Guigal – Fadets Fyrste

Vi havde fornøjelsen af at spendere en eftermiddag sammen med Philippe Guigal – Guigal husets nuværende winemaker og barnebarn til grundlægger Etienne Guigal. Så er stamtavlen vidst på plads. Guigal er ikke noget ukendt hus, snare én af de allermest kendte (for kvalitets vin) i rhône dalen. Men det var jo ikke kun Philippe vi skulle opleve, det var naturligvis hans vine som var i højsædet, mere om dem senere.

Etienne grundlagde huset i 1946 og har haft stor succes siden, især i de seneste 25 år. Huset producerer vine på de klassiske sydfranske druer dog med hovedvægt på syrah og viognier. Sidst nævnte er interessant, da Guigal er store på hvidvin i Rhône. 25% af Guigals produktion er hvidvin, mens det kun er 3-5% for hele rhône. Deres mest respekterede vine er deres Côte-Rôtie som også har høstet en del af de famøse 100 point fra R. Parker.

En særlig ting ved Guigal er deres voldsomme brug af fad. For at sikre sig en stabil høj kvalitet af fade har de lavet deres eget bødkeri. For fade er vigtigt for Guigal – med undtagelse af deres ene viognier, får resten af vinene lov til at se fad. De største får 4 år (!) på nye fade, hvilket ikke er så lidt. Det betyder også at de har en hel del liggende i deres kældre under Chateau d’Ampuis (slottet som familien købte i 1995), hvor der ligger løbende i omegnen af 4000 fade og venter på at blive frigivet.

Smagsnoter til Guigalsmagning 2012
Smagningen er domineret af 2 store årgange, 2007 og 2009. Begge er årgange, som man bør investere tid og penge i, hvis man er Rhône-fan. 2009 er en top-årgang i det nordlige Rhône, og 2007 er en fænomenal all-round årgang, specielt i det sydlige Rhône. Som altid gives der point efter hvordan vinene opleves nu, hvilket givet er synd for visse vine, som først rigtig åbner sig op og folder sig ud om nogle år – til gengæld kan vi næsten garantere, at vi får smagt disse vine igen hen over de kommende år, så vi kan holde jer opdateret på deres udvikling. Nedenfor ses kun anmeldelser fra et udvalg af Guigals vine, som der vitterligt er mange af.

2011                    Côtes du Rhône Blanc Guigal                   79,95kr. v. 12 fl.
En hvidvin der råber ”Hvid Rhone”! Masser af friske hvide florale noter, citrus, lidt behagelig mineralitet og et hint af gylden fedme. Fin bitterhed. Vinen har overvægt af viognier, ser kun stål og er den eneste af Guigals vine som ikke undergår 100 % malolaktisk gæring, men ”blot” 60 %, hvorved en del af den friske æblesyre bliver bevaret – klart en god beslutning hvis man spørg mig. Til prisen, ca. 80kr., gør den det fint, men den er ikke noget super-køb.
87 p. / Neutral

 2011                    Condrieu La Doriane                                  499,95kr. v. 12 fl.
Kæmpe fedmefuld duft, med stor fadpåvirkning. Hasselnød, frisk smør, lidt salmiak, lidt honning og god mineralitet. Den store fadpåvirkning, som mærkes i næsen, holdes elegant i smagen, men overdøver igen i eftersmagen. Vinen mangler syre for at etablere bedre balance. Der er mest af alt potentiale i denne vin, og jeg ville bestemt gemme den 5-10 år, også så noget af den voldsomme fad kan blive lidt bedre integreret. Til prisen havde jeg forventet mere kompleksitet.
91 p. / Neutral

2007                    Cuvée Philipson Côtes du Rhone                    74,95kr. v. 12 fl.
Interessant, kompleks næse, dog med en smule overmoden frugt. Læder, muld, røget fad, støvet chokolade, mørke krydderier og moden urtethed. Klart den bedste og mest komplekse flaske jeg har prøvet af denne vin – jeg indser, at langt de fleste flasker af denne vin er drukket for længst, men er man kommet til at gemme et par, skal man kun glæde sig! Vi smagte denne vin på WF for ét år siden, hvor vi gav den 89 p. – et år efter er den kun blevet endnu bedre. Til prisen et super køb!
90 p. / Godt køb

