsbil, men de smalle bjergveje fortalte allerede historien om det meget smukke og kuperet terræn. Vi lavede da også turistbommerten nummer ét, da vi valgte at køre bilen ind i byen af en af de ekstremt smalle veje, som viste sig at være bild. Trepunkt – eller skulle man sige 14 punktvendingen på en snæver plads med 20 grades hældning blev første og sidste gang vi ikke benyttede os af parkeringspladsen på plateauet udenfor byen. Men det lykkedes uden skader på bil eller bygninger og vi ankom til vores idylske AirBnB hytte i La Vilella Baixa, tidsnok til at drikke ét enkelt glas eller to før sengetid.

De næste to dage havde vi et stramt program foran os, fem besøg hos fem meget forskellige producenter, som alle laver fantastisk vin og har bidraget med deres eget kapitel til historien om Priorat. Der er lige over 100 producenter i området og man får hurtigt fornemmelsen af at de alle har krydset hinanden en eller flere gange i den relativt korte historie.

Det moderne Priorat siges at starte i 1979 hvor Rene Barbier (Senior) kommer til området. Han har i en årrække arbejdet for Palacio i Rioja, men besluttede sig for at kaste sig ud i sit eget projekt. Han købte jord ved byen Gratallops, som allerede var plantet med gamle Garnacha og Cariñena vinstokke, og etablerede derved Clos Mogador. Områdets kvaliteter imponerede ham, heriblandt jordbunden af ’licorella’ – skiffergrus – som gør at vinstokkene trænger langt ned for at få vand, hvilket giver intense, tætte, dybe og mineralske vine. I Gratallops mødte han José Luis Pérez (Mas Martinet) som var biolog ved skolen i Falset, han var ligeledes imponeret over forholdene for at producere kvalitetsvine. Rene overbeviste også hans tidligere arbejdsgiver Alvaro Palacios (Clos Dofi) og Carlos Pastrana (Clos de L’Obac) til at købe land i området. De arbejdede sammen som et korporativ og solgte frem til 1991 en fælles cuvee.

clos-mogador-old-vine

Gamle ‘Bush-vines’ hos Clos Mogador

Vi ankommer til Clos Mogador lidt i 10 fredag morgen, hvor vi bliver mødt af en klatøjet kontordame, som endnu ikke har fået det obligatoriske koffeinkick. Vi venter derfor på den solrige terrasse med udsigt ud over dalen. Kort tid efter kommer en yderst veloplagt og karismatisk herrer og tager imod os. Vi forklarer at vi har et relativt stramt program, da vi ligeledes skal besøge Mas Martinet og Clos Erasmus samme dag. Han udbyder med sin sprøde spanske accent ”My God! – Then we better hurry up, let’s go to the tasting room?”.

Vi følger ham ovenpå, hvor han finder glas frem og begynder at skænke første vin – Les Manyetes 2013, lavet på 100% Cariñena. Vi smager på den dybe – næsten lilla vin, som er fyldt med intense frugtnoter med god struktur og en rustik tannin. Vores nye karismatiske ven fortæller vidt og bredt om både hans og Barbier-familiens livshistorie, da han overrasket udbryder ”My god! We only made 4.000 bottles of this wine in 2013!”.

Han fortæller derefter hvordan han kom ind i vinverdenen for 16 år siden, og at han faktisk har massere af relationer til Danmark, da han i sin tidligere karriere har bygget ”Machines to make frankfuters” i vores lille kongerige.

clos-mogador-celler

Clos Mogadors kælder – bemærk jordbunden af ‘licorella’

Pludselig træder en lille tæt mand med uglet hår, iført en grå polo og klassiske catalanske ’espardenyas’, ind i lokalet. Man mærker med det samme respekten omkring ham, vores ven rejser sig og introducere selveste Rene Barbier (Senior), legenden og ikonet, som står nævnt i alle kapitler om Priorat. Rene har tydeligvis god tid, på trods af hans mange projekter i både Priorat og andre regioner, hans søn Rene Barbier (Junior) har nu overtaget ansvaret for flere af dem. Han sætter sig derfor ned og smager med.

I glasset får vi skænket kultvinen Clos Mogador 2013, som er lavet på 49% Garnacha, 25% Cariñena, 16% Syrah og 10% Cabernet Sauvignon. Den fremstår med en flot dyb rød farve med violet kant. Næsen mødes med en flot tæt, intens og ren rød, sort og blålig frugt, efterfulgt af mørke mokka noter. På tungen fremstår den ung og vild, massere af rustik tannin, læskende rød frugt og en frisk men elegant syre. Vi giver vores komplimenter til den unge, men fremragende, vin.

Rene mumler noget på catalansk og vores ven udbryder begejstret ”You want to taste the new vintage?”. Rene lister af sted efter en ny flaske, mens vores ven finder en karaffel frem. Rene kommer tilbage med en flaske med en markant anderledes etikette, og vi tænker at det er underligt at gå væk fra det udseende man har bevaret siden den første årgang Clos Mogador i 1989. Der bliver mumlet mere på Catalansk mellem dem, man kan fornemme forvirringen og Rene finder sine briller frem, situationen bliver taget med et smil ”Haha, Rene took the wrong wine, his eyes are not good anymore”. Mesteren lister af sted igen, denne gang med sine briller, og kommer retur med Clos Mogador 2014. Denne vin, som endnu ikke er på det danske marked, står med en flot dyb rød farve i glasset. Næsen bliver mødt af ren rød frugt efterfulgt af mokka og kvaste kakaobønner. På tungen dominerer de rene polerede røde og sorte bær efterfulgt af noter af tobak, den bliver sluttet af i en lang tanninrig finish med frisk elegant syre. Vinen viser på nuværende tidspunkt kun små glimt af sit fulde potentiale.

Inden vi slutter smagningen, og tager med ham en tur i hans marker, skal vi smage deres hvidvin Nelin 2014, som er domineret af Garnacha Blanca og Macabeo. Vinen er en hvid Crianza, som har fået 16 måneder i ege- og betontanke. Næsen er meget aromatisk med eksotisk frugt efterfulgt af enkelte krydret og mineralske noter. Tungen er domineret af rig frugt, med noter af saltet undergrund, hø og enkelte urter. Den er rundet flot af med en fin struktur og god frisk syre.

clos-mogador-rene-barbier

Fra venstre: Mark Jøns, Rasmus Greis, Tobias Liechti, Rene Barbier

Tidsplanen er i bedste spanske stil skredet, men når en legende vil vise os markerne siger man ikke nej – det er trods alt også blot hans svigerdatter vi efterfølgende skal besøge – hun må om nogen være forstående. Vi zigzagger ad grusstierne op gennem hans karakteristiske vilde plateauer med ’Bush-vines’, han har spredt halm ud over den mørke ’licorella’ jordbund for at holde temperaturen nede. På toppen ser vi en knækket vinstok, vi peger på den og kan med vores begrænset catalanske sprogkundskaber forstå at Rene ikke er glad. Vores ven oversætter meget diplomatisk blot ”A turist destroyed his 100 years old vine” og undlod derfor diverse catalanske bandeord. Vi får taget det obligatoriske billede takker mange gange for deres tid og bliver derefter eskorteret af dem til porten af Mas Martinet.