Adelaide Plains

Mit første vinbesøg i Australien blev i Adelaide Plains. Adelaide Plains er et område der ligger en kort kørsel uden for Adelaide og grænser op til Barossa Valley. Området er mindre prestigefyldt, og deraf også billigere vine. Jeg var så heldig at have fået kontakt til Tim Freeland som er er en af de to personer bag vinene Old Plains og Longhop. Førstnævnte er deres brand for vine der er lavet på druer fra gamle vinstokke (80-130 år!) mens andet brand er fra nye stokke. Tim hentede mig og min kammerat fra vores hotel i Adelaide og tog os på en rundtur ud blandt nogle af de marker som de købte materiale fra. Old Plains er ikke noget stort foretagende så antallet flasker de sender ud er ikke særlig stort. Efter en god køretur rundt i området var det tid til en smagning i hans olivenlund. Her smagte vi vinene fra Old Plains.

Old Plains grenache 2010 (i Danmark bliver denne dog solgt under navnet Longhop)
En vin der skal have lidt tid til at åbne sig op, men levere straks en flot klassisk kirsebær bouquet. Holder en rigtig fornuftig syre og har en meget lang god eftersmag. En vin jeg var rigtig glad for.
90-91 points

Power One, shiraz 2009
Her er tale om 50 år gamle stokke, hvilket i øvrigt gennemgående er alderen på stokkene der levere frugten til Old Plains. Her har de forsøgt at finde det bedste frugt de kan finde i området for at vise at de godt kan være på niveau med god kvalitets Barossa. Det er lykkedes. Den har de traditionelle shiraz noter et hint af rød peber der gør at den faktisk bliver lidt mere stram en blot en bombe. Smagen er lidt mere stram og det klæder den. God syre, men desværre lidt kort eftersmag.
91 points

Alluvium 2008, 65% Cabernet Sauvignon, 35% Shiraz.
Det australske svar på et “Cab/merlot” blend. Duften er stor og fed, truer med at vælte dig bagover. Heltigvis er smagen lidt mere balanceret og har et rigtig godt kakao element. Det smager godt, men eftersmagen er lidt kort og man får en lille smule den jammy fornemmelse.
89 points.

Senere tog vi hjem forbi ham selv et smut hvor vi smagte et par vine mere, sammen med nogen af hans gode oliven.

Longhop 2010 Shiraz
Duften giver lidt tomat. Der er tobak og sort the. I det hele taget en god næse, smagen er god og den eftersmag man oplever lige når man synker er rigtig god. Desværre er det en kort fornøjelse.
88 points

Longhop 2010 Cabernet Saugvignon
Her er der fuld smæk på duften, masser af australsk cabernet. Desværre er syren lidt høj, men med lidt ilt burde det kunne kureres. Smagen kunne være mere fyldig.
86 points

Alt i alt et rigtig godt besøg, og vi afsluttede da også med et udmærket måltid mad ved vandet. Her blev det også til en snak om årgange. 2008, 2010 og 2012 er indtil videre rigtig gode årgange, med gode vækstbetingelser.
Prismæssigt er hans vine ikke særlig dyre så man får rigtig meget for pengene. Jeg vil anbefale at man enten prøver hans Shiraz eller Grenache.

Vi siger tak til Tim Freeland for at sætte dagen af og tage os en tur rundt.
Forhandler i Danmark: Atom Wine

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)

Lidt noter

Jeg har i løbet af de sidste 3-4 måneder forsøgt at skrive lidt noter på lidt mere af de vine jeg drikker uden for winefactory video og til smagninger. Lad mig bare være ærlig, det er ikke gået så godt. Men nogen noter er det blevet til og dem får i her. Det er selvfølgelig noter!

