WFV #169 – Cline Pinot Noir 2009

Vi har fået tilsendt en flaske Cline fra Østjysk vinforsyning. Da vi havde svært ved at samle tropperne er det Mark der optager alene. Vinen kan købes gennem vinoble.

anbefaling vine vi smager i dette afsnit point pris
Godt Køb Cline Pinot Noir 2009, Sonoma Coast 90 175

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)

WFV #163 – Heinrich Pinot Noir Klassik 2010

Nu sidder de der igen, Mark og Morten fra staben og smager på lidt vino. Denne gang er det lidt anderledes, nemlig Østrisk Pinot Noir.
Se med og hør hvad de mener omkring denne anderledes vin, samt et par gode historier.

Der opstår lidt forvirring i afsnittet som skyldes en fejl på etiketten har vi senere fundet ud af. Derudover så må vi på det kraftigste anbefale karaffel, det åbnede sig gevaldigt op senere og så smager det rigtig godt!

anbefaling vine vi smager i dette afsnit point pris
 Godt Køb Heinrich Pinot Noir 2010, Østrig  89 99,95

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

WFV #158 – Bolney Estate Pinot Noir 2010 & Dark Harvest 2009, engelsk rødvin

I dette stille og rolige afsnit går turen endnu engang til England, hvor der i dag bliver smagt på rødvin fra England. Det er fra producenten Bolney Estate, Sussex, som fokuserer på rødvinsproduktion.

Hvis du læse mere om Bolney Estate, kan du se deres hjemmeside: http://bolneywineestate.co.uk/

Anbefaling Vine vi smager i dette afsnit Point Pris
Køb ikke Bolney Estate Pinot Noir 2010 79
Køb ikke Bolney Estate Dark Harvest 2009 74

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

Bourgogne på et forståeligt niveau

Elegant, landlig og dyr vin. Bourgogne er uden tvivl en fantastisk vin, men ret mange mennesker må klø sig i nakken når de står og kigger på hylderne efter flaskerne fra guldskråningen. Hvordan finder man rundt i dette virvar af navne på både appellationer, marker og producenter? Det er det, jeg vil forsøge at krænge frem i lyset.

Først og fremmest har vi inddelingen af selve den overordnede vinproducerende Bourgogneregion. Den bliver inddelt i 5 forskellige, igen overordnede appellationer fra nord til syd:

Chablis                                                                        Coté d´Or

Coté Chalonnaise                                                   Maconnais

Beaujolais

Den eneste jeg vil gå I detaljer med, er Coté d´Or, da det er dette område, som indeholder det mest indviklede aspekt.

For det første ser man aldrig vine med etiketskriften Coté d´Or. Det er ganske enkelt fordi Coté d´Or indeles i de to mere genkendelige appellationer Coté d´Beaune og Coté d´Nuits. Det er disse to områder man typisk forbinder med Bourgogne og det er da også her, at de største vine kommer fra.  Coté d´ Beaune er mest kendt for hvidvine, men laver i særdeleshed også røde. Coté d´Nuits er omvendt mest respekteret for deres røde vine. Nå, nu starter det indviklede.

Eller egentligt ikke. Fordi det der altid er nemt at huske på er, at der for rødvinenes vedkommende kun bliver brugt Pinot Noir. Og ligeledes for hvidvinenes vedkommende bliver der kun brugt Chardonnay. Dog er der stadig plantet en forsvindende lille mængde César og Tressot, men disse to “ældre” druer bliver stort set ikke brugt længere.

Så langt så godt.  Hvis vi brækker områderne Coté d´Beaune og Coté d´Nuits op i 4 kategorier, så vil det være som følger:

- Overordnet Coté d´Beaune Village og Coté d´Nuits Villages (Haut Coté d´Nuits/Beaune)

 -Kommunale vine

 -1. Crú / Premier Crú vine (Omtales herfra kun som Premier Crú)

 -Grand Crú vine.

