Drinking Behind the Scenes

Vi sørger jo konstant for at udvide antallet af smagte vine, også når vi ikke optager, så vi kan lave vores anmeldelser så objektive som muligt. Det er hårdt arbejde kan I nok tro. Her kommer et lille uddrag af vine som har gjort indtryk. En del af dem blev drukket nytårsaften (som billeder måske bærer præg af).

champagne

Savart Champagne L’accomplie NV (80% PN, 20% Chardonnay), 185,-
Her har vi at gøre med et ret lille hus, og det er jo altid spændende. Herlig karakteristisk pinot noir næse, som afspejler en helt anden frugtrigdom end chardonnay-dominerede vine gør. En relativ frisk champagne, som dog viser en vis dybde hvis man smider den på store glas og lader den få lidt luft. Ikke verdens mest komplekse champagne, men et fund til de penge.
~ 89 point.

Agrapart & Fils, Terroirs NV extra brut 5 g/l (Champagne), 375,-
Igen et mindre hus, som dog nok efterhånden er mere kendt end Savart. Hér med en champagne som tidligere har taget mig med storm, og det gjorde den igen. Et fint nøddet hint, smør og mineralitet. Ikke den dybeste champagne i smagen, men den er kompleks og har en rigtig lækker struktur. En virkelig god ‘grower champagne’.
~ 92 point

Jacquesson 735 NV brut 4 g./l – 300,-
Det er en champagne vi har haft drukket tidligere, hvor den opførte sig meget anerledes. Nu virkede den til at mangle noget tyngde. Sidste jeg smagte 735 var den markant dybere i smagen. Nu virkede syren en anelse skæv. Det kommer til at lyde meget groft, men det er set i lyset af at jeg sidst var ekstremt glad for 735. Det er stadig rigtig god champagne, og har sine kvaliteter i form af en ret fornuftig eftersmag.
~ 89 points.

J. Lassalle blanc de blancs 2004 – 450,-
En meget simpel og kedelig champagne. Den har mineralitet, masser. Men det er så også det. Selvom en blanc de blancs typisk er skarp og slank, så mangler den her altså bare noget bredde og dybde. Noterne går mest i retning af sur karklud, men stilen er ikke oxidativ, så det virker skævt og mærkeligt … Den smager bare ikke særlig godt.
~80 points

Pol Roger Extra Cuvee de Reserve 2002 – 410,-
Konge år! og så sidder man bare og tænker, hvordan kan det lykkedes for et ellers velrenommeret hus at lave så kedelig champagne!?!? Der er noget mere stil over det når det engelske kongehus drikker bollinger. Igen, den har mineralitet og ikke meget andet. Den er dog ikke decideret uappetitlig som Lassalle.
~ 84 points

Bollinger RD

Bollinger RD 1996 – 2.000,-
En virkelig mørk champagne. Masser af rugbrød i næsen, men også mørk honning, ristet mokka, lidt tørret karl johan svampe og oloroso sherry. Det er en virkelig ekstrem champagne. Den har stadig en masse frugt og en meget velbalanceret syre. Åbner sig op efter noget tid i glasset, hvilket afslører at den har nogle gode år foran sig endnu. Det er en champagne som muligvis ikke er for alle, men hvis man er til den her stil, så er det en meget meget smuk oplevelse.
~ 96 point.

Louis Jadot, Clos Vougeot grand cru 2001 (Bourgogne, PN) – 800,-
Det her er fuldstændig fænomenal pinot. Der er så meget dybde og intensitet i den, at man aldrig vil skyde på at den har over 10 år på bagen. Masser af kirsebær, rødt kød og mørke røde frugter. Denne vækkede min indre pinot trang, som har været lidt i dvale de sidste måneder. Det kan godt være at Louis Jadot er et stort hus, der køber druer mange steder fra, men jeg synes helt generelt at de holder et ret højt niveau.
~ 94 point