Laurent Perrier Grand Siecle Champagne (ca. 700,-)
Smør noter, karklud. En rimeligt ‘let’ champagne. Er bestemt vellavet men en stor skuffelse.
~89 point

Ulysse Collin BdN Champagne (500,-)
Meget æblet, har skrevet “natur”-kedelig. Jeg ved godt selv hvad jeg mener, men det er måske ikke så informativt. Det jeg mener er at den skriger af ingen svovl m.v. og den her er altså på vej til eddike stadie. Smagen er floral og eftersmagen er faktisk ret glimrende.
Jeg havde hørt godt om denne, og set i lyset af at det heller ikke var en helt billig flaske var jeg også ret skuffet her. Jeg synes ikke ilt hjalp den.
~87 point

Jean Vesselle 1996 (ca. 350,-)
Vi har haft smagt den før her på sitet. Duften er relativ frugtig masser af melon noter.
Smagen byder på citrus, en pæn syre. Smager rigtig godt. Eftersmagen er tilgengæld kort og kedelig.
~88 point

Castillo Perelada Ex Ex 7 2007 (575,-)
Fik denne blindt. Eukalyptus og stor kraftig frugt.
Meget behagelig smag med lakrids noter. Eftersmagen var rigtig harmonerende.
Jeg gættede på at det var oversøisk cabernet. Enten australsk eller californien. Men ak nej…
~ 92 point.

Perelada 5 fincas (169,-)
Fyldig moderne spansk sag. En vin jeg er blevet rigtig glad for!
~ 90 point.

Rainer Wess, Wachauer Grüner Veltiner 2010 (ca. 140,-)
Masser af banan noter i næsten. Kniv skarp sag, noget af det bedste grüner jeg har prøvet!
~ 90 point.

Gut Oggau atanasius 2009 Østrig (135,-)
Meget behagelig kom og drik mig.  En vin i den lette ende, men levere en god frugt og har sin egen personlighed.
~89 point.

Ovid experiment a 2.7, Napa 2007 (ca. 550,-)
Intens frugt. Meget bordeaux stil. Flot flot frugt – ikke oversøiske frugt! Meget elegant sag, som dog ”mætter’. Bør helt klart have nogle år på langs.
~94 point.

Lenoble BdB NV
Masser af gær, hø, græs og intensitet. Bærer præg af sur lie.
Smagen er lidt usvovlet, i ved gamle æbler ;-) ret blide bobler.
Glimrende eftersmag, og det virker som om den har lidt alder (?). Meget hæderlig champange.
~89 point.

Baron de Rothschild  NV bdb Champagne (ca. 400,-)
Lidt saltet næse. Men ellers smager det billigt og kedeligt.
~ 80 point.

Beaufort rose
Meget lidt i næsen desvære. Typisk beaufort smag. Har faktisk en bedre syre end jeg huskede det fra sidst jeg smagte det. En del mørke bær. Faktisk overraskende god.
~ 87 point

Aggrapart Avize extra brut (5 g/l)
Krudtet næse. Syren er god, men i den lette ende. Har lidt citrus med sig. Eftersmagen er glimrende, men desværre noget kort. Lidt skuffet, for dette har tideligere været et af mine favorit huse.
~89 point

Bereche NV Solara
Ekstrem meget mælkprodukt i næsen – smør og youghurt. Meget lækker mousse og i det hele taget et meget lækkert og helstøbt produkt. Glimrende frugt endda!
~ 90 point.

Cliff Lede Cabernet Sauvignon Napa 2006 (ca. 400,-)
Typisk Napa cab.  Tobak, peber. Desværre lidt alkohol i næsen, som dog forsvinder efter den har fået lidt ilt. Voluminøs vin. Eftersmagen er aldeles glimrende.
~ 91 point

Mount Eden, Chardonnay 2007
Sjov næse med harapiks, popcorn og tidsler. Vinder gevaldigt med ilt. Desværre lidt ukontrolleret alkohol i smagen, og en smule for oaked i eftersmagen.
~90 point.

Chãteau La Cabanne 2005, Pomerol (200,-)
Meget lukket i næsen. Lidt svag mørk frugt.
Lidt creamet fylde i munden, men den er ikke lige frem et bombardement af sanserne. Måske vil der ske noget hvis den får rigelig ilt og år!? Eftersmagen er OK, men mangler finesse og nogle lidt klassiske bordeaux noter.
~86 point.