- Coté d´Beaune Villages og Coté d´Nuits Villages er de mest overordnede appellationer, hvor druerne kan komme fra et stort område inden for de to områder. Vinenes etiket afslører altså ikke en nærmere detaljering af hvor druerne kommer fra. Der står blot  Coté d´Beaune Village/Nuits. Vine med skriften Haut Coté d´Nuits/Beaune er vine fra to specifikke områder under Coté d´Nuits/Beaune, men princippet bag etiket-udførelsen er den samme som Villages.

- De kommunale vines etiketter vil være præget af kommunens navn, men igen kommer man ikke nærmere et specifikt sted i kommunen. Nedenunder er der en komplet liste af de kommunenavne, som kan angives på etiketten:

Cotes de Nuits:                                                                               Cotes de Beaune:

Marsannay                                                                                          Ladoix

Fixin                                                                                                  Pernand Vergelesses *

Chevrey Chambertin *                                                                      Aloxe Corton *

Morey St. Denis *                                                                             Chorey les Beaune

Chambolle Musigny *                                                                       Savigny les Beaune

Vougeot *                                                                                          Beaune *

Flagey Echezeaux *                                                                         Pommard *

Vosne Romanée *                                                                            Volnay *

Nuits St. Georges *                                                                          Monthélie

Prémeaux                                                                                         Auxey Duresses

St.Romain

Meursault*

Blagny

St. Aubin

Puligny Montrachet *

Chassagne Montrachet*

Santenay *

Maranges

Det er dog langt fra alle sammen vi typisk ser på det danske marked. Kommunerne med * efter, er dem man tyspisk vil støde på herhjemme.

- Først når vi kommer hen til Premier Crú vinene begynder der at ske noget mht. specifik beliggenhed indenfor nogle ha. På en Premier Crú vins etiket vil der stå kommunenavnet med stor skrift og nedenunder vil der stå Premier Crú og så et marknavn, eksempelvis:

Chambolle-Musigny Les Cras

Hvor Chambolle-Musigny er kommunenavnet og Les Cras er marknavnet. Bid lige mærke i at det kun er Chambolle-Musigny der er en appellation (AOC) og ikke marknavnet. Markerne omtales fejlagtigt som appellationer, men de er altså blot såkaldte climats. Man skal forresten ikke kaste sig ud i en ellers så fredelig huskeleg, når det gælder Premier Crú marknavne – der findes 684 stk.

Dog skal man lige huske på, at en Premier Crú vin også kan være et blendt af Pinot fra forskellige marker. Hvis dette er tilfældet, så er det kun kommunenavnet der vil være trykt, efterfulgt af ordet ”Premier Crú”.

- Godt, den sidste kategori er de store Grand Crúer – toppen af poppen og også toppen af prislisten! Hver Grand Crú er en separat mark, som i modsætning til Premier Crú markerne ER en separat appellation (AOC). Der er således 33 marker der må tilføje Grand Crú betegnelsen til sig. På en etiket vil marknavnet stå stort og tydeligt og kun det!

 

Her er det vigtigt at vide, at visse kommunenavne er prydet med en Grand Crú marks navn. Herunder er en liste med samtlige af disse kommuner. Det understregede navn er Grand Crú marken:

Coté d´Nuits:                                                                                   Coté d´Beaune:

Gevrey Chambertin                                                                             Aloxe-Corton

Morey-St-Denis                                                                                    Puligny-Montrachet

Chambolle-Musigny                                                                            Chassagne-Montrachet

Vougeot

Flagey-Echezeaux

Vosne-Romanèe

 

Nu skal det lige nævnes at Grand Crú navnet som regel indeholder et ”Clos” eller et ”Le” / ”La” foran selve marknavnet – Clos Saint Denis,  Le Montrachet. Så husk nu at kigge efter det typisk mindre Grand Crú ord neden under marknavnet, så er man i sikkerhed.