Tensley

Tensley Syrah 2008 Colson Canyon – 240,-
I denne vin er det duften der virkelig kører showet. Ikke at smagen er ringe, men duften er virkelig lækker: masser af dybe kaffe og chokolade noter. Smagen er glimrende, men lever desværre ikke helt op til duften. Eftersmagen er fornuftig og følger fint smagen. Til de penge er det et ret fornuftigt køb, så når der kommer penge på kontoen igen skal der et par flasker i kælderen!
~ 92 point

Beychevelle 1986 Bordeaux, 4. cruBeycherville 1986

Woohaa, det er her er også en fantastisk vin. Når man en gang i mellem får en vin med lidt alder på, som er modnet så flot som denne, så er der altså ikke ret meget der kan hamle op med det. Den har et udpræget cabernet element, ikke bombet, men flot afstemt, en fin syre som på ingen måde dominerer. Masser af frugt, vi snakker brombær og modent solbær, et lille touch af blomme. Lang eftersmag. Jeg ville ikke være nervøs for at lade den ligge et par år endnu – men den tåler fint at blive drukket nu.
~ 95 point.

Cos d’estournel 2006, 2. cru
En ret sjov næse, dyrisk nærmest alá lammekød. Ret god syre i munden og lidt ristede kakao noter. Eftersmagen er klassisk, med lidt syrekant. Det er ret positivt.
~ 92 points.

Herunder kommer noter fra en smagning vi havde med de store bordeaux huses anden vine. Vi vidste hvilke vine der indgik i smagning men rækkefølge m.v. var blind. Rækkefølgen er som vanlig smagt rækkefølge.

Pavillon Rouge 2004 – 1.250,-
Chateau Margaux’ andenvin. Glimrende og egentlig ret klassisk. Sjov duft med lidt brændt gummi, muldjord og kirsebær. Smagen er i den herlige klassiske bordeaux stil, med urter (bl.a. salvie) og blyantspids. Eftersmagen følger i smagens fodspor men er desværre lidt kort.
~ 91 points.

Bahans Haut-Brion 2004 – 350,-
Haut-Brions andenvin. Lettere oxyderet næse og roser. Den lette ende. Ret kedelig smag. Eftersmagen giver noget bitterhed og er relativt grønt. Ikke en vin der på nogen måder topper.
~ 87 points.

Carruades de Lafite Rothschild 2004  – 3.200,-
Lafite Rothcilds lillebror, bestemt heller ikke billig. Smæk på duften, kaffe og choko noter. Lidt parfumeret og ret balanceret. God tyngde i smagen og  holder på nogle af de indtryk man fik fra næsen. Eftersmagen har tannin, bly og sort the. En rigtig dejlig bordeaux vin.
~ 93 points

Reserve de la Comtesse 2006 – 400,-
Frugtdreven sag, mynte og læder. Rigtig god dybde og herlig chokolade i smagen. Den virker næsten oversøisk i stilen. Eftersmagen er til den korte side desværre og alkoholen stikker lidt ud. Men overordnet set er det en aldeles glimrende vin.
~ 92 points.

Les Pagodes de Cos 2006 – 425,-
Anden vin til cos de estournel. Dette var ikke helt min kop vin. Opfattede den som lidt jammy i duften. Støvede noter i smagen. Det blev egentlig ok efter lidt tid, men eftersmagen kom aldrig helt…
~ 87 points.

Arômes de Pavie 2006 – 500,-
Andenvinen til Chateau Pavie og den eneste højrebred i sættet. En sjov lille joker. Ret glimrende vin. God stabil tobak og læder i duften. Smagen virker ret ung og burde nok ligge noget mere på langs. Eftersmagen bære også præg af at være barnemord.
~ 90 points.