Chateau Lagrange 2000
En flaske jeg meget længe gerne har villet prøve, og årgang 2000 bordeaux er jeg meget glad for. Jeg blev selvfølgelig glad da en bekendt hev den med til en middag. Virkelig en dejlig duft. Klassisk bordeaux, læder og en smule bret. Duften fortsætter i smagen og byder på en virkelig lækker frugt. Eftersmagen er lang og yderst behagelig. Mere læder, sort the og dejlig bly.Vinen virker på alle måder overraskende ung, og kan sagtens tåle flere år i kælderen. Denne har været perfekt opbevaret. Kunne godt have været 92 point, men tror så meget på at den ville vinde mere med mere ilt…..
~ 93 point.

Emille Balland Les Beaux Jours, Giennois Loire 2006  (ca. 100,-)
Lidt grøn i næsen og samtidig lidt skovbund.
Smagen er blomstret med lidt bær ala hyben og ribs. Man kan godt smage det er en blanding af Gamay og PN. Lidt kort eftersmag men der kommer lidt lakrids noter. En rigtig glimrende bællevin.
~ 84 point.

Billedet ovenover af Ulysse Colin flasken er venligst udlånt af Thomas Iversen fra Mad About Wine.

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

Bourgogne på et forståeligt niveau

Elegant, landlig og dyr vin. Bourgogne er uden tvivl en fantastisk vin, men ret mange mennesker må klø sig i nakken når de står og kigger på hylderne efter flaskerne fra guldskråningen. Hvordan finder man rundt i dette virvar af navne på både appellationer, marker og producenter? Det er det, jeg vil forsøge at krænge frem i lyset.

Først og fremmest har vi inddelingen af selve den overordnede vinproducerende Bourgogneregion. Den bliver inddelt i 5 forskellige, igen overordnede appellationer fra nord til syd:

Chablis                                                                        Coté d´Or

Coté Chalonnaise                                                   Maconnais

Beaujolais

Den eneste jeg vil gå I detaljer med, er Coté d´Or, da det er dette område, som indeholder det mest indviklede aspekt.

For det første ser man aldrig vine med etiketskriften Coté d´Or. Det er ganske enkelt fordi Coté d´Or indeles i de to mere genkendelige appellationer Coté d´Beaune og Coté d´Nuits. Det er disse to områder man typisk forbinder med Bourgogne og det er da også her, at de største vine kommer fra.  Coté d´ Beaune er mest kendt for hvidvine, men laver i særdeleshed også røde. Coté d´Nuits er omvendt mest respekteret for deres røde vine. Nå, nu starter det indviklede.

Eller egentligt ikke. Fordi det der altid er nemt at huske på er, at der for rødvinenes vedkommende kun bliver brugt Pinot Noir. Og ligeledes for hvidvinenes vedkommende bliver der kun brugt Chardonnay. Dog er der stadig plantet en forsvindende lille mængde César og Tressot, men disse to “ældre” druer bliver stort set ikke brugt længere.

Så langt så godt.  Hvis vi brækker områderne Coté d´Beaune og Coté d´Nuits op i 4 kategorier, så vil det være som følger:

- Overordnet Coté d´Beaune Village og Coté d´Nuits Villages (Haut Coté d´Nuits/Beaune)

 -Kommunale vine

 -1. Crú / Premier Crú vine (Omtales herfra kun som Premier Crú)

 -Grand Crú vine.

- Coté d´Beaune Villages og Coté d´Nuits Villages er de mest overordnede appellationer, hvor druerne kan komme fra et stort område inden for de to områder. Vinenes etiket afslører altså ikke en nærmere detaljering af hvor druerne kommer fra. Der står blot  Coté d´Beaune Village/Nuits. Vine med skriften Haut Coté d´Nuits/Beaune er vine fra to specifikke områder under Coté d´Nuits/Beaune, men princippet bag etiket-udførelsen er den samme som Villages.