2009                    Cuvée Philipson Côtes du Rhone                    79,95kr. v. 12 fl.
Man fornemmer straks en lukket, meget ung vin. Frugten er endnu lidt overfladisk, strukturen er endnu lidt for rustik og tør, men dog har den en god syre. Det virker som om vinen besidder en kvalitetsfrugt, og potentialet er bestemt til stede, men som med 2007’eren skal denne vin nok også blot ligge på langs 2-3 år endnu før den begynder at vise hvad den virkelig kan. Hvis I køber nu, så gem. Hvis I drikker nu, så dekanter i 2-3 timer først.
88 p. / Godt køb (anbefalingen får den for potentialet)

2009                    Crozes Hermitage Rouge                                    129,95kr. v. 12 fl.
Det første som slår en når man dufter til vinen, er en meget behagelig animalsk note, som hurtigt bliver fulgt op af mørke krydderier, sort the og elegant fad. Vinen besidder en eminent syre, en elegant frugt og et stort fokus. Imponerende at Guigal har kunnet holde den så elegant, trods det relativt varme år. Der er potentiale hér!
91 p. / Godt køb

2009                    Saint Joseph Vignes de L’Hospice                   399,95kr. v. 12 fl.
Kæmpe, majestætisk vin. Varmt, smeltet smør henover modne hindbær. Intens viol og blåbærcreme. Lidt svovl, trækul, chokolade og kaffe. En usædvanlig stor Saint Joseph, som fantastisk nok både er lækker nu og samtidig udstråler stort potentiale – WOW! Savner man noget, er det lidt mere elegance.
93 p. / Godt Køb

2009                    Côte Rôtie Chateau d’Ampuis                           599,95kr. v. 12 fl.
Som med de fleste unge Guigal-vine, er det fadet man først mærker, hvorefter en omfavnende mørk verden af krydderier, mokka og bitter chokolade vokser frem. Frugten er dyb og intens, men alligevel frisk og fokuseret. Syren balancerer, fadet charmerer og vinen fremstår elegant og overskudsagtig. Dog er det bestemt en vin der skal gemmes – fra om 5 år frem til om 20 år har denne vin potentiale til uendeligt høje point! Lige nu bliver det dog ikke til mere end:
92 p. / Neutral

Udover ovenstående, og en del andre vine, smagte vi også Guigals 3 topvine fra Côte Rôtie: La Mouline, La Turque og La Landonne i årgang 2008. 2008 var mildest talt en besværlig årgang i Rhône, specielt i det nordlige Rhône. Disse vine er endnu meget lukkede, og at anmelde dem nu synes ligeså fjollet som at drikke dem nu. I smageselskabet lød det til at de fleste var mest glade for La Mouline, personligt var jeg klart mest glad for La Turque, og La Landonne skilte sig helt ud med sin grønsags dominans. For dem alle gjaldt det, at de ville være enormt dårlige køb til de 1.300kr.+ som de koster. 2008 er formentlig en årgang man bør gå udenom i Rhône, også når det gælder Guigal; på den anden side ville det være dumt at afskrive disse vine nu, da de har deres bedste tid foran sig – to be continued…

Vinene kan findes hos Philipson Wine som også var arrangør af dette event.

6 tanker om "Guigal – Fadets Fyrste"

  1. Hej drenge,

    Tak for en fin gennemgang. Jeg er enig med jer i det meste, dog gjorde Condrieu La Doriane det ikke for mig, og jeg finder prisen meget voldsom – selv om de må have spenderet oceaner af penge på alle de nye fade.

    Jeg er nysgerrig efter at høre, hvilken vin, I synes, har den bedste overensstemmelse mellem pris og kvalitet? Personligt synes jeg, at Crozes-Hermitage er et super kød, og Chateau d’Ampuis er én af få vine, hvor jeg faktisk synes, at 599 er i orden; men den skal ligge i en del år, selv om den allerede er flot.

