Her forleden dag kunne jeg ikke nærer mig – jeg åbnede en flaske Amon ra. En af Australiens kultvine, som næsten ikke er til at opdrive i og med at forhandlerne kun får 1 eller 2 kasser af denne dejlige vin (6 stk. vel at mærke). Der er simpelthen et ekstrem lille høstudbytte på marken, så der laves næsten ingenting.

Vinen er lavet på 100 % Shiraz-druer og så er den ufiltreret, som der højt og tydeligt står på etiketten. Dvs. blot sige at vinen ikke er kørt igennem diverse filtre før aftapning og dermed kan der findes mere bundfald, selv i de unge flasker. Der var da også en del i denne 08 vi drak.
Winemakeren er en gut ved navn Ben Glaetzer, som ejer og styrer Glaetzer Winery, der har til huse i Barossa Valley – South Australia. Her laver han 4 forskellige vine, heriblandt Amon Ra som er flagskibet. Desuden er han også winemaker hos Mitolo Wines, et projekt sammen med Italiensk fødte Frank Mitolo. Disse vine er dog mere stramme og nogen vil måske også sige mere komplekse, end Glaetzers egne vine. Vinene fra Mitolo kommer ikke alle fra Barossa Valley, men også fra McLaren Vale, som ligger lidt mere syd på. Sidst men ikke mindst er han også med i firmaet Heartland, som laver vin i en mindre ekslusiv klasse, så det er mere et “value for money” vineri end de to andre.

Det første jeg lagde mærke til, da jeg øjnede vinen, var den ekstremt mørke farve. Helt mørkerød med overgang til det lilla. At vinen har et lilla skær indikere selvfølgelig at det er en ung vin. Dette kan i nogle tilfælde godt være henfaldende til den negative side, men overhovedet ikke i Amon ra´s tilfælde!
Efter den havde stået på karaffel i en lille times tid, tog vi det første glas – Himmelsk, hvis man er til de australske kratfulde vine. En kraftfuld frugt, som mange gange bliver dominerende overfor andre komponenter og smagsnoter, som man kan støde på i et glas vin. Eksempelvis fad, tobak, chokolade eller jord, læder og nødder… Det er selvfølgelig en smagssag, om man er til den stræke dominans af frugt eller en en mere afdæmpet frugt, blandet med et vælg af andre kvaliteter, eksempelvis dem nævnt før, som mange gange findes i Europæiske vine.
I Amon Ra bliver munden angrebet, på den gode måde, af perfekt afbalanceret frugt, god solid, hverken for meget eller for umoden, og kraftige mørke bær, der bare vælter bare rundt, efterfuldt af en god mængde sød lakrids og en smule tobak. Jeg fik dog ikke meget af det krydrede aspekt med peber som hovedkrydderi, der ellers siges at være Shiraz´ kendetegn. Det gjorde dog ikke noget som helst. Frugten var på en eller anden måde nok kompliceret i sig selv, så den hverken manglede fad eller noget. Den var så at sige Australsk skompliceret og ikke europæisk kompliceret, der som sagt i manges ører henleder til, at vinen skal have mere end kun frugt at byde på.
Men nu skal vi også passe på, at vi ikke kun fylder hovedet med frugt. Der var også noget andet, der gjorde Amon Ra spændende. Dette var et strejf af marcipan, eller noget “slikket”, som lå gemt. Det er svært at forklare, og jeg har kun oplevet det et par gange og alle gangene har det været i Shirazvine fra den nye verden.

Jeg selv er gået lidt væk fra disse sindsoprivende, kraftige, frugtfulde, oversøiske vintyper, i og med man bliver lidt træt af denne her fede frugtfylde. Jeg vil lige i øjeblikket hellere have den lidt mere jordede, tanninholdige mere komplekse vine fra Europa. Dog vil jeg gøre en undtagelse i Amon Ra´s tilfælde. Det er altså et super glas og jeg skal godt nok have en del flasker, før jeg bliver træt af de smagsnoter, eller den frugt der hærger glasset, fordi den gør det på en så gennemført måde!

Så hvis du overvejer et godt glas Australs vin og du er villig til at smide omkring 500 kr. så er Amon Ra 08 et rigtig godt bud på en sådan. Det skal også lige siges, at jo længere man går ned i årgangen, desto mere afdæmpet bliver frugten og dette skal ikke forstår negativt.