- De kommunale vines etiketter vil være præget af kommunens navn, men igen kommer man ikke nærmere et specifikt sted i kommunen. Nedenunder er der en komplet liste af de kommunenavne, som kan angives på etiketten:

Cotes de Nuits:                                                                               Cotes de Beaune:

Marsannay                                                                                          Ladoix

Fixin                                                                                                  Pernand Vergelesses *

Chevrey Chambertin *                                                                      Aloxe Corton *

Morey St. Denis *                                                                             Chorey les Beaune

Chambolle Musigny *                                                                       Savigny les Beaune

Vougeot *                                                                                          Beaune *

Flagey Echezeaux *                                                                         Pommard *

Vosne Romanée *                                                                            Volnay *

Nuits St. Georges *                                                                          Monthélie

Prémeaux                                                                                         Auxey Duresses

St.Romain

Meursault*

Blagny

St. Aubin

Puligny Montrachet *

Chassagne Montrachet*

Santenay *

Maranges

Det er dog langt fra alle sammen vi typisk ser på det danske marked. Kommunerne med * efter, er dem man tyspisk vil støde på herhjemme.

- Først når vi kommer hen til Premier Crú vinene begynder der at ske noget mht. specifik beliggenhed indenfor nogle ha. På en Premier Crú vins etiket vil der stå kommunenavnet med stor skrift og nedenunder vil der stå Premier Crú og så et marknavn, eksempelvis:

Chambolle-Musigny Les Cras

Hvor Chambolle-Musigny er kommunenavnet og Les Cras er marknavnet. Bid lige mærke i at det kun er Chambolle-Musigny der er en appellation (AOC) og ikke marknavnet. Markerne omtales fejlagtigt som appellationer, men de er altså blot såkaldte climats. Man skal forresten ikke kaste sig ud i en ellers så fredelig huskeleg, når det gælder Premier Crú marknavne – der findes 684 stk.

Dog skal man lige huske på, at en Premier Crú vin også kan være et blendt af Pinot fra forskellige marker. Hvis dette er tilfældet, så er det kun kommunenavnet der vil være trykt, efterfulgt af ordet ”Premier Crú”.

- Godt, den sidste kategori er de store Grand Crúer – toppen af poppen og også toppen af prislisten! Hver Grand Crú er en separat mark, som i modsætning til Premier Crú markerne ER en separat appellation (AOC). Der er således 33 marker der må tilføje Grand Crú betegnelsen til sig. På en etiket vil marknavnet stå stort og tydeligt og kun det!

 

Her er det vigtigt at vide, at visse kommunenavne er prydet med en Grand Crú marks navn. Herunder er en liste med samtlige af disse kommuner. Det understregede navn er Grand Crú marken:

Coté d´Nuits:                                                                                   Coté d´Beaune:

Gevrey Chambertin                                                                             Aloxe-Corton

Morey-St-Denis                                                                                    Puligny-Montrachet

Chambolle-Musigny                                                                            Chassagne-Montrachet

Vougeot

Flagey-Echezeaux

Vosne-Romanèe

 

Nu skal det lige nævnes at Grand Crú navnet som regel indeholder et ”Clos” eller et ”Le” / ”La” foran selve marknavnet – Clos Saint Denis,  Le Montrachet. Så husk nu at kigge efter det typisk mindre Grand Crú ord neden under marknavnet, så er man i sikkerhed.

Og lige til sidst så kan man også støde på etiketter, hvor der blot står Bourgogne. Denne appelation dækker hele Bourgogne regionen, så hvor vinen lige kommer fra er ikke rigtigt til at vide. Det er også disse vine, som typisk er de mest simple.

Det var en lille gennemgang af Bourgognes etiketvirvar. Det er ikke så svært få det overordnede overblik, men det er svært at huske i hvilken kommune det lige var den og den mark lå, når man står i butikken… jeg vil bare sige held og lykke herfra ;-)

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 6.0/10 (4 votes cast)

Winedeal: Cavas de Crianza, Argentina!

Dette indlæg skal handle om 2 vine fra Mendoza (Argentina) og så lidt om winedeal.dk der har tilsendt vinene til WF og som har præsenteret et nyt interessant tiltag ift. markedsføring af vin.