Og lige til sidst så kan man også støde på etiketter, hvor der blot står Bourgogne. Denne appelation dækker hele Bourgogne regionen, så hvor vinen lige kommer fra er ikke rigtigt til at vide. Det er også disse vine, som typisk er de mest simple.

Det var en lille gennemgang af Bourgognes etiketvirvar. Det er ikke så svært få det overordnede overblik, men det er svært at huske i hvilken kommune det lige var den og den mark lå, når man står i butikken… jeg vil bare sige held og lykke herfra ;-)

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 6.0/10 (4 votes cast)

Paul Hobbs

En torsdag eftermiddag havde Philipson Wine i anledningen af at Paul Hobbs var i landet inveteret undertegnede til en smagning med frokost på Le Sommelier i København.
Men lad os lige starte med hvem Paul Hobbs egentlig er. Hvis du læse om vores tur i Californien, kan du muligvis huske at vi besøgte Paul Hobbs i Sonoma County. Paul Hobbs er både navnet på vineriet og navnte på grundlæggeren/ejeren.

Paul Hobbs er ønolog og startede sin vinkarriere hos Robert Mondavi i starten af 1980erne. Det er almindelig kendt at mange der startede hos de store huse i 80erne senere har haft stor succes efter de fandt andre vinmarker. Stags Leap, Caymus m.v. Senere fik Paul ansættelse hos Catena i Argentina. Catena har vi tidligere smagt her, og er jo en af de dominerende huse i Philipsons portefølje. Men Paul er jo fra Californien så naturligvis ville han også starte sin vingård her. Valget falgt på sonoma county da han mener det er Californiens mest konsistente område at lave Pinot Noir i. Han anerkender Sta. Rita Hills, Alexander Valley m.v., men mener at Sonoma giver det mest optimale forhold mellem jordbund og klima. Senere startede han så vineriet i Mendosa, Argentina. Muligvis pga. sit kendskab til området gennem Catena og ja, så mødte han også sin kone dernede. Udover sine egne huse er han også konsulent for en del vinhuse i Argentina.

Paul er ikke certificeret økologisk eller biodynamisk. Men han benytter sig meget gerne af metoderne, som han mener er rigtige. Hans begrundelse for ikke at blive certificeret, er at han derved vil blive forhindret i at bruge kemikalier såfremt uheldet er ude. Det var det eksempelvis i foråret 2011 hvor der faldt regn i Sonoma. Det betød at mange drueklasser begyndte at få mug, hvorfor det var nødvendigt at sprøjte med svovl, og derved rede årets høst. Dette havde været umuligt hvis han var certificeret.

Det giver sig selv at han afholder sig fra at bruge unødvendig kemi i vinene. Det vil sige et minimum af svovl, ingen filtrering eller fining. Dette gælder både i Californien og i Mendoza. Han er behageligt selskab, og har bestemt styr på hvad han laver. Der er vidst ikke andet for at kaste os ud i smagningen!

Felino Chardonnay Mendoza Viña Cobos 2010 (79,95)
God smør I duften, bærer præg af fad, men har også den renhed som vinen får fra stål. Vinen er selvfølgelig en kombo af eg (32%) og stål (68%). Smagen er glimrende, og henleder én på californisk Chardonnay. Der bliver brugt amerikansk eg, som får brænd hovederne. Der mangler måske lidt syre, og der kommer desværre lidt bitterhed til sidst. Jeg synes dog han er sluppet heldigt fra det i Argentina, og til 80 kroner er det her jo rigtig fornuftigt.
~ 87 point

Crossbarn Chardonnay Sonoma Mountain Paul Hobbs 2008 (129,95)
Samme produktions metode som han burger til Felinoen, dog udgør eg kun 22 % her. Masser af vanilie(fad) i næsen, men ellers lidt lukket. Smagen derimod er noget sjovere end sin argentinske søster, og byder på lidt honning og melon. Pæn finish.
~87 point