    Hvad synes I i øvrigt om Brune et blonde, som I har undladt at beskrive i testen?

    Alt godt,
    Rasmus

  2. Hej Rasmus – tak for kommentaren! 😀

    La Doriane ER meget dyr, og som vi skriver, ikke hverken kompleks eller balanceret nok til at kunne retfærdiggøre prisen – Hr. Guigal pointerede dog også, at det bestemt var en hvid der skulle gemmes, så…

    Mht bedste køb, så bliver det et tæt løb mellem Cuvée Philipson 2007 og, som du selv nævner, Crozes Hermitage Rouge 2009, som både smager godt nu, men hvor der bestemt også er potentiale.
    Jeg elsker d’Ampuis, traditionelt en af mine favorit Guigal-vine, men jeg synes dog at den var meget lukket og stram i det stadigvæk – at den så alligevel får 92 p. siger noget om dens potentielle kvalitet! Til 600kr.+ kunne jeg ikke bringe mig selv til at kalde den et godt køb, men det kommer nok 😉

    Mht Brune et Blond – en vin vi måske burde havde taget med, da den gjorde det godt, men et sted skal stregen jo trækkes når der er så relativt mange vine med i et sæt. Kan se vi har skrevet, noter af mynte, karamel, kakao, fad, fin mineralitet, blåbær, solbær og en god lang finish. Pointmæssigt ligger vi omkring 91. Hvad synes du da om Brune et Blond?

  3. Jeg tjekkede i øvrigt lige efter. Parker er jo meget glad for Guigal, men i 2008 giver han til deres top ting mellem 89-91. Ikke imponerende (når man ser på hvad han ellers kaster ud til højre og venstre). Jeg synes dog at La Turque er væsentlig bedre end det.

  4. Hejsa Mark og Co.,

    Tak for en grundig gennemgang af denne volumen-producent, der beviser, at man godt kan lave kvalitet i store kvantitaer (det hedder det vist ikke, men…?!), og at det ikke kun er de små Bourgogne-domainer med 30-40.000 flasker årligt, der kan levere varen.
    Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt til den udprægede brug af fade. Ikke mindst til de 3 La La´er, der jo får de 48 mdr. på spritnye barrigues.
    Hvad er begrundelse fra Guigals side for den barrigueficering, og hvad mener I, det gør for vinene – både godt og skidt?

    • Hej Lars – selvtak og tak for et interessant oplæg!

      For emnet fadpåvirkning er vitterligt meget interessant. Hr. Guigal sagde selv, at han ikke brød sig om makeup i vinen, hertil pointerede han som eks. at Guigal typisk udgærer deres vine helt så man ikke får særligt meget restsukker – men man kan så undrer sig over at de insisterer på 100 % malo og “100 % eg” til næsten alle deres vine.

      Det kan være Mark, som vist har sat sig lidt mere ind i huset og dets metoder end jeg, kan svare på hvorfor netop Guigal har traditon for anvendelse af fad.

      Mere generelt kan man spørge sig selv: er eg kunstig makeup, eller er det en naturlig måde at lagre og udvikle vinen på?
      Noget der i min verden taler for eg, er at det jo er den måde hvorpå man i århundreder har opbevaret vin, fra dengang hvor man ikke havde andet, hvorfor fadenes rolle i vinproduktion synes naturlig og historisk velfunderet, og hvorfor deres enorme påvirkning af de givne vines smag, på en måde (for mig) bedre kan accepteres.

      Modsat, er et af de absolut største problemer for mig, mht. bedre moderne vin, at de er “over-oaked”, altså at de har fået (alt) for meget fad. Det er oftere og oftere det som ødelægger en vinoplevelse for mig, og derfor også noget jeg prøver at huske, at rose vine for, hvis de har en god fad-balance/fad-kontrol.

    • Argumentet er fra Guigals side at faden skal give vinene mere balance i forhold til frugten. De vælger lige netop at benytte meget ‘voldsom frugt’ i deres vine, og de mener at vinen bliver mere kompleks med fad.

      Jeg kan sagtens følge dem, men ind i mellem tog fadet altså overhånd (La Moulin) og det er ærgerligt.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.