Vinene laves af producenten: Cavas de Crianza, og er henholdsvis et blend (40% Malbec, 30% Cabernet, 30 % Merlot) og en ren Cabernet – begge fra 08’. De kommer som sagt fra Mendoza, nærmere bestemt fra regionen: Luján de Cuyo.


Mendoza er Argentinas langt mest kendte vinområde og står for næsten 2/3-dele af Argentinas totale vinproduktion. Det ligger helt ude vestpå, grænsende op til Chile. De mest beplantede druesorter i Mendoza er: Malbec, Cabernet, Tempranillo og Chardonnay, dog er der også stadig mere traditionelle sorter som: Cereza og Criolla Grande. Området er delt op i to hoved-departementer: Maipú og Luján.
Winedeal, som har tilsendt vinene, tilbyder en ret original service i vin-sammenhæng. På winedeal sælges ikke vin, der sælges derimod tilbud. Specielle tilbud fra flere forskellige importører, som gerne skulle give alle os forbrugere mere vin for vores penge. Del endelig dine oplevelser med winedeal.dk med alle os andre på WF i kommentarfeltet herunder!

Cavas de Crianza, Cabernet Sauvignon, 14,2% vol., 2008
Her en ren Cabernet-vin. Druen er nok mest kendt fra Bordeaux’s venstrebred og måske Californien, men er nu spredt ud over store dele af kloden, f.x. i både Chile og Argentina. Vinen er fadlageret på fransk og amerikansk eg, dog er det ikke angivet hvor længe.
Duft: Noterne er lidt gemte – hovedsagligt solbær med sort peber over. Frugten er varm. God lille mineralitet kommer igennem.
Smag: Hovedsagligt solbær igen, som jo er en meget klassisk note for Cabernet, specielt Cabernet fra Sydamerika. Der er dog tale om en glimrende frugt, med fin struktur som ikke bliver marmelade-agtig.
Vinen mangler tydeligvis kompleksitet og bredde i noterne, dog skal det siges: at hvis man leder efter en fin frugt-styret vin fra Sydamerika, der smager af noget og som kan klare en rød bøf, så kunne denne flaske sagtens være en mulighed.
83 point

Cavas de Crianza, Blend, 14,8% vol., 2008
Her som sagt et blend på Malbec, Cabernet S. og Merlot – alle rimeligt brugte druer i Argentina. Vinen er fadlageret, det fremgår dog ikke hvor længe.
Duft: Noter der umiddelbart springer op af glasset er: bagte blommer, rødbede, jordet mørk frugt, sort peber, solbær, solbærblad og endelig brombærmarmelade. Solbær-noten er tydelig, men mere struktureret og tør end mange andre marmelade-vine fra denne del af verden.
Smag: smagen er velstruktureret og det er bestemt stadig en ung vin med masser af ung frugt og power. Solbær-noten bliver i smagen desværre rimeligt overvældende ift. de andre noter. I duften havde man flere noter at lege med, men i smagen bliver stilen meget mere simpel og frugtfokuseret. Det relativt mærkbare brug af fad gør dog, at vinen bestemt er behagelig og sagtens kunne serveres sammen med f.x. lidt grillet Argentinsk oksekød.
85 point

Ovenstående vine kan nu købes igennem winedeal i en begrænset periode til en meget fordelagtig pris.

Argentina er bestemt et vinland som vi snart vil vende tilbage til her på WF – landet er utroligt interessant ift. dets klima og jordbunds forhold. potentialet til at lave utroligt spændende vine er bestemt til stede!

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 10.0/10 (4 votes cast)

Burmester – portvine til under 100 kroner

Der kommer et tidspunkt på året hvor man virkelig begynder og få lyst til portvin. Ikke at man ikke altid kan drikke portvin, men I ved hvad jeg mener. Med tågen i denne uge kom lysten. Det var et heldigt sammenfald med at Philipson Wine køre kampagne på deres Burmester portvin. Så i den forbindelse har de tilsendt os en lille weekendkasse bestående af fire flasker (dem kommer vi til). Perfekt til sådan en trist lørdag som i dag. Du undrer dig måske over at dette indlæg ikke er en video, men der var ikke mulighed for at samle flere fra redaktionen og så må undertegnede jo tage en for holdet.