Paul Hobbs Chardonnay Russian River Valley 2009 (249,95)
Sjove nødede noter i næsen, nærmere betegnet mandel. Der er også lidt fad. Lidt spids i udtrykker, men meget frisk ren smag. Måske en smule vandet. Dejlig eftersmag, som også byder på lidt brændte noter.
~ 89 point

Paul Hobbs Pinot Noir Lindsay Vineyard 2008 (499,95)
Masser af dejlige californisk pinot noter. Kirsebær, modne mørke jordbær. Igen et meget rent udtryk, masser af læskende saft, lidt fun-saft agtig. Uden at det er dårligt ment. God pebret finish. Det her er helt sikkert en pinot i den bedre ende af skalaen. Vi tog den med til frokosten, hvor den sad lige i skabet til stegt andebryst. Men måske er prisen lige voldsom nok? Jeg kan i al fald finde en del Cali pinoter som jeg hellere ville kaste 500 kroner efter.
~ 91 point

Felino Malbec Mendoza Viña Cobos 2009 (79,95)
Så går vi tilbage til Argentina igen. Malbec – national drue. Det siges at Malbec er nationaldruen fordi den kan tåle at man er doven. Felinoen byder på masser af peber i næsen, lidt jammy, og smagen er ærlig talt en smule tynd. Den har dog en overraskende god eftersmag. Vinen her har fået 5 måneder i eg og derefter 6 måneder i stål.
~85 point.

Cobos Bramara Malbec Lujan de Cuyo Mendoza 2009 (199,95)
Denne har fået en blanding af amerikansk (35%) og fransk (65%) eg. Desværre er der en kedelig duft, smagen er faktisk ganske fin. Det er lidt jævnt, men fint nok.
~86 point

Cobos Bramare Malbec Marchiori Vineyard Mendoza 2008 (449,95)
Her smider han den så på 100 % ny fransk eg. Spændene duft, lidt maling agtig. Ellers lidt lukker. Smagen er ung, og det bliver igen lidt vandet. Eftersmagen er til gengæld virkelig fyldig og behagelig, det skyldes måske brugen af eg.
~88 point

Cobos Malbec Mendoza Viña Cobos 2008 (899,95)
Jeg tror det her er det dyreste argentinske malbec jeg har prøvet. Det er faktisk en ret kompleks ting. Fedt at man prøver at gøre så meget ved en malbec. Helt klart en ting jeg ville lade ligge nogle år endnu, og så smide på karaffel. En rigtig fed sag, og den mangler måske lidt kakao eller kaffe noter til at balancere fedmen. Men det smager altså rigtig godt. Alkoholen i finishen er en smule ukontrollert.
~92 point

Cobos Bramare Cabernet Sauvignon Lujan de Cuyo Mendoza 2009 (199,95)
Rimelig kedelig cabernet næse. Glimrende frugt, der holder den lidt oppe. Eftersmagen er god, men alt alt alt for kort.
~86 point

Crossbarn Cabernet Sauvignon Npa Valley Paul Hobbs 2005 (169,95)
Kemisk næse, lukket. Kedelig I munden og meget kort eftersmag. Har fået et touch af amerikans eg (5-6 %), den kunne måske godt trække lidt mere. For det her er ganske enkelt for kedeligt.
~85 point

Cabernet Sauvignon Beckstoffer To Kalon Vineyard 2008 (1.499,95)
Her sker virkelig meget. Masser af læder, gummi. Noter af strand, havsalt. Den skuffer desværre lidt i munden. Det er ærgerligt. Heldigvis åbnede den sig senere. Lækker eftersmag, masser af kaffe og kakao. Det smager rigtig godt, men desværre overpriced.
~91 point.

Alt i alt en god smagen. Jeg fik et klart bedre indtryk af Paul Hobbs’ hus end jeg fik da vi besøgte det i Sonoma.

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)