Clos du Marquis 2004 – 400,-
Anden vin til leoville las casses. En vin til den lidt mere feminine side. Masser af lette hindbær i næsen. En smule mokka i smagen men ellers en let sag. Eftersmagen er overraskende afstemt, nærmest mineralsk og en del herlig blyantspids!
~ 91 points

Les Tourelles de Longueville 2004 – 319,-
Aftenens billigste vin – og samtidig en af de bedste! Masser af læder i duften, masser af frugt, dog vældig balanceret så det ikke bliver jammy på nogen måde. Bærfrugt i smagen og så kan man også godt fornemme faddet, men det er egentlig ok. Man kunne ønske sig en lidt længere finish, men den er dog i fin overensstemmelse med resten af vinen.
~ 93 points

Les Forts de Latour 2004 – 1.000,-
Andenvinen til Latour. Dette er aftenens sejrherre. Jeg kan gentage meget af det fra Les Tourelles, hvor det dog her er lidt mere komplekst og en oktav dybere nede. Smagen er lidt mere stringent, og det er sådan set også meget fint. Her har den dog en glimrende lang eftersmag, bl.a. med masser af sort the.
~ 94 points.
bordeaux

Lillebrors aften

  

Det kan godt være at de store 1. crúer fra Bordeaux er super gode og blandt de største i verden, men det hjælper altså ikke noget for os dødelige, når de ikke er til at komme i nærheden af prismæssigt! Det kan der imidlertidigt findes en løsning på, næsten, og så selvfølgelig ikke alligevel, men man kommer altså et godt stykke med de respektive huses 2. vine, eller lillebror-vinen.

Der er ikke mange producenter der kun laver én enkelt vin og sådan forholder det sig også i bordeaux. Der bliver selvfølgelig lavet en topvin, som skal repræsenterer huset udadtil, men derefter kommer der en hel række andre ganske fornuftige vine. Dem man specielt skal lægge mærke til, er de førnævnte 2. vine, som virkelig også kan levere varen og så det vigtigste: de er til at betale!! Det kommer selvfølgelig an på hvilke vine man vil have fat på. Tager vi en af de 5  1. Crúer fra bordeaux, så kommer man ikke langt for 1000 kroner.  Der ligger de, alt afhængig af årgang, på flere tusind kroner stykket, så det er altså ikke nemt.

Nu kommer jeg så til det lidt sjovere i form af disse 1. crúers 2. vine. De er først og fremmest til at betale, dog kommer man af med fra 500 – 1000 dejlige danske kroner, men det er trods alt billigere end topvinene. Tilmed kommer mange af disse 2. vine fra samme mark som topvinen gør, blot ikke de allerbedste druer, men bestemt heller ikke noget ringe materiale. Der er tale om store vine og et par af dem smagte vi her for lidt tid siden.

Vi havde 3 flasker, Chateau Margaux´s Pavilion Rouge 07, Haut Brion´s Bahans Haut Brion 01 og La Mission Haut Brion´s La Chapelle de la Mission Haut Brion 06. 

Sidst nævte falder lidt uden for kontekst, da den ikke er en 2. vin til en 1. Crú producent. Derimod er det naboegendommen til Haut Brion og er såmen også eget heraf. Lidt mening gav det.  Men bemærk at La mission Haut Brion ikke er det samme som Haut Brion, det er to forskellige producenter, men med fælles ejer.

Hvordan smagte de her vine så?

Lad mig starte med Chateau Margaux. Denne vin var klart den mest komplekse, der var så mange ting der kom op af glassets, men specielt mokka noter og en god gang urter stod klart. En smule chokolade var heller ikke  i vejen for den tilbagelænede elegante frugt, der bestemt også havde sin plads. Og oven i alt det her kom der et lidt brændt fadpræg, som en skygge ind over det hele – det virkede rigtig godt.  Hvis man dog holder af de store, muskuløse og frugtige Bordeaux vine, så vil jeg ikke mene man skal gå ned og nuppe en af disse.. Vi skal mere hen til den elegante side. Men som sagt, super mange spor denne vin kunne gå ad og en vin med stort potentiale!  Hvis jeg skal hive den ned fra stjernestatus, så synes jeg den manglede lidt tyngde. Den var meget elegant, så et lille puf i ryggen ville den have godt af 😉 Men ikke desto mindre er Pavilion Rouge 07 en vin, hvor man må sige, hold da op, den bliver til noget stort om 7 – 10 år. Jeg glæder mig i hvert fald.

Haut Brion var for mig den bedste. Den var på ingen måde lige så kompleks som Margaux, men det den så havde var bare lækkert og virkelig vellavet! Helt nede på jorden, lækker frugt, med små hints af forskellige krydrede noter, mokka kan også godt komme på tale, men slet ikke i samme stil som Margauxen. Den var blødt afrundet og harmonisk med godt integreret, bløde tanniner. Der var denne her røde tråd igennem hele vinen. Ikke vildt mange noter, men man følte bare ikke smagen dykkede nogen steder den ikke skulle, den fulgte bare en blød kurve fra duft til eftersmag. Som sagt ikke vildt mange noter, men dem der var til stede,  var til gengæld super gennemført. Dette var naturligvis også den mest modne af de 3 i og med det var 01, men at ligge den en tur i kælderen nogle år endnu, vil ikke være nogen dårlig ide.

Den 3. og sidste vin var så La Chapelle de La Mission Haut Brion. Denne vin var vi ikke særligt oppe at køre over, det var en meget lukket sag, som ikke rigtigt havde noget at sige. Den var mere i stil med Bahans Haut Brion, end Margaux, men det er sådan set også forståeligt når de er naboer.

Men altså lukket, intetsigende i forhold til de andre. Kedelig frugt, eller ligefrem mangel på samme. Der er ikke ret meget jeg kan fremhæve, som var værdigt i denne vin. Den skal i hvert fald ligge nogle år endnu, om end tanninniveauet ikke var højt.  Vi sad og snakkede om hvor potentialet var blevet af, fordi vi kunne se en sindssyg mængde potentiale i Margauxen, men bare intet i denne.  Og husk nu på at Margaux var 07 og denne 06, men kun tiden kan jo vise hvad La Charpelle de la Mission Haut Brion vil bringe om 5 eller 10 år.

Hvis man er til super Bordeauxvin og gerne vil nærme sig 1. crúernes stil og smag, men ikke kan få sig selv til at smide pengene for the real deal, så er disse 2. vine det ypperste. Desuden smager de bare godt og hvis man er lidt i tvivl om hvilken vin man skal vælge, når nu man prøver at give 500 til 800 for en god flaske, så hvorfor ikke nuppe vinene fra de huse, der gennem tiden altid har høstet mest anerkendelse. De må da trods alt vide hvad de går og laver – og det gør de altså også.

 Dette må være konklusionen på en lille aften i de ”mindre” bordeauxvines tegn 😉

Top 1986 Bordeaux oplevelse!

Ja, nu er tiden så kommet til, at Wine Factory’s Odense-blogger debuterer med et indlæg. Og findes der en bedre debut, end en blog om en fantastisk Bordeaux 1986 smagning!?

Mine smage-kumpaner og jeg, havde set meget frem til denne smagning, som der var blevet snakket om i næsten et år. En sen aften sidst i oktober, var et dusin af os sat i stævne på klub-formandens bopæl (jf. Slagelse Vinklub, http://www.vinfestivalen.dk/), hvor vi vist alle var spændte på hvad aftenen ville bringe – aftenens tema lød: Bordeaux 1986 – årgangens generelle kvalitet herskede der ikke megen tvivl om, men man ved jo aldrig hvad der havner i glasset, når man har med ældre flasker at gøre. Dette faktum – dette mysterium, er selvfølgelig også en stor del af grunden til, hvorfor vi er mange der bruger store dele af både vor sparsomme tid og formue på VIN!

 Vi startede, som vi så tit gør, med en joker – Chateau de Haux 1986. Producenten er særligt kendt i Danmark, da slottet ejes af et dansk selskab og mange danskere har andel i dette. Det var i virkeligheden lidt synd for denne vin, da den egentlig fremstod rimelig og i hvert fald drikkelig, men aftenens forventninger var nok skruet for højt i vejret, til rigtig at kunne værdsætte den egentlig OK vin. MEN, man kan ikke komme uden om vinens manglende karakter, struktur og generelle lidt vage udtryk. Til gengæld kunne man så glæde sig over det, der for nogle kunne tolkes, som elegance og velsmag.
78-80 p.
(jf., den af Rober Parker brugte, 100-point skala)

 Vine fra Slottet Haux

Næste levende billede var Chateau Cantenac Brown 1986. Denne Margaux-vin har flere på Wine Factory’s redaktionen et særlig positivt forhold til, og en vin vi har smagt i flere årgange. Producenten har gennemført flere kvalitetsreformer igennem de sidste 50 år, og prøver til stadighed at lave bedre og bedre vin. Duften fremstod med masser af power, med grøntsager, mineralitet, mørk dyb frugt og et komplekst urtet aspekt. Smagsoplevelsen var præget af flot, markant struktur, smukt sammensat med en fed, ulmende karakter, der efter min erfaring går igen i mange af årgangene fra C.B. – Aldeles glimrende!
88 p.

 Chateau Kirwan 1986. Vinen fra dette respekterede 3.cru slot, viste sig at være en anderledes og interessant oplevelse. Duften bar en klar note af røget, nærmest asket brombær – meget spændende og en absolut positiv oplevelse. Smagen viste sig fra en helt anden side – kæmpe stor, saftig, kødfuld og med tonsvis af frisk frugt, både mørke og røde bær. Denne vin viste ingen tegn på alderdom, og er et klasse-eksempel på, at god bordeaux i en god årgang, kan og bør modne i flere årtier.
89 p.

Nu til en af de tunge Graves-drenge – denne Grand Cru vin forveksles nogen gange med det andet Graves slot: Chateau Haut Brion, men er, på trods af sin kortere historie, bestemt en vin der kan stå alene. Chateau La Mission Haut Brion 1986. Vinen brager først og fremmest igennem, med en kæmpe duft af stegte grøntsager, ristede tørre krydderier og grillstegt rødt kød. Smagen havde noter af bl.a. mint-chokolade og friskkværnet sort peber. Vinen gav os en super oplevelse, og levede bestemt op til sit ry.
92 p.

Chateau L’Evangile 1986 – En pomerol-vin, som ingen ved bordet umiddelbart havde nogle særlige meninger om, men som viste sig at være en lille charmetrold, der fremkaldte mange smil rundt om bordet. Duften var lidt afdæmpet til at starte med, men viste flot røget vanilje og elegant fad. Smagen var svær at analysere og beskrive, MEN var til gengæld en af de mest smagfulde, mest elegante og simpelthen lækreste af slagsen. Min smagsnote til denne vin, lød simpelthen: ”Det’ bare godt!” – hvilket selvfølgelig ikke hjælper dem, som måtte ønske en detaljeret beskrivelse af vinen, men i stedet kan jeg forsikre alle, der måtte betænke at investere i en flaske, at det er en vidunderlig, delikat smagsoplevelse.
90 p.

 SÅ skulle der smages vin … håbede vi!
Chateau Cheval Blanc, behøver for mange ingen introduktion – en af de mest anerkendte bordeauxer, for ikke at sige vine, overhovedet, og kongen af St. Emilion – og så endda i den fantastiske 86’er årgang – det kunne næsten ikke andet, end at blive en oplevelse for livet!
Ja, jeg kan jo lige så godt sige det, som det var – nemlig, en kæmpe skuffelse! Duften bød på klassisk blyantspids og lidt tørrede violer, men var ellers enten lukket eller bare uimponerende. Selve smagsoplevelsen var virkelig sindssygt poleret, ren og føltes næsten aristokratisk, men også vildt kedelig og, hvad der er værst, uden håndgribelige tegn på potentiale ved yderligere lagring eller iltning. Dette måtte simpelthen være et tilfælde af, enten: en uheldig flaske, et uheldigt tidspunkt at drikke den eller en flaske som har været opbevaret forkert – for ellers var det en skandaløs præstation. Misforstå mig endelig ikke – vinen kunne sagtens drikkes og smagte også fint, men ”fint” holder bare ikke helt, når prisen for Cheval B. er den, den er.
86 p.

Chateau Gruaud-Larose 1986 – En fænomenal 2cru. vin, med duft af varm tobak, dyb mørk muld, amarena kirsebær og fin, krydret vanilje. Smagen havde både god fylde, lækker frugt, grillstegt kød og anis.
91 p.

Endnu en imponerende 2cru. vin fra Saint Julien: Chateau Leoville-Las Cases 1986. En 100 points vin ifølge Robert Parker, som viste sig at være en af de mest ungdommelige i sættet. Farven var nærmest lilla, hvor mange af de andre vines var begyndt at antage brunlig karakter. Duften besad både små solbær, gajol, cremet brombær og fed vintage portvin. Smagen var stadig lidt stram, men besad samtidig kæmpe personlighed. Mørk, saftig frugt som tydeligt havde kvalitet og potentiale til endnu 20 år i flasken. Så altså umiddelbart en stor vin, men manglede for mig traditionel, bordeaux karakter.
92 p.

Igen kommer vi til en vin med kæmpe omdømme i vinens verden, 1cru. vinen: Chateau Latour 1986.
Her får man til gengæld klassisk bordeaux for alle pengene – duft af varm vanilje, støvet lerjord og lakridspulver. Smagen er bred og flyder næsten over i en fed, blød, varm fylde. Stilen er på en og samme tid bred og kødfuld, og stringent, struktureret og nobel.  Altså en klasse-vin, men hvor prisen i forhold til kvaliteten, igen kan diskuteres – jeg sad tilbage med en positiv oplevelse, uden dog at blive blæst af stolen.
90 p.

Cht. Mouton Rothschild 1986 (Motivet på etiketten skifter hver årgang)
Cht. Mouton Rothschild 1986 (Motivet på etiketten skifter hver årgang)

Chateau Mouton Rothschild 1986 – igen, igen stod vi overfor en legende i vin verdenen. Jeg har personligt aldrig været den store Mouton-fan, bl.a. pga. deres kompromisløse brug af 100 % nye egefade til lagring af deres vine, hvilket desværre nogle gange skinner negativt igennem. Duften var lækker, med krydret fad, jordbær og hindbær strøet med vaniljesukker. Smagen var ligeledes lækker, fed og fyldig (af en bordeaux at være selvfølgelig), med en poleret, silke lind følelse på tungen. Ydermere var en hindbær-vaniljecreme, tydeligt tilstede i smagen. Dog var egetræets påvirkning af alle vinens aspekter, efter min smag, for markant (igen igen!).
93 p.

Chateau Lafite Rothschild 1986 – En vin som efter sit omdømme, må siges at være værdig til, at afslutte denne glimrende smagning. En vin som altid resulterer i diskussion på Wine Factory’s redaktion. Flere mener, at Lafite bibeholder sin position i vin verdenen som en af de bedste vine, på et tyndt grundlag. Undertegnet rater derimod ofte Lafite højt, og mener at de kan (ikke altid nødvendigvis gør) producere vine, som kvalitetsmæssigt kan retfærdiggøre positionen og prisen.
Duften var klassisk Lafite, med sort te, engelsk lakrids og elegant cremet solbær. Smagen var raffineret og klassisk, men savnede måske lidt gennemslagskraft i eftersmagen. Ydermere havde Lafite en af de mest polerede og uspolerede udtryk, af alle vinene. Lafite og Mouton får samme score, men er to vidt forskellige vine – lidt som forskellen på en charmerende amerikaner og en fashionabel englænder.
93 p.

Det var så hvad jeg kunne berette om denne fantastiske smagning. Jeg brugte som sagt 100-point skalaen, hvilket er generelt for alle WineFactory’s bloggere, da vi mener det er den mest anerkendte, både nationalt og internationalt – grundlæggende gives der kun point mellm 50 og 100, da vinen får de første 50 p. automatisk, bare for at være vin. Vine mellem 70 og 80 p. er OK og kan sagtens drikkes, men bør ikke koste det vilde – vine i 80’erne er mere interessante og skal vi være ærlige, er det normalt først på dette niveau vi vinelskere rigtig blir interesseret. 90 point og over, er vine af meget høj kvalitet, der som regel følges af et relativt højere prisniveau. Som en sidste kommentar til det med point, vil jeg bare nævne, at jeg endnu aldrig personligt har scoret en vin hverken 98, 99 eller 100 point.
Tak til Slagelse Vinklub for at tilbyde interessante smagninger!