Her er tale om fire portvine i den absolut prisbillige klasse. To styk i tawny stil og to styk i ruby. Vi har tidligere talt om hvad forskellen på de to stile, hvis du trænger til en update på det, så kan jeg anbefale vores indlæg om det, det er opdelt i to afsnit her og her. Vinene vi skal smage i dag er alle fra Burmester. Tawny (39,95 kr) Colheita 1998 (79,95 kr), Vintage 1998 (79,95 kr) og Late Botteled Vintage (59,95). Lad os tage dem én af gangen.

Burmester Tawny
Duften er lidt efterårs skovbund-agtig. Lidt søde nøde noter. Jeg tror måske den falder lidt over til den vamle side. Figner. En lille smule alkohol kan man også dufte. Smagen er overaskende let, og alkoholen opfører sig pænt mens den er i munden. Der er lidt når man synker. Eftersmagen er meget stille og roliig. Der er igen lidt sødlige nødenoter. Det er faktisk en OK tawny, den er ikke så sprælsk og det bliver lidt for monotont i længden. Den får 80 point. Jeg er lidt i tvivl om den skal have neutral eller godt køb. Men altså, den koster 40 kroner (!), så tvivlen må komme den til gode. Godt køb.

Burmester Colheita 1998, flasket i 2010
Klassisk colheita, dog lidt for ungt til min smag. Der kommer en del gummi og træ som den allerede har nået at suge til sig på de 12 år den har hygget sig på fadet. Den scorer 85 point af mig. Det er selvfølgelig ikke vanvittig højt – men set i lyset af sin pris, og den altså ikke er helt skæv må det betragtes som et godt køb.

Burmester Late Bottled Vintage 2003 (bottled 2009)
Late Bottled Vintage (LBV) har jeg altid været glad for. Jeg elsker ruby stilen og jeg synes at LBV som hovedregel leverer et rigtig fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet. Hvis jeg selv skal ud og købe portvin, og det ikke lige er ældre vintage til kælderen så er det LBV jeg går efter. Lad os se om denne er værd at gå efter. Den dufter ungt, men den dufter faktisk glimrende, lidt kirsebær, friske bærfrugter. Meget cremet at få ind, pæn finish, mangler lidt spræl og alkoholen er ikke helt kontrolleret. Igen en fin ting, den er noget bedre en tawny’en (men jeg er som sagt også mere til ruby). Jeg kan sagtens hygge mig lidt med den her, så den kaster jeg en solid 87 efter. Og til 60 danske kroner, så er det bestem også et godt køb.

Burmester Vintage 1998
Så lad os se om den her kan lave noget sjovt. Der noget alkohol i næsen og det skæmmer faktisk frugten. Det er rigtig ærgeligt. Der er dog en smule at komme efter, abrikos, skovbund, figner. Merry Christmas! Igen overasker det hvor cremet den er at få ind. Alkohol viser desværre sit grimme ansigt igen i munden, men hvis man forsøger at se bort fra det, så får en man et godt skud solbær, en egentlig OK finish. En del tanin også. Jeg tror at hvis jeg havde indkøbt denne flaske så ville jeg lade den ligge nogle år endnu. Den er OK, især til prisen. Men jeg tror man kan få lidt mere sjov ud af den. Hvis man vil drikke nu, så synes jeg man skal gå efter deres 1989, den koster lidt mere men er til gengæld også klasser bedre.
86 point, og er igen et godt køb.

Alt i alt vil jeg gå efter Late Bottled Vintagen. Burmester er et fornuftigt hus, der var ikke noget der var elendigt, og de har nogle rigtig skarpe priser. Man bør drikke minimum 1 flaske Burmester inden jul!

Anbefaling Vine vi smager i dette INDLÆG Point pris
 Godt Køb  Burmester Vintage 1998 86  79,95
 Godt Køb  Burmester LBV 2003 87  59,95
 Godt Køb  Burmester Colheita 1998 85  79,95
 Godt Køb  Burmester Tawny 80  39,95